Løn, produktivitet og bytteforhold i en lille åben økonomi

Resumé

summary: The paper purports to elucidate how productivity, the real wage, the share of wages, the terms of trade and raw material prices are interrelated in a small open economy. the analysis is an exercise in truisms. However, the paper also scrutinizes relationship between these key-entities under two alternative hypotheses concerning pricing process.

1. Indledning

Hvilken indbyrdes sammenhæng er der egentlig mellem udviklingen i reallønnen, produktiviteten, lønandelen, bytteforholdet og råvarepriserne? På få undtagelser nær er det ikke i lærebøger, at man skal lede efter en redegørelse for den basale sammenhæng alle - eller blot nogle - af disse nøglestørrelser. Lærebøger er ofte forbløffende herom¹, og i det omfang sammenhængen overhovedet strejfes, sker det typisk kun implicit og alene med reference til et lukket samfund; ikke sjældent koges da ned til noget i retning af, at reallønsudviklingen må svare eller svarer til udviklingen i produktiviteten. De fleste har givetvis en intuitiv idé om, hvilken rolle bytteforhold og råvarepriser må spille for sammenhængen mellem realløn, produktivitet lønandel, og det falder næppe nogen som helst for brystet, når /eks. vismændene at

I gennemsnit for hele OECD synes både stigningerne i lønomkostningerne pr. time, målt i national valuta, og prisstigningerne fremdeles at ligge i et interval på 5-6 pct. Med baggrund i produktivitetsstigningerne, den trykkede olieprisudvikling og den nu påny trykkede råvareprisudvikling ville man normalt have ventet en forbrugerprisudvikling betydeligt lønudviklingen. Den hidtil omtrent parallelle udvikling i lønninger og priser derfor som universel tendens en relativt kraftig forskydning i den såkaldt funktionelle indkomstfordeling, til fordel for virksomhedsindtjeningen (faldende lønkvote, restindkomst-andel). {Dansk Økonomi, november 1984, p. 26)

1. En undtagelse herfra danner Branson (1979), ch. 17), som indeholder en kortfattet diskussion af den definitoriske sammenhæng mellem realløn, produktivitet og lønandel, og den tilsvarende sammenhæng pos/w/eres i Strøj er Madsen m.fl. (1986, p. 394); og for begge fremstillinger gælder det, at den angivne sammenhæng kun relevant refererer til et lukket samfund.

Forfatteren skylder tak til Jan Bentzen, Erik Strøjer Madsen, Jørgen Ulff-Møller Nielsen, Peder J. Pedersen og Jan Beyer Schmidt-Sørensen for kommentarer af forskellig karakter til denne artikel en tidligere version af den.

Side 391

Der er næppe nogen, der vil snuble over disse ord og undre sig over indholdet; hvorfor der også være det, for disse linier - som i det følgende skal være vort ledemotiv har en helt åbenbar intuitiv appel. Alligevel vil en og anden måske kunne ønske at få afdækket, hvorledes det bånd mellem nominalløn, priser, lønandel og bytteforhold, citatet antyder, mere præcist ser ud. Formålet med denne artikel er at prøve at imødekomme et sådant ønske.

Titlen lover i en vis forstand mere, end den kan stå inde for: Det er vigtigt at få præciseret, det ikke er vores hensigt at prøve at imødekomme et ønske om at få afklaret den eller de i en eller anden forstand kausale sammenhænge, der måtte bestå mellem de nævnte størrelser. Nej, mere ydmygt er vort ærinde i første række såmænd blot at få gjort klart, hvilke definitoriske sammenhænge, der gør sig gældende mellem de anførte nøglevariable. Først i anden række vil vi fundere lidt over, hvilke bindinger velkendte teoridannelser lægger på den definitoriske sammenhæng mellem realløn, lønandel, produktivitet og bytteforhold.

