Svar

Side 114

Indledning

1. Det er egentlig pudsigt at besvare en kommentar, der ikke beskæftiger sig med det problem, som indlægget drejede sig om, nemlig hvilken » ... betydning i forbindelsemed og rådgivningsvirksomhed«,tankegangen endogene politikere har, jfr. indlæggets s. 377. Efter at have tilsluttet sig, » . . . at hvis alt endogeniseres,er slet ikke noget, som hedderoptimalitet . . .«, siger kommentaren,at ikke er vigtigt. Og efter at have accepteret, at » ... selve angrebsvinklenkan

Side 115

lenkanføre til accept af hvad som helst .. .« og herom blot bemærker »... at analytikerne »nicht gegen, sondern mit den wirtschaftlichen und politischen Entscheidungstrågernhandelt« .«, siges det, at dette er » . . . en mindre interessant problemstilling...« handlede således om problemets normative aspekter, som kommentaren altså ikke vil komme ind på. Denne drejer sig i det væsentlige om den deskriptive side af sagen, i og med at der lægges stor vægt på muligheden for prediktion. Dette behandles ikke i indlægget,som siger: »Her tænkes altså ikke på den forholdsvis rene disciplin, hvor man deskriptivt forklarer de økonomiskpolitiskeprocesser På trods af, at kommentaren således taler forbi indlægget, kan det alligevel være nyttigt at vende problemetendnu gang i luften for derved at stimulere til yderligere overvejelser af indlæggetshovedproblem, ».. . at få den økonomisk-politiske beslutningsproces forbedret . . .«, og her tror jeg, at det er vigtigt at sondre klart mellem deskriptiv og normativ teori, hvorfor jeg denne gang vil sige et par ord også om førstnævnte.

Deskriptiv teori

2. Først og fremmest ønsker jeg at gentage indlægget, at »Hvis man således holder sig på det rent deskriptive plan, er der ingen grundlæggende problemer ...«. Tværtimod er det normalt både interessante hvilket måske er endnu vigtigere, meget morsomme fremstillinger, der præsenteres, når man beskriver, hvorledes den samlede samfundsudvikling, herunder de institutionelle forandringer, er resultatet bl.a. af politiske, evt. valgmæssige overvejelser. og med kan det meget vel tænkes, at de moderne og de gammeldags på dette område kan befrugte hinanden derved, at sidstnævnte forklarer, hvordan udviklingen kunne have været, hvis dette eller hint var blevet gennemført, og førstnævnte analyserer, hvorledes den faktiske udvikling beror på bl.a. imperfektioner i det politisk-bureaukratiske Det kan da meget vel tænkes, at der opstår utilfredshed med den faktiske udvikling, og at der er forhold i den politisk-bureaukratiske som ønskes ndret. er vel i virkeligheden også det, der tænkes på, når kommentaren afslutningsvis ind på at ændre den institutionelle selv om de moderne - som normalt når der diskuteres noget nyt - ikke er meget præcise i deres iormulennger, taler f.eks. om » . , . den konstitutionelle og dens indhold, jfr. Frey (1979b)«. Set i dette lys bliver der således væsentlig forskel på forsøg på at fjerne »governmental failures« og »market failures«, som f.eks. en restriktiv monopolpolitik udtryk for.

I alt dette er der imidlertid ikke noget principielt nyt. Således formuleret er der ikke ret mange økonomer af gammeldags type, som ikke på et eller andet tidspunkt har lavet noget, som minder om moderne analyser. Disse har såmænd til tider haft lige så god prediktionskraft som analyser udført af folk, som eksplicit tilslutter sig den moderne skole. Der er givetvis ikke mange, som er i tvivl om, at der er levnet politikere/bureaukrater et betydeligt spillerumved beslutninger, og at dette til tider benyttes til at undertrykke mere ideale mål til fordel for personlig nyttesatisfikation.Økonomisk-historiske om den danske

Side 116

økonomiske situation), og stribevis af analyseraf anvendt økonomisk tilsnitindeholder på den faktiske udvikling enten som et direkte resultat af personlig nyttesatisfaktion eller af andres reaktion herpå. Det vil derfor nok ved nøjere eftertanke vise sig oplagt urimeligt på det generelle plan at hævde, at der eksistereren mellem ortodoks deskriptiv teori og moderne politisk økonomi.

