Henrik Christoffersen: Dansk Velfærdspolitik efter 1945. Kbhv.: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1984. 230 sider. Kr. 158,50.

Man er ikke helt klar over, om Henrik Christoffersen tror, at han har skrevet velfærdsstatens nekrolog, eller om han mener, at velfærdsstatsmodellen kan fornyes, så den bedre passer til resten af dette århundrede. Som økonomisk samtidshistoriker har han formentlig heller ikke ment, at det kunne være hans væsentligste opgave at spå om fremtiden. Derimod har han nok ment at burde give en klar og veldokumenteret fremstilling af velfærdsstatsmodellen i dansk udformning. Det må stort set også siges at være lykkedes for ham.

Efter en kort præsentation af velfærdsstatens idé og økonomisk-politiske baggrund i Danmark følger en oversigt over den offentlige virksomheds vækst i tiden efter 1945. Særlig vægt lægges der på at beskrive udviklingen i den offentlige velfærdsvirksomhed og det dertil knyttede administrationsapparats indretning.

Herefter følger en gennemgang af den økonomiske politik i afgrænsede tidsperioder: 1945-50, 1950-57, 1957-1961, 1961-1973 og tiden efter 1973. Denne periodeopdeling forekommer hensigtsmæssig, og indenfor hver periode gennemgås stoffet efter samme skabelon: Erhvervenes situation, de offentlige finanser, pengeforholdene, inflation og indkomstfordeling, udenrigshandel og betalingsbalance. Det kan til tider virke lidt mekanisk, men er nu alligevel et godt middel til at få orden på stoffet.

Hovedindtrykket af bogen er, at velfærdsstaten kom i vanskeligheder, fordi den på grund af utilstrækkelige styringsmekanismer - administrativt, økonomisk og politisk - fik lov til at løbe ud langs tangenterne. Denne konklusion er ikke overraskende, men det er heller ikke den, som gør bogen interessant.

Det er derimod forfatterens evne til at få et stort stof til at falde på plads på et begrænset sidetal, uden at ret mange nuancer går tabt og således, at man fornemmer spændingerne imellem vore mange større og mindre, økonomiske og politiske magtpoler.

Folketinget