Diskussionen om dansk økonomis vedvarende har affødt såkaldte »nye syn« på udlandsgælden. dette synspunkt er det alene den offentlige gæld - indenlandsk eller udenlandsk der bør give anledning til bekymring. private gæld er den enkeltes sag, og hvad enten det er en indenlandsk eller udenlandsk gæld, er den ikke noget samfundsmæssigt Det er derimod den offentlige gæld, da det er en byrde på alle.

I Andersen (1988) diskuterede jeg dette synspunkt og i den forbindelse refererede jeg til bl.a. Peter Birch Sørensen (1988), som på det tidspunkt var en af de eneste alment tilgængelige artikler om det »nye syn«, og hvori det fremføres, at »principielt må dette enkle synspunkt være rigtigt«. Hovedpointen i mit indlæg er, at synspunktet er principielt korrekt, og jeg finder derfor henvisningen berettiget Den principielle diskussion kan med fordel opsplittes graden af substitution mellem offentlig og privat gæld.

Sondringen mellem privat og offentlig gæld er ikke meningsfuld i en situation med 'ricardiansk ækvivalens' mellem nutidig fremtidig beskatning, da ændringer i den offentlige opsparing fuldt ud vil blive modsvaret af ændringer i den private opsparing. vil betalingsbalancens løbende poster under denne forudsætning ikke afhænge af det offentliges opsparingsunderskud af niveauet for de offentlige uanset finansieringsformen (se Bruce and Purvis (1985)). Det ses nemt ved at betragte effekterne på betalingsbalancen af en reduktion af de aktuelle skatter på bekostning af en modsvarende stigning i de fremtidige skatter. Det offentlige vil med uændrede offentlige udgifter få et større budgetunderskud, men betalingsbalancens poster er uændrede, da den tidsmæssige omplacering af skatteopkrævninger 'ricardiansk ækvivalens' ikke påvirker den private efterspørgsel.

I Lund (1988) og Nielsen (1988) fremføresdet et argument for at fokusere på den offentlige gæld, at den private sektor ikke fuldt ud indser konsekvenserne heraf for de fremtidige forbrugsmuligheder, dvs. at der ikke er 'ricardiansk ækvivalens'. Dette er et interessant synspunkt, som fortjenerdebat. ligger imidlertid heri en erkendelse af, at den private gæld ikke nødvendigvis er optimal. Faktisk er den

offentlige gæld kun et problem, fordi den private sektor ikke indser konsekvenserne heraf (fremtidig beskatning). Da den privatesektors forudseenhed formodentlignæppe knytter sig til de offentligebeslutninger, det ikke rimeligt at betragte privat gæld som samfundsmæssigtproblemløst modsætning til offentlig gæld.

Udover disse mere principielle overvejelser det understreges, at Peter Birch Sørensen i nævnte artikel og også i hans kommentar argumenterer for, at den private i praksis er et samfundsmæssigt p.g.a. bl.a. forvridende skatter. Uden at gå ind i en detaljeret diskussion de specifikke forvridninger som Peter Birch Sørensen diskuterer, er jeg selvfølgelig enig i dette synspunkt, hvilket også fremgår af bl.a. min artikel.

Jeg finder det imidlertid misvisende alene fokusere på forvridende skatter som årsag til en samfundsmæssigt inoptimal privat gæld. Dette implicitte syn er her, at den private sektor basalt set fungerer perfekt, alle problemer er skabt af den offentlige sektor. Man overser herved nemt, at en årsag til visse offentlige aktiviteter betinget af brist i en markedsøkonomis Dette implicerer ikke, at de offentlige reguleringsmuligheder übegrænsede eller uproblematiske, som der tidligere har været en tendens til at antage. Modsætningsvis er der en farlig ny - klassisk inspireret tendens til at anskue problemer som værende skabt af det offentliges forsøg på at styre økonomien. bør det fremhæves, at man ikke kan slutte fra, at en beslutning er taget på privatøkonomisk initiativ til at den ikke giver anledning til samfundsøkonomiske problemer.

Det forekommer mig misvisende at sondre skarpt mellem offentlig og privat gæld, som det »nye syn« lægger op til. Hvis pointen i det »nye syn« er, at ethvert betalingsbalanceunderskud nødvendigvis et problem, og at det kan være optimalt udnytte internationale kapitalmarkeder overflytning af forbrug over tiden, er det svært at være uenig. Heraf følger imidlertid ikke, at kun den offentlige gæld er et problem.

Økonomisk Institut, Aarhus Universitet

Litteratur

Andersen, T.M. 1988. Det danske opsparingsproblem
pensionsreformdebatten. Nationaløkonomisk
126: 144 - 158.

Bruce, N. and C.C. Purvis. 1985. The specification of Goods and Factor Markets in Open Economy Models, Ch. 16 in R.W. Jones and P.B. Kenen: Handbook of International Vol. 2, Amsterdam.

Lund, L. 1988. Kritik af betalingsbalancemålsætningen. nr. 3,1988, Forskergruppen vedrørende offentlige og samfundsøkonomien, Københavns Universitets Økonomiske Institut.

Nielsen, L.T. 1988a. »Vi har råd til den gæld vi har«.
Sparekassen, Maj.

Nielsen, L.T. 1988b. Udenlandsgældens årsager og
konsekvenser. Økonomi og Politik, 2,32 - 40.

Sørensen, P.B. 1988. Skattereglerne forvrider investeringsmønsteret
April: 30 - 33.