Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 121 (1983) 3

Kommentar

Kjeld Philip

Den periode, jeg skal omtale, strækker sig fra 1957 til 1964. Det var den, James Meade omtalte
»the golden age of full employment«. For Danmarks del kunne man også kalde den »the
golden age of majority government«.

Om Keynes havde nogen betydning for den danske politik, kunne besvares negativt med henvisning at hans navn næppe blev nævnt i regeringen, dennes økonomiudvalg eller skatteudvalg de år, jeg var med i regeringen. I alt fald husker jeg ikke, at det nogensinde er sket. Det er derimod nogle gange blevet nævnt af en fremtrædende konservativ politiker i Folketinget og da nærmest som eksempel på en mand med uheldig indflydelse på regeringen, vist særligt på mig!

Hvis man imidlertid tænker på keynesiansk indflydelse og dermed tænker på bevidst påvirkning makrostørrelser, havde denne form for tankegang givetvis sin indflydelse. Diskussioner om skatters højde og deres sammensætning skete ud fra betragtninger om virkningerne på beskæftigelse, lønninger og på valuta. Derimod ansås det for helt underordnet, om budgettet efter almindelige regnskabsprincipper var i balance.

Side 405

Man måtte imidlertid anvende andre midler ved siden af de finans- og pengepolitiske. Der anvendtes supplement af den generelle politik således begrænsninger af offentlige — herunder de kommunale — investeringer, og der var indgribende restriktioner for privat boligbyggeri. Dette beroede til dels på, at der var mangel på arbejdskraft i byggesektoren mere end i andre sektorer.

Keynes fik en enorm betydning for de akademiske diskussioner. Interessen for at anvende finanspolitikken supplement for pengepolitikken var nok kommet alligevel og er kun indirekte inspireret af Keynes, der knap omtaler muligheden. I virkeligheden fremsatte svenskerne og tyskeren keynesianske tanker til dels før Keynes, og i alt fald svenskernes idéer var mere knyttet praktisk politik, end Keynes' var. Men svenskerne skrev på svensk, Föhl på tysk, så allerede bevirkede, at det blev Keynes, man diskuterede ude i den store verden. Og så skrev Keynes trods værkets høje abstraktionsgrad langt mere charmerende end de andre.