Manglende helhedsløsninger

Danmarks energiproblemer løses ikke ved eet Symposium, især ikke, når dette skal afvikles på en baggrund af en følelsesladet debat, der igennem årene har været fortrinsvis af persongrupper med naturvidenskabelig teknisk baggrund, der i overensstemmelse med tidens ånd forsøger at klargøre sig, hvad deres arbejder af problemer og konsekvenser det dynamisk komplekse samfund, vi lever i, men uden særligt kendskab til, hvorledes dette samfund fungerer, reagerer på påvirkninger og disponerer. Det er jo trods alt et fremmed gebet for dem. Det var derfor med stor spænding, jeg så frem til rapporten fra det Symposium, jeg ikke havde mulighed for at deltage i. Jeg mangler direkte indtryk af Symposiets atmosfære, og ikke mindst samtalerne over kaffen, hvor den udadrettede udkrystalliseres, måske bedre end i Rapporten.

Formålet med Symposiet har været at give en referencebog til støtte for udformningen en energipolitik, pege på metoder en teknisk-økonomisk realisering heraf ved at pege på prioriteringsmetoder og få afklaret, hvor der er åbenbare huller inden for forskning og anvendt forskning, der bør have prioritet dels udfra et korttids-, udfra et længere sigts-synspunkt.

Det er mit indtryk, at deltagerne i Symposieter over, at de skal søge at undgåat med udfordringer, der kan udløse en følelsesladet debat med et begrænsetudbytte

grænsetudbyttefor andre end Symposiedeltagernetil Denne holdning er såvelSymposiets som dets svage side. Det medfører for mig at se, at man i dette første Symposium ikke kommer ind på nogle for helheden og dermed for dansk politik væsentlige faktorer.

Uanset konferencebogens høje kvalitet og dens soberhed, der præger den set på baggrund af, hvad vi er vant til i den of- Icniiige debat på dette telt, lidei den af en række væsentlige mangier, der svækker den i såvel politikerens som den tekniske administrators i forskningsplaniæggerens hånd.

Man har ikke gjort rede for og ej heller taget op i systematisk torm spillet mellem de olieproducerende og de olieforbrugende lande. Ej heller solidaritetens rækkevidde i de økonomiske og militære kredse af nationer, tilhører. De internationale organisationers de multinationale firmaers risikoudlignende i dette komplekse spil er forbigået. Det interessante indlæg om Energiagenturets rolle og enkelte andre indlægs betragtninger over de uheldige sider af multinationale firmaers profitmaksimerende kan ikke afbøde dette. Det manglende bredere oplæg medfører manglende koncentration om de relative forhold. Om de relative forhold kan man sige noget mere væsentligt og politisk vigtigere, end om de absolutte forhold i Rapporten.

I hvilket omfang bør vi følge vore samarbejdspartneres konkurrenters, d.v.s. vore nære naboers energipolitik? I hvilket omfang er vi nødt til det? Hvad er konsekvenserne afvigelser, dels afvigelser vi er nødt til på grund af vore specielle forhold, afvigelser vi måtte ønske på grund at vore specielle forhold og opfattelser'.'

Energiministeren er nu glad og fro ved at gå i de olieproducerende landes fælde - de tosidige aftaler med deres for producentlandene uomtvistelige gode politiske fordele. Han fik ikke nogen advarsel med fra Symposiet og ej heller nogen vejledning i, hvorledes vi kunne gøre os det bekvemt, hvis vi nu er nødt til at gå i fælden, vi inanglei en klar debat i Symposiet om risihouaiigning, jo dog er det centraie problem Danmarks energiproblemer, ligesom vi mangler et indlæg om den økonomiske mellem lande med forskellig i det omfang, denne torskellige energipolitik er til helhedens bedste - helheden her forstået som større kredse af nationer. På samme måde mangler en belysning at de tekniske og menneskelige der medfører samfundenes skift fra energiform til energiform over generationernes løb, og i hvilket omfang man med en forskningsmæssig med held kan forskyde disse overgangsgrænsers tidsmæssige forløb. Derefter mangler vi et overblik over, i hvilket Danmark kan påvirke institutionelle og reelle forhold på disse områder, ikke blot udenrigspolitiske, men også indenrigspolitiske forhold, nu og ved næste »generationsskift«. Vil der blive samstemmighed mellem ændringer i befolkningernes og de teknologiske vi bliver vidne til inden for det næste halve hundrede år?

