Dette indlæg1 tager udgangspunkt i en opdeling af de væsentligste forskelle mellem
den version af ADAM, som Budgetdepartementet har anvendt, og Danmarks Statistiks
gamle ADAM-version, i tre grupper:

a. Forbrug og boliginvesteringer.
b. Den finansielle sektor.

c. Investeringer, årgangsmodel og kapacitetsudnyttelse.
Phillipskurven vil ikke blive kommenteret.
Indlægget afrundes med nogle kommentarer til modellens samlede egenskaber.

Resumé

SUMMARY:^ number of recent, substantial changes in the Danish macroeconomic model ADAM are surveyed from a critical point of view. The changes imply, among other things: (a) Much stronger influence from real activity to interest rates than normally assumed, (b) possibility permanently very high or very low capacity utilization, neglecting feedbacks on investment, strong influence from the level of capacity utilization to foreign trade is assumed without any empirical justification. The resulting model has a number of controversial implications, some very large and fluctuating multipliers, and complete crowding-out of fiscal policies even though the wage level and the exchange rate are exogenous.

Forbrug og boliginvesteringer

Både den nye forbrugsfunktion og boliginvesteringsrelationerne, som er udviklet i Danmarks Statistik, er solide bidrag til modeludviklingen indenfor en traditionel Keynesiansk Ændringerne har væsentlig betydning for dynamikken, hvorimod langsigtsegenskaber ikke påvirkes voldsomt, og slet ikke kvalitativt.

Modelændringerne vedrørende forbrug og boliginvesteringer har haft en vis betydningfor i de vurderinger af julepakken, som henholdsvis Budgetdepartementetog økonomiske Råds sekretariat har fremlagt. Derimod har de øvrige modelændringer helt underordnet betydning for vurderingen af julepakken, og det må

---

1. Til brug for dette indlæg har jeg haft glæde af diskussioner med og papirer udarbejdet af sekretariatsmedarbejderne og formandskabet for Det økonomiske Råd. men synspunkter og formuleringer star naturligvis for egen regning.

derfor konstateres, at modellernes såkaldte »modernitet« i denne forbindelse har spillet
en helt underordnet rolle2.

De forskellige vurderinger stammer hovedsageligt fra de valgte forudsætninger, herunder
de forudsatte påvirkninger af priserne på privatforbruget og i udenrigshandelen.

Den finansielle sektor

Ideen i at have en finansiel delmodel er at beskrive de sammenhænge, der fremgår af
figur 1:

i. Finansielle forholds indvirkning på realøkonomien.

ii. Realøkonomiens indvirkning på de finansielle markeder.

Set over en årrække har effekterne ad (i) en størrelse i ADAM, der er i god overensstemmelse de vurderinger, der fremgik af den pengepolitiske rapport fra Det økonomiske i 1985. Mekanismerne og den tidsmæssige fordeling af effekterne er dog anderledes.

Derimod påvirker realsiden i ADAM - ad (ii) - renten utroværdigt stærkt. En betalingsbalanceforbedring
1 mia. kr. medfører således typisk rentefald på mellem 1/2 og
1 pct.point.

Det hænger bl.a. sammen med den indlagte pengepolitiske reaktionsfunktion, der sigterpå

---

2. Jævnfør Søndergaard og Hummelgaard. 1988.

terpåen bestemt grad af offentlig finansiering af betalingsbalancens løbende poster og en bestemt valutareserve. Ved en sammenligning af Budgetdepartementets multiplikatorresultaterfra og multiplikatorresultater fra SMEC, må holdes for øje, at i SMEC opereres med en forudsætning om akkomoderende pengepolitik; konkret tilpassesstatens obligationslåntagning, således at renten holdes uændret. Derformå ved sammenligninger af de to modellers multiplikatorer for fx. finanspolitik, tages hensyn til, at de kombineres med forskellig pengepolitik.

Der er i og for sig ikke noget »forkert« ved den af Budgetdepartementet anvendte pengepolitiske men der er tale om et meget specielt særtilfælde indenfor rummet af mulige pengepolitiske reaktionsfunktioner. Den forekommer, ihukommende senere års svingende valutareserve, ikke indlysende ud fra empirien. Samtidig er reaktionsfunktionens troværdighed problematisk. Hvis finansministeren tror på de øvrige i Budgetdepartementets model, må tilskyndelsen til at ændre pengepolitikken at øge statens låntagning i udlandet være meget stærk. Øget offentlig udlandslåntagning vil nemlig i modellen føre til et rentefald med yderst gunstige effekter alle normale målvariable.

Et mere grundlæggende problem ved finansielle delmodeller er, om de estimerede relationer stabile over tiden i lyset af den institutionelle udvikling på de finansielle markeder. er sammen med en stærk skepsis overfor en fast og simpel reaktionsfunktion en af grundene til, at Det økonomiske Råds sekretariat og formandsskab er gået den modsatte vej, og har valgt at pille den finansielle delmodel ud af SMEC efter, at den havde været brugt til den pengepolitiske rapport.³

Investeringer, årgangsmodel og kapacitet

Det rigtig kontroversielle i Budgetdepartementets nye ADAM-version ligger dog i de ændringer, som Budgetdepartementet er eneansvarlig for. De vedrører fremstillingserhvervenes og sammenhængende hermed variationer i kapacitetsudnyttelsen effekterne heraf.

Faktorefterspørgslen fastlægges i tre del-modeller: Først fastlægges investeringskvoten,
kapitalapparatets levetid, og dermed kapaciteten, og endelig input-outputbestemmes

Et hovedkritikpunkt er, at der mangler sammenhæng i denne specifikation:

10-bestemmelsen af beskæftigelsen hører slet ikke hjemme i konstruktionen, og er da
også annonceret rettet.

Bruttoinvesteringerne bestemmes ud fra den i årgangsmodellen fastlagte ønskede faktorsammensætningpå
nyeste årgang af produktionsapparatet samt en ønsket produktionskapacitetpå

---

3. Det økonomiske Råds formandsskab. 1985.

duktionskapacitetpådenne årgang. Sidstnævnte er udledt uafhængigt af beslutningen om scrapning eller kapitalapparatets levetid, hvilket er helt uforståeligt set i sammenhængmed putty-clay årgangsmodel, hvor hovedideen netop er, at disse beslutninger træffes simultant ud fra en sammenligning af omkostningerne på de forskellige årgange af kapitalapparatet - herunder den nye årgang, der skal investeres i. Mere generelt er det temmelig usædvanligt, at størrelsen af afskrivningerne ikke har nogen (væsentlig) betydningfor

Så meget om den manglende sammenhæng. Betragtes investeringsrelationen isoleret, bemærkes, at det er investeringskvoten, der bestemmes. På kort sigt indgår en acceleratoreffekt bestemmelsen, og på langt sigt afhænger investeringskvoten af forskellen mellem profitraten og renten, den såkaldte afkastforskel. Det får den virkning modellen, at en engangssænkning af lønniveauet fører til en tilsyneladende permanent investeringskvote. Det må i hvert fald siges at være utraditionelt, at lavere pris på faktoren arbejdskraft med et givet produktionsomfang fører til højere forbrug af den anden faktor, kapital. Hvis det var investeringerne og ikke investeringskvoten, der skulle forklares, kunne en negativ lønafhængighed teoretisk begrundes i udbudseffekter.

Resultatet af denne måde at specificere faktorefterspørgslen på er, at det er vanskeligt

at få øje på nogen tendens til et bare nogenlunde stabilt niveau for kapacitetsudnyttelsenaf jf. figur 2. Problemet opstår, fordi Budgetdepartementets ADAM-version (herefter BD-ADAM) mangler en specifikation af ønsket kapacitet eller ønsket kapacitetsudnyttelse, hvilket er det normale i modeller i fix-pris-gruppen - oftest implicit i form af en efterspørgselstrukket investeringsfunktion.⁴ Eller for at sige det omvendt:I situation med længerevarende enten meget høj eller meget lav kapacitetsudnyttelse,forekommer antagelsen utroværdig. Outputprisen må forventes at give sig langt kraftigere end forudsat i BD-ADAM.

I det samlede kapacitetsbillede indgår også kapacitetsudnyttelsen af arbejdsstyrken, idet de to kapacitetsmål sammenvejes, så den til enhver tid knappeste faktor har dominerende Herom skal blot bemærkes, at den symmetriske behandling af de to kapacitetsudnyttelsesmål forekommer übegrundet, bl.a. fordi det for arbejdskraftens vedkommende i virkelighedens verden normalt er muligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft andre sektorer.

Helt afgørende for BD-ADAMs egenskaber er de kapacitetseffekter, der opstår som følge af dels den beskrevne modellering af faktorefterspørgselen, der tillader langvarige kapacitetsuligevægte, dels en opfattelse af, at fremstillingssektoren på samme tid kan opfattes efterspørgsels- og udbudsbegrænset (dette er min fortolkning). Vægtningen af disse to regimer afhænger af kapacitetsudnyttelsesgraden på en sådan måde, at selv ved en moderat kapacitetsudnyttelse indgår udbudsbegrænsningen med betydelig vægt. Således ved den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på 90,5 pct. med vægten 21 pct. Det skal forstås på den måde, at såfremt det er kapitalapparatets kapacitet, der udnyttes med 90,5 pct., mens der er rigelig arbejdskraft, vil en 1 mia. kr. større produktionskapacitet automatisk produktionen 210 mio. kr. større.

Sammenvejningen mellem de to regimer er beskrevet i en kapacitetseffektsfunktion, som således er overordentlig central i BD-ADAM. Det forekommer derfor stærkt problematisk, denne funktion er konstrueret, således at effekten op til en proportionalitetsfaktor fastlagt å priori, og at denne faktor ikke er estimeret, men fastlagt ved et rent skøn. Budgetdepartementet skriver endvidere, at regressioner med den således postulerede som forklarende variabel »giver intet fornuftigt« (BD, 1987, afsnit A7, s.l 1). Det er et meget spinkelt empirisk grundlag for det hidtil største kontinuitetsbrud dansk modelbygningstradition.

Budgetdepartementet skal dog have ros for at have taget kapacitetsudnyttelsesproblematikkenop,
det er vanskeligt at forstå, hvorfor den behandles som afgørende på

---

4. På mødet i Nationaløkonomisk Forening antydede PerCallesen. at problemet i stedet kunne løses ved at øge kapacitetseffekterne. Det er min opfattelse, at disse er rigeligt store i forvejen, og problemet løses så vidt jeg kan se først, når produktionen gøres helt udbudsbestemt (men det har jo også været moderne!).

længere sigt. I Det økonomiske Råds sekretariat arbejdes med at inddrage kapacitetsudnyttelseni
til forklaring af en række kortsigtsfænomener, og der er formentlig nogetspændende
hente i den retning.

Samspillet i Budgetdepartementets ADAM-version

Det er vanskeligt eller måske umuligt præcist at finde frem til ligevægtstilstande eller steady-states i en stor makroøkonomisk model som ADAM. Men det er vigtigt at overveje, typer ligevægtstilstande, der findes i modellen, og hvordan deres karakteristiska af ændringer i de exogene variable.

Specielt i BD-ADAM har kapacitetseffekterne afgørende betydning for modellens ligevægtsegenskaber. kan illustreres ved figur 3, hvor vægten er lagt på at belyse hovedmekanismerne, der derfor er set bort fra en række detaljer og kortsigtsvirkninger.

Pilene mærket (1) i figuren symboliserer traditionelle mekanismer. Pilene mærket (2) illustrerer virkningen af den finansielle sektor og den ny specifikation af forbrugsfunktionen boligbyggeriet. Pilene mærket (3) illustrerer effekter knyttet til faktorefterspørgsel kapacitet i fremstillingserhvervene.

De helt optrukne pile illustrerer positive sammenhænge, mens de stiplede angiver
modvirkende, negative sammenhænge.

Det fremgår af figuren, at kapacitetseffekterne og den finansielle sektor spiller sammen
øger effekterne af en lønreduktion. Det kan også læses ud af de af Budgetdepartementet
multiplikatorer (BD, 1987, afsnit Al4).

Afgørende for ligevægten er, at efterhånden som kapacitetsudnyttelsen falder, beholder negative sammenhæng fra større investeringskvote til betalingsbalancen (pil Id) sin styrke, mens den positive sammenhæng mellem kapaciteten og produktionen (pil 3g) svækkes.

Problemet er dels om der indtræffer en ligevægt, dels hvorfølsom den er overfor exogene Det er usikkert, om det første spørgsmål kan besvares bekræftende i alle tilfælde. Sammenhængende hermed er der formentlig en række tilfælde, hvor »ligevægtskapacitetsudnyttelsen« vist eksisterer, men er meget følsom over for visse exogene stød. Resultatet kan være, at modellen i disse tilfælde ender på en meget lav kapacitetsudnyttelse. antydes også af de af Budgetdepartementet offentliggjorte multiplikatorer.

Med hensyn til multiplikatorer er det vigtigt at bemærke, at BD-ADAM i kontrast til den gamle ADAM - og også Danmarks Statistiks ny ADAM - er blevet meget stærkt ikke-lineær. for en multiplikatorkørsel er derfor meget vigtigt for resultatet, det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at Budgetdepartementet i de offentliggjorte multiplikatorkørsler (BD, 1987, afsnit Al4) tager udgangspunkt i en situation, udnyttelsen af kapitalapparatet er moderat høj (92%), mens udnyttelsen af arbejdskraften lav. Det ligner slet ikke den kapacitetsudnyttelseskonstellation, som Budgetdepartementet angiver for 1986, og - må man formode - heller ikke situationen i 87 eller 88. Derfor ville det være ønskeligt, om Budgetdepartementet ville offentliggøre multiplikatorer med 88-kapacitetsudnyttelserne som udgangspunkt.

Afslutningsvis en kommentar til de offentliggjorte multiplikatorer: Mere end fuldstændig (eller -in) ved fx. en momsforhøjelse er helt extrem i en model uden Phillipskurve og med exogen valutakurs. At en række udenlandske modeller ligeledes en høj grad af crowding-out, er derimod ikke så underligt i betragtning af, at de fleste af disse indeholder en Phillipskurve.

Litteratur

BD. 1987. Foreløbig teknisk dokumentation.
Budgetdepartementets anvendelse af
ADAM.

Søndergaard, Jørgen og Hans Hummelgaard.
1988. Julepakken og modellerne. Samfundsøkonomen.

Det økonomiske Råds formandsskab, 1985.
Dansk Økonomi: Dansk pengepolitik under
forvandling. Kbh.