1. I den oprindelige udformning fremtræder - både hos Harrod og hos Domar - vækstteorien som en forening af den Keynes'ske efterspørgselsbetragtning og en herimod rettet udbudsbetragtning. Man lader ændringer i efterspørgslen være bestemt af investeringerne via den almindelige multiplikatormekanisme, men supplerer med en udbudsbetragtning, hvor ændringer i udbuddet er en følge af investeringernes produktionsmuligheder. Den balancerede vækst er hos såvel Harrod som Domar at opfatte som en mulighed, i.e. hvor efterspørgselseffekten netop modsvarer udbudseffekten. I den neo-neoklassiske vækstteori (Solow m.fl.) formuleres så en teori om tilpasning til muligheden, således at denne realiseres.

2. Det var neoklassikerne, som i partielle analyser lod pris være bestemt af udbud og efterspørgsel. Hele denne analyse hviler naturligvis på den forudsætning, at man kan beskrive udbud og efterspørgsel hver for sig, dvs. uafhængige af hinanden. Her skorter det ikke på modifikationer. Et godt eksempel er beskrivelsen af valutakurserne, bestemt af udbud og efterspørgsel efter valuta som funktion af prisen (kursen). Selv elementære lærebøger gør her opmærksom på, at en forskydning af (f.eks.) udbudskurven ikke kan undgå at have effekt på efterspørgselskurvens beliggenhed.

Men betragter man vækstteorien som det beskrevne samspil mellem efterspørgsel
og udbud, synes dette at være et måske endnu bedre eksempel på, at beskrivelsen

Resumé

summary: Growth depends to a large extent on technological changes. The inventive process is considered as an interplay between the demand for and the supply oj inventions. The demand side seems, historically, very important, but a number of inventions have never been made: Some problems are harder to solve than others. The rate of growth of the 70s is still significantly high as compared to the periods before World War 11. At the same time differences in productivity between the industrialized countries have declined. It is an open question whether differences between firms in each country have declined. Although growth rates may be lower in the 80s, there is no reason to expect that technological bottlenecks will prevent growth.

bryder sammen, fordi en ændring i (t'.eks.) efterspørgsel ikke lader udbudsfunktionen
upåvirket. Dette er bl.a. en følge af, at investeringerne er efterspørgselsstyrede.

I det følgende vil et sådant samspil blive belyst, ved en diskussion af udbud og
efterspørgsel efter ny teknologi.

3. Det er almindeligt accepteret, at i vækstbeskrivelser er udbuddets reaktion
bestemt af mængden af realkapital samt - som empiriske undersøgelser synes at vise
- dennes »produktive evne« tillige med arbejdskraftens udbud og kvalitet.1

Vækstens muligheder bliver ud fra dette synspunkt bl.a. bestemt af teknologiske og
uddannelsesmæssige ændringer.2 Hvorledes vil nyskabelser her udvikle sig?

Fremstillingsmæssigt er det nok her klargørende at behandle udbud og efterspørgsel efter ny teknologi separat og derefter - og ikke mindst - se på sammenspillet mellem de to. Som det vil fremgå af det følgende, er det endog svært at sondre mellem udbud og efterspørgsel.

Den udbudsbestemte vækst, afledt af ny teknologi, finder man fremhævet af Schumpeter. Den er »destruktiv« i det omfang, man med nye varer og nye processer udkonkurrerer bestående anlæg. Den er »konstruktiv« i det omfang, den nye teknologi spredes, og i det omfang den understøttes af en stigning i efterspørgslen - som Schumpeter forestiller sig kommer via en konjunkturbevægelse afledt af innovationen.

Hos Schumpeter er det ikke mindst de fra innovationerne udgående ændringer i de relative priser, der er betydningsfulde. (Den succes, som Ford's T-model fik, skyldes snarere, at den var billig, end at produktionen skabte indkomst hos Detroitarbejderne. af indkomst- og priselasticitet sikrede afsætningen, idet man må antage, at de generelle indkomststigninger var langt vigtigere end de lokalt skabte).

