Lavindkomstkommissionens første to delrapporter: kommentar

I 1976 nedsatte regeringen Lavindkomstkommissionen Arbejdsministeriet og omkring nytår blev arbejdet påbegyndt. Formand for kommissionen er Bent Hansen - Aktuelts chefredaktør.

I kommissoriet siges det, at kommissionen undersøge, hvorledes de senere års vækst i levestandard er blevet fordelt på de enkelte samfundsgrupper. Specielt skal kommissionen belyse de økonomiske og sociale vilkår, og de ændringer der er sket for den aktivt beskæftigede del af befolkningen, har de laveste indkomster.

De forskellige analyser der er nødvendige at løse kommissoriets målsætning, publiceres efterhånden som de foreligger. De to første delrapporter om indkomstfordelingen formuefordelingen skal ikke refereres; men nogle kritiske bemærkninger de foreliggende rapporter skal anføres.

Ser vi først på delrapport 1, som belyser udviklingen i de primære indkomster - de indkomster, der tjenes på arbejdsmarkedet såvel af de selvstændige som af lønmodtagere for erhvervsaktive i perioden fra 1970 til 1976, er der flere ting, man stiller sig noget uforstående overfor med hensyn til fremstillingen.

Hvorfor har man ikke, når man belyser udviklingen i indkomstfordelingen, således som den fremgår af kapitel IV om den personlige 1970-1976, anført, hvorledes indkomstfordelingen så ud i basisåret 1970? Sådanne oplysninger må have foreligget, og man kunne have vist f.eks. hvor mange personer, der har en indkomst op til 5.000 kr. og hvor stor deres gennemsnitlige indtægt er. På tilsvarende måde kunne gives oplysninger for den efterfølgende med indkomster f.eks. på 5.000-15.000 kr. og så fremdeles.

Man ville ved at give disse fordelinger have fået nogle jordnære oplysninger, som dels sagde noget om antallet f.eks. af dem med de lave indkomster, og det indkomstniveau pågældende har; men selvfølgelig tilsvarende oplysninger for de andre indkomstgrupper. I kapitlet er der ikke engang oplyst, hvor mange erhvervsaktive der findes f.eks. i 1970; men af bilag 4 fremgår det at det drejer sig om 2.255.000.

Hovedformålet med kapitel IV har været at belyse indkomstudviklingen, og man har først og fremmest benyttet sig af decilfordelinger.Det nemlig vanskeligt og problematiskat selve indkomstfordelingerne.Jeg ikke, at folk, der ikke er fortrolig med statistiske begreber, rigtig

kan forstå den belysning af udviklingen, der fremgår af decilfordelingerne, hvilket er et minus, da man kunne gå ud fra, at hvad der siges i rapporten, måtte interesserebrede af befolkningen. Hvorfor har man i alle tilfælde ikke beregnet den gennemsnitlige indtægt indenfor de enkelte decilgrupper. Det ville have hjulpet på forståelsen?

Man har dog - hvad der er særdeles
værdifuldt - i senere kapitler belyst indtnmctnHi'iHinrrpn
nt en no hvnrloHoc
to^" '^ "- t-'"> ¦¦•¦¦••v^.vj
udviklingen har været for selvstændige
funktionærer og arbejdere. Disse analyser
havde det været klogt at være begyndt med
og behandlet decilfordelingerne senere i
rapporten

Den erhvervsaktive befolkning omfatter såvel heltidsbeskæftigede som deltidsbeskæftigede de arbejdsløse. Det siges i rapporten, at ekskluderer man de deltidsbeskæftigede, man det ulighedsproblem, skyldes, at mange mennesker - først og fremmest kvinder - ikke har nogen reel mulighed for at vælge at blive fuldtidsbeskæftiget. synes ikke, at argumentet er særlig holdbart. For adskillige af de deltidsbeskæftigede ikke interesseret i et heltidsjob. De har en anden beskæftigelsesmæssig som de i mange tilfælde er tilfreds med. Arbejdsindsatsen er mindre og retfærdigvis også indkomsten. For mange alfte kvin^^T Vil '"MsS'³ ir<Ht»»at*»r \wrp f»t supplement til mandens indtægt, både under beskæftigelsesforhold og når der er arbejdsløshed. Man burde konsekvent gennemført en deling af dt er hvervsaktive i to grupper - de heltidsbeskæftigede de deltidsbeskæftigede. Det ligger i sagens natur, at de deltidsbeskæff'Cfrle ned i 2Pjppe^{r np} tpH Hp lave indkomster. Den betydelige ulighed man kan konstatere for samtlige erhvervsaktive altså påvirket af det banale, at der er adskillige personer, hvis indtægter er lave, fordi de er på deltid.

I kapitel IV giver man først en decilfordeling heltidsbeskæftigede og deltidsbeskæftigede et; men man anfører dog yderligere en decilfordeling for de heltidsbeskæftigede. er der ikke nogen steder en fordeling for de deltidsbeskæfti-

I den pressemeddelelse der udsendtes samtidig med delrapport 1, blev det nævnt, at man senere hen også ville foretage en analyse af fordelingerne af de disponible indkomster, dvs. indtægterne efter at de personlige skatter er fradraget. Det ville have været meget værdifuldt, hvis sådanne fordelinger i delrapport 1 kunne være givet sideløbende med fordelingerne efter primærindkomsten. grund af skatteprogressionen en sådan analyse vise en større indkomstudjævning, og det er vel ud fra mange synspunkter, den indkomst vi har tilovers, når de personlige skatter er betalt, der interesserer. Tilmed er det den, vi får udbetalt under kildeskattesystemet.

Jeg skal herefter anføre nogle synspunkter hensyn til delrapport 2 om udviklingen formuefordelingen. Belysningen af udviklingen i formuefordelingen er baseret nå skattestatistikken.

Den samlede nationalformue er for 1974 opgjort til over 700 milliarder kr., medens den skattepligtige formue udgør godt 200 milliarder kr

Når forskellen er så betydelig, kan man spørge, hvor stor værdi kan man tillægge den indgående analyse, der er foretaget for dette lille udsnit af nationalformuen Kan

man gå ud fra, at de forskydninger der belysesi i formuefordelingen for dette udsnit ikke er særdeles skævt. Det synes svært at afgøre. Alene det forhold at ejendomsværdierne i skattestatistikken er baseret på vurderingsværdierne i fast ejendomog handelsværdierne, gør statistikken problematisk.

Ligesom ved indkomstfordelingen synes det mærkeligt, at man ikke til indledning har givet en belysning af selve formuefordelingen.

Det er i begge delrapporter analysen af udviklingen, som tillægges den største vægt. Det er derfor beklageligt, at analyserne udviklingen i indkomstfordelingen behandlet uden sans for det pædagogiske, at de deltidsbeskæftigede ikke er behandlet særskilt, ligesom en belysning af den disponible indkomst sideløbende med primærindkomsterne havde været af stor betydning. Med hensyn til udviklingen i formuefordelingen kan man sætte et spørgsmålstegn ved den værdi, man i del hele taget kan tillægge analysen.

København