Definér lønandelen som

(1.1)

hvor w står for nominallønsatsen, N for antal beskæftigede, Y for det 'nominelle' nationalprodukt, for det 'reale' nationalprodukt og P for prisniveauet. Hvis vi i det følgende tegnet'"' stå for den relative ændring i den variabel, som tegnet er placeret over, får vi umiddelbart af (1.1), at

(1.2)

Denne definitoriske sammenhæng er som tautologi naturligvis ikke forkert; men alligevel den - i det mindste for en (lille) åben økonomi - siges at være uhensigtsmæssig. fortolkes og omtales (w/P) og (Q/N) som henholdsvis reallønnen og produktiviteten. kan man naturligvis vælge at gøre, men man kan vist ikke gøre det uden at gøre vold på almindeligt sprogbrug: Problemet er ganske enkelt, hvorvidt (w/P) og (Q/N) foroven svarer til 'reallønnen' og 'produktiviteten', når vi har en (lille) åben økonomi kikkerten, der måske tilmed har en væsentlig import af råmaterialer og halvfabrikata ²

2. Per Kongshøj Madsen (1975) anvender netop (1) i sin diskussion af bl.a. efterkrigstidens udvikling lønkvoten i DK - en lille åben økonomi med en væsentlig import af råvarer og halvfabrikata.

Side 392

2. En økonomi uden råvareimport

Lad os først se på, hvorledes en rimeligere reallønsdefinition kan indpasses i (1). Hvis lader P* betegne prisen (i udenlandsk mønt) på færdigvareimporten, hvis E står for den nominelle valutakurs (antal kroner pr. enhed af den udenlandske mønt) og hvis vi lader den implicitte BNP-deflator P repræsentere prisniveauet på den indenlandske produktion, vi definere 'forbrugerprisniveauet' som3

(2)

Her må a naturligvis fortolkes som den udenlandske færdigvares andel af den indenlandske
Reallønnen kan herefter defineres som

(3)

Indfører vi nu yderligere definitionen på færdigvarebytteforholdet

(4)

får vi nemt af (3) og (4), at reallønnen kan skrives som

(5.1)

og dermed, at

(5.2)

Selv for en given værdi af (w/P) vil reallønnen således stige, hvis færdigvarebytteforholdet Ja, naturligvis, for det er jo blot det samme som at sige, at reallønnen stiger, hvis prisen (i kroner) på den importerede færdigvare udvikler sig langsommere (f.eks. falder eller forbliver konstant) end prisniveauet på den indenlandske produktion nominallønnen (der f.eks. forbliver konstant eller stiger).

Sammenholdes (5.2) nu med (1.2) finder vi den definitoriske sammenhæng mellem
ændringer i realløn, lønandel, 'produktivitet' og færdigvarebytteforhold som

(6)

3. Brugen af et forbrugerprisindeks, der fremstår som et geometrisk gennemsnit af prisen på den uden- og indenlandske færdigvare, kan vist spores tilbage til Dornbusch (1980). Kun denne definition P_c har jo den behagelige konsekvens, at P_c = a(P* +É)+(lh- a)P, og den indebærer i øvrigt væsentlige analytiske fordele vis å vis den på et aritmetisk gennemsnit baserede definition, som f.eks. Prachowny anvender i sin analyse af en lille åben økonomi. (Prachowny 1984, ch. 2).

Side 393

Antag f.eks., at en nominel devaluering på 20% fører til en nedgang i færdigvarebytteforholdet 10%. Hvis produktiviteten inden for det relevante variationsområde antages være nogenlunde konstant, og hvis færdigvareimportens andel af den indenlandske sættes til 0,5, indebærer en uændret realløn derfor en stigning i lønandelen -h0,5-\=s%. Eller omvendt, en uændret lønandel ville i dette tilfælde indebære en sænkning af reallønnen på 5%.

Vi ser af (6), hvorledes ændringer i reallønnen ikke blot afhænger af⁴ ændringer i produktivitet og lønandel, men tillige afhænger af ændringer i færdigvarebytteforholdet. fremgår nu helt eksplicit, at en bytteforholdsstigning for en given produktivitet realløn implicerer faldende lønandel; og i det omfang »den trykkede olieprisudvikling den nu påny trykkede råvareprisudvikling« øver indflydelse på færdigvarebytteforholdet, (6) langt bedre end (1) absorbere indledningscitatet. Da ser vi nemlig (6), at en uændret realløn (»den hidtil omtrent parallelle udvikling i lønninger og priser«) implicerer et fald i lønkvoten, der er lig forbedringen i færdigvarebytteforholdet med den importerede færdigvares absorptionsandel med tillæg af stigningen i produktiviteten. Men i det omfang færdigvarebytteforholdet lades überørt af et relativt prisfald på olie og (andre) råvarer, er vi indtil videre lige vidt: (6) vil jo i det tilfælde være sammenfaldende med (1.2).

3. En økonomi med råvareimport

3.0. Definitoriske sammenhænge

Intuitionen tilsiger imidlertid, at en olie- og råvareprisændring ej heller i det tilfælde kan lade sammenhængen mellem realløn, lønandel og produktivitet være uantastet. Dette tilsyneladende paradoks ophæves let, hvis vi vender blikket mod en økonomi med import af rå- og hjælpestoffer samt ændrer vores aggregeringsstruktur i overensstemmelse I en lukket økonomi og i en åben økonomi uden import af rå- og hjælpestoffer er det relativt uproblematisk at opløse alle produktionsfaktorer i arbejdskraft og realkapital (K), at opfatte Q (lig BNP i faste priser) som frembragt af K og N og endelig at opfatte 'produktivitet' som BNP i faste priser pr. beskæftiget. Men i en (lille) åben økonomi med import af rå- og hjælpestoffer må en sådan procedure problematisk.

Lad os derfor i stedet forestille os en struktur, hvor Q ikke længere betegner BNP i
faste priser, men i stedet angiver produktionen af en hjemlig vare, der frembringes under
deranvendelse af de indenlandske produktionsfaktorer (N og K) samt af en importeret
råvare (R).

4. Her og i det følgende henviser denne (strengt taget ukorrekte) sprogbrug ikke til kausalitet.

Side 394

Vi vil nu se på, hvorledes denne aggregeringsstruktur afhjælper de problemer, som
formuleringen (6) stadig var omgærdet af - eller med andre ord, hvorledes (6) må modificeres
hensyntagen til det billede af en økonomi, vi i dette afsnit har for øje.

Hvis prisen på Q og R angives ved henholdsvis P og P£, kan vi skrive den nominelle
værditilvækst (bruttonationalproduktet i løbende priser), soms

og idet

kan lønandelen nu skrives som

(7.1)

Lad os også definere realindkomsten I som

(8.1)

og dermed

(8.2)

hvor

betegner råvareudgiften i forhold til nationalproduktet. I alt følgende kan det efter et blik på (8.2) være organiserende for ens tanker at fortolke 7 og a som realindkomstens (partielle) elasticitet med hensyn til henholdsvis råvareandelen og færdigvarebytteforholdet.

5. Det er interessant at være vidne til, hvorledes f.eks. også Det økonomiske Råds sekretariat har øjnene åbne for denne aggregeringsstruktur. I en lidt anden sammenhæng skriver det således, at »Bruttonationalproduktet er en 'reststørrelse', der først og fremmest beskriver den værditilvækst, skyldes indenlandske produktionsfaktorer; [....]. Det giver formentlig en bedre forståelse når der påregnes, [....], at den samlede produktionsaktivitet (angivet ved den mængde der fremstilles, frem for ved alene de indenlandske faktorers produktionsbidrag) bestemmer mængde mellemprodukter, der importeres«. (Dansk Økonomi, dec. 1985, p. 90).

Side 395

Af (7.1) får vi nu

(7.2)

og således

(7.3)

Tager vi nu substitutionselasticiteten mellem RogN, er6, til hjælp, kan vi gennem en
række tautologiske omskrivninger få opløst ¦$<:

(9)

Under anvendelse heraf kan vi nu skrive (7.2) og (7.3) som hhv.

(7.4)

(7.5)

Vi er hermed endelig nået frem til den søgte pendant til (6), en pendant, som i modsætning
(6) spænder over en åben økonomi med import af råstoffer og halvfabrikata
7

6. Substitutionselasticiteten opfatter vi her alene som en art 'ex post' elasticitet: som forholdet mellem den relative ændring i faktorproportionerne, de facto, og den relative ændring i den relative de facto; vi sammenkæder altså ikke på forhånd denne størrelse med en parameter en produktionsfunktion.

7. Det er først med (7.5), at vi er nået frem til et udtryk, som vi med en vis rimelighed også kan spænde OECD-området, opfattet som en helhed, udover: (6) savnede (7.5)'s sidste led, men kunne som første tilnærmelse bruges for en (lille) ikke-råvareimporterende åben økonomi. Men som helhed er OECD-iandene råvareirnporterende, hvorfor sidste led i (7.5) ikke kan negligeres denne landegruppe under ét. Til gengæld kan vi måske omtrent se bort fra leddet aX, eftersom den importerede færdigvares andel af denne landegruppes samlede absorption må være beskeden.

Side 396

Fig.L

Vi har i figur 1 illustreret planet svarende til (7.5), givet X = (Ps/P*) = 0 (af tegnetekniske
har vi alene illustreret planet i den strengt positive orthant).

Hvorledes påvirker f.eks. en bedring i bytteforholdet nu det bånd mellem ændring i realløn, produktivitet og lønandel, som figuren visualiserer? Det er ikke vanskeligt at give et svar herpå: Fremkommer bytteforholdsforbedringen alene som et resultat af et fald i den relative pris (Ps/P*) på den importerede råvare, ser vi af (7.5), at planet forskydes i fald o < 1, at det bliver liggende, hvis a— 1, og at det forskydes nedad, hvis a> 1. Hvordan kan dette fortolkes? Jo, iflg. (9) kan (1 + o) fortolkes som råvareandelens (partielle) elasticitet med hensyn til (Pj£/P*), og ihukommende, at vi tidligere fortolkede som realindkomstens (partielle) elasticitet med hensyn til råvareandelen, må 7(1 H- o) kunne fortolkes som realindkomstens (partielle) elasticitet med hensyn til (Ps/P*). Er a=l, vil et råvareprisfald altså i sig selv lade råvareandelen (og dermed realindkomsten) upåvirket; og det indebærer jo iflg. (7.3), at det initiale bånd mellem 9, (Q/N) og X forbliver uantastet. Er a mindre end én, vil et råvareprisfald derimod indebåret en reduceret råvareandel og dermed en stigende realindkomst, og det er derfor ikke mærkeligt, at et råvareprisfald selv for en given produktivitet og en given lønandel levner plads for løft i reallønnen under disse omstændigheder.

Fremkommer bytteforholdsforbedringen derimod alene gennem en forbedring af
færdigvarebytteforholdet, vil planet blive forskudt med [a+7( ]¦X- Fortolkninl
7a

Side 397

gen af dette udtryks første led er ganske ligetil og blev berørt i afsnit 2. Fortolkningen af udtrykkets andet led svarer naturligvis helt til fortolkningen af koefficienten til (Pj£/P*): selv om (PjJ>/P*) måtte være lig nul, vil en forøgelse i færdigvarebytteforholdet indebære en (tilsvarende) nedgang i den importerede råvares relative pris; og denne vil for o < 1 mindske råvarens andel af produktionens værdi og således selv for en given produktivitet og lønandel levne plads til en øget realløn. Er a< 1, bidrager begge led i udtrykket således til, at en forøgelse i færdigvarebytteforholdet X 'løfter' planet; men for en tilstrækkeligt stor værdi af a vil en stigning i X indebære en sænkning' planet og således for en given lønandel og produktivitet sænke reallønnen. Denne lidt bizarre mulighed ville være resultanten af to modsat rettede effekter: Stigningen X vil isoleret set øge realværdien ('købekraften') af en given nominel værditilvækst (8.1)), men vil på den anden side isoleret set mindske råvarens relative pris og dermed for a> 1 øge råvareandelen og dermed gøre indhug i den nominelle værditilvækst.

Lad os for det første bemærke, at (6) - ikke overraskende - fremstår som specialtilfælde
(7.5): Sættes 7=o heri - og det svarer jo blot til en antagelse om, at råvareimporten
lig nul - får vi netop fremkaldt udtrykket (6).

Mere interessesant er det at se, hvorledes (7.5) tager sig ud i det specielle tilfælde, hvor
a=\. her får vi nemlig, at

(7.6)

og dermed et udtryk, som er næsten identisk med (6). Specielt ser vi af (7.6), hvorledes ændringer i den relative rävarepris er uden selvstændig indflydelse på båndet mellem realløn, lønandel, produktivitet og færdigvarebytteforholdet, så snart ex postsubstitutionselasticiteten lig én. Det skyldes fundamentalt blot dette, at

og at enhver reference til P| derfor glider ud, når a=l (jvf. (9)).

Med (7.5) har vi endelig fået inkorporeret andet og mere end færdigvarebytteforholdet vores centrale definitoriske relation mellem de nøglestørrelser, der er genstand for vor analyse. Vi ser, hvorledes indledningscitatet nu med lethed kan absorberes af (7.5): selv om faldende olie- og råvarepriser måtte lade færdigvarebytteforholdet være fuldstændigt ser vi nu eksplicit, hvorledes en nogenlunde konstant realløn, men stigende produktivitet og forbedret bytteforhold via negativ værdi af (Ps/P*) = (P$E/P) implicerer faldende lønandel, når a<l.

Side 398

3.1. Sammenhængen under specifikke hypoteser

Ét er nu at være nået frem til tautologien (7.5). Noget andet er det at se på, hvilket bånd nogle mere eller mindre velkendte teoridannelser lægger på (7.5). Vi vil undersøge dette spørgsmål under to forskellige antagelser: Vi vil først antage, at færdigvaren Q frembringes af en CES-produktionsfunktion i argumenterne K, N og R, og at produktionen sted under fuldkommen konkurrence. Alternativt vil vi implantere en mark-up hypotese i den aggregeringsstruktur, vi ser for os i dette afsnit; brugen af denne vil ikke være omgærdet af specifikke antagelser om en bagvedliggende produktionsfunktion.

3.1.1. Hvilke bånd lægger den første teoridannelse nu på det definitoriske bånd
(10.5)? Jo, CES-funktionen iK.No^R

implicerer i samklang med antagelsen om profitmaksimering under fuldkommen konkurrence,
8

og således, at

8. Vi har simplificerende forudsat, at substitutionselasticiteten er identisk mellem alle par af produktionsfaktorer. vi alternativt gjort eksplicit brug af en (i denne aggregeringsstruktur) ofte anvendt 'nest'et CES-funktion Q = F(V(K,N),R) = A[aV-5 + (1 + a)R-']-^1A med den 'inderste' produktionsfunktion V specificeret analogt som V=[bK-» + (IH-b)N-»]-Vs ville ret besværlige kalkulationer havde afsløret det bemærkelsesværdigt enkle resultat, at (10) alene måtte modificeres ved at koefficienten til (w/P) - o - blev udskiftet med den 'inderste' substitutionselasticitet _t (mellem K og N). Og under alle omstændigheder ville den operation have været uden betydning for vort forehavende, eftersom vi på vej mod (13) ikke gør brug af (10), men alene af (11); og (11) ville fortsat have været helt intakt. Vi kunne i øvrigt være kommet frem til (16) ad en, overfladisk set, alternativ rute, som i dette tilfælde ville være lige så fremkommelig: indsættes CES-egenskaben (10) i den basale definitoriske sammenhæng (7.5), fremkommer (13) nemt.

Side 399

og eftersom substitutionselasticiteten a=(l + s)"1* kan vi skrive

(10)

På helt analog vis kan det indses, at

(11)

og derfor at

(12)

Indsættes (12) i (7.3) får vi den ikke (længere) tautologiske relation

(13)

I det i sig selv ret uinteressante tilfælde, hvor cr= 1, vil faktorernes andel af produktionens
være konstant (jvf. (10) og (11)), og lønkvoten (lig lønnens andei af værditilvæksten)
derfor ligeledes være konstant9, hvorfor (13) degenererer til

(14)

Så selv i en struktur, hvor produktionens værdi og dermed nationalproduktet også afhænger af R, vil et råvareprisfald, dersom <x=l, altså kun få betydning for reallønnen i det omfang, det fører til en stigning i færdigvarebytteforholdet (som følge af, at et (globalt) råvareprisfald slår stærkere igennem på (P*E) end på P). At kun denne kanal til reallønsændring bliver tilbage, når vi argumenterer på basis af en CES-funktion med <r= 1, følger jo af, at (Q/N) i sig selv er upåvirket af (P£/P*) (jvf. 10)) samt af, at \J/ og G er konstante.

Er vi derimod i det empirisk vel mere interessante tilfælde, hvor 0 = o< 1, vil båndet
på (Q/N) fra (10) reducere (13) til

(15)

Ved at sammenholde (13), (14) og (15) bliver det klart, at indledningscitatets konstellationaf
i realløn, produktivitet, bytteforhold og råvarepriser uden besvær

9. Dette resultat fås også ved at sammenholde (10) med (19) og (7.2).

Side 400

kan genereres af en CES-produktionsfunktion i et regi med råvareimport og fuldkommenkonkurrence,
o< 1.

Vi ser nu eksplicit af (15), hvorledes et råvareprisfald kommer til at påvirke relationen ændringer i realløn og lønkvote, selv om færdigvarebytteforholdet X måtte være konstant. Denne påvirkning er nem at fortolke: Et råvareprisfald berører stadigvæk i sig selv (Q/N), men fører for a< 1 til en umiddelbar reduktion i råvareandelen (jvf. (12)) og dermed alt andet lige til større realindkomst og dermed til en større reallønsum og realløn for en given lønkvote eller til en mindre lønkvote for en given reallønsum realløn.

3.1.2. Lad os afslutningsvis se på, hvilke bånd en mark-up hypotese lægger på tautologien 'Prime cost' kan ikke fuldt ud opløses i lønomkostninger, men består tillige udgifterne til importerede råvarer og halvfabrikata. Vi vil derfor nu opfatte prisen på den indenlandske vare som værende dannet i overensstemmelse med udtrykketlo

(16.1)

eller

(16.2)

og hvis vi nu definerer lønnens andel af 'prime cost' som

finder vi på basis af (16.2), at

(17)

Anvender vi nu denne binding direkte på tautologien (7.2), får vi, at

10. Også hos eksempelvis Harck (1980), Harck (1981) og Goodwin (1983) kan man finde mark-up pricing anvendt på situationer, hvor 'prime cost' ikke udelukkende består af lønomkostninger; og det kan man endda, selv om disse eksempler vedrører lukkede økonomier.

Side 401

men eftersom vi jo definitorisk kan skrive, at

ender vi under en udvidet mark-up hypotese å la (16) med at kunne reducere bindingen
mellem u, 6, (Q/N), X og (P£/P*) til

(18)

Antag eksempelvis, at en nominel devaluering på 20% fører til et forringet færdigvarebytteforhold 12% og til et reallønsfald på f.eks. 16%, men at produktiviteten (trods den eventuelle aktivitetsstigning) forbliver stort set uændret (med, hvad det indebærer hvor stor aex post må have været¹¹). Med en initial lønkvote på 2/3 samt en 'budgetandel' for importerede færdigvarer på 1/3, vil disse ting i forening iflg. (18) have indebåret et fald i lønkvoten på 4% (fra 2/3 « 66,7% til 64%).

Selv om mark-up pricing ofte ses kædet uløseligt sammen med en antagelse om faste tekniske koefficienter i produktionen, er det ved mødet med (18) værd at minde om, at denne antagelse ikke nogetsteds på vejen mod (18) er krøbet ind i analysen. (18) holder, uanset om substitutionselasticiteten er stor eller lille. At det forholder sig således, bliver i alle tilfælde åbenbart, hvis vi formulerer (18) i en knapt så sammentrukket form. Ruten hvilken vi føres til en mindre kompakt og reduceret version af (18), som også på overfladen levner plads til substitutionselasticiteten a og (ændringer i) den relative råvarepris er ganske vist en anelse besværligere at betræde: Hvor vi for at komme (18) alene podede mark-up bindingen (17) på definitionen (7.2), vil vi nu sammenholde med den definitoriske sammenhæng (9) for så derefter at indsætte resultatet (7.3):(9) og (17) implicerer tilsammen, at