---

1. De empiriske undersøgelser over innovationernes betydning for væksten lader sig ganske skarpt udskille i mikroøkonomiske ctr. makroøkonomiske undersøgelser. Gode eksempler på mikroøkonomiske undersøgelser er at finde i Mansfield (1968) og Freemann (1974). Blandt de makroøkonomiske arbejder kan bl.a. henvises til Denison samt Dale W. Jørgensen & Zvi Griliches. En central henvisning kunne her være diskussionen offentliggjort i Survey of Current Business, May 1972.

2. Man bemærker, at herved bliver tilvæksten i realkapital ikke betydningsløs. Selv om man i sin vækstforklaring måtte lægge vægt på ændringer i teknologien, udelukkes jo ikke dermed, at mængden af realkapital er betydningsfuld - som beskrevet i en komparativ, statisk neoklassisk teori. Hertil kommer det meget vigtige, at det er via investeringer (og tilgang til arbejdsmarkedet), ny teknologi (og uddannelse) pløjes ind i produktionen. - Hvorvidt det her er netto- eller bruttoinvesteringerne, som er relevante, må bl.a. afhænge af, hvorledes reinvesteringerne defineres.

Det kunne se ud. som om en hypotese om, at ændringer på udbudssiden i sig selv er betydningsfulde, blot er en gentagelse af Say's lov med heraf følgende svagheder. Udbuddet skaber sin egen efterspørgsel. Dette ville være en for hurtig afvisning af hypotesen. Thi Say's lov er en makroteori, som forudsætter, at indkomstelasticiteten for alle varer under ét er lig én. I denne sammenhæng er der imidlertid snarere tale om et mikroræsonnement.

4. På efterspørgselssiden kan det antages, at der overalt og altid er en efterspørgsel efter innovationer. Hvem ønsker ikke at producere bedre og billigere? Men at føre innovationer ud i livet forudsætter investeringer. På efterspørgselssiden må man derfor henholde sig til den almindelige teori om investeringernes bestemmelsesgrunde.

Denne givet, bliver det interessante naturligvis, hvorledes efterspørgslen påvirker
udbuddet af innovationer. Herom findes en omfattende litteratur, hvor innovationer
ikke behandles som manna fra himlen, men styres af efterspørgslen.

Kan man ved denne betragtning endogenisere innovationerne? Dette mener eksempelvis Ester Boserup og Jacob Schmookler. Et af Ester Boserups (1965) hovedsynspunkter er, at den teknik, som tages i anvendelse i landbruget, er et resultat af befolkningspresset, hvilket vel netop betyder, at teknologien tilpasser sig efterspørgslen. Herved falder ikke mindst de enorme variationer i antal afgrøder pr. periode på plads - fra f.eks. en afgrøde hvert 20. år til 5 afgrøder om året - som bestemt af andet og mere end blot naturens gavmildhed.

5. Schmookler (1966) generaliserer dette synspunkt til al økonomisk aktivitet, således at ikke alene innovationers spredningshastighed, men selve mønstret i opfindelserne bliver at betragte som induceret af efterspørgslen.³ Hypotesen underbygges ved gennemgang af en række amerikanske industriers udvikling over et århundrede. Et lidt tilfældigt citat, blandt mange mulige: »This is why, for example, American inventors concentrated on food production in the first part of the nineteenth century but gave much more attention in the twentieth century to the requirements of leisure, by creating motion pictures, radio, television, and so on.« (p. 181) - Indkomstelasticiteterne virker tilbage på udbudskurverne. Herunder bliver (de relative) knapheder formindskede: I perioden 1870-1940 var landbrugsproduktionen pr. arealenhed næsten uændret i USA, hvorimod produktionen pr. mand blev

