Resumé

summary: The growing interdependence among nations through international trade has accentuated the need for world trade models. These models are designed to quantify the economic impact on countries of changing trade patterns and inflationary pressures from partner countries. During the last decade many attempts have been made to endogenize international market shares. This article reviews most of the developed methods and evaluate their performance against empirical evidence.

1. Indledning

De sidste ti års begivenheder - den voksende internationale integration og arbejdsdeling, råvareprisernes voldsomme stigning, de store interne og externe balanceproblemer, de mere flexible valutakurser, de uens inflationsrater og renteniveauer - har accentueret behovet for kvantitativt at kunne belyse landes eller regioners indbyrdes afhænghighed.

I det følgende gives en oversigt over modeller, som sikrer konsistent behandling af
den bilaterale realøkonomiske og inflationære transmission mellem lande.

Udgangspunktet for en kvantitativ analyse af den internationale handel tages naturligt i økonometriske makromodeller for hvert land, som ofte opstillet af de nationale administrationer. En sådan landemodel består gerne af funktioner til bestemmelse af import og indenlandsk efterspørgsel, ofte specificeret efter et traditionelt keynesiansk efterspørgselsorienteret mønster. For at bestemme et lands aktivitetsniveau og inflation er det imidlertid nødvendigt også at kvantificere export og importpriser.

Export kan bestemmes enten exogent ved expertskøn eller ved en estimeret adfærdsrelation, hvor detaljerede oplysninger om partnerlandenes økonomiske vækst og relative konkurrenceevne indgår som forklarende variable. Importpriser kan behandles på tilsvarende vis. Disse relationer, som kan indeholde endogene elementer i form af landets egne konkurrenceevnemål og udbudsbegrænsninger, kan raffineres

ved disaggregering1 og markedsandelsanalyse.2 De udmærker sig dog ofte ved en
ringe grad af afhængighed af modellens øvrige endogene variable.

Sammenstilles resultaterne fra flere landemodeller, hvor både import og export er specificeret, opnås imidlertid sjældent et konsistent skøn for den bilaterale internationale handel. Ønskes konsistens forstået på den måde, at et lands export til et andet land er lig det andet lands import fra pågældende land, og at et lands exportpris modsvares af et andet lands importpris,³ må modellerne sammenkobles til en egentlig verdensmarkedsmodel.

En naturlig fremgangsmåde er at lade hver landemodel bestemme import og exportpriser og udelade exportfunktioner og importprisligninger. Et lands export og importpriser kan derefter bestemmes udfra andre landes import fra landet henholdsvis andre landes exportpriser. Denne metode anvendes næsten altid ved opstilling af verdensmarkedsmodeller og tjener til at sikre konsistens i handelsstrømmene. Metoden falder helt i tråd med traditionel keynesiansk tankegang, hvor mængder bestemmes fra efterspørgselssiden, mens prisen bestemmes af udbyderne.

Ved opbygningen af en verdensmarkedsmodel⁴ kan vælges mellem flere strategier. Et yderpunkt er direkte at sammenkoble de nationale administrationers relativt store økonomiske inoddici, denne iilosuh benyttes i Piojext I.INK \ed University of Pennsylvania. Det modsatte yderpunkt er at opstille ens mindre økonomiske modeller for hvert land, som efterligner de store modellers adfærd; denne metode anvendes i INTERLINK modellen ved OECD's sekretariat og i EUROLINK modellen ved EF-kommissionen.

Mellem disse to yderpunkter kan tænkes en række muligheder, hvor nationale
administrationer, der anvender deres egen store model koblet sammen med mindre
modeller for partnerlande, kan nævnes som eksempel.

At udarbejde en verdensmarkedsmodel, som omfatter alle verdens lande, er idag ikke praktisk muligt. For at lukke et system bestående af et antal landemodeller opstilles derfor en eller flere regionsmodeller, som repræsenterer »resten af verden«. Hensynet til, hvad man ønsker at belyse og med hvilken detaljeringsgrad, kombineret

---

1. Et sådant disaggregeret approach er fulgt i G. Nielsen (1979).

2. Markedsandelsanalyse er kort beskrevet i afsnit 3.

3. Under skvldig hensyntagen til c.i.f. - f.o.b. problemer.

4. Da »verdensmarkedsmodeller« stiengt laget betegnei modeller, som beskrivet verdenshand len, mens »internationale transmissionsmodeller« betegner modeller, som beskriver landes påvirkninger af og på hinanden, er sidstnævnte betegnelse den mest korrekte for de modeller, som behandles her

med hensynet til overskuelighed, må bestemme antallet af landemodeller og disses
størrelse.5

2. Konsistente internationale transmissionsmodeller

Den internationale handel kan opdeles i varegrupper (f.eks. SITC). Hver
varegruppe kan igen opdeles i produkter, et produkt fra hvert land.

