Det er en oplevelse at læse Keynes igen efter mange års forløb, og efter at mange
spørgsmål er blevet sorteret og en del erkendt som irrelevante.

Gensynet med Keynes efterlader det indtryk, at han næppe er så uklar og ulogisk som
ofte påstået.

Jeg skal søge i det følgende at belyse tre spørgsmål:
1. Keynes' model og anvisninger.

2. Relationen til skandinavisk tænkning.

3. Betydning for udformningen af den økonomiske politik.

Det er klart, at det på en så begrænset plads kun er muligt at give en skitsemæssig
fremstilling.1

---

1. Den anførte litteratur og de fremsatte synspunkter har været gennemdrøftet med Lars Rohde, der selvsagt ikke har ansvar for eventuelle fejlvurderinger.

1. Keynes' model og anvisninger

Keynes tog sit udgangspunkt i det forløb, der gennem lang tid havde præget det kapitalistiske

Vort system er ikke voldsomt ustabilt, men »... we oscillate ... round an intermediate
position appreciably below full employment ...« (Keynes (1936), p. 254).

Den klassiske teori mente, at et sådant forløb var muligt, men unormalt, hvorimod
Keynes mente, at det var normalt og fuld beskæftigelse unormalt.

Selv om en situation med arbejdsløshed skulle fremkalde et fald i lønningerne eller et
fald i renteniveauet, ville dette ikke være tilstrækkeligt til at øge investeringerne ret meget
altså ikke til at skabe fuld beskæftigelse (Keynes (1936), pp. 249-252).

Jeg skal ikke her trætte med en gennemgang af modellens konsistens — i en uhyre
forenklet form er den holdbar, medens der melder sig vanskeligheder, når mange variable

Man kan bedst kalde modellen en mætningsmodel, forstået på den måde, at der ikke
er automatiske tendenser til at kalde investeringslysten til live.

De politiske anvisninger er klare nok.

Mellem 2A og -% af de samlede investeringer skulle »...be influenced by public or semipublic
(citeret fra Meltzer (1981), p. 41).

Keynes afholder sig naturligt fra at give præcise anvisninger på, hvordan dette skal ske. Her er han pragmatiker, idet »... only experience can show how far the common will ... ought to be directed to increasing and supplementing the inducement to invest« (Keynes (1936), p. 377).

Han foretrækker dog klart markedsmekanismen, fordi den er mere effektiv og beskytter
personlige frihed.

Han understreger desuden, at hvis man ved denne indsats opnår fuld beskæftigelse
»... the classical theory comes into its own again from this point onwards« (Keynes
(1936), p. 378).

På det internationale plan er Keynes' synspunkter parallelle med de ovenstående. Det
fremgår bl.a. af en analyse af Crotty (1983).

Keynes ønsker et internationalt system, som ikke kan forhindre det enkelte land i at
føre en fuld beskæftigelsespolitik.

Det måtte indrettes på en sådan måde, at der var permanent kontrol med internationale kvantitative importrestriktioner for ikke-væsentlige varer og et clearingsystem, der lagde pres på kreditorlandene, således at de skulle føre en ekspansiv økonomisk politik.

Der var igen en dyb skepsis over for det 19. århundredes laissez-faire-politik.

Alligevel forsvarede han i sin sidste artikel Bretton-Woods-overenskomsten, ikke fordihan
at den klassiske medicin var god nok, men fordi der i Brett on- Woods-aftalenvar

talenvar»... quicker and less painful aids of which exchange variation and overall importcontrol the most important. But in the long run these expedients will work better,and shall need them less, if the classical medicine is also at work». (Keynes (1946), p. 186).

Et kompromis, men alligevel udtryk for konsistens.

Ifølge denne skitse er de centrale elementer en intern styring af investeringerne og beskyttelse
et deflationært pres udefra.