---

3. Det kunne synes, som om grundforskning som begreb dermed bliver meningsløs. Dette er dog at gå for vidt. Man kan jo forestille sig, at grundforskningen leverer den generelle viden - Schmookler taler om »a multi-purpose knowledge base« - som man trækker på i sin innovationspolitik. Rosenberg, jfr. nedenfor, taler om »the growing stock of useful knowledge«.

mangedoblet - stort set modsat Europa i samme periode. Og for at gå ned i en illustrerende detalje: I USA anvendte man i opskæring af træ en teknik, der var arbejdsbesparende, men gav bjerge af savsmuld, hvor man i Europa brugte mere arbejdskraft, men sparede på træ - ganske svarende til de relative knapheder.

Kort formuleret: Den neoklassiske teori om faktoranvendelsens sammensætning synes - historisk betragtet - relevant, og den synes at virke i relation til de tekniske muligheder, som neoklassikerne ellers stort set betragtede som givne. Faktorefterspørgslen bestemtes af de relative priser, men trak en innovationsproces i sit kølvand til formindskelse af knapheder.

6. Schmookler efterviser dette ved mangfoldige eksempler, hvorudfra han inducerer sin tese. Siden er dette fulgt op i en række arbejder af Nathan Rosenberg (jfr. ikke mindst Rosenberg 1976), som et langt stykke støtter Schmookler, men dog supplerer kritisk. Et hovedsynspunkt hos Rosenberg er (p. 268): »The role of the demand side forces is of limited explanatory value unless one is capable of defining and identifying them independently of the evidence that the demand was satisfied. It would not require a very lively imagination, as the reference to medical progress suggests, to compile an extensive list of »high priority« human needs which existed for many centuries, which would have constituted highly profitable commercial activities, but which yet remained unsatisfied.«

Synspunktet er - også metodologisk - vigtigt: Man kan iagttage en række innovationer, som er svar på en efterspørgsel, men man kan ikke iagttage alle de innovationer, der ikke kom på trods af en efterspørgsel. - Det nærmer sig et identifikationsproblem.

Rosenberg vender sig endnu en gang mod udbudssiden (p. 268): ». .. if we want to explain the historical sequence in which different categories of wants have been satisfied via the inventive process, we must pay close attention to a special supply-side variable: the growing stock of useful knowledge.«

7. Hermed er vi da ved et synspunkt, hvor begge saksens blade klipper: Efterspørgslen får, hvad den kan bære, samtidig med at det erkendes, at udbuddet (af innovationer) ikke er fuldstændig elastisk på alle områder. Det tog meget længere tid at finde en (automatisk) maskine til at plukke bomuld, end det tog at finde på høstmaskinen. Og det er næppe her nok, omend relevant, at henvise til, at arbejdslønnen i Sydstaterne (bomuld) traditionelt har været lavere end i Nordstaterne (korn). Teknisk var problemet slet og ret vanskeligere.

Eksemplet leder direkte over i spørgsmål om udbuddets (innovationernes)
reaktionshastighed i forhold til efterspørgslen. Det banale, ja intetsigende, er, at
forskellene her er meget store, fra det helt korte løb til det meget lange. Dette gælder

ikke mindst om man, som rimeligt er, lader innovationer omfatte også andet og mere
end »det store« (som væveteknikken i det 18. århundrede, som senere jernbaner, som
el, bilen, plastik, atomkraft, EDB, . . .), men tillige »det små«: De »stille«, stadig
pågående ændringer »nede på gulvet«, incl. dåseåbneren, som ikke alene skærer op,
men tillige ved en lille magnet holder låget oppe! - Ekstremt kan udbuddet imidlertid
synes næsten uelastisk eller selv med stor indsats at reagere meget trægt. (Eksempel:
Cancerforskning).

8. Ovenstående kan synes en lang indledning til en diskussion af vækstens
muligheder i 80erne. Forhåbentlig kan det være en nyttig baggrund. Thi vækst er som
nævnt (bl.a.) betinget af innovationer og deres udnyttelse.

Nogle få tal vil hurtigt give et generelt billede af en historisk betragtet, meget hastig vækst i perioden 1950-70 og en afsvækket vækst i 70erne, jfr. tabel 1. Men det slående er måske lige så vel, at omend 70ernes vækst er lavere end i 1950-70, så er der dog tale om en i historisk perspektiv høj vækstrate.

Væksten i 70erne var historisk det dobbelte af udviklingen 1870-1913 og 1913-1950,omend
ikke herved er taget hensyn til bytteforholdsforringelsen i 70erne,
hvorved realindkomststigningen er haltet bagefter produktionsstigningen. Man kan

på ingen måde tale om stagnation i 70erne. (Slagordet »stagflation« er således ikke
helt velvalgt.)

Hvad specielt Danmark angår må antydes et mere nuanceret billede med langsom
vækst i 50erne og meget hurtig vækst i 60erne. Og hvad angår 70erne må generelt
bemærkes højere vækstrater i de første år af 70erne.

Men det er naturligvis et godt spørgsmål, hvorvidt vi overhovedet kan opretholde
70ernes vækst i 80erne.

9. Med (næsten) samlede fødder springer jeg over målingsproblemerne, som ellers nok kunne fortjene en detaljeret omtale. Thi alene målingsteknik vil føre til, at vækstraterne, som de registreres i nationalregnskabet, i alle højtudviklede samfund afsvækkes. Dette er en følge af de tertiære sektorers større dominans, idet en række aktiviteter her - ikke mindst i den offentlige sektor - måles ved input, således at eventuelle produktivitetsstigninger ikke afspejles i tallene (samtidig med at man tilmed registrerer et råvareinput som en endelig efterspørgsel). Det drejer sig ikke om småpenge. Beskæftigelsestællingerne viser fra november 1972 til oktober 1977 en samlet stigning i arbejdsstyrken på godt 6 pct., hvor administration og liberale erhverv tegner sig for 24 pct. og specielt sundhedsvæsen og sociale institutioner tegner sig for 33 pct. Alene af målingstekniske grunde vil »den herskende klasse« således påvirke vækstraten - hvis samme klasse fortsat får lov at herske.

10. Gør man fremstillingen noget skematisk, kan man igen begynde med udbudssiden. Vor tekniske viden er i hovedsagen - interessante undtagelser findes - importeret, men den forudsætter et »modtagerapparat«, som imidlertid har været voksende i de senere år. (I parentes: At holde modtagerapparatet intakt er en af de væsentligste begrundelser for, at et lille land overhovedet ofrer penge på forskning). I udlandet, som her i landet, har forskningsudgifterne været stagnerende et tiår.⁴ Der er næppe a prioriske grunde for at antage, at niveauet for innovationsaktiviteten er faldende i udlandet, og det kan argumenteres, at vi er mulige aftagere.

11. Men der er modsatrettede faktorer. Efterspørgslen tillod, at de store
fødselsårgange fra 40erne ret smertefrit kunne sluses ind i produktionen. Dette er en

---

4. Forbindelsen mellem forskningsudgifter og innovationer er lang og trang. I visse tilfælde opnås resultater, som hurtigt sætter sig spor i produktionsprocessen, i andre tilfælde er det en labyrint at lede tilbage fra innovation til forskningsresultatet. Det er ikke muligt i denne sammenhæng at gå ind i en nærmere analyse, men alene at give et sigende citat fra Solla Price: »The well-known lag between scientific and technological advance would seem to indicate that the dancers hold each other at arm's length instead of dancing cheek to cheek«, jfr. i øvrigt Nørregaard Rasmussen (1976, bl.a. p. 27).

af forklaringerne på 60ernes hastige vækst. Tilvæksten til arbejdsstyrken er unge med
en bedre uddannelse end bestanden. Hvis vækstraten i tilgangen falder, påvirkes
væksten. Udbudssiden svækkes af rent demografiske årsager.