Det er vel naturligt, at prognoser ved dette første Symposium med dets afklaringsproblemerikke særlig fremtrædendeplaceret bidragenes tankesæt, men alligevel lidt deprimerende at se, hvor megettyvernes

gettyvernestankesæt på dette område stadigdominerer det i en tid uden tyvernes baggrund for deres opståen. Ikke alle metoderer skulle jeg bede forskereerindre

Hvis Jernloven og Stenloven er udtryk for det metodemæssige niveau, der arbejdes i EF-Kommissionen i Bruxelles, er der lang tid igen, før vi kan forvente os væsentlige impulser fra den kant i den energipolitiske debat. Ikke så meget på grund af manglende viden om disse ting i Europa som på grund af, at det er udtryk for Kommissionens manglende evne til at trække på den viden, der er i de så forskellige forskelligartede kredse. Går det der som i konvojer? Man følger det langsomste Det var vel egentlig ikke ideen i det overordnede samarbejde i Bruxelles?

Men tilbage til Symposiet.

Jeg skal gøre mine bemærkninger i tre
dele -

1. Baggrunden: Vor energipolitik før Krisen
1973.

2. Hvad er der sket siden da?
og i fortsættelse af de indledende kommentarer

3. Hvad står vi over for?

Hvad bidrager Symposiet med til den
tredie fase, og hvad går det udenom?

1. Energipolitik før 1973

Danmark hører til et af de få lande, der også før 1973 har haft en energipolitik. Lad mig kort karakterisere den: Vore bygningsregulativer kvalitetskrav, herunder isoleringsstandard, er af gammel dato. Der er således tradition og administrativt apparat at formulere og fastholde en standard disse områder. Statslånstraditionen i ti-året efter Anden Verdenskrig fastholdt en kvalitet og isolationsstandard, og den statslige tekniske kontrol med fjernvarmeanlæg til 1958 sikrede også for en tid dette område en høj standard. Den senere svækkede kontrol og dermed kvalitet, svækkede udbredelsen af fjernvarmeanlæg.

Den bedre klimaskærm isolering, dobbelte m.v. medførte ændrede påklædningsformer, hygiejne af stor værdi, men den fleksibilitet i tilpasning til familiens personantal, økonomi og brændselstilførsel, man havde i kakkelovnens kaminens tid, gik med de ændrede rumopdelinger i husene tabt.

Hurtig, individuel energimæssig tilpasning
ændrede forhold svækkedes.

Der skabtes ikke noget transportsystem til afløsning for de unges indsats efter overgangen længere uddannelse. Ej heller den ekstra transport af detailvarer fra forretning hjem, som rationaliseringen ved indførelse af supermarkeder fremkaldte, blev taget op til revision. Man fik en HTordning passagerer, men ikke for varer.

Men hele perioden op til 1973 er præget af en klar målsætning - minimal omkostning fremskaffelse af energi til det samfund, nu havde skabt. Det skete ved en bevidst sjakring mellem bl.a. polske kul og olie spot-markedet i Rotterdam fra el-værkernes Ersbøll giver i sit indlæg indirekte for, at OPEC i denne periode ikke fører en egentlig prispolitik. Der var vel i denne organisations første fase snarere om en omkostningspris, der kom til at præge markedet.

2. Perioden 1973 til nu

Det fremgår af indlæggene i Symposiet, at der på energiforsyningens område ikke er sket nogen politisk ændring. Overgangen fra olie til kul på el-området var også sket uden politisk henstilling af simple økonomiske

Der er intet steds i Symposiet, hvor der er gjort rede for, om vi har ønsket anden politik end den billigste energiforsyning, eller hvor meget vi ville være parat til at betale for en ændret energipolitik, end den, som mindste omkostninger tilsagde. En ændring af Danmarks energipolitik på dette område fra før 1973 koster.

Resultatet er, at vi hidtil ikke har fået flere strenge at spille på, end vi altid har haft, når vi bortser fra statslige lagerkrav og deres finansiering.