(19)

og indsættes dette udtryk nu i definitionen (7.3) får vi, at

(20)

Så længe a< 1. er det tydeligt, at en mark-up hypotese plantet i en økonomi med råvareimportnu

11. Jvf. note 12.

Side 402

vareimportnulige så lidt som en CES-funktion med-fuldkommen-konkurrence har
besvær med12 at absorbere indledningscitatets kombination af ændring i realløn, lønandel,produktivitet
bytteforhold.

Er a= 1 reduceres (20) åbenbart til

(21)

Der er ingen modstrid mellem (21) og den kompakte version (18), og der er heller ingen mellem (21) og den centrale tautologiske relation (7.5). Selv om vi ikke påkalder fuldkommen konkurrence, men har antaget mark-up pricing, vil en antagelse om, at a=l også her implicere konstante faktorandele: Sammenholdes (9) atter med (17) ser vi nemlig, at a=l fører til, at

hvilket alene kan være opfyldt, når (w?P) = (Q/P) og -\i dermed er lig nul og 0 dermed er lig nul (j vf. også (19), der jo netop også fremkom på basis af (9) og (17)). Er substitutionselasticiteten facto lig én, vil råvareprisændringer, netop fordi råvareandelen da er konstant, være uden enhver betydning for båndet mellem o>, (Q?N), 0 og X, og da vi nu ydermere har set, at mark-up pricing i dette tilfælde tillige implicerer konstant lønandel, vi alt i alt reducere (21) og (18) og (17.5) til

(22)

Der er altså ingen uoverensstemmelse mellem hverken (21) og (18) eller (21) og (7.5).
Vender vi os afslutningsvis mod en situation med mark-up pricing, råvareimport og

12.1 (20) som jo generelt kan formuleres som båndet (F(a>,9,(Q/N),\,(Pft/P*),76,a,CT) =o,er det åbenbart, hvorledes givne værdier af 76 ¦ (1 -h 5)9 og a samt en given udvikling i co, 9, (Q/N) X og (P£/P*) implicerer en given (ex post) substitutionselasticitet. Antag f.eks., at et råvareprisfald h-(P$/P*) = 10% fører til et fald i lønkvoten på h- 9=2%, men at det i øvrigt lader realløn, og færdigvarebytteforhold være uantastede. Under en forestilling om markup og med (1 -s- 6)9 = 0.25 ville en sådan udvikling iflg. (20) have impliceret en (ex post-) substitutionselasticitet på 0,2: 9 = (1 +5)9(1+ a)(Pfc/P*)>a=l- —. =0.2 R (l-s)9(Pfc/P) Eller omvendt, en opfattelse af substitutionselasticiteten som parameter ville føre til et udsagn om, at lønkvoten under i øvrigt uændrede omstændigheder er nødt til at falde med 2%, hvis denne skal kunne være blevet genereret af en mark-up hypotese.

Side 403

faste tekniske koefficienter i produktionen, så vi allerede tidligere, hvorledes (7.7) fremkom
tautologien (7.5); og (20), som ikke er en tautologi, giver os nu konkret sammenhængen

(23)

Selv om såvel (7.7) som (23) har en fremtoning, der er forskellig fra (18), gælder det påny, at der ikke er den mindste indbyrdes konflikt mellem nogle af disse relationer: Hvis vi i såvel (7.7) som (23) havde elimineret \^(P£/P) - -s-(P|É/P*) ved hjælp af (17) og (19), ville vi efter lidt besværligt, men i princippet helt trivielt regneri - naturligvis netop være endt i (18).

