Anders Ølgaard: The Danish Economy. Commission The European Communities, Collection Studies, Economic and Financial No. 14, Brussels 1979.

Denne anmeldelse har i hvert fald en ting til fælles med det anmeldte værk, nemlig at også den er stærkt forsinket. Ligheden hører måske op, når man om værket må konstatere: sent end aldrig.

Det drejer sig nemlig om en helstøbt bog, som giver et virkelig godt overblik primært over den periode i dansk økonomi, som lå umiddelbart før den danske tilslutning til Fællesmarkedet. Især i forbindelse med beskrivelsen erhvervene kastes blikket dog også længere tilbage i tid. Endelig afsluttes bogen med en beskrivelse og analyse af perioden 1973-1977, hvor dansk økonomi bevægede sig fra vækst til recession.

Ved sammenligning af især dette sidste afsnit med den nuværende danske økonomiske bliver man slået af, hvor voldsomme der er sket siden da. Dengang havde problemerne trods alt ikke bidt sig så fast, som de synes at have gjort siden da. Det var et helt nyt fænomen, at arbejdsløsheden var nået op på 6-7 pct., og at betalingsbalanceunderskuddet havde nærmet en halv snes mia. kr. Statsgælden var kun nået op på omkr. 30 mia. kr., og udlandsgælden androg - efter nutidige forhold beskedne 40-50 mia. kr. Når perioden i kapiteloverskriften hedder: »Fra vækst til recession« funderer man på, hvad man skal sige om de sidste 6-7 år. Allerede for den foregående periode opregnes en række »discomforting hvoraf det værste er en utilstrækkelig udbygning af betalingsbalanceerhvervene. må nok sige, at det er gået endnu værre siden da. Det ville være morsomt at læse Ølgaards beskrivelse og analyse af de senere års udvikling.

Det er bevidst, at både beskrivelse og analyse fremhæves i denne forbindelse. Det er nemlig tydeligt, at analyse og beskrivelse kombineres i bogen. Hertil kommer, at Ølgaardheller er bange for at tage stilling til problemerne. Jeg er helt enig med ham i, at det ikke er tilstrækkeligt, at beskrivende stof forklarer, hvordan forholdene på et områdeer. er nødvendigt også at rejse spørgsmål af typen: hvorfor, hvilke virkninger og hvor (u)ønsket - i tilknytning til den stedfundne udvikling. Hele dette analytiske approach er uden tvivl præget af Ølgaards mangeårige virke som lærer i både teoretisk og beskrivende økonomisk stof. Det er vist en almindelig erfaring, at skal man have en chance for at fastholde studerendes interesse for empirisk stof, må man forsøge at gøre det levende (man var næsten fristet til at sige »problemorienteret«, hvis ikke den slagordsmæssigeanvendelse dette ord efterhånden havde slidt det noget ned). Selv om man selvfølgelig i en undervisningssituation må supplere en fremstilling som den foreliggendemed om, hvorfra de talmæssige oplysninger kommer, hvor pålidelige de er, og hvordan man skaffer dem til veje, er der

ingen tvivl om. at Ølgaards fremstillingsmåde
er den for faget rigtige.

Alt i alt finder jeg derfor bogen overordentlig som supplerende oversigt over den danske økonomis struktur og funktionsmåde som et naturligt udgangspunkt for diskussion om disse emner også uden for den snævre kreds af økonomistuderende. Skulle jeg fremhæve et par områder, hvor samspillet mellem teori og empiri er særligt tydeligt, ville jeg nævne det indledende kapitel strukturelle problemer i dansk økonomi afsnittene om beskrivelse og vurdering den økonomiske politik. I førstnævnte præsenteres Ølgaards gamle kæphest (jeg tror egentlig ikke, Ølgaard bliver over denne betegnelse) om sektorvise produktions- og realindkomstsopgørelser dermed sektorbytteforhold. I sidstnævnte afsnit nyttiggøres gang på gang det materiale og de erfaringer, som hans arbejde i Det økonomiske Råd indebar. Det er selvfølgelig en smags sag, hvad man især skal fremhæve, men selv har jeg fundet behandlingen af monetære forhold og begreber givende. Man kan let løbe sur i alle de beholdninger og strømme, som er internt i den private sektor og mellem denne og omverdenen. Her er Ølgaards fremstilling en værdifuld vejviser.

Det falder selvfølgelig uden for rammerne af en bog som den foreliggende at benytte Ølgaards realindkomst- og realproduktionsdata for den sags skyld også monetære data) i et mere formaliseret modelapparat, men det ville være spændende at se resultaterne Men dette kan naturligvis ikke være et egentligt kritikpunkt. Det har jo ikke været en model for Danmark, der har skullet konstrueres og præsenteres i bogen.

Økonomisk Institut. Københavns Universitet