Dette forhold synes dog ikke at nødvendiggøre et helt afgørende fald i vækstraten i 80erne. Som tabel 2 viser, vil de unge årgange vokse i 80erne lidt mindre end i 70erne, men man bemærker, at bestanden af unge voksede i 60erne med 15 pct. mod kun 5 pct. i 80erne. Det er et markant fald.

De demografiske data må naturligvis suppleres med de iagttagne erhvervsfrekvenser. bekendt har udviklingen her været ret så dramatisk i 70erne. Tabel 3 giver enkelte hovedtal. Det velkendte fald i mændenes erhvervsfrekvens opvejes ganske af den store stigning i kvindernes. Men efterlønsordningen kan give yderligere fald i mændenes erhvervsfrekvens.

Stigningen i kvindernes erhvervsfrekvens kan antages at være et engangsfænomen
med en antagelig, total stabilitet - tæt ved 70 pct. - som følge. Den demografiske
skitse i tabel 2 kræver således næppe af den grund modifikationer.

Hertil må imidlertid føjes, at den hastige afvandring fra landbruget i 50erne og delvis i 60erne er ophørt. Der er ikke meget mere at hente. Dette har to virkninger. For det første findes der måske - men dette er dog noget omstridt - en positiv korrelation mellem stigning i produktion og stigning i produktivitet (forstået helt enkelt som produktionen pr. mand). Dette har i hvert fald været et af Kaldors gentagne postulater⁵ - hvad han kalder Verdoorns lov. Herved kan udbudssiden svækkes.

For det andet - og dette har også været et af Kaldors yndlingsemner - er en forskydning fra landbrug til industri, mener Kaldor, en forskydning fra aktiviteter præget af aftagende udbytte til aktiviteter med voksende udbytte, igen med en svækkelse af udbudssiden til følge. Dette er måske en tvivlsom påstand. I højere grad end nogen sinde er (dansk) landbrug i dag en »industri«.

12. Det er dog nok, ja vel übetinget, på efterspørgselssiden, man kan skimte de største problemer. Som argumenteret ovenfor er innovationsprocessen i vidt omfang efterspørgselsstyret. Og den globale og lokale svækkelse af efterspørgslen, som satte ind i 70erne, kan af flere grunde forventes at fortsætte ind i 80erne. Helt bortset fra det globale niveau kan man for Danmarks vedkommende ikke mindst henvise til, at medmindre to hellige køer bliver slagtet - og udsigterne er i øjeblikket små - vil de sidste 15 års betalingsbalancevanskeligheder fortsætte en god årrække, ledsaget, som det synes, af lidet effektive indgreb. (De to forskellige områder er naturligvis løndannelsen og valutakurspolitikken). Herved kan man blive afskåret fra at føre en efterspørgselspolitik, som ud fra vækstpolitiske (og beskæftigelsespolitiske) synspunkter ellers ville være ønskelig.

13. Den hastige vækst fra 1950-70, jfr. tabel 1, var på mange måder begunstiget af en række særlige forhold, som ikke gentog sig i 70erne og næppe heller vil blive gentaget i 80erne. Til det anførte kan føjes, at en vel ikke helt übetydelig del af væksten i perioden 1950-65 må betragtes som en éngangsgevinst som følge af handelens liberalisering. Det er her vanskeligt at kvantificere. (I OECD-landene voksede eksportmængderne med 8y pct. årligt fra 1950-70). Der er i dynamiske samfund bestandige gevinster at hente fra udenrigshandelen. Men det er nu noget mere kontinuert end specielt 50ernes spring.

Ligeledes har man i væksttallene høstet fordelene ved at være teknologisk
»bagefter«, specielt bagefter USA. Her er stadig fordele at hente, men skal man tro på

---

5. Se Kaldor (1978, kap. 4), jfr. også debat herom i Economic Journal i 70erne.

tallene, jfr. tabel 4, så er der siden 1950 sket en meget kraftig indsnævring af
forskellene mellem USA og Europa.

Hvad vi ikke ved meget om er, hvorvidt der er sket tilsvarende udjævning inden for det enkelte land i den forstand, at afstanden mellem de bedste - mest produktive - virksomheder og de dårligste er blevet indsnævret. At der her kan være meget store, og overraskende, forskelle fremgår af en række undersøgelser. Maddison refererer undersøgelser, der viser forskelle helt op til en faktor 5. Salter (1960) og Lundberg (1972) har tilsvarende meget høje tal. - Man kan måske forestille sig, at 70ernes mere barske klima kan have tvunget (eller vil tvinge) de dårligste til at blive bedre, evt. har tvunget dem ud af markedet. Men det forbliver spekulationer.

14. Som det fremgår, er min konklusion relativt optimistisk. Vi vil ikke opleve en vækst som fra 1950-70, men kan vente en vækst ikke ulig midten af 70ernes, dvs. for Danmarks vedkommende måske størrelsesordenen 2-3 pct.'s stigning i produktionen pr. mand. Efterspørgselssiden vil være det afsvækkende moment. Da man næppe kan forvente bytteforholdsforbedringer, men meget vel kan få forringelser, bl.a. på grund

af politisk uro, kan man vente, at realindkomstudviklingen vil ligge i underkanten af
dette tal.

Men denne prognose er naturligvis betinget. Den første betingelse er, at vi undgår katastrofen: Krig. Det er rimeligt (og fortvivlende) at regne med »småkrige« her og der. Men en verdenskrig ses der her bort fra. Teknikken i en sådan er, at al økonomisk aktivitet - i moderne forstand - kan standse. Vi bombes pletvis ned på et stenalderstade. Konsekvenserne skal ikke forfølges - men overlades til Pentagon og Kreml.

Den anden betingelse (også uden for økonomens virkefelt) er, at krisen i Mellemøsten ikke fører til en fatal energikrise. Det er ret beset imponerende, hvor smidigt Vesten tilpassede sig den 4-dobling af oliepriserne, som skete i 1973-74. De igangværende prisstigninger kan også absorberes. Og der er gode argumenter for, at på langt sigt findes der ikke et energiproblem. Lidt provokerende: Fusionsprocessen kommer, og el-forsyningen i København kan klares af et (stort) glas vand.

Andre gennembrud er på vej. EDB kan ventes efterfulgt af store gennembrud i automatisering af produktionsprocesser, som allerede er i fuld gang, og af teleprocesser, som ikke mindst kan påvirke informationssystemet. I biologien er lovende (og afskræmmende) fremskridt i relation til sygdomme, såvel som landbrugsog på vej. Og til de nævnte fremskridt i energiproduktion kan føjes de enorme muligheder, som udnyttelsen af havbundene kan give. Her kræves imidlertid for en harmonisk udnyttelse stabile internationale aftaler. Her går det trægt, og alt ligger det ud over 80erne.

Tidsfaktoren er væsentlig. Selv optimister antager, at udviklingsprocessen for gennembruddet i energiproduktion vil tage 30-40 år. Det kan være meget længe. På den anden side: Nordsøolien flyder, og i den mexikanske golf flyder den (i skrivende stund lidt rigeligt).

Energien er vel nok det ekstreme eksempel. Andre truende knapheder synes
mindre presserende. Og om alle er der i hvert fald blandt økonomer bred enighed6:
De synes at kunne bremse, men ikke nødvendigvis at standse væksten.

---

6. Et utal af henvisninger er her mulige. Den meget optimistiske Mogens Boserup (1976) og den mere behersket optimistiske Nathan Rosenberg er to blandt mange mulige.