På transportområdet har vi dog opnået en større komfort ved to indgreb - koordinerede på de offentlige transportmidlers og hastighedsbegrænsning vejene. Det er gevinster, vi havde brug for også uden energiproblemer, og som heller ikke har haft nogen væsentlig betydning for vort energiforbrug.

Takket være vor lovgivning har det været ret let at ændre kravene til isoleringsstandard nybyggeri. Tilbage stod at hæve standarden for det tidligere byggeri fra før Anden Verdenskrig og mindre forbedringer efterkrigs-byggeriet ved en højere grad af termostatstyring og anden teknisk automatik.

På grund af en uheldig administrativ opdeling Handelsministeriet og Boligministeriet en for stærk skelnen mellem til bygningsregulering af varmemæssige og anden bygningsforbedring den gamle dårlige boligmasse - ting, der normalt kædes sammen i en fælles arbejdsproces rationelle dispositioner -, fik indgrebene kun væsentlig betydning for den bedre del af boligerne og den økonomisk stillede del af befolkningen. Man var nærmest bange for at benytte energiundskyldningen til samtidigt at subventionere af mere forfaldne boligkvarterer. De var og er vort ømme punkt, socialt og varmemæssigt set. Den svækkede hurtige gennemførelse af fjernvarmeanlæg tresserne gav baggrunden for varmeplanen og de problemer, den vil medføre.

Stort set kan man sige, at der vel hidtil ikke er sket nogen ændring i dansk energipolitik grund af Oliekrisen. Blot en administrativ af tidligere tiders politik.

3. Hvad står vi over for?

Vi har dog haft en debat om atomkraft og naturgas som egentlige energipolitiske supplerende hvoraf det første middel atomkraft var kommet uden politisk ønske, om befolkningen ikke siden 1950, hvor den gik ind for fredelig anvendelse af atomkraft, ændret holdning. Vore kraftværker atomkraften for om ikke at være, så da at blive en billig afløser for olien. Det var prisbilligheden, der førte atomkraften ind i debatten og dens sidevirkninger, førte den ud igen.

Vi så her tor tørste gang en politisk vilje til at betale for den komfort, det var for befolkningen at blive fri for ængstelse og andre miljømæssige følger af atomkraft.

Det andet område, hvor man var villig til at betale i stedet for at gå den billigste vej, var ved etablering af rørledning fra Nordsøens til Danmark, hvilket gav

Danmark en reel frihedsgrad i en krisesituation, den blev ført frem til nogle teknisk egnede punkter i vort energiforsyningsnet, skift mellem energiformer kunne ske. Men om udformningen af gassens vil ske på denne måde er i dag tvivlsomt, og vi risikerer, at vi reelt ikke får flere frihedsgrader end før.

Hvis den føres frem til enkelte forbrugere, en begrænset del af landet helt uafhængig af olieforsyningen, men totalt afhængig af gasforsyningen. Der er ikke noget valg og noget at falde tilbage på ved uheld og kriser.

Den øvrige del af befolkningen har ikke
nogen støtte af denne ledning i en krisesituation.

Det er karakteristisk for Symposiet, at sikkerhedsproblemer af denne art ikke er behandlet. Man har koncentreret sig om minimalomkostningsmuligheden og ikke om det elementære og centrale, at alle kvalificerede skal have reel mulighed i begrænset omfang at få nogen energitilførsel, hvad enten den så er skabt på den ene eller den anden måde, og uanset, den ene eller anden form for energi midlertidig er sat ud af funktion. Symposiets konstatering af, at prisforskellen olie og kul vil bestå for lange tidsperioder, er i denne forbindelse af stor politisk betydning. Man kan ikke gennemføre om tilslutningspligt til visse varmemedier, der er væsentlige prisforskelle dem uden at gennemføre regler for transfereringer mellem disse brugere det væsentlige dækkende prisforskellen.

De to centrale problemer i dansk energipolitik, af sociale omvæltninger under forskellige former lige fra reformer til revolutioner i de olieproducerende områder, betydningen af, at vor tids investeringer på en måde. så fremtidens, evt. en sen fremtids energiformer indpasses, er ikke taget op. Kvalitetsmæssig kærnekraftværker - der vel kommer en dag som afløsning af nutidens af befolkningen ikke accepterede isenkram på dette felt-, skal kunne indpasses stort spild af vor tids investeringer i distributionsnettene.

Olieproducenternes problem, at de skal have solgt olien for den dels vedkommende, på verdensbasis kan undværes, selv på længere sigt, inden de bliver udkonkurreret den nye teknik, og samtidig have solgt den til priser, der medfører, at de kan hæve deres landes standard til vestlig standard livsform, teknologisk og levefodsmæssigt er kun lidt berørt. Den underliggende for en sådan politik, økonomisk som socialt, er afgørende olielandenes politiske manøvreevne. planer giver undergrænsen for, hvad de leverer til verdensmarkedet af olie. Planernes tempo afhænger af, hvilken vækst i disse planer de kan tillade sig. Shahens kan de vel ikke tillade sig at efterligne. Konsekvensen: Prisdifferentiering tidsforskydning mellem leverance og betaling er uomtalt.

Det vigtige spørgsmål, sammenkædning statslig oliehandel med pakkeløsninger leverancer af langsigtet art på dette genopbygningsområde eller nybygningsområde, ved sit fravær i Symposiet. er stadig præget af fortidens at man kan få alt for penge, og er ikke tilstrækkelig opmærksom på de politiske bindinger, der kan hæftes ved leverancerne. De kan være nok så far-

lige for et lille land. Hvis vi af vanvare siger vor mening, kan en fra stat-til-stat olieaftale blive farlig, om man ikke har modificerende led til erstatning for De Syv Søstres - de multinational firmaers - hidtil funktion. Denne vigtige side har man undladt at tage op i Symposiet, selv om den er af største vigtighed for forståelsen samspillet i samhandelen mellem kulturer, der de facto producerer olien til os i dag, og vor kultur.

Vi må erindre os, at vi iever i en tid, hvor penge alene ikke er udslaggivende. Vi lever i en periode, hvor kombinationen af makroøkonomi og mikroøkonomi og fysisk planlægning ikke længere kan behandles een ad gangen, men under eet. Et synspunkt, også glimrer ved sit fravær i Symposiet. klarere indføring i de »uøkonomiske« komfort og magt glimrer ved deres fravær, selv om de er meget stabile kulturfaktorer. Vi øgede isolering faldende energipriser. Vi skiftede til brug af gas og olie, da den blev fundet i vort eget område i Nordsøen. Hvilke andre idealistiske synspunkter vil vi ikke kunne komme ud for at se ændret under forhold for os selv?

Af andre afgørende faktorer, der kun nødtørftigt er behandlet, skal her blot nævnes af solidaritet under mindre og større kriser og under ændringer af fronterne militærmagterne.

Et kvalificeret indlæg om risiko burde have været taget med. Det er det område, der bliver mest mishandlet i den offentlige debat, fordi det er sa vanskeligt at torsta. Endnu er det ikke klart i de disponerende led, at befolkningens forsikringspræmie mod at blive vildledt af eksperter er forsinkelse bl ug at ny viden. Balancekunsten for politikere er i en sådan situation meget vanskelig, selv når de som enkeltpersoner grundigt har gjort sig situationen klar og har nået Erlanders høje mål - at være parat til at vise vejen.

De mere ukontroversielle sider af planlægning usikkerhed, som jeg igennem har givet udtryk for - i arbejder siden 1976 på dette område - er taget med, men de mere ømtålelige spørgsmål som brugen af rentabilitetsberegning mixedstrategy forsyningen og Danmarks deltagelse i et overordnet spil mellem olieleverandører olieaftagere mangler.

Den valgte fremstillingsform har givet målbare størrelser, og centrering omkring de absolutte størrelser en for fremtrædende plads. Sammenligninger mellem alternative strategier stiller andre og ikke nær så store datakrav som den absolutte belysning af den enkelte strategi. Til tider er endog fortegnet et tilstrækkeligt kriterium.

Man har herved afskåret sig fra at tage stilling til, hvilke dele af beslutningerne på energiforsyningens område, der er et dansk anliggende, og hvilke beslutninger man må se under en videre international synsvinkel, Danmark kun indgår som led i et større spil.

Den hidtidige internationale politik på olieforsyningens område kan bedst karakteriseresved fra spilteorien kendte sadelpunkt.I mellem olieproducenter og olieforbrugere, har man skabt en situation med uafhængighed mellem indkøb i olielandeog til forbrugerlande, der forhindrerde deltagere i spillet i at opnå særfordele og udelukker politisk pressionmod En organisation med brug af multinational firmaer har her beskyttet især de mindre landes politiske

ytringsfrihed i internationale spørgsmål i større grad, end det vil være muligt at opretholdeunder aftaler mellem olielandog land. I hvilket omfang organisationer som det internationaleEnergiagentur OECD, Paris, ved gensidige aftaler mellem de olieimporterendelande opnå samme uafhængighedpå område i bl.a. de mere penible spørgsmål som Mellemøsten får vise sig.

Man nævner heller ikke, at den del af usikkerheden, der rammer os og vore konkurrenter samme måde, har en anden valeur end den del af usikkerheden, der specielt rammer os, hvad enten der er tale om gunstige eller ugunstige særvirkninger. Der er her tale om politisk meget vigtige spørgsmål.

Det vigtige spørgsmål om solidaritetens rækkevidde kommer heller ikke frem. Hvor skal olien, kullene, gassen samt uranen set med f.eks. europæiske øjne? Den for Europa økologisk set mest hensigtsmæssige afbrænding af det, der nu en gang skal afbrændes, medfører ikke nødvendigvis en jævn fordeling af afbrændingen alle deltagerlandene - der giver enkleste udligning af fælles energiomkostninger Den kræver måske en fælles uanset dens fremstillingsform med tilhørende overordnet energiplanlægning økonomisk udligning mellem f.eks. de europæiske nationer, alt efter hvilken energiform de vælger i overensstemmelse med denne plan.

Afsluttende kommentar

Vi har fået et første Symposium som et første i opbygningen af et referenceværk. Vi mangler et opfølgende symposium, når tingene har fældet sig, om spil, solidaritet og relativitet, og da gerne med et supplerende med oversigter over relevante størrelser, så relative størrelsesordner såvel i ind- som udland, tekniske som økonomiske umiddelbart kan præge indlæg og diskussion. Dette Symposium må gerne tillige en drøftelse af konsekvenserne en fysisk planlægning for Europa på de områder, hvor solidariteten rækker ud over landegrænserne, og oplysning om, hvad optimale og sub-optimale dispositioner betyder. En belysning af samspillet makro- og mikro-økonomisk planlægning og fysisk planlægning og dets krav om multimål omfattende en anden og mere differentieret politik end den hidtidige, bygger på »minimalomkostning«, er nødvendig. Olielandenes strategier og problemer, prisdifferentiering og betalingers i tid og pakkeløsninger må tages op.

Efterskrift

Man kan have mange meninger om, hvordan med krav om en rimelig personalepolitik føre progressiv forskningspolitik, institutionelle rammer man skal bruge hertil og magtfordelingen mellem disse de såkaldte koordinerende forskningsråd og de lokale universiteter og forskningsinstitutioner. Etablering af symposier dette om Danmarks energiproblemer et område, hvor forskningsrådene har sin berettigelse. De kan med rimelig indsats trække på forhåndenværende og inspirere til, at de kræfter, der er i systemet, kan bruges, så landets problemer rimeligt tilgodeset, og institutionerne længere sigt kan stå for kritik om manglende samfundsrelevant forskning.

Den indirekte styring, der sker ved nedbrydning faggrænser og grænser mellem forskning og samfund i sådanne symposier, er acceptabel for alle. Den vil medføre simplere, hurtigere, bedre og billigere resultater det på en måde, så forskningen hurtigere tilpasser sig også belysningen af samfundsrelevante forhold. Det drejer sig jo ikke blot om spørgsmålet om fordeling af penge. Det er vel lige så meget spørgsmålet om, hvordan vj involverer og motiverer uc lOfniiiiuenvicrenuc rvræitcr i og til hensigtsmæssig aktivitet. Hvordan vi inspirerer til, at de nytilkomne kræfter involverer sig i de områder, der fra et samfunds er længst bagefter og ikke blot udfylder lcdigtblcvne pladser efter den naturlige afgangs princip. Her har et udstrakt af symposier en meget vigtig opgave at f> Ide.

Arne Jensen