Forskningens bidrag til energiplanlægningen

1. Formålet med symposiet, hvorfra foredrag diskussionsindlæg nu foreligger i bogform, var at skabe en oversigt over den igangværende samfundsvidenskabelige og teknisk-naturvidenskabelige forskning, der kan forventes at bidrage til den danske energipolitik og -planlægning. Det synes derfor naturligt at søge at vurdere disse mange bidrag, der spænder vidt i ciunevaig, metode og kvaiitei, i iorhoid iii de ideale krav, energiplanlægning stiller.

2. En energiplan kan karakteriseres ved en forbrugsfordeling, et distributionssystem samt en forsyningsfordeling, jf. principskitsen figui 1. Planlægningen skal derfor for hver periode fastlægge

(a) det samlede energiforbrug fordelt på
energiform, torbrugerkategoner og tormal

(b) et distributionssystem

(c) den samlede energiforsyning fordelt
på kilder og energiform

(d) de styringsmidler, der er nødvendige
for at realisere (a)-(c).

Blandt de vigtigste lormci loi input i energiplanlægningen, som det teknisk-naturvidenskabelige den samfundsvidenskabelige kan afkræves, er følgende.

(i) Prognose/prognosemodeller for energiprisudvikling
forsyningsmuligheder

(ii) Prognoser for udviklingen af ny energiteknologi

(iii) Konsekvensanalysemodeller/metoder.

3. Gode prognoser for den fremtidige udvikling i energipriserne - herunder sandsynlighederne forsyningsvanskeligheder - er på én gang måske det vanskeligste og det vigtigste område for energiplanlægningen. aiic ucic ai ciicigipuiihkkcil ci uhyre følsomme overfor ændringer i den forventede udvikling i såvel energipriserne under ét som i de relative priser på energi fra forskellige kilder. Dette gælder ikke blot egentlige energipiojekiei som foi eksempel A-kraft, fjernvarmeudbygning, naturgas og isolering, men også udviklingen det samlede energitorbrug og dermed rentabiliteten af en lang række investeringer, direkte og indirekte kan medvirke til at reducere energiforbruget.

Den hjemlige forskning på dette felt må karakteriseres som underudviklet. Emner af betydning for vurderingen af energiprisudviklingen ganske vist berørt i adskillige fra symposiet, se for eksempel indlæggene fra Bjørnholm, Hylleberg, Zeuthen, Gerhard Jensen, Munk Andersen, Birk Mortensen, Hansen, Gørtz og Togsverd, hvor blandt andet substitutionsmulighederne forskellige energiformer indbyrdes såvel som mellem energi og andre produktionsfaktorer, samt bindingerne mellem økonomisk vækst og vækst i energiforbrug er diskuteret. Disse indlæg er imidlertid ikke udtryk for et systematisk arbejde med at udvikle energiprognoser prognosemodeller for Danmark.

Man kunne naturligvis hævde, at andre lande har bedre forudsætninger for at udføre sådant tværvidenskabeligt (politologisk, teknisk, naturvidenskabeligt) men dette kan næppe helt overflødiggøre danske forsøg på at samle og kombinere de mange »stumper« af information, udgør vores viden om de fremtidige energipriser. At bygge sine prognoser alene på den aktuelle prisstruktur den historiske udvikling i priserne forekommer under alle omstændigheder utilstrækkeligt.

4. Når det gælder vurdering af udviklingen energiteknologi, der kan tænkes af interesse for Danmark, giver symposiet umiddelbart intryk af, at de fleste områder er ganske godt belyst, i det mindste fra et teknisk synspunkt, jf. blandt andet indlæggene Meyer, Jacobsen, Holm, Maribo Pedersen, Saxov, Tougaard Pedersen, Busch, Petersen og Korsgaard. Dette hænger naturligvis sammen med, at udnyttelsen såvel fossile brændstoffer som vedvarende energikilder i de førstkommende må bygge på allerede kendt, men ikke nødvendigvis helt færdigudviklet, teknologi. Derimod er den teknisk-naturvidenskabelige af gode grunde på gyngende grund, når det gælder det 21. rhundredes Man savner imidlertid symposieindlæg på dette - også for energipolitikken på kortere sigt - helt afgørende felt. Det er nok værd at erindre, at sandsynligheden for, at vi på kort sigt gennemfører fejlinvesteringer i energisektoren af mindst samme størrelsesorden som sandsynligheden for et teknologisk gennembrud, der gør oliereservernes størrelse et uinteressant emne.

Blandt andet som følge af denne teknologiske logiskeusikkerhed er det vanskeligt at vurdere i hvilket omfang, det er ønskeligt at reducere olieforbruget på kortere sigt. Mulighederne er imidlertid mange. Blandt de umiddelbart mest attraktive fra et økonomisk er besparelser dels på forbruget af energi til opvarmning gennem isolering dels på forbruget af energi til transport og procesformål gennem tekniske forbedringer, der kun marginalt influerer på ydelseskvaliteten (jf. indlæg fra Meyer, Kjeldsen og Hansen). På lidt længere sigt giver vindenergi, solvarme, biogas, halm og affald yderligere visse muligheder for at reducere olieforbruget, men dels er den mulige omlægning til vedvarende energi forholdsvis begrænset, dels er de fleste investeringer kun samfundsøkonomisk rentable, hvis vi kan vente forholdsvis store og vedvarende prisstigninger på olie.

5. Bidragene fra Birk Mortensen, Hansen, Gørtz, Togsverd og Jennergren udfra forskellige synsvinkler til analysemodeller/metoder, der kan bringes i anvendelse i energiplanlægningen. indlæg afspejler, at forskningen dette område især vedrører skelettet. kommer til udtryk ved (uden at dette skal opfattes som kritik af de nævnte bidragydere), at diskussionen drejer sig om intentioner og principper, mens konkrete danske modeller næsten ikke berøres.

Det er naturligvis en forudsætning for en fornuftig tilrettelæggelse af energipolitikken,at overordnede principper er klarlagt,herunder hvilke konsekvensanalyser,der gennemført, og hvilke metoder der kan anvendes. Men værdien heraf er særdeles begrænset, hvis der ikke findes empiriske energi-økonomi-modeller.

Selvom det modelarbejde, der udføres på DtH og Risø indeholder elementer, der kan udnyttes i en konsekvensberegningsmodel,er lang vej endnu til et brugbart analyseredskab (og i mellemtiden ruller milliarderne i energisektoren)

Det helt afgørende element i en energiøkonomi-model økonomiens tilpasningsmønster -evne ved ændringer i energipriserne også reaktionerne på ændrede forsyningsudsigter. Af den offentlige om energipoinik kan man undertiden det indtryk, at sågar økonomer anvender den mest primitive af alle modeller: energiforbruget er exogent bestemt. Denne antagelse kan i et vist omfang retfærdiggøres en kortsigtsbetragtning, men må antages groft vildledende på langt sigt. Imidlertid indeholder ingen symposiebidrag på forsøg på at bestemme pris- og substitutionselasticiteter hverken på kort eller langt sigt.

6. Der har i denne korte kommentar ikke været plads til en mere indgående diskussion enkelte bidrag. Dette må dog ikke tages som udtryk for, at der ikke forekommer synspunkter. Forskellige bemærkninger om kalkulationsrentefødder betalingsbalanceog i samfundsøkonomiske indbyder bestemt til opposition.

7. Denne kommentar har især behandlet væsentlige forskningsområder, der synes mangelfuldt dækket, når forskningen alene vurderes udfra symposiet. Herved kan man måske bibringes det indtryk, at symposiebidragene er læseværdige. Dette har ikke været hensigten. Langt de fleste indlæg fra symposiet er særdeles læseværdige ydermere - hvilket er en vigtig kvalitet på et tværfagligt felt - umiddelbart tilgængelige. Det sidste gælder nok de tekniske i højere grad end de økonomiske.

Økonomisk Institut, Aarhus Ihiiversitet