Energiefterspørgsel og energiplanlægning

Det er naturligt at begynde denne anmeldelse at rose de involverede Forskningsråd i særdeleshed Forskningsrådenes for det initiativ, der blev taget ved afholdelsen af Symposiet og dermed af et forum, hvori økonomer og teknikere kunne debattere status i energiforskningen og planlægningen.

En af intentionerne bag Symposiet var endvidere at frembringe denne debat på tværs af faggrænser, og selv om dette ikke lykkedes ganske, påhørte økonomerne teknikernes og omvendt. Herudover nu et dokument fra konferencen form af nærværende bog.

Især efter visse af indlæggene på konferencen der sig en god og livlig diskussion. Det er synd, at denne diskussion på en eller anden måde er blevet nedfældet i bogen.

Symposiebogen er inddelt i fire afsnit om hhv. energikrise i Danmark, olie og substitutionsmuligheder, energi samt økonomiske aspekter i energiplanlægningen.

De to midterste afsnit giver en teknisk og til dels økonomisk beskrivelse af de enkelte (enkelte savnes nemlig små vindmøller, individuelle ligesom energilagring er nævnt i forbifarten). Afsnittene afspejler, på hvor mange felter der i dag forskes, og hvor omfattende ændringer i energisektoren Danmark står over for at skulle gennemføre i de kommende år. Desuden man indtryk af, at teknikerne er kommet langt i at beskæftige sig med specifikke ved energiforsyningsteknologier. nologier.Disse afsnit står derfor på udmærket som en status for forsyningskilderne 1979.

Det første såvel som det sidste afsnit i bogen repræsenterer økonomernes bidrag og kendetegnes generelt af for løse argumenter for lidt operationelle anvisninger. er der kun få økonomer i Danmark, for alvor har fattet interesse for energiproblemerne og derfor koncentrerer deres arbejdsindsats på dette område. I generelle vendinger kan økonomerne beskrive effekterne af ændrede energipriser, der i økonomien ligger af mekanismer, kan afbøde eller forstærke disse virkninger, og hvad man fra økonomisk må finde af størst interesse i energiplanlægningen. Økonomerne har endnu ikke fået konstrueret de redskaber, modeller og databaser, der kan gøre deres udsagn om den økonomiske adfærd mere holdbare. Karakteristisk er det også, at de fire traditionelle styringsmidler i energipolitikken, restriktioner, tilskud og information slet ikke er kommenteret ordentligt indlæggene.

Af pladsmæssige grunde kan de enkelte
artikler ikke kommenteres her; visse skal
dog fremhæves.

S. Bjørnholm behandler afkoblingen af væksten i energiforbruget fra den økonomiske og gør opmærksom på den særlige afkobling, der på længere sigt kan indtræde i kraft af ændringer i befolkningens af, hvad der er et godt liv. Parallelt hermed siger J. Nørgård, at undersøgelse fremtidens energisystemer bør strække sig længere end til år 2000, thi netop omkring dette tidspunkt kan bl.a. nye holdninger til forbrug slå igennem.

P. Sachmann giver i sit indlæg en dækkendebeskrivelse

kendebeskrivelseaf verdenshandelen med
kul, elværkernes omlægning og ressourcernesgeografiske

V. Korsgaard giver en status for solvarme og fremhæver, at isoleringsgrad og solvarmeudbygning svare til hinanden; populært skal den sidst tilførte og den sidst sparede energienhed koste det samme.

Det fremgår af M. B. Kjeldsens indlæg, at der er en række uløste spørgsmål omkring som er vigtige at ia aikiarei. Har uiskud og støtte det rigtige omfang og den rigtige udformning, nås de rigtige forbrugere og virksomheder med tiltagene, man benytte energikonsulenter, hvorledes informeres befolkningen bedst?

Endelig fremhæver L. P. Jennergren den politiske styring af planlægningen, det forhold, eksperter ikke nødvendigvis er enige, og at det bl.a. i kraft heraf er en god idé at lade forskellige grupper af planlæggere en given situation uafhængigt hinanden.

Vi vil i resten af anmeldelsen koncentrere om nogle forhold, som vi finder af interesse i energidebatten, og som er mangelfuldt i bogen. Disse berører energiefterspørgsel samt energiplanlægning generelt.

I kommentaren af S. Hylleberg gives en oversigt over udenlandske økonometriske efterspørgselsstudier. Ellers behandles energiefterspørgslen kun meget overfladisk i bogen og næsten altid som en aggregeret størrelse. Dette er utilfredsstillende, da det i sidste ende er udseendet af denne, der er med til at bestemme, hvilke energiforsyningsteknologier, kan komme på tale ved ettérspørgselstiltredsstillelsen.