En verdensmarkedsmodel består basalt af: (a) submodeller for enkeltlande og regioner, (b) en eller flere verdensmarkedsblokke svarende til antallet af varegrupper, som behandler den internationale handel med produkter (varer, tjenester, kapital etc.) konsistent inden for hver varegruppe, (c) mellemled som transformerer (og modificerer) variable mellem lande- og regionsmodeller på den ene side og verdensmarkedsblokkene på den anden side. (a) kan kaldes det lokale niveau, og (b) det internationale niveau.

Det antages normalt, at hvert land først bestemmer efterspørgslen efter hver varegruppe på baggrund af aggregerede efterspørgselsfunktioner og at den bilaterale efterspørgsel efter produkter inden for hver varegruppe derefter bestemmes givet den samlede efterspørgsel efter varen. Denne fremgangsmåde kaldes et »to-trins nyttetræ approach«.

Teoretisk set skal verdensmarkedsblokkene sørge for en konsistent behandling af den internationale transmission gennem priser og mængder for alle produktionssektorer, tjenester, indkomster, transfereringer og finansielle aktiver og passiver. Er det ikke muligt i praksis at behandle alle internationalt handlede varegrupper på denne måde, kan man enten vælge at udelade enkelte markeder eller at specificere de internationale transaktioner uafhængigt på et lokalt niveau og dermed opgive konsistens på disse markeder.

Figur 1. skitserer strukturen for en international transmissionsmodel. © betegner
mellemled og indeholder normalt rent rekursive beregninger.

Det følgende vil være koncentreret om opbygningen af en enkelt varegruppes
verdensmarkedsblok. Det antages, at modellen består af n lande, der er således n
produkter pr. varegruppe.

---

5. En verdensmarkedsmodel er nu også implementeret på det Regionale EDB Center ved Københavns Universitet (RECKU). Udgangspunktet for denne model, kaldet CRISIS, har været OECD's INTERLINK model. CRISIS består af små økonometriske strukturmodeller for 23 OECD-lande, reaktionsfunktioner for 8 non-OECD regioner og en verdensmarkedsblok, som sammenkobler de enkelte lande konsistent via den internationale handel med varer og tjenester. CRISIS modellen er udførligt beskrevet af C. Ettrup Petersen (1980), og simulationer med modellen har været grundlag for en kommentar til diskussionen af olieprisstigningers økonomiske konsekvenser for OECD-landene, jvf. J. Fabritius og C. Ettrup Petersen (1981).

Focuseres på en enkelt varegruppe, kan en matrix M opstilles, som viser, hvordan
de n produkter allokeres mellem de n efterspørgende lande ex post.

hvor xl} er/te lands køb af fte lands produkt (i= 1, .. .n. /= 1, ..., n). xu er den
indenlandske omsætning, w, er fte lands samlede køb af varen fra de forskellige lande
og x( er fte lands samlede salg af produktet.

Der gælder:

(2.1)

(2.2)

Ex ante kan xu betegnes som/te lands efterspørgsel efter land fs produkter og .v,
som fte lands udbud af produktet.

Ligning (2.1) kan således også fortolkes som en ligevægtsbetingelse, der sætter fte
lands udbud lig summen af landenes efterspørgsel efter land fs produkt.

Summeres ligning (2.1) over alle n lande, fås »verdensmarkedsrestriktionen«:

(2.3)

som udtrykker, at for en lukket økonomi med n lande i ligevægt er summen af al
udbud lig summen af al efterspørgsel. Ex post vil restriktionen altid gælde, da køb
altid modsvares af salg.

Såfremt man kun ønsker at se på handel over landegrænserne, sættes x,,=o for alle
i, og Xi og nij beregnes påny udfra ligning (2.1) og (2.2). x, er nu fte lands samlede
export og n\j er /te lands samlede import af varen.

Divideres hver søjle igennem med søjlesummen mj, fås en markedsandelsmatrix A:

Efterspørgselslande
1 2 ... n
Ud- 1 0 «12«12 ... yin
buds- 2 a2la21 0
lande ...
n a„, a„, ... 0

hvor

er fte lands markedsandel på /te importmarked.

Som markedsandelsmatncen er konstrueret, må der gælde:

Ligevægtsbetingelsen kan nu skrives:

(2,4)

som udtrykker, at et lands export er lig summen af de andre landes import fra
pågældende land.

Verdensmarkedsrestriktionen (ligning (2.3)) kan skrives

(2.5)

Givet alle exportpriser kan /te lands gennemsnitlige importpris beregnes som en
vægtet sum af exportpriser. vejet efter markedsandelene på /te importmarked (søjle

(2.6)

hvor PM: er /te lands gennemsnitlige importpris, og PÅ*,- er fte lands exportpris for
Mt produkt.

Til tider kan man få brug for en tilsvarende exportandelsmatrix. hvor man i stedet
dividerer tabel 2.1 igennem med rækkesummerne x;.

hvor /,■; er den andel af /'te lands export, som /'te land aftager
Bemærk at

Denne grundlæggende opstilling kan foretages såvel i faste som i løbende priser.
Er import givet i faste priser fås:

hvor F står for faste priser og {a{j} er markedsandelsmatricen i faste priser.
Er import givet nominelt fås;

hvor {Vjj} er markedsandelsmatricen i løbende priser.

Det internationale handelsmønster ændres over tiden. Givet landenes og
regionernes import og exportpriser bliver problemet at estimere markedsandelenes
udvikling i faste eller løbende priser.

Der findes adskillige fremgangsmåder til løsning af dette problem. Her skal de
fleste af disse ridses op.

3. Endogenisering af handelsmønstrene

Mindst 4 forskellige effekter har indvirkning på handclsmatricen M (tabel 2.1):

(1) markedsfordeling

(2) produktsammensætning
(3) priskonkurrence

(4) kvantitative begrænsninger

Markedseffekten fremkommer ved, at forskellige landes importmarkeder vokser med forskellig hastighed. Hvis m_} vokser, vil dette indvirke på hele/te søjle iM. Hvis nu /te lands import vokser mere end de andre landes, vil de lande, som har en relativ stor exportandel til /te marked, opleve en relativ stor exportfremgang.

For at komme fra handelsmatricen M til markedsandelsmatricen A divideres hver
søjle igennem med søjlesummen (importen). Derved forsvinder markedseffekten, som
ingen betydning har for andelene.

Produkt effekt en skyldes landenes forskellige sammensætning af deres export, og er således afhængig af varegruppernes aggregeringsgrad. Visse lande exporterer især industrivarer, mens andre mest exporterer fødevarer. Produktsammensætningen er særegen for hvert exportland. Effekten skyldes, at importlandenes indkomstelasticiteter er forskellige for eksempel for fødevarer og industrivarer, og kommer til udtryk ved, at nogle exportlande oplever en relativt større exportfremgang, når et importmarked vokser. Produkteffekten er rækkespecifik med forskellige produktelasticiteter for hvert udbudsland, men størrelsen af effekten er også bestemt af landenes importstigning, som er forskellig fra søjle til søjle.

Hvis man opererede med homogene produkter, ville effekten ikke opstå. Alle
grunde til inhomogenitet (inkl. promotion etc.) kan skubbes ind under begrebet
produktsammensætning.

Priseffekten, som skyldes skift i de relative priser, indvirker også på

handelsmatricen, og elasticiteterne forudsættes ofte ens på alle et lands
exportmarkeder. Størrelsen af effekten vil dog for hvert marked afhænge af importens
fordeling mellem exportlande.

Kvantitative begrænsninger kan forekomme, hvis et exportlands produktionskapacitet ikke er tilstrækkelig til at opfylde efterspørgslen efter landets produkter. Normalt forudsættes vandrette udbudskurver i de her omtalte modeller, men ligesom produkteffekten indføres for at bløde op på den implicitte antagelse om homogene produkter inden for hver varegruppe, ses et kapacitetsmål anvendt i visse modeller.