3. Det skal imidlertid fremhæves, at det er svært eksplicit at inddrage den politiske dimension i deskriptiv økonomi, idet mange bl.a. også kvalitative variable må medtages, hvorved relationerne let får blanketligningens karakter. Og i estimationsfasen der en risiko for at ende i vulgærøkonometriens hvor der rigtig kommer gang i dummy-variable m.v. for at fange f.eks. sådanne forhold som personlige andre relationer mellem ministre, partiledere og organisationsfolk, som man har indtryk af spiller en ikke ringe rolle for den aktuelle udvikling. De få empiriske undersøgelser på området finder da også kun svage sammenhænge, som giver dårlig basis for forudsigelser.

Normativ teori

4. Det er på dette område, indlægget drøftede en række betænkeligheder ved den moderne angrebsmåde. For at undgå gentagelser kan det måske virke forfriskende se skitseret nogle - blandt flere andre mulige - strategier for økonomiske rådgivere, fremført i en analyse, som stiller sig sympatisk overfor den nye teoretiske ramme, men som alligevel har en sådan distance det behandlede stof, at også problematiske diskuteres. I Lindbeck (1973) siges det således:

»(1) One possible strategy is that the economist should base his advice on the expected effects of the advice. Let us call this the advice-effect strategy ...: if the adviser notices that every time he suggests that taxes be increased, he finds that the politicians will lower them, the strategy would be to advocate increased taxes every time he believes that lower taxes would be the adequate policy, and vice versa . ..

(2) A second strategy - a robust strategy - means that the adviser only suggests very robust policy instruments, i.e. instruments which will do some good even if they are not used in a very skillful way .. .

(3) A third strategy is the menu strategy ... of alternative policies where the expected effect of each alternative is specified an honest way .. . it is questionable whether the economist can realistically assume that the politician can both understand specified conditions and have a realistic evaluation of his own knowledge and skiils

... In the real world, a fourth strategy is also often found: The opportunist strategy, implying that the economist tells the politician the former thinks the latter wants to hear ... Whereas the first strategy may be natural for the cynic, the second for the sceptic, and the third for the optimist, the fourth is of course the natural strategy for the opportunist!«

Det var betragtninger af samme art, som blev fremført i indlægget. Det synes såledesat overdrevet optimistisk at hævde, at analytikerne i den nye teori blot handler med og ikke mod beslutningstagerne,jfr. fra Frey ovenfor. Det synesendvidere at antage, at i jo større omfang rådgiveren udpeger strategiermed

Side 117

giermedudgangspunkt i magthaverens nyttefunktion, i desto højere grad går han partisekretærens ærinde. Da politikerens/bureaukratensnyttefunktion kendes eksplicit, men i mange tilfælde kun afsløres i grove træk, er risikoen betydelig for at rådgiveren får spytslikkerens funktion. »Governmental failures« trives jo netop bedst, når offentligheden holdes hen i uvidenhedens mørkeland.

5. Nu er der naturligvis altid risiko for, at mindre heldige typer, f.eks. magtsyge kynikere, bliver trykket til rådgivnings- og udredningsarbejde og anlægger mindre sympatiske strategier. Risikoen herfor forekommer imidlertid at blive forøget, jo mere der gøres en dyd ud af at inddrage personlig/politisk nyttesatisfaktion i proceduren. er egentlig mærkeligt at tænke på, at man ikke skal ret langt tilbage, før det var god latin at overveje, hvad man kunne sige om fordelagtigheden af dette eller hint uden at måtte basere sig på politiske Dette blev der udviklet kriterier og teknikker for at behandle. Nu forherliges det modsatte i flere fremstillinger. skifter og vi med dem.

6. I lyset af ovennævnte teknikker og kriterier man se optimalitetskriteriet. Dette har imidlertid ikke noget at gøre med, hvad » . . . politikeren faktisk skulle være i stand til at gennemføre ...« eller forudsætte ». . . eksistensen af en Paretiansk . . .« At noget er optimalt betyder at det er bedst muligt set i lyset af begrænsede muligheder - budgetbegrænsninger mv - og dels af en eller anden form for rangordning af mulige udfald. Og det siger ikke noget om, hvad man faktisk gør, jævnfør at faktiske kan betvde afvigelser fra optimalsituationer. situationer.At blande faktisk adfærd ind i problemstillingen medfører præcis at optimalitetsbegreb inoptimalitet) trænges i baggrunden. Derfor er det ikke blot » . . .

muligvis rigtigt ...«, men næsten tautologisk at » ... hvis alt endogeniseres, er der slet ikke noget, som hedder optimalitet . ..« Dette er selvfølgelig mest generende for de økonomiske discipliner, handler om forbrugs- og investeringsvalg privat og offentligt regi, og hvor man har gjort mest ud af at diskutere optimalitetskriterier m.v. Overfor dette står den nye retnings ønske om at endogenisere i meget høj grad, hvilket i sin yderste konsekvens giver fremstillingen stærkt deterministisk karakter og i sidste ende beskriver beslutningstagerne viljeløse brikker i et samlet samfundsmæssigt samspil. Der er derfor klare sammenhænge mellem den moderne retning og den materialistiske historieopfattelse.

7. Nu har det formentlig altid gjaldt og vil antagelig altid gælde, at der er forskel på, i hvilken grad politikeres nyttesatisfaktion faktisk må indgå i beslutningsgrundlaget for konkrete afgørelser. Der er jo slet ikke noget at bebrejde partisekretærer, hvis sådanneforhold en stor rolle for deres anvisninger. Det er vel også forståeligt, at administratorer i nogen grad skeler til personlige/politiskeforhold forbindelse med rekommendationer, selv om politikerne nok før eller siden bliver trætte af teknikere,som snakker dem efter munden eller forfølger andre motiver. Her er der altså tale om et mellemtilfælde, og det er vel det almindelige indtryk, at selv gammeldagsadministratorer deres opgave ganske godt. Drejer det sig derimod om

Side 118

teknikere, hvis job det direkte er at være uafhængige, er det betænkeligt, hvis rådgivningsvirksomhedenpå eller mindre uklar måde baseres på et eller andetpolitisk Meget afhænger derforaf, placering teknikeren har.

Parallelt hermed er betænkelighederne betydelige, når politiske præmisser incorporeres undervisningssituationer på området, mindre det drejer sig om deciderede Selv i administratorskoler der komplikationer med at gøre et evt. politisk forudsætningsgrundlag generelt, at det kan dække et tilstrækkeligt bredt spektrum af politiske forudsætninger til at hindre, at man skoles i at udarbejde specielle partsindlæg. Det behandlede skulle jo gerne være temmelig anvendeligt.

Dette være sagt om det normative område, om det sikkert kun er få steder eller få præsumptivt uafhængige teknikere, der er gået så vidt som ovenfor omtalt. Men stærke anbefalinger af at inddrage den politiske dimension på det normative område kimen i sig til en udvikling som skitseret, og der er vel ikke noget at sige til, at dette kan gøre gammeldags teoretikere smule nervøse.

Konklusion

8. På grundlag af ovennævnte betragtninger det snublende nær at konkludere, på det område - det deskriptive - hvor moderne økonomi ikke giver anledning bekymringer, er der ikke noget principielt nyt i det, der siges. Hvor der siges noget nyt - nemlig på det normative område - kan man ikke helt ryste sig fri af en række betænkeligheder. Erik Gørtz

Institut for Samfundsvidenskab,

Odense Universitet

Litteratur