2. Relationen til skandinavisk tænkning

Hicks' (1937) og Modiglianis (1944) mere slebne modeller udvisker Keynes' grundsynspunkt. bevæger os over i modeller, hvor de selvregulerende kræfter er stærkere, og hvor altså profitraten, der påvirkes af løn og rente, får større virkning for investeringerne, så lander vi i armene på Wicksell og hans skole, der dominerede skandinavisk tænkning.

Fra et modelsynspunkt er det ikke noget stort skridt, og det er vel årsagen til, at Winding (1936) i en omhyggelig anmeldelse af General Theory ikke finder store overraskelser, og at vi først tre år senere får Philips (1939) analyse af indkomstforplantning beskæftigelsesforplantning med ideer om den »naturlige arbejdsløshed« og trade-off inflation og arbejdsløshed.

General Theory vakte ikke stor opmærksomhed i Danmark.

Brems (1978) har påvist, at Ohlin allerede i 1934 havde de væsentlige elementer i den
Keynesianske bygning — i særdeleshed om variabiliteten i den samlede produktion —
det går dog også, hvilket Brems ikke nævner, tilbage til Wicksell (1937), p. 219.

Det såkaldte professorudvalg, der rådgav om tilrettelæggelsen af efterkrigstidens økonomiske
havde bl.a. Thorkil Kristensen og Winding Pedersen som medlemmer
og Viggo Kampmann som sekretær.

De var opdraget med Wicksell og havde læst både Ohlin og Keynes.

Hvad var deres holdning?

Der er en massiv anbefaling af, at det »...ud fra beskæftigelsesmæssige Synspunkter (er) af største Betydning, at der fra Regeringens Side hurtigt efter Besættelsens Ophør gives Udtryk for, at man ikke ønsker at gennemføre en Deflation« (Betænkning (1945), p. 31).

Det anbefales endvidere, at arbejdslønnen stabiliseres på det daværende niveau (Betænkning
p. 53), men at man ikke som eneste middel anvender rentepolitikken
til at påvirke beskæftigelsen eller betalingsbalancen (Betænkning (1945), pp. 101-102).

Der spores betydelig bekymring for betalingsbalancen, men der er ikke nogen klar
stillingtagen til behovet for at styre investeringerne eller til indretningen af det internationale

Hvis jeg skulle give en vurdering, måtte det være, at professorudvalget indtager en
mellemstilling mellem Wicksell etc. og Keynes, og det er i realiteten temmelig farveløst.

3. Betydning for udformningen af den økonomiske politik

Der kan næppe være tvivl om, at Keynes var af den opfattelse, at landene skulle gå
fra et laissez-faire-system til et styret system, hvor investeringerne skulle styres internt,
og udenrigshandel og betalingssystem skulle underkastes en lignende kontrol.

Det skete også i begyndelsen af efterkrigstiden, men med USA som drivkraft blev der
både internationalt og nationalt sat en bevægelse i gang, som gik den modsatte vej — fra
et styret system til et markedssystem.

Internt blev rationeringer, byggerestriktioner, investeringskontrol etc. afviklet.

Internationalt blev importrestriktioner og told reduceret og kapitalbevægelser liberaliseret.

Udviklingen er gået stik imod den Keynesianske tankegang.

Man kunne måske argumentere for, at man i stedet for styring af investeringerne, der var det centrale for Keynes, er gået over til at styre indirekte via ændringer i finanspolitikken en styring via forbruget, som Keynes tog explicit afstand fra. (Se f.eks. Meltzer p. 47).

Det er dog noget af en illusion at tro.

I stedet er pengepolitikken — ikke mindst hos os — blevet anvendt langt ud over,
hvad man havde anbefalet både hos Keynes og i professorudvalget.

I virkeligheden kan man sige, at der ikke er blevet ført økonomisk politik i Keynesiansk i perioden frem til midten af 1970'erne. Jeg anvender her begrebet Keynesiansk i snæver forstand som midler, der kan bringe os ud af en situation med stagnation og stor arbejdsløshed.