Policy-betingede import- og exportrestriktioner behandles naturligt rent exogent.

3.1. To naive metoder

markedsandele være konstante, a^ — a"^ (constant real share. CRS) eller at lade de
nominelle andele være konstante, 1.. —i", (constant value share. CVS), hvor " ståi foi

værdien i basisperioden.

Den iøjnefaldende svaghed ved disse to metoder er, at der ikke tages hensyn til
forskydninger i handelsmønstrene. De anvendes derfor næsten udelukkende som
reference ved aftestning af mere sofistikerede metoder.

3.2. Direkte estimation af markedsandele

En forbedring i forhold til de to naive metoder er direkte at estimere
markedsandelene {a^} eller {vu}. (Taplin (1973), Moriguchi (1973))

Taplin (1973) antager, at fte lands reale andel af/te importmarked kun afhænger
af én relativ pris, og at elasticiteten for andelen med hensyn til denne relative pris er
konstant og ens for alle konkurrerende exportlande på det /te importmarked.

Lad Kjj være en konstant, e7e7 være den relative priselasticitet for markedsandele på
/te importmarked og PJrfj være den gennemsnitlige importpris på dette marked. Det
antages nu, at atj kan bestemmes ved:

(3.1)

n
hvor P~Mj = Y, afj 1)-PXi (t-\ står for foregående periodes værdi).
;= i

Eller hvis der antages partiel tilpasning

(3.2)

Denne metode garanterer imidlertid ikke, at de estimerede andele summer til 1 for
hvert importmarked. De endelige andele opnås derfor ved at normalisere hver søjle
med søjlesummen.

Moriguchi (1973) antager, at de reale markedsandele afhænger af de relative priser
samt forholdet mellem fte lands exportkapacitet og størrelsen af /"te lands import:

(3.3)

hvor SXt repræsenterer /'te lands exportkapacitet og PCMU er fte lands
konkurrenters exportpris på /te importmarked:

Der tages således højde for udbudsbegrænsninger. Ved estimationen antog
Moriguchi, at /i,j = /^, og y,-j = y,-, altså at elasticiteterne knytter sig til exportlandet i
højere grad end til importmarkedet.

Metoden sikrer ligesom Taplins ikke, at søjlerne summer til 1, og modificeres
derfor ved at fordele residualen i forhold til 1.

Ved estimationer på gruppe SITC 5-9 fandt Taplin og Moriguchi sammenlignelige værdier for de relative priselasticiteter, og Moriguchi fandt kapacitetsfaktoren stærkt signifikant for adskillige lande. Det var imidlertid ikke så få parameterestimater, som fik forkert fortegn eller var insignifikante.

3.3. Estimation af aggregereäe exportfunktioner

Den metode, som sammenkobler den internationale handel i Project LINK, opretholder konsistens i verdenshandlen ved brug af exportfunktioner på en form, der kan sammenlignes med teorien om det lineære udgiftssystem (LES). (Klein og van Peetersen (1973), Moriguchi (1973), Johnson og Klein (1974), Klein (1976a) og (1976b)).

Nominel export for hvert land estimeres ved hjælp af følgende ligning:

(3.4)

hvor v°j er de nominelle markedsandele i basisperioden og TIME er en lineær
tidstrend. PCOM, er fte lands konkurrenters exportpris og defineres som:

hvor /°j er fte lands reale exportandel til/te importmarked i basisperioden. PCOM;
beregnes altså som konkurrenternes gennemsnitlige importpris på hvert importmarked,
der igen vejes efter fte lands exportandele på de pågældende markeder.

Ligning (3.4) kaldes en exportfunktion af LES typen, fordi den har samme form
som en udgiftsfunktion i det lineære udgiftssystem. LES refererer generelt til et

system af udgiftsfunktioner, hvor efterspørgslen efter hvert enkelt produkt er repræsenteret ved en lineær funktion af forskellige produktpriser og den samlede efterspørgsel, men normalt menes et system med funktioner af følgende udseende, som er kompatibel med maximering af klassiske nyttefunktioner:

hvor u, er udgiften til fte produkt, P, er prisen på fte produkt, m er den samlede

Hvis derfor parametrene i cxportfunktionerne (ligning (3.4)) opfylder betingelserne:

får vi at

hvorved den formelle analogi til det lineære udgiftssystem træder frem. Samtidig
opretholdes konsistens i verdenshandlen.

I praksis er ligning (3.4) dog estimeret for hvert land uden disse parameterbegræns ninger. Man fandt imidlertid, at forskellen mellem nominel export og import for verden som helhed kun var af størrelsesordenen 1 til 2 mia. dollars i forhold til en samlet verdenshandel på 800 til 1000 mia. dollars (Klein (1976b)).

Inkonsistensen i verdenshandlen fordeles på exporten udfra den relative størrelse af
standardafvigelserne ved estimationerne af exportligningerne.

Ovenstående metode beskriver primært samlet export fra hvert land, mens de
bilaterale handelsstrømme og markedsandele ikke behandles explicit. Moriguchi
(1973) samt Johnson og Klein (1974) foreslår i denne forbindelse at anvende RAS
metoden6 til at modificere den nominelle markedsandelsmatrix [v^] på en sådan
n
måde at betingelserne x, =£ i'o'mj (' =1 n) opfykdes for hver periode.

---

6 Se appendix.

Den vigtigste grund til at LES metoden anvendes er, at konsistens i
verdenshandlen opnås approximativt uden brug af sofistikeret estimationsteknik.

En anden fremgangsmåde, foreslået af Samuelson og Kurihara (1980), er direkte at
estimere pris- og produktelasticiteter. Følgende aggregerede exportfunktion
estimeres i faste priser:

(3.5)

hvor

Det forventes, at produktelasticiteten bu>l for lande med et stort indhold af
industrivarer i deres export, og bu<\ for lande, som mest exporterer fødevarer.

Efter på denne måde at have bestemt hvert lands export, kan de reale
markedsandele for perioden beregnes ved hjælp af RAS proceduren. Denne
fremgangsmåde anvendes i OECD's INTERLINK model og i CRISIS modellen.

3.4. Estimation af bilaterale handelsstrømme udledt med krav om konsistens

Mens de metoder, der har været omtalt hidtil, nærmest har opfyldt konsistenskravet for verdenshandlen ved hjælp af rekursivt efterfølgende modifikationer af markedsandelsmatricen, er flere andre metoder foreslået, som explicit tager hensyn til konsistenskravet ved selve specifikationen af de funktioner, som estimeres. Disse fremgangsmåder er CES metoden (constant elasticity of substitution) udviklet af Hickman og Lau, Johnson's LES metode (Johnson (1978a) og 1978b))) og CMSE metoden (constant market share elasticity) foreslået af Samuelson (Samuelson (1973)). Her skal kun CES metoden omtales.

Hickman og Lau (1973), Hickman (1973) og Hickman (1974) tager udgangspunkt i Armington's grundlæggende teoretiske oplæg (Armington (1969)), hvor bilaterale importfunktioner udledes udfra en hypotese om, at de forskellige landes produkter er imperfekte substitutter på /te importmarked, og at substitutionen mellem produkter er karakteriseret ved omkostningsminimering med konstante substitutionselasticiteter.

Importkvantum mf for /te land specificeres ved en CES efterspørgselsfunktion

hvor bij-erne er konstanter og Qj— (l/o,- 1), hvor o-} er substitutionselasticiteten
mellem produkter på /te importmarked.7

Antages det, at fordelingen af/te lands import mellem exportlande bestemmes ved
nyttemaximering under budgetrestriktionen^; PX;- FX^ ve<^ given samlet import.
får produktefterspørgselsfunktionerne følgende udseende:

(3.6)

hvor

i Kela iiormäiiscrc ulf-ci iic

og antage, at alle prisindex er 1 i basisperioden. CES indexet m* kan nu elimineres fra
ligning (3.6) og produktefterspørgslen skrives:

(3.7)

hvor FXtj = '£iFXij og a°V} er markedsandelen i basisperioden.

Ligning (3.7) er dog vanskelig at estimere og lineariseres derfor ad to omgange
omkring exportpriser og import i basisperioden.

Derved fås:

(3.8)

hvor

---

7. Følgende forudsætninger ligger bag opstillingen af denne CES funktion: (a) at købers præferencer for produkter i en bestemt varegruppe er uafhængig af fordelingen af efterspørgslen efter produkter fra andre varegrupper, og af andre landes efterspørgsel (Uafhængighed) (b) at fordelingen af efterspørgslen efter en vare på de enkelte landes produkter kun er afhængig af de relative priser indenfor varegruppen og ikke af vareefterspørgslens størrelse (Homothecitet) (c) at substitutionselasticiteterne for priser mellem produkter indenior en vilkårlig vaiegruppe er konstante, (dj at disse elasticilctci ei ens for alle produkter, som konkurrerer på en enkelt varegruppes marked. De to første forudsætninger (der er grundlæggende for konsistent aggregering) er helt basale for det to-trins nyttetræ approach, som bruges i næsten alle verdensmarkedsmodeller, hvor den samlede import bestemmes i første trin, og denne derefter spredes ud bilateralt i andet trin.

Det kan let vises, at denne lineære produktefterspørgselsfunktion opfylder
konsistenskravet FMj = J^iFXij da £^=1

Ligning (3.8) kan aggregeres til fte lands exportfunktion:

(3.9)

hvor

og

er et prisudtryk for konkurrenternes exportpriser vægtet efter den relative
substitutionselasticitet som fte land står overfor på /te importmarked og efter fte
lands exportandel på dette marked i basisperioden.

Første led i ligning (3.9) angiver det, der i markedsandelsanalysen kaldes markedseffekten, hvor et lands export afhænger af fordelingen mellem mere eller mindre hurtigt expanderende importmarkeder. Andet led angiver exportens afhængighed af landets konkurrenceevne med hensyn til prisen.

Foruden at estimere produktefterspørgselsfunktionen (ligning (3.8)) estimerede
Hickman og Lau en funktion med prisforventninger inkorporeret (incl. et trendled og
en partiel tilpasningsmekanisme).

Waelbroeck og Dramais (1974) sofistikerede i forbindelse med opstillingen af DESMOS modellen CES metoden til også at omfatte indflydelsen fra niveauet for exportlandets produktionspotentiale og kapacitetsudnyttelsesgrad. Førstnævnte skal tage højde for divertificeringen af et lands produkter, vedligeholdelse af udenlandsk salgsapparat, tilskyndelse til exportexpansion etc., mens sidstnævnte skal inkorporere en ikke-prismæssig cyclisk faktor, som påvirker blandt andet leveringstider.

4. Simulationstest af 6 modeller

Amano, Kurihara og Samuelson (1980) har reestimeret Moriguchi metoden, Klein-van Peetersen metoden, Samuelson-Kurihara metoden samt Hickman-Lau's metode på kvartalsdata fra 1970: I til 1977: IV.⁸ Data er taget fra IMF's statistik: Direction of Trade (DOT) og International Financial Statistics (IFS). Data blev ikke sæsonkorrigeret, istedet anvendtes kvartalsdummier ved estimationerne.

---

8. Desuden estimeredes Johnson's LES metode (Johnson (1978a) og (1978b)). Denne metode er dog ikke gennemgået her.

Lad os kort rekapitulere forskelle og ligheder ved disse 4 metoder. Modellerne har to ting til fælles: (a) samlet export for hvert land (eller region) bestemmes ved at fordele landenes samlede import, som først findes på det lokale niveau, og (b) importpriser bestemmes som et vægtet gennemsnit af landenes exportpriser. Modellerne kan imidlertid deles i to grupper alt efter om allokeringen af import mellem exportlande finder sted i faste priser (Moriguchi, Samuelson-Kurihara og Hickman-Lau) eller i løbende priser (Klein-van Peetersen). En anden vigtig forskel opstår mellem modeller, hvor den bilaterale handel estimeres først, og samlet export derefter findes ved simpel summation (Moriguchi og Hickman-Lau), og modeller, hvor aggregeret export bestemmes først og markedsandelene derefter modificeres via RAS proceduren (Klein-van Peelersen og Samuelson-Kurihara).

Tabel 4.1 sammenligner resultaterne af dynamiske simulationstest udtørt pa hver model inden for estimationsperioden. Desuden er simulationsresultater for de to modeller med konstante markedsandele i henholdsvis faste priser (CRS) og løbende priser (CVS) anført.

Fxportpriser og samlet import (realt eller nominelt afhængigt af modeltype) er
behandlet exogent, og den procentvise forudsigelsesfejl for samlet export er derfor
den samme i faste og løbende priser

Ai tabel 4.1 ses at Samuclsun-Kurihuia ug Klein van Peetersen modellerne udviser
de mindste forudsigelsesfejl for exporten. Dette synes naturligt, da disse to metoder er
baseret direkte på estimation af den aggregerede export.

Med hensyn til importpriser er Hickman-Lau modellen bedst af alle efterfulgt af
Samuelson-Kurihara modellen.

I en lignende undersøgelse offentliggjort af Gana, Hickman, Lau og Jacobson (1979) blev konklusionen tilsvarende, at Klein-van Peetersen's model var bedst til at forudsige export, mens importpriser bestemtes mest nøjagtigt af Hickman-Lau's model. Samuelson-Kurihara modellen var ikke med i dette test.

Før vi har set simulationsresultater også for kvartaler efter estimationsperioden, er det vanskeligt at vælge en bestemt model som den bedste, men nødes man til en konklusion på det her givne grundlag, må Samuelson-Kurihara modellen være at foretrække. Denne model bruges i INTERLINK og i CRISIS modellen.

Litteratur

Amano. A.. F. Kurihara og L. Samuelson. 1980. Trade linkage sub-model in the EPA world economic model Economic Bulletin, No. 19, Economic Planning Agency, Tokyo.

Ando, A., R. J. Herring og R. Marston eds. 1974. International aspects ot stabilization policies Conference Series, No. 12, Federal Reserve Bank of Boston, Mass.

Armington, P. S. 1969. A theory of demand

Ball, R. J. ed. 1973. The international linkage
of national economic models, Amsterdam.

Ettrup Petersen, C. 1980. CRISIS: En international transmissionsmodel. Speciale ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.

Fabritius, J. F. R. og C. Ettrup Petersen. 1981. OPEC respending and the economic impact of an increase in the price of oil. Scandinavian Journal of Economics.

Gana, J. L., B. G. Hickman, L. Lau og L. R. Jacobson. 1979. Alternative approaches to linkage of national econometric models, i, Sawyer (1979).

Glejser, H. ed. 1976. Quantitative studies of
international economic relations. Amsterdam.

Hickman, B. G. 1973. A general linear model
of world trade, i Ball (1973).

Hickman, B. G. 1974. International transmissions
of economic fluctuations and
inflation, i Ando et al. (1974).

Hickman, B. G. og L. Lau. 1973. Elasticities of substitution and export demands in a world trade model. European Economic- Review, No. 4.

Johnson, K. N. 1978a. Linear-Expenditure- System linkage of national econometric models. Mimeo, University of Pennsylvania.

Johnson, K. N. 1978b. Balance of payment equilibrium and equilibrating exchange rates in a world econometric model. Unpublished Ph. D. dissertation, University of Pennsylvania.

Johnson, K. N. og L. R. Klein. 1974. LINK model simulations of international trade: An evaluation of the effects of currency realignment. Journal of Finance, Vol. 29.

Klein, L. R. 1976a. Five-year experience of linking national econometric models and of forecasting international trade, i Glejser (1976).

Klein, L. R. 1976b. Project LINK. Center of
Planning and Economic Research, Lecture
Series No. 30, Athen.

Klein, L. R. og A. van Peetersen. 1973.
Forecasting world trade within Project
LINK, i Ball (1973).

Moriguchi, C. 1973. Forecasting and simulation
analysis of the world economy.
American Economic Review, Vol. 63.

Nielsen, G. 1979. En exportmodel for
Danmark. Speciale ved Økonomisk Institut,
Københavns Universitet.

Samuelson, L. 1973. A new model of world
trade. OECD Economic Outlook, Occasional
Studies. Paris.

Samuelson, L. og R. Kurihara. 1980. OECD trade linkage methods applied to the EPA world economic model. Economic Bulletin, Economic Planning Agency, No. 18.

Sawyer, J. A. ed. 1979. Modelling the
international transmissions mechanism, Amsterdam.

Stone, R. og A. Brown. 1964. A computable
model of economic growth. London.

Taplin, G.B. 1973. A model of world trade i
Ball (1973).

Waelbroeck, J. og A. Dramais. 1974. DESMOS: A model for the coordination of economic policies in the EEC countries, i Ando et al. (1974).