Professor Iversen var en usædvanlig begavelse, men samtidig en speciel begavelse, der bevirkede, at han blev anvendt til en lang række opgaver i samfundet, men også at der var et vist forbehold i den videnskabelige anerkendelse, som han i virkeligheden lagde større vægt på end de mere konventionelle æresbevisninger. Hans videnskabelige indsats begyndte med besvarelsen af prisopgaven for året 1924, belønnet med guldmedalje, om begreberne produktionsperiode, kapitalens investeringstidog tekniske form. Disse tre begreber skulle analyseres kvantitativt og kvalitativt under hensyn til, at kapitalen og folketallet ændres enten ved kapitalødelæggelseeller at folketallet forøges.

Den østrigske kapitalteori, Wicksell 0.5.v., lå bag udformningen af opgaven, men
man skal nu have en stærk appetit, hvis det er ens livret, og man skal ikke mindst have
talent for at gennemskue uklarheder og se det væsentlige. Det var Iversens talent.

Han har da også som let ironisk motto citatet fra Faust

»Denneben wo Begriffe fehlen,

Da stellt ein Wort zur rechten Zeit sich ein«.

Birck og Ohlin bedømte opgaven rosende, seiv om de (uden præcis forklaring)
havde ønsket en klarlæggelse af den efter min mening uforståelige Åkerman.

Man fremhæver forfatterens fremragende evner som dogmehistoriker, men føjer til, at de »ikke (er) ledsaget af tilsvarende evner til at bryde nye veje«. Man slutter af med at fremhæve »hans herredømme over sit fags metodik, hans videnskabelige pålidelighed sjældne evne til prægnant at gribe det centrale i problemerne«.

Det er skrevet i foråret 1925 og er vel det mest rammende udtryk for Carl Iversens
egenskaber som videnskabsmand og vel tillige som den lærer, han blev.

Da professor Birck døde i 1933, blev hans professorat »under hensyn til de øjeblikkelige for at nedbringe statens udgifter« omdannet til et docentur, og valget kom til at stå mellem den idérige, men i videnskabelig henseende upræcise Jørgen Pedersen og den præcise, men ikke så idérige Carl Iversen.

Valget var svært. Man ønskede dem begge, men lod vægten gå ned til fordel for
Jørgen Pedersen.

Der blev dog skaffet Iversen et ekstraordinært docentur i 1935, og i 1939 oprettede
man et ekstraordinært professorat til ham, som han beklædte indtil 1967.

Hans hovedværk er uden tvivl disputatsen fra 1935, Aspects of the Theory of International Movements, som stadig fra et dogmehistorisk synspunkt betragtes som et standardværk. Man kan ikke åbne systematiske fremstillinger af udenrigshandelens teori og dens udvikling uden at finde henvisninger til denne bog.

Der sondres fundamentalt mellem den såkaldt klassiske og moderne transfereringsmekanisme.

Den klassiske teori forudsætter, at den samlede efterspørgsel i hvert af de to lande i
modellen er konstant, hvilket medfører, at realtransferering kun kan ske ved ændring
af bytteforholdet (spørg ikke om indeksproblemer i).

Den moderne teori, der var formuleret af Bastable i 1889, lægger vægt på, at kapitaltransferering
en forøgelse af købekraft i det modtagende land, hvorfor indbyggerne
det modtagende land vil importere mere end hidtil til samme pris.

Det er kort sagt forskellen mellem en statisk ligevægtsmodel og tilløb til en almindelig

Til at begynde med antages, at den samlede efterspørgsel i de to lande under ét er
uændret, men kun fordelingen mellem dem påvirkes af kapitaltransfereringen.

Men der standses ikke her.

I debatten om erstatningsbetalingerne efter den første verdenskrig indfører
Anderson i 1921 fiskale reaktioner med finanspolitisk kontraktion i det betalende land
og ekspansion i det modtagende.

Herefter gennemgås nøje den berømte debat om de tyske reparationsbetalinger mellem
som ræsonnerer efter klassiske linier, og Ohlin, der i denne forbindelse
lægger nok så megen vægt på indkomstanalysen.

Der findes i en fodnote (p. 461) en henvisning til, at Ohlin understreger, at det ofte overses, at de samlede indkomster i det modtagende land langt overstiger det oprindelige da »each time the money passes from hand to hand, new income is created, and it is the aggregate of money incomes, of course, which counts as part of total buying power«. Ohlins bog blev udgivet i 1933.

Endelig bør det tilføjes, at Iversen også behandler virkningerne af pengepolitiske
reaktioner i de to lande.

Man kan altså med rette hævde, at grundlæggende transfereringsmekanismer beskrives,og
konkluderer derfor også, at man fra et teoretisk synspunkt ikke kan
præsentere en bestemt model. Der er et utal af muligheder, men han hælder dog til

den anskuelse, at indkomstinducerede transfereringer er mere mærkbare end ndringeri
relative priser.

Jeg har gennem årene hørt mange lovord om Iversens disputats, selv om den ikke
giver en formaliseret model for hver transfereringstype.

Men i og for sig er dette ikke så afgørende, også fordi man må klippe så meget væk
for at få sådanne modeller til at virke pænt.

Det væsentlige er at forstå mangfoldigheden i reaktionsmønstrene. Når dette fremhæves,
resultatet let blive flimrende indtil det diffuse. Det var en force hos Iversen,
at han aldrig faldt i den grøft.

Under besættelsen blev Iversen inddraget i det såkaldte professorudvalg, der beskæftigede med de økonomiske efterkrigsproblemer. Han lagde et særligt arbejde i analysen af planerne for den internationale valutapolitik, der førte til aftalerne i Bretton Woods i 1944, som Danmark hurtigt efter befrielsen sluttede sig til.

Hans enestående evner til en klar og præcis fremstilling prægede det memorandum,
der findes som særskilt bilag i professorudvalgets betænkning, og det førte ham efter
krigens afslutning på den ene internationale opgave efter den anden.

Han var (sammen med Lindahl) med i en rådgivende mission til Chile i 1950, for
Iraqs regering og nationalbank i 1953 og for centralbanken i Ceylon i 1956.

Arbejdet i Iraq førte til en større publikation, som vel i det væsentlige blev udarbejdet medarbejderne P. Nørregaard Rasmussen og P. Winding. Hovedproblemerne var den overordnede styring af landets økonomiske politik og problemet om tilhørsforholdet sterlingområdet. Kravet om bedre informationer og koordination i den økonomiske politik blev understreget, men der blev ikke lagt særlig vægt på de yderst vanskelige problemer, der præger udviklingslande med dual økonomi. Det må dog retfærdigvis tilføjes, at analysen af udviklingslandenes særlige problemer på det tidspunkt var begyndt.

Til dette kom studieophold som »visiting professor« i Seattle i 952 og Johns Hopkins
universitet 1954.

De fleste elever husker Iversen som en fremragende og til tider utålmodig lærer og eksaminator, som havde Marshall's Principles som fast holdepunkt. Den uendeligt detaljerede og omhyggelige fremstilling af et system, der ikke var ekstremt. Det var ikke en ren statisk analyse, men vægten lå heller ikke på det dynamiske.

Der var givetvis dunkle punkter, som ikke blev fremhævet med stor iver, men selve grundsynspunktet passede til Iversens temperament, og han stod i nogen grad uforstående men dog tolerant - over for de mange, der i disse år foretrak skarp præcision i modellerne, selv om forudsætningerne så måtte indsnævres.

Det bør dog nævnes, at hans studieophold i USA - ikke mindst ved Johns Hopkins

universitetet - forte til, at undervisningen blev suppleret med nyere og mere stringente
analyser.

Til omtalen af hans fremragende pædagogiske egenskaber må føjes, at han var utrættelig i sine bestræbelser på at hjælpe yngre økonomer, der ønskede en videregående i USA eller andre steder. Der er en lang række danske økonomer, der i den henseende er ham stor tak skyldig.

Det var nærliggende, at statsminister J.O. Krag, der havde stor respekt for Iversen,
valgte ham som den første formand for Det økonomiske Råd i 1962.

Han måtte være selvskreven til et arbejde, der gik ud på ved saglig og let forståelig
fremstilling at få de mange indbyrdes stridende grupper i samfundet til at moderere
deres krav.

Jeg arbejdede sammen med ham i de første fire år. Det var et ideelt samarbejde, selv om rnan nok må sige med bagkiogskabens fordei, at appellen til fornuften ikke var så virkningsfuld, som vi oprindelig havde håbet, og herunder, at støtten fra politisk side var påfaldende mangelfuld.

Uden for denne omtale falder hans indsats som rektor for Københavns Universitet i
to perioder fra 1958 til 1966. Han forlod ikke rektoratet, uanset at statsminister Krag
tilbød ham posten som formand for Nationalbankens direktion i 1964.

Det minde, der står tilbage, er om en usædvanlig begavet personlighed, hvis evne til
at fortælle en vittig historie var lige så præcis og afvæbnende som hans evne til at
analysere et økonomisk problem.

Det var derfor naturligt, at han til mange æresbevisninger kunne føje en titel som
æresdoktor ved Stockholms Universitet og æresmedlem af Nationaløkonomisk Forening,
han gennem en meget lang årrække havