Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Resumé

SUMMARY: The aim of the article is to throw light on the householdproduction. The GNP-concept is enlarged by a third person criteria by which productive activities include which might be delegated to a paid worker. This definition is applied to Danish time budget studies and consumer surveys, and methods estimating the moneyvalue of household work and services of household capital are discussed. Empirical are presented for the period 1964-81. As in foreign studies the householdproduction amounts to 1/3-1/2 of the GNP depending on the principle of estimation. It is shown that the value of household work diminish the inequality in the overall distribution of economic resources, and on the contrary increases the inequality among wageearner families.

1. Indledning

I debatten om forholdene uden for den formelle økonomi har den samfundsvidenskabelige og undersøgelser inden for de sociologiske og etnologiske fagområder hidtid været dominerende. De økonomisk orienterede bidrag har mere rettet mod den sorte økonomi (Viby Mogensen, 1985; Lundager & Schneider, 1986) og i høj grad været optaget af måleproblemer i forbindelse med anvendelsen af gældende nationalregnskabsbegreber (Stetkær, 1983).

I USA er der derimod en lang tradition blandt økonomer for at beskæftige sig med - legale - økonomiske aktiviteter i husholdningerne og den øvrige informelle økonomi. Allerede i 1920'erne gennemførtes undersøgelser af husholdningsproduktionen på Cornell Universitetet, New York, og i 1934 udgav M. Reid sit omfattende værk (Reid, 1934). I midten af 1960'erne indførte G. Becker (1965) neoklassiske forklaringer på befolkningens og fritiden blev en faktor i »produktionen« af endeligt konsum. grundlagdes hvad der senere er blevet betegnet »the new home economics« & Birnbaum, 1977; Reid, 1977). Endelig har flere amerikanske, canadiske vesteuropæiske økonomer siden slutningen af 1970'erne bidraget med artikler om husholdningsproduktionens karakter og omfang i tidsskriftet The Review of Income Wealth.

I det følgende overføres nogle af disse erfaringer på danske forhold for derigennem

---

Denne artikel er baseret på Bonke (1986b).

at bidrage med økonomiske argumenter til debatten om den informelie økonomis betydning.

2. Bruttonationalprodukt og andre produktmål

Ifølge gældende nationalregnskabsprincipper omfatter bruttonationalproduktet værdien af varer og tjenester fremstillet med henblik på salg, værdien af produktionen i private non-profit organisationer og værdien af den offentlige produktion (United Nations, 1968).

Værdien af varer og tjenester fremstillet til eget, familiens eller venners brug udelades når de ikke produceres i forbindelse med erhverv, bl.a. med henvisning til værdisættelsesproblemet, idet denne produktion netop ikke ansættes på et registrerbart eller gennem den offentlige sektor.

I det omfang sidstnævnte produktion udvikler sig forskelligt fra bruttonationalproduktet
er af betydelig størrelse, er det nødvendigt at inddrage denne i produktionsmålet
at belyse udviklingen i og omfanget af den økonomiske velfærd.

M.G. Reid har således opstillet et trediepersonskriterium: »If an activity is of such character that it might be delegated to a paid worker, then that activity shall be deemed productive« (Reid, 1934), der indebærer, at de pågældende aktiviteter alternativt skal kunne udføres af en tredie person i eller uden for husholdningen som en markedsmæssig ikke-markedsmæssig aktivitet. Formålet med aktiviteten skal endvidere være at producere nytte - endeligt konsum - mere end at være en ønskværdig aktivitet i sig selv. En økonomisk aktivitet, » ... one which can be done by a third person without reducing its final utility value« (Hawrylyshyn, 1978), adskiller sig herved fra andre aktiviteter, er til direkte nytte, i og med at de udføres.

T.P. Hill (1977) anvender et vare- og tjenestekriterium for at afgrænse produktive aktiviteter andre aktiviteter. Produktive aktiviteter resulterer herefter i varer, som er fysiske objekter, der kan omsættes på et marked - transactable og marketable-, og tjenester, er »a change in the condition of a person, or of a good belonging to some economic unit, which is brought about as the result of the activity of some other economic with the prior agreement of the former person or economic unit« (Hill, 1977), hvor de økonomiske enheder kan være sammenfaldende. Tjenester har hermed markedsføring muligheden for overførsel mellem forskellige økonomiske enheder til fælles med varer.

Hill's definition af produktive aktiviteter svarer principielt set til det nævnte trediepersonskriterium, udelukker herved aktiviteter, der ikke kan udføres af andre - en tredieperson, fordi »If the utility is derived only through the »doing«, or by the participation the one who uses the good, then the activity is consumption« (Reid, 1934).

Trediepersonskriteriet medfører en væsentlig udvidelse af produktionsbegrebet ved

at inddrage en række aktiviteter i den informelle økonomi, herunder aktiviteter udført
i husholdningerne - husholdningsproduktionen.

3. Husholdningsproduktion

I en international tidsanvendelsesundersøgelse (Szalai, 1972) opstilles 99 forskellige
aktiviteter, hvoraf 40 kan defineres som produktive husholdningsaktiviteter, og i øvrigt
kun 10 som produktive aktiviteter i den formelle økonomi.

Ved at se bort fra uddannelse, deltagelse i foreningsarbejde m.v. og omsorg, der ikke
gives i form af eller samtidig med andre aktiviteter, kan de produktive husholdningsaktiviteter
tiviteterinddeles i

Flere af disse - og andre - aktiviteter kan i øvrigt finde sted samtidig, eksempelvis husligt arbejde og børneomsorg. For at undgå en samlet registreret daglig tidsanvendelse mere end 24 timer er aktiviteterne derfor prioriteret således, at hver tidsperiode kun indeholder én - primær - aktivitet.^l

Der ses i øvrigt bort fra planlægning og arbejdstilrettelæggelse - management - som
finder sted uden for den pågældende aktivitet, på trods af at den ofte er en forudsætning
udførelsen.

De nævnte aktiviteter opfylder alle det tidligere nævnte trediepersonskriterium og
svarer principielt set til afgrænsningen af ikke-lønnet husligt arbejde i flere udenlandske
(f.eks. Hawrylyshyn, 1977; Chadeau, 1985).

4. Metoder til at værdisætte husholdningsproduktionen

Til forskel fra arbejdet i den formelle økonomi, der opgøres i værdier, er der ikke tilsvarendeløbende
over arbejdet i den informelle husholdningsøkonoms I

---

1. Hawrylyshyn (1976) har påvist, at børneomsorg mv. udgør 61% af den samlede tidsanvendelse til husholdningsarbejde som primæraktivitet, men kun 36% opgjort som sekundæraktivitet. For en nærmere belysning af karakteren og omfanget af omsorg se Wærness (1977).

forsøget på at opgøre omfanget af det samlede samfundsmæssige arbejde er det derfor
nødvendigt at foretage indirekte - skønnede - opgørelser.

Hvad angår husholdningsarbejdet anvendes lønnen på arbejdsmarkedet som regel
som værdimåler. Husholdningsarbejdets værdi (LH) udtrykkes således som

(1)

hvor Tj er den anvendte tid til aktivitet i, n er det samlede antal aktiviteter og W lønnen
på arbejdsmarkedet.

Ifølge et alternativt omkostningsprincip - wage equals opportunity cost of time (WOCT) - indebærer udførelsen af husholdningsarbejdet et bortvalg af lønarbejde og dermed ofringen af en - disponibel - løn. Den enkelte forudsættes således at kunne vælge mellem lønarbejde og husholdningsarbejde, og vil derfor ud fra en rationel betragtning vælge den fordeling, der giver de største fordele - den største nytte - svarende til at den marginale værdi af lønarbejde er lig husholdningsarbejdets marginale I modsat fald ville en omfordeling - mere eller mindre husholdningsarbejde - forøge nytten. Hvis derfor lønnen anvendes som udtryk for nytten, må den enkeltes husholdningsarbejde værdisættes med den alternative løn på arbejdsmarkedet (Becker, Gronau, 1973; Lancaster, 1966).

En anden mulighed er at foretage en opsplitning af den anvendte tid i den nødvendige (Serpa de, 1971) svarende til den tid der er nødvendig, når aktiviteten udføres hensigtsmæssigt, og merarbejdstiden. Det indebærer, at værdien af husholdningsarbejdet udtrykkes som

(2)

hvor TM angiver den minimale, nødvendige tid til at udføre aktivitet i (Hawrylyshyn,
1977). I praksis vil det i flere tilfælde svare til den tid lønarbejdende kvinder anvender
til den pågældende aktivitet i kraft af deres dobbeltarbejdsstatus.

Det er derfor enklere at forudsætte husholdningsarbejdet udført udelukkende af professionel lønnet arbejdskraft, d.v.s. enten at lade en ung pige/hushjælp udføre arbejdet, at lade en kok lave maden, en husassistent gøre rent, en gartner ordne haven hvorved disses løn anvendes som værdimål for de respektive husholdningsaktiviteter evt. under hensyntagen til den tid professionelle er om at udføre arbejdet.

I tilfældet med hushjælpen - market alternative = housekeeper cost (MAHC) - vil
værdien af husholdningsarbejdet kunne udtrykkes som

(3)

hvor Wp angiver lønnen til hushjælpen, og i tilfældet med specialisterne - market
alternative = Individual function cost (MAIFC) - som

(4)

hvor WPer lønnen til professionel arbejdskraft, der udfører aktivitet (i) eller anden sammenlignelig aktivitet i den formelle økonomi. I begge tilfælde er det individorienterede omkostningsprincip forladt til fordel for en funktionsorientering, hvilket betyder at en lavtlønnets eget husholdningsarbejde, der udføres som dyrere tjenester den formelle økonomi, indregnes med en højere værdi i husholdningsøkonomien.

I praksis anvendes oftest markedsalternativet (MAHC), idet kun få tidsanvendelsesundersøgelser
en opdeling i forskellige husholdningsaktiviteter tillige med,
at tilsvarende aktiviteter i den formelle økonomi kan være vanskelige at udskille.

Under alle omstændigheder er det karakteristisk for markedsprincipperne, at de forsøger besvare spørgsmålet »How much did you save by doing these things yourself?« (Morgan m.fl., 1959), hvilket imidlertid også kan besvares ved hjælp af andre principper.

Ifølge Gronau (1980) betragtes husholdningen som en virksomhed, der forarbejder rå- og mellemvarer ved hjælp af kapital og arbejdskraft. I det omfang denne produktion sammenlignelig med produktionen på markedet, betyder det, at værditilvæksten fastlægges som prisen på disse markedsprodukter fratrukket de faktiske udgifter ikke-varige og halvvarige forbrugsgoder. Hvis værdien af kapitalafkast tillige fratrækkes, fås herved værdien af arbejdsindsatsen uden hensyn til omfanget af det anvendte

Eller den formelle produktions relative værditilvækst - forholdet mellem værditilvækst forbrug af rå- og mellemvarer - kan multipliceres med det materielle input til husholdningsproduktionen. Et sådant alternativt omkostningsprincip - alternative value adding (AVA) - tager både hensyn til det konkrete input i husholdningsproduktionen i alternativproduktionen, der enten kan være produktionen i husholdningsservicesektoren _MAHC) eller produktionen i flere forskellige formelle sektorer (AVA_MAIFC) (Bonke, 1986a; Bonke, 1986b).

En anden del af værdien af husholdningsproduktionen tilvejebringes i kraft af husholdningskapitalen. medfører et anvendelsesprincip - user-cost (UC) - at værdien af det årlige afkast - ydelsen - er lig med de omkostninger, forbrugeren har ved ikke at sælge kapitalen i begyndelsen af året og faldet i kapitalens markedsværdi i løbet af året (Katz, 1983).

I stedet for at fastlægge værdien af kapitalafkastet ud fra kapitalanvendelsen anvendes et kapitalvindingsprincip - capital recovery (CR) - der indebærer, at værdien af kapitaler med forskellig alder beregnes i forskellige prisniveauer. For at få et fastprisprincip, ser bort fra kapitaltab (-gevinster), forenkles anvendelsesprincippet (UC) ofte til et alternativt omkostningsprincip - opportunity cost (OC) - der kun indregner afskrivning og forrentning af kapitalen.

Et andet udgangspunkt for fastlæggelse af kapitalafkast er afkastet af tilsvarende markedskapital. Ifølge et markedsforrentningsprincip - market rental value (MRV) - antages det, at ejeren kunne opnå en indtægt ved at udleje sin kapital, og derfor har en alternativ omkostning ved ikke at gøre det.²

Et substitutionsomkostningsprincip - cost of a substitute service (CSS) - er eksempelvis
til at beregne værdien af ydelserne fra en vaskemaskine, idet substituttet
er prisen på vask i et selvbetjeningsvaskeri.

Endelig kan kapitalafkastet fastlægges ud fra den pris, som forbrugeren forlanger for at ville sælge kapitalen. En sådan kontantkompensation - cash equivalent value (CEV) - forudsætter, at der findes et pengebeløb, som stiller brugeren indifferent i valget besiddelsen af kapitalen og pengebeløbet.

5. Værdien af den danske husholdningsproduktion

Det er fremgået, at der findes forskellige vurderingsprincipper til opgørelse af værdien husholdningsproduktionen. I tabel 1 er nogle af disse principper anvendt til at beregne af såvel husholdningsarbejdet som husholdningskapitalafkastet udtrykt forhold til bruttonationalproduktet, excl. afkast af ejerboliger - BNP_korr.

Tabellen viser, at den største forskel i værdien af husholdningsarbejdet fremkommer ved at sammenligne resultaterne af anvendelsen af det alternative markedsprincip baseretpå tidsforbrug (MAHC) med resultaterne af det alternative markedsprincip baseret på husholdningernes materielle input (AVA_MAIFC). Førstnævnteresulterer husholdningsarbejde svarende til 42 pct. af BNP_korr mod sidstnævntes8 i 1976. Det materialbaserede markedsprincip (AVA_MAIFC) er imidlertid kritisabelt ved at forudsætte en professionel, funktionel arbejdsdeling i husholdningsarbejdeti til det andet materialbaserede markedsprincip (AVA_MAHC). Dette anvender, som nævnt, den relative værditilvækst i husholdningsservicesektoren som alternativ og forudsætter dermed implicit lønninger svarende til lønningerne - til hushjælp - ved anvendelsen af MAHC-princippet. Den væsentligste forskel mellem de to »MAHC-principper« er dermed produktiviteten, idet MAHC-princippet anvender

---

2. Princippet anvendes på boligområdet, hvor lejeværdi af egen bolig - principielt - fastlægges svarende til huslejer af i øvrigt identiske boliger (United Nations, 1968).

det faktiske tidsforbrug i husholdningerne, og AVA_MAHC anvender den nødvendige tid - i den tilsvarende formelle sektor. Når derfor sidstnævnte princip resulterer i et husholdningsarbejdesvarende 27 pct. af BNP_korr og førstnævnte iét svarende til de tidligere nævnte 42 pct. kan det fortolkes på den måde, at husholdningsarbejdet er omkringen mindre produktivt end arbejdet i husholdningssektoren.

Det fjerde princip, der er anvendt i beregningerne af værdien af husholdningsarbejdet, det alternative omkostningsprincip (WOCT), som er kritisabelt ved snarere at måle værdien af husholdningsarbejderne end værdien af husholdningsarbejdet, tillige med at husholdningsarbejde udført af husholdningsarbejdere uden noget umiddelbart formelt markedsalternativ principielt set udelades.³ Hvis fuldtidshjemmearbejdende kvinders husholdningsarbejde alligevel medregnes med en ikke-faglært kvindes løn som alternativ, resulterer anvendelsen af princippet imidlertid i en samlet værdi af husholdningsarbejdet 37 pct. af BNP_korr, hvilket stort set svarer til resultatet ved at anvende

De nævnte størrelsesordener refererer alle til året 1976, der er det eneste år samtlige
vurderingsprincipper er anvendt på.

I perioden 1964-75 medfører beregningerne ved hjælp af WOCT-princippet og MAHC-princippet en markant stigning i husholdningsarbejdets værdi i forhold til det korrigerede bruttonationalprodukt, for MAHC-princippets vedkommende hovedsageligbegrundet de forbedrede - alternative - lønforhold (Bonke, 1986b). I samme periodesteg af ejerboliger markant, formentlig begrundet i det store parcelhusbyggeri.Resultatet en stor samlet produktionsstigning. I den følgende periodeaftog

---

3. For en nærmere kritik af WOCT-princippet, se Amsden (1980), Ferber & Greene (1983) og Schettkat (1985).

deaftogstigningen i forrentningen af ejerboligerne, og afkastet af den øvrige husholdningskapitalvar stigende. Sammen med nogenlunde uændret husholdningsarbejde,beregnet hjælp af AVA_MAHC- og AVA_MAIFC-principperne, betyder det, at den samlede husholdningsproduktion udviklede sig nogenlunde parallelt med BNP_korr. i perioden 1976-81.

Den danske husholdningsproduktion har hermed udviklet sig anderledes end i andre
lande, hvor husholdningsarbejdet tilsyneladende var faldende frem til begyndelsen af
1970'erne forsiden at stige.

Med hensyn til niveauet for den danske husholdningsproduktion i midten af 1970'erne adskilte det sig imidlertid ikke væsentligt fra niveauet andre steder (Goldschmidt-Clermont, I 1976 udgjorde værdien af husholdningskapitalafkastet og husholdningsarbejdet, opgjort ud fra de alternative markedsprincipper - AVA_MAHC og MAHC - mellem 40 og 55 pct. af det korrigerede bruttonationalprodukt. Husholdningsproduktionen herved lige så værdifuld som produktionen i den formelle - private og offentlige - servicesektor.

6. Husholdningsproduktionen og fordelingen

Det viser sig ikke overraskende, at husholdningsarbejdet hovedsagelig udføres af kvinder, og at ikke-beskæftigede kvinder har langt det største tidsforbrug. Forskellene mellem kønnene er imidlertid indsnævret i løbet af de sidste 20 år med kvindernes stigende For kvinder »kompenseres« mere arbejde på arbejdsmarkedet med mindre arbejde i husholdningen. Det forklarer samtidig, at husholdningsarbejdet er steget for beskæftigede kvinder som helhed ved, at relativt flere af disse var deltidsbeskæftigede i 1975 end i 1964. For mændenes vedkommende genfindes denne sammenhæng ikke, idet husholdningsarbejdets omfang er væsentlig mindre afhængigt af omfanget af arbejdet på arbejdsmarkedet. Til gengæld er husholdningsarbejdet for alle mænd i den betragtede periode, hvilket kunne tyde på, at andre faktorer har fået øget betydning.

Foruden almindelige ligestillingsbestræbelser har husholdningsarbejdet således skiftet karakter i retning af færre traditionelle kvindeopgaver - husligt arbejde - og flere mandeopgaver - gør-det-selv aktiviteter - jvf. tabel 2. En undersøgelse af beboeres egen reparation og vedligeholdelse af boligen understøtter dette ved at vise en markant stigning i denne husholdningsaktivitet i løbet af de seneste 10-15 år. (Bonke 1986a).

Et andet forhold, som kort skal omtales, er indkomstens betydning for husholdningsproduktionens Der kan således argumenteres for, at lavindkomstgrupper for dårlige forbrugsmuligheder gennem en forholdsvis større husholdningsproduktion.

Det viser sig da også, at uligheden mellem forskellige befolkningsgrupper inddelt efter husstandsbruttoindkomst er mindre for den disponible indkomst incl. værdien af husholdningsarbejdet end for den disponible indkomst alene både i 1976 og i 1981, jvf. tabel 3.

Det fremgår tillige, at uligheden i disponible indkomster blandt lønmodtagerhusholdninger væsentlig mindre, end den er blandt samtlige - lønmodtager og ikkeiønmodtager husholdninger. Inkluderingen af værdien af husholdningsarbejdet forøger uligheden blandt lønmodtagerhusholdningerne ved, at de økonomisk bedst stillede »kompenserer« mere end de økonomisk dårligt stillede. I øvrigt er uligheden i disponibel indkomst og i disponibel indkomst incl. værdien af husholdningsarbejdet for denne befolkningsgruppe steget fra 1976 til 1981.

Husholdningsarbejdets forøgelse af uligheden blandt lønmodtagerhusholdninger indebærer, at dette arbejde omvendt formindsker uligheden temmelig meget blandt ikke-lønmodtagere - selvstændige erhvervsdrivende, uddannelsessøgende, pensionister - eftersom uligheden i hele befolkningen, som nævnt, reduceres ved anvendelse det udvidede indkomstbegreb.

Med hensyn til uligheden blandt lønmodtagerhusholdninger bevirker husholdningsproduktionen, de økonomiske forskelle og den økonomiske velfærd inden for denne store befolkningsgruppe er større, end det fremgår af de sædvanlige »nationalregnskabsmæssige«

En umiddelbar konklusion af ovennævnte er derfor, at det er nødvendigt at anvende flere forskellige begreber til at beskrive de økonomiske forhold i samfundet - også selv om de bagvedliggende beregninger bygger på en række mere eller mindre diskutable forudsætninger. For som Adler og Hawrylyshyn (1978) har formuleret det: » ... the assumptions we have made in our estimates and the manipulations required to fit data from earlier years to the form of estimation are - ... - qualitatively not much worse than many well-established historical national accounts estimates«.

Litteratur

Adler, H.J. and O. Hawrylyshyn. 1978: Estimates the Value of Household Work, Canada, 1961 and 1971. The Review of Income Wealth. Series 24. 1978.

Amsden, Alice H. (Ed.) 1980: The Economics
of Women and Work. Penguin Books,
England.

Becker, G. 1965: A Theory of the Allocation of
Time. The Economic Journal. September
1965.

Bonke, J. 1986a: Formelt og informell byggeri
- og brug af bygninger. SBI-rapport 184.
Statens Byggeforskningsinstitut.

Bonke, J. 1986b: Husholdningsøkonomi - en teoretisk og empirisk belysning af husholdningsproduktionen. nr. 157. December 1986. Københavns Universitets økonomiske institut.

Chadeau, Ann. 1985: Measuring Household Activities: Some International Comparisons. Review of Income and Wealth. No. 3. 1985.

Ferber, M.A. and B.G. Birnbaum. 1977: The New Home Economics: Retrospect and Prospects. Journal of Consumer Research. Vol. 4. June 1977.

Ferber, M.A. and C.A. Greene. 1983: Housework Marketwork: Some Evidence of How the Decision is made. The Review of Income and Wealth. Series 29.

Goldschmidt-Clermont, L. 1982: Unpaid Work in the Household. A Review of economic methods. International Labour Office Geneva.

Gronau, Reuben. 1973: The Measurement of Output of the Nonmarket Sector: The Evaluation Housewives' Time. I The Measurement Economic and Social Performance, Moss (ed.). NBER. New York, p. 163-189.

Gronau, Reuben. 1980: Home Production - A
Forgotten Industry. The Review of Economics
Statistics. 1980.

Hawrylyshyn, Oli. 1976: The Value of Household A Survey of Empirical Estimates. Review of Income and Wealth, June 1976.

Hawrylyshyn, Oli. 1977: Towards a Definition
of Non-Market Acitivities. The Review of
Income and Wealth, Series 23. 1977.

Hawrylyshyn, Oli. 1978: Estimating the Value
of Household Work in Canada 1971. Statistics

Hill, T.P. 1977: On Goods and Services. The
Review of Income and Wealth, December
1977.

Katz, Arnold J. 1983: Valuing the Services of
Consumer Durables. The Review of Income
Wealth, Series 29. 1983.

Lancaster, K.J. 1966: A New Approach to
Consumer Theory. Journal of Political
Economy, 74.

Lundager, J. og F. Schneider. 1986: En sammenligning udviklingen i den sorte økonomi Damark, Norge og Sverige. Nationaløkonomisk 124. 362-79.

Morgan, J.N., M.H. David, W.J. Cohen og
H.E. Brazer. 1962: Income and Welfare in
the United States, pp. 95-105.

Reid, Margaret G. 1934: Economics of Household
New York.

Reid, Margaret G. 1977: How New is the New
Home Economics? Journal of Consumer
Research, Vol. 4. No. 3. 1977.

Schettkat, Ronald. 1985: The Size of Household Methodological Problems Estimates for the Federal Republic Germany in the Period 1964 to 1980. The Review of Income and Wealth, No. 3. 1985.

Serpa de, A.C. 1971: A Theory of the Economicsof
The Economic Journal, December

Stetkær, K. 1983: Den sorte sektor i nationalregnskabssammenhæng.

Szalai, A. 1972: The use of time. Daily Activities
urban and suburban populations in
twelve Countries. Mouton.

United Nations. 1968: A System of National
.Accounts. Studies in Methods. New York.

Viby Mogensen, G. 1985: Sort arbejde i Danmark.
Nordisk Forlag Arnold Busck.

Wærness, K. 1977: Likestilling, nærmiljø og
sociale hjelpetiltak. I Kvinners bilde. Bidrag
en kvinnesociologi. Oslo.