4. Konklusion

Vores analyse, der primært har sigtet mod at afklare de begrebsmæssige, definitoriske mellem (ændringer i) realløn, lønandel, produktivitet, bytteforhold råvarepriser, tog udgangspunkt i (1.2). (1.2) er en truisme, som dermed har gyldighed for en lille åben økonomi. Dermed vil også eksempelvis råvareprisændringer aflejre sig i sådanne ændringer i (w/P), 0 og (Q/N), at (1.2) bliver opfyldt; vort ledemotiv illustrerede tydeligt manglerne ved den voldsomme aggregering, (1.2) er udtryk for: ledemotivet kunne åbenbart ikke spændes ud over dén læst, simpelthen fordi råvarepriser overhovedet ikke indgår eksplicit i (1), og fordi P'et i (1) ikke er et færdigvareprisindeks, men en summarisk, implicit BNP-deflator. Hertil kommer, at (Q/N) i (1) ikke harmonerer særligt godt med en rimelig sproglig tolkning af 'produktivitet' i en lille åben økonomi med en væsentlig import af råvarer. Nu har vi imidlertid set, hvordan det under anvendelse af en aggreringsstruktur, der (endnu) er lidt usædvanlig, er muligt at angive en pendant til (1), en pendant, der fremtræder i en form, hvor (ændringer i) realløn, færdigvarebytteforhold og råvarepriser er dukket op til overfladen.

På den ene side ser vi, at denne pendant - (7.5) - intet besvær har med at absorbere vort ledemotiv; men på den anden side ser vi også af (7.5), at en parallel udvikling i lønninger (færdigvare-)priser, en trykket olie- og råvareprisudvikling samt produktivitetsstigninger nødvendigvis implicerer faldende lønandel: dersom (ex post-) substitutionselasticiteten importerede råvarer og arbejdskraft var større end én, ville ledemotivets scenario a priori kunne være konsistent med stigende og ikke faldende

Nu kunne det jo godt være, at denne logiske mulighed udelukkes af simple teoretiske
overvejelser. Således forholder det sig imidlertid ikke übetinget:

Side 404

Vi så nemlig subsidiært på, hvilke restriktioner dels en CES-produktionsfunktionmed-fuldkommen-konkurrence dels en mark-up hypotese lagde på båndet (7.5), og alene den sidste af disse teoridannelser implicerer med nødvendighed faldende lønandel ledemotivets scenario. Det fremgår af (18) (men ikke af den mindre kompakte relation at mark-up pricing uanset værdien af o og dermed selv for a> 1 implicerer faldende lønandel i dette regi. Vi ser imidlertid af (15) (men ikke af den mindre kompakte (13)!), at en CES-funktion-med-fuldkommen-konkurrence (for \=o) alene implicerer faldende lønandel i ledemotivets scenario, hvis substitutionselasticiteten mindre end én, men at faldende råvarepriser, stigende produktivitet og nogenlunde realløn i samme regi implicerer stigende lønandel, hvis den er større end én.

Litteratur

Branson, W.H. 1979. Macroeconomic Theory
and Policy. (2. ed.). New York.

Brems, H. 1979. Alternative Theories of Pricing, Saving, and Investment. Economic Review: 161-65.

Dornbusch, R. 1980. Open Economy Macro-
Economics. New York.

Goodwin, R. 1983. A note on wages, profits
and fluctuating growth rates. Cambridge
Journal of Economics: 305-309.

Harck, S. 1980. Primary Products in a Kaleckian Model of Output and Distribution. Economic Papers: 126-46.

Harck, S. 1981. The Supply Side in a Post-Keynesian
Model. Zeitschrift fur
Nationalökonomie: 1-26.

Kongshøj Madsen, P. 1975. Alternative udgangspunkter empirisk analyse af den funktionelle indkomstfordeling. Nationaløkonomisk 196-216.

Madsen, E.S., J. Ulff-Møller Nielsen og K. Pedersen.
Økonomisk teori i internationalt
København.

Morishima, M. 1984. The Economics of Industrial
Cambridge.

Nuti, M. 1969. On incomes policy. Science and
Society: 415-25.

Prachowny, M.F.J. 1984. Macroeconomic
Analysis for Small Open Economies. Oxford.

Taylor, L. 1985. Structural Macroeconomics.
New York.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 125 (1987)