Årsagen hertil er, at to mægtige drivkræfter i lønmodtagersamfundet for en tid har
skubbet den Keynesianske problemstilling i baggrunden.

Det er den voldsomme vækst i den offentlige sektor og i det private boligbyggeri,
hvortil kommer væksten i transfereringerne.

En summarisk opstilling kan belyse dette forhold, jf. tabel 1.

I perioden frem til 1974 har vi af disse årsager været i den klassiske situation, som
Keynes betragter som idealet, men det er en parentes i udviklingen.

Det har i denne periode ikke været nødvendigt at føre ekspansiv økonomisk politik af
konjunkturelle årsager — ekspansionen har været udtryk for politisk betingede ønsker
om især øget offentligt forbrug og er derfor kommet så at sige af sig selv.

Den politik, der har været ført, har stort set bestået i at bremse lidt, når det gik for stærkt med prisstigninger og/eller betalingsbalanceunderskud, eller slække lidt, når ledigheden — dog har vi i Danmark af ulykkelige årsager hos samtlige regeringer haft en helt usædvanlig letsindig indstilling til at gældsætte os til udlandet.

Det var først, da mætningsfænomenerne satte ind 1973-74, at problemet om en direkte
indirekte Keynesiansk politik meldte sig.

Svaret var en ekspansiv finans- og pengepolitik i en række lande, der led et sviende
nederlag i inflation.

Herefter er — med stærk støtte fra de såkaldte monetarister — prisstabilitet og markedsøkonomi
posteret øverst på prioritetslisten, medens beskæftigelsen kommer
længere nede.

Vi har i ca. 25 år, fra 1950 til knap 1975, oplevet en højkonjunktur uden sidestykke
drevet af lønmodtagersamfundets ønsker.

Hvis denne højkonjunktur er forbi, vender vi tilbage til den Keynesianske problemstilling.

Er der tale om en mætning — eller er det blot en forbigående stagnation?

Det kan ikke afgøres ved modeldiskussioner, således som Hicks og efterfølgerne gjorde.
er til syvende og sidst et spørgsmål om, hvilke instrumenter der virker, og her er
vi selvsagt nogle erfaringer rigere.

Det paradoksale er, at vi efter at have troet at have ført Keynesiansk politik i en menneskealder,
nu står over for problemet, om vi skal gøre det.

Litteratur:

Betænkning afgivet af Finansministeriets udvalg
30. januar 1943. 1. del. Afsluttet 1.
maj 1945. København 1945.

Brems, Hans. 1978. What was new in Ohlin's
1933-34 macroeconomics? History of Political
10 (3), pp 398-412.

Crotty, James R. 1983. On Keynes and Capital
Journal of Economic Literature
21 (1), pp. 59-65.

Hicks, John R. 1937. Mr. Keynes and the 'Classics': A Suggested Interpretation. Econometrica 5, pp. 147-59. Genoptrykt i Readings in the Theory of Income Distribution, Blakeston for the AEA, 1946, pp. 461-76, og i John Hicks: Critical Essays in monetary Theory, Oxford, University Press, 1967, pp. 126-142.

Keynes, John Maynard. 1936. The General
Theory of Employment, Interest and Money.

Keynes, John Maynard. 1946. The Balance of
Payments of the United States. Economic
Journal, pp. 172-187.

Meltzer, Allan H. 1981. Keynes's General
Theory: A Different Perspective. Journal
of Economic Literature, 19(1), pp. 34-64.

Modigliani, Franco. 1944. Liquidity Preference
the Theory of Interest and Money.
Econometrica, 12, pp. 45-88.

Philip, Kjeld. 1939. Om Indkomstforplantning
beskæftigelsesforplantning. Nationaløkonomisk
11, pp. 295-325.

Wicksell, Knut. 1937. Föreläsninger i nationalekonomi.
nationalekonomi. Andra
Lund.

Winding Pedersen, H. 1936. Anmeldelse af J. M. Keynes' The General Theory of Employment, and Money. Nationaløkonomisk 14, pp. 233-236.