Kommentar

Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Jørgen Birk Mortensen

P. Nørregaard Rasmussen har valgt at belyse vækstmulighederne for 80erne på en generel og principiel måde og især fokuseret på teknologiens indflydelse på vækstmulighederne. Det forekommer rimeligt i et sådant oplæg at holde diskussionen på et sådant principielt plan. 70erne har netop været en periode, hvor man har frembragt perspektivplanlægning og modelforudsigelser med en langt længere tidshorisont end tidligere. At forsøge at konkurrere med dette planlægnings- og modelarbejde forekommer ikke rimeligt inden for et oplæg med disse rammer.

Baggrunden for dette årti's forsøg på langsigtede forudsigelser er naturligvis både væsentlig og interessant også med henblik på en diskussion af 80ernes muligheder. En række fundamentale valg med konsekvenser over en meget lang tidshorisont har stillet helt nye krav til systematiske forsøg på at vurdere mulighederne i fremtiden. Et nærliggende eksempel er energiplanlægningen, hvor ændringer i og udbygning af energiforsyningssystemet kun kan foregå over en længere periode, og hvor ændringer i forbrugsmønstret foregår med ringe hastighed.

Det er ganske interessant at bemærke, at væsentlige problemer for 70ernes vækstforløb og
antagelig også for udviklingen i 80erne også afspejler sig i udviklingen i økonomisk vækstteori.
Økonomisk vækstteori har ganske vist ikke indtaget samme centrale placering i den

økonomiske forskning og teoriudvikling, som i perioden fra slutningen af 50erne og til begyndelsen af 70erne. Debatten om udtømmelige naturressourcer har dog affødt en ganske omfattende litteratur om konsekvenserne for vækstforløbet af knappe udtømmelige naturressourcer (se f.eks. Pearce, D.W. & J. Rose 1975). Hvis en sådan udtømmelig naturressource er essentiel, d.v.s. produktion uden den pågældende ressource er umulig, opstår problemet om tekniske fremskridt, og substitutionsmuligheder er tilstrækkelige til, at man på lang sigt kan have et vækstforløb med positiv vækstrate i en økonomi. Inden for denne teori har man i relation til givne optimalitetskriterier forsøgt at karakterisere optimale udtømningsforløb for udtømmelige naturressourcer (og dermed også optimal udtømningspolitik). I denne forbindelse har man bestemt og karakteriseret priser, der understøtter et sådant optimalt forløb. Man kan så spørge, om et sådant forløb vil fremkomme uden offentlige eller internationale indgreb i prisdannelsen. Endvidere har man inden for denne litteratur undersøgt, hvorledes forskellige markedsformer påvirker udtømningsrate og prisudvikling. Manglende fremtidige markeder for naturressourcer (herunder forsikringsmarkeder)medfører, man ikke kan få en tilpasning af planer og forventninger, som intertemporal efficiens kræver. Da udtømning og pris er bestemt af forventninger om fremtidigt udbud og efterspørgsel, kan man forvente, at prisudviklingen vil udvise en betragtelig grad af instabilitet. En mere aktuel anvendelse af denne type af teori finder man hos Hoel (1979), der undersøger virkningerne på kort og langt sigt af en væsentlig stigning i prisen på råolie. Jeg mener, at man med god ret kan hævde, at de væsentligste bidrag til økonomisk vækstteori fra 70erne netop kom inden for området udtømmelige naturressourcer.

Et andet centralt problem fra 70erne, nemlig arbejdsløshed og uudnyttet kapacitet, findes som bekendt ikke behandlet på interessant måde i standard vækstteori. Disse spørgsmål har været ganske dybtgående behandlet i den teori, som betegnes mikrogrundlaget for keynesiansk makroteori, hvor man har beskæftiget sig med koordinationsproblemerne i en markedsøkonomi. Markeder, hvor der ikke er overensstemmelse mellem planlagt udbud og efterspørgsel, og hvor markedets korte side bestemmer transaktionsomfanget med deraf følgende mængderestriktioner for de økonomiske agenters handlinger, har været analyseret.

Der findes enkelte nyere forsøg på at indbygge grundlæggende ideer fra denne teori i vækstmodeller. I Ito (1978) undersøges konsekvenserne for økonomiens adfærd - specielt kapitalakkumuleringen - af et arbejdsmarked med en stiv løn og deraf følgende manglende clearing.

Den svagere vækst i 70erne, som antagelig vil fortsætte i 80erne, fremkom ikke som resultat af et politisk ønske om en lavere vækstrate. Dog har perioden været karakteriseret af en ganske intensiv debat om konsekvenserne af økonomisk vækst og ønskeligheden heraf. Denne debat har i højere grad henledt opmærksomheden på omkostningerne ved økonomisk vækst (forurening, ressourceudtømning m.v.). Debatten har også medført en diskussion om, hvorledes man skal måle væksten. En række velkendte svagheder ved størrelsen bruttonationalprodukt er blevet trukket frem, og man har forsøgt at foretage en sådan korrektion, at man kunne aflede et mere interessant mål for væksten i en økonomi (se f.eks. W. Nordhaus & J. Tobin (1972)).

Det forekommer mig, at P. Nørregaard Rasmussen har nogle interessante pointer vedrørende forskning og teknologiudvikling. For det første det »realistiske« syn på forskningens funktion i et lille land som Danmark - som et modtageapparat. Endvidere understregningen af, at der også er en udbudsside i forbindelse med ny teknologi. I forbindelse med debatten om styring af forskningen dominerer efterspørgselssynspunktet. Når man skal prioritere forskningsopgaver, er det naturligvis væsentligt, at der fremkommer kvalificerede skøn over mulighederne for at nå resultater på forskellige områder - d.v.s. at udbudssiden belyses.

P. Nørregaard Rasmussen gennemgår en række faktorer, der medfører, at vækstmulighederne 80erne bliver mindre end for 60erne: afvandringen fra landbruget til industrien er ophørt - stigningen i kvinders erhvervsfrekvens vil dæmpes (der er dog stadig et spring op til det stabile niveau på ca. 70%, som P. Nørregaard Rasmussen nævner) - bestanden af unge vokser med væsentlig lavere procenter end i 60erne (og i 70erne) m.v..

Disse faktorer bevirker, at den potentielle vækstrate bliver lavere end i 60erne, men i det
omfang væksten reelt vil blive begrænset af en svag efterspørgselsudvikling, letter det naturligvis

Litteratur

Hoel, M. 1979. Makroøkonomiske konsekvenser en sterk økning av råoljeprisen kort og lang sikt. Sosialøkonomen, 4.

Ito, T. 1978. A note on Disequilibrium
Growth Theory. Economic Letters, 1.

Nordhaus, W. & J. Tobin. 1972. Is Growth
Obsolete. I Economic Growth, New York.

Pearce, D. W. & J. Rose, red. 1975. The
Economics of Natural Resource Depletion.
London.

Litteratur

Boserup. Ester. 1965. The role of agriculture
in economic growth. London.

Boserup, Mogens. 1976. Vor voksende verden.
København.

Freeman, Christopher. 1974. The economics
of industrial innovation. Middlesex. UK.

Kaldor, N. 1978. Further essays on economictheory.

Lundberg, E. 1972. Productivity and structural
Economic Journal 82:465-85.
Maddison, Angus. 1979. Long run dynamics

Mansfield. Edwin. 1968. The economics of
technological change. New York.

Nørregaard Rasmussen, P. 1976. The economics
technological change. Uppsala.

Rosenberg, Nathan. 1976. Perspectives on
technology. London.

Salter, W. E. G. 1960. Productivity and
technical change. Cambridge.

Schmookler, Jacob. 1966. Invention and
economic growth. Cambridge.