Energi i form af brændsler er varer på lige fod med alle andre varer i økonomien. En speciel interesse hviler dog på energien, idet den bliver efterspurgt som nødvendigt gode direkte og indirekte af alle produktionssektorer alle endelige anvendelser. Som følge heraf og på grund af, at energi er en fællesbetegnelse for en række forskellige mener vi, at man i langt højere grad end i bogen må forsøge arbejde på et disaggregeret niveau ved analyser af energiefterspørgslen, på det kortere sigt (1-5 år). Et forhold, som yderligere nødvendiggøres af følgende to kendetegn:

Det første er energiefterspørgslens afledte Den retter sig ikke efter selve energibærerne, men efter de tjenester, som produceres af det energiforbrugende apparatur husholdninger og produktionssektorer. at betragte energiefterspørgslen som afledt giver samtidig en forklaring på de substitutionsmuligheder, der i et givet anvendelsesformål kan være mellem forskellige energibærere.

Det andet kendetegn er efterspørgslens afhængighed af alle de forskellige kapitalgenstande(produktionskapital hos husholdningerneenergiforbrugende goder) installeret til anvendelsesformålene, som lokalt er i stand til at konvertere energibærernetil energi. Denne afhængighedaf gør det essentielt at skelne mellem efterspørgslen efter energi på kort og på lang sigt. Hvor kort sigt lidt vagt defineres som den periodelængde,over beholdningerne af de forskellige energikonverterende kapitalelementerkan for konstante (givne),og sigt som den tidsperiode, for

hvilken beholdningerne må ses som
variable.

Selv om bogen i meget høj grad fokuserer forsyningssiden, savnes en beskrivelse hvordan hele forsyningssystemet hænger sammen. En sådan er vigtig, fordi valgene af de enkelte teknologier ikke er uafhængige. Et eksempel: forskydes naturgassen, følge af valg af kraftvarme, fra et område til et andet, fortrænges andre energikilder her. Desuden umuliggøres gasanvendelse i industrien i det første område, elværksudbygningen påvirkes af kraft-varmevalget osv. Der er altså ikke blot tale om valg mellem forsyningskilder, men om valg mellem -systemer, og man kan da ikke nøjes med at basere sig på en isoleret sammenligning mellem enkeltteknologier.

Det er åbenbart, at bedømmelsen af energiinvesteringer og andre tiltag i energiplanlægningen i stat, kommuner koncessionerede virksomheder foregår efter højst uensartede principper. Meget vil vindes, hvis der kan opstilles fælles retningslinier, efter hvilke disse analyser skal foretages. Sådanne retningslinier beskrive, hvordan beslutningsgrundlagene udformes, og mere konkret hvilken rentefod, der skal diskonteres med, hvilke fremtidige priser (evt. i scenarieform), der skal regnes med, hvorledes (om) beskæftigelses- og betalingsbalanceeffekter inddrages, hvordan miljø-, sikkerheds- og fordelingsaspekter indgå, samt hvorledes usikkerhed behandles.

E. Gørtz behandler i sin kommentar nogle af disse forhold. Han hævder blandt andet, at kalkulationsrenten for energiinvesteringer steringerbør sættes lig det marginale afkast at private erhvervsinvesteringer, og at beskæftigelses og betalingsbalanceeffekter bør overses.

En rentesats som ovennævnte marginalafkast ikke på samme tid varetage den intertemporale sammenligning i en offentlig og måle værdien af alternativ af de til investeringen medgående Herudover berøres valget af kalkulationsrente af, hvilke forhold der opfattes som constraints i en analysesituation. dette tilfælde skal der tages stilling til, hvorvidt det offentlige har mulighed for - omkostningsfrit og med fuld effektivitet - at dirigere ressourcer, der kan anvendes i et energiprojekt, over til private investeringsmuligheder, ikke foretages, men anses for samfundsmæssigt rentable.

Også evt. inddragelse af beskæftigelsesog er essentielt et first best contra second best spørgsmål. I det omfang, man betragter beskæftigelsesog som constraint er det ikke ufornuftigt at forsøge inddraget de nævnte effekter i beslutningsgrundlaget.

Spørgsmålet om, hvilken rolle dansk industri og håndværk kan få i forskning, udvikling og i den sidst ende produktion af forsyningselementer (evt. til eksport), trænger til en afklaring. Og man kan tvivle på, at de i energiplanlægningen involverede enheder kan samarbejde. der ikke snarere med den nuværende og organisation i energiplanlægningen tendens til, at man modarbejder

I energiplanlægningen må indgå en
bedømmelse af, hvad man kan opnå på
nationalt niveau, og hvilke opgaver, der

bedst henlægges til internationale organer, deter i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at selv om energibesparelserher landet kun har en meget marginal virkning på den samlede verdensefterspørgselefter kan nationale skridt tjene som eksempler for andre lande.

Endelig hænger energiplanlægningen basalt set sammen med, hvilken samfundsudvikling ønsker. Implicit i nogle af indlæggene på Symposiet ligger da også tydelige af mulige uUvikhngsUnier, det kunne nok være sundt med en mere åben debat om disse ting.

Lad os slutte denne anmeldelse af med at påpege Symposiebogens værdi som status 1979 over en stor del af energiområdet. kan håbe på, at den kan medvirke at give energidebatten større trova^rdighed, man kan ønske, at andre professioner end teknikerens og økonomens tage mod til sig og blande sig seriøst i debatten.

Økonomisk Institut,

Københavns Universitet