Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 126 (1988)SvarHans Keiding Side 383
På den givne
foranledning skal jeg ganske Afsnit 2 i O.P. Kristensens artikel drejer sig om Groves-Ledyard mekanismen, som er en metode til at undgå det såkaldte freerider Dette problem består i, at borgerne har et incitament til at fejloplyse om deres ønsker om forsyning med offentlige for derved at påvirke deres egen betaling. O.P. Kristensen lader antallet m af borgere mod uendelig, hvorved hovedresultatet at mekanismen sikrer optimal forsyning efter sigende skulle blive forkert. Beklager meget: Resultatet gælder for alle m. Deter kun helt ude i grænsen, når m virkelig uendelig stor, at der sker noget. Men da er der heller ikke noget free-rider problem mere: I en indsamling af information en uendelig population vil man ikke kunne se forskel, selvom en enkelt borger ændrer sin oplysning. Teknisk svarer til, at sandsynligheden for et punkt er nul i en kontinuert sandsynlighedsfordeling; enkelte er blevet forsvindende i relation til helheden. Med andre ord, free-rider problemet er kun interessant m ikke er uendelig stor. Så vidt den
formelle model; der resterer Side 384
spørgsmål, der er tilbage at få afklaret« - om hvor stor m skal være for at man i praksis kan opfatte det som uendelig stort. Her synes O.P. Kristensen at mene, at det kan man i alle tænkelige sammenhænge; borgerne opfatter altså deres indflydelse på alle aspekter af samfundslivet som forsvindendelille. Kristensen er fagmand på dette område, så det må vel være rigtigt. Afsnit 3 har jeg
ikke rigtig forstået meningen I min oprindelige artikel slog jeg til lyd for, at spørgsmålet om, hvorvidt den offentlige var for stor eller ej, måske ikke var helt ligetil at besvare, og at man måske skulle forsøge at inddrage borgerne i større grad, end det sker nu, i den løbende fastsættelse forsyningen med offentlige ydelser. vidt jeg kan se, er det især disse synspunkter, som tilbagevises i afsnit 4: Den offentlige sektor er for stor, og det ses umiddelbart Specielt er der ikke noget at spørge borgerne om. Jeg indrømmer, at det gør sagen meget nemmere, og det burde jeg have tænkt på, da jeg skrev artiklen. Økonomisk
Institut, Københavns Universitet
|