J.J. van Duijn, The long wave in economic life, London: George Allen&Unwin, 1983. 240 s.

Interessen omkring de lange (Kondratieff) konjunkturbølger har været stærkt voksende i de senere år. Dette var udgangspunktet for en studiekreds under ledelse af P. Nørregaard Rasmussen med deltagelse af Anne Louise Schantz Christensen, Tommy Diinweber, Sigurdur Anders Hansen, Peter Lindegaard, Bak Malle, Helge Sigurd Næss- Schmidt, Joachim Salamon og Peter Steffensen, i foråret 1985 tog udgangspunkt i ovennævnte arbejde og supplerede med andet relevant stof. Den følgende anmeldelse er et kollektivt arbejde.

Forfatteren begynder med at redegøre for de cykler og teorier, som idag er væsentlige i konjunkturteoridiskussionen hvor opdelingen kan føres tilbage til Schumpeter: Kitchins kortvarige lagertilpasningscyklus, Juglars investeringscyklus 7-11 år, Kuznetsbyggecyklus Kondratieffs berømte lange bølge på 50-60 år bliver beskrevet koncist og tilbundsgående.

I disse makro-ræsonnementer inddrager forfatteren Tärdes (m.fl.) mikrobaserede teori om en innovations s-formede vækstforløb (introduktion, modenhed og fald). Hvorledes ser på et eventuelt samspil mellem på den ene side mikro- og på den anden makroresultaterne, kan man desværre gisne om, og hans forsøg på at vise væksten en række vestlige lande som en s-formet langtsigtskurve virker ikke overbevisende. Senere bogen opstår der lignende konfliktsituationer forfatterens mikro- og makroobservationer.

Efter en udmærket opsummering af Kondratieffs Schumpeters synspunkter går forfatteren med at redegøre for Rostows model omkring udviklingsprocessens stadier. Et centralt element er her en beskrivelse af de ledende sektorers evne til at forplante væksten ud i samfundet via investeringerne. Her er tale om et interessant bidrag til teori/empiri.

Sammenfattende kan man anføre for første del af bogen, at Duijn behandler de højtestimerede og deres ophavsmænd yderst nænsomt. Hans fremgangsmåde i denne del af bogen er defensiv, dvs. han fremfører deres synspunkter, noget ukritisk, og tilføjer kun sine empiriske resultater, hvor det er strengt påkrævet, og der virker de ikke altid overbevisende. Derfor halter første del af bogen bagefter den anden halvdel, hvor Duijn selv får lov til at vise sine evner.

Anden halvdel af bogen omfatter forfatterens teori om den lange bølge. Ifølge Duijn hænger en væsentlig del af konjunkturbevægelsen forståelsen heraf sammen med de ledende sektorers træghed i forhold til en ligevægtssituation. den baggrund inddrager han industriproduktionen, innovationer (og deres livscykler) og de infrastrukturelle investeringer en forklaring af den lange bølge.

Hans empiriske undersøgelser af de enkelte store, vestlige landes industriproduktion viser ingen gennemgående, lange konjunktursvingninger. på verdensplan er hans resultat, at den lange bølge eksisterer. Her støder vi igen på bristen mellem Duijns mikro- og makroresultater. forklarer intet om, hvordan det er muligt at aggregere forskellige svingninger fra de enkelte lande op i én stor, fælles svingning globalt plan.

Duijn analyserer derefter en række epokegørende Rent analytisk er den imponerende datamængde, han fremkommer med meget interessant og det samme gælder hans konklusioner; men Duijn har vanskeligheder at fastlægge en operationel definition en innovation og dennes datering. Dermed en stor del af dette righoldige stof en række übesvarede spørgsmål. Lidt groft formuleret må man fastslå, at Duijn ikke kan påvise »lange bølger«.

Afslutningsvis kommer forfatteren med nogle rimelige betragtninger om, hvorfor udviklingeni blev så negativ. Han understregermed at »krisen« ikke primært skyldtes oliekrisen i 1973 og 1979, men henvisertil institutionelle rammer, den

stigende inflation og en overekspansion i kapitalgodeproduktionen.

Bogen er værd at læse, fordi den giver en samlet, systematisk fremstilling af de lange bølger, og har herunder en glimrende litteraturfortegnelse. sjusker i tabellerne, men at bogen ikke sluttes med en færdig konklusion, skal ikke bebrejdes forfatteren. De lange bølger haft en så kort udfoldelsesperiode, at faste konklusioner endnu ikke synes mulige. Dette er da også konklusionen i en usædvanlig god artikel af Nathan Rosenberg & Claudio R. Frischtak, »Technological Innovation and Long Waves«, Cambridge Journal of Economics, 1984. Begynd her!