Kommentar

1. Oprindeligt var formålet med polit-studiet at uddanne embedsmænd til den offentlige sektor. Derhen går vel fortsat hovedparten af de videnskabelige kandidater, men den offentlige sektors vækst har ikke alene skabt et øget behov for polit'er hos det offentlige, men i høj grad også hos det offentliges mod- og medspillere i interesseorgansationerne, i »pengeverdenen« og dele af det øvrige erhvervsliv.

Mit hovedsynspunkt er, at det, polit'er uden for den offentlige sektor har brug for, ikke adskiller sig så forfærdelig meget fra det, polit'er beskæftiget hos det offentlige har brug for. Det, der skaber efterspørgslen efter polit'er uden for den offentlige sektor, er - lidt forenklet sagt - det, polit'erne i den offentlige sektor foretager sig. Og - i mindre målestok - omvendt.

Der kan meget vel også ud fra denne synsvinkel argumenteres for, at polit-studiet burde have et større indslag af erhvervsorienteret stof. Man bør være lydhør over for de studerendesønsker om at have flere driftsøkonomisk orienterede valgfag, mere om ledelsesmetoder,organisationsteori m.v. På den anden side mener jeg, at det vil være uhensigtsmæssigt.om

sigt.ompolit-studiet i bred målestok tog en konkurrence op med handelshøjskolerne om at
uddanne kandidater til erhvervslivet.

2. Polit-studiets struktur er logisk og fleksibel. Først læses, »hvad enhver polit har brug for« (på ret stramme årsprøver), siden kan den studerende efter interesser og evner sammensætte sit studium fra et langt og - synes jeg meget fristende - menukort af valgfri fag. Dette princip mener jeg, man bør holde fast ved. Men det er måske ikke så helt oplagt, at vi, der for mere end ti år siden var med til at udforme den nuværende struktur, fandt den helt rigtige balance mellem det, der bør være obligatorisk, og det, der kan vælges imellem.

Det vigtigste, der skete dengang, var, at matematikken kom ind som obligatorisk redskabsfag, og at de juridiske fag blev valgfri. I dag ville jeg mene, at datamatik burde være et obligatorisk redskabsfag i begyndelsen af studiet. På linje med eller integreret med matematik. Derimod skete der ikke ved studieomlægningen for mere end ti år siden grundlæggende ændringer i nationaløkonomien (mikro- og makroteorien). Man opretholdt ideen om en toleddet gennemgang: Først en oversigtsmæssig, så en mere dybtgående. Og man opretholdt stort set ambitionsniveauet og omfanget af det andet led.

Men er det fortsat rimeligt at slæbe alle de studerende gennem hele programmet i teoretisk mikro- og makroundervisning? Er ambitionsniveauet ikke højere, end hovedparten af de studerende har lyst, evner og brug for? Jeg tror, at man uden større skade kunne give de studerende mulighed for at bortvælge dele af det i dag obligatoriske program. (Prisen herfor ville måske være, at der kom restriktioner på det senere valg af fag på den afsluttende del). Den tid, der blev sparet herved, ville for de fleste være bedre anvendt til praktisk-statistiske øvelser og/eller juridiske fag.

Samtidig med, at ambitionsniveauet i den teoretiske undervisning bringes i bedre overensstemmelse med de faktiske muligheder og behov, er der utvivlsomt behov for at kigge beståelseskravene efter i sømmene, således som Nørregaard Rasmussen antyder. Det må gerne blive sværere at slippe igennem årsprøverne, især den første.

3. For langt hovedparten af de statsvidenskabelige kandidater er det nyttigt at have en vis juridisk ballast. Alligevel vil jeg ikke mene, at det er nødvendigt at genindføre juridiske fag som obligatoriske, men skulle man optræde som erhvervsvejleder for de studerende, ville jeg stærkt tilskynde til at tage juridiske fag. Det har undret mig, at det eneste, der smager af jura i studievejledningen til det statsvidenskabelige studium, er forvaltningsret og forvaltningslære. Såvidt jeg har forstået, afhænger det nærmest af det juridiske fakultets nåde, om polit'er kan modtage undervisning i andre juridiske discipliner. For mange polit'er er det imidlertid uhyre nyttigt også at kende noget til dele af formueretten, selskabsret og skatteret. Det er egentlig besynderligt, at der i dag, hvor skattetrykket er meget højere end for 15-20 år siden, uddannes færre polit'er med kendskab til skatteret.

4. Listen over tilbudte valgfag ved polit-studiet er lang og imponerende. Alligevel savner
jeg ét: energiøkonomi. Nærmere begrundelse turde være overflødig.

5. Studievejledningen indeholder nogle manende ord til de studerende om, at »det er
vigtigt så tidligt som muligt at vænne sig til læsning af faglitteratur på de øvrige nordiske
sprog samt på fremmede hovedsprog, især engelsk og tysk«. Studievejledningens begrundelse

herfor er, at »lærebogsstoffet for en stor del er på fremmede sprog«. Der er dog intet i
pensum, der er på tysk, endsige på fransk. Og der synes at være en tendens til øget anvendelseaf
dansk-sproget undervisningsmateriale.

Bedømt ud fra, hvad de færdige kandidater siden får brug for, er denne tendens uheldig. Kravene til polit'er om at kunne læse og udtrykke sig på fremmede sprog er ikke så lidt større nu end for 20-30 år siden. Danmarks deltagelse i mange former for internationalt samarbejde gør, at de fleste polit'ers arbejde i dag har en ret fremtrædende international dimension.

Man kunne ønske sig ikke alene, at en større del af pensum var på fremmede sprog, men
også at en del af undervisningen foregik på (f.eks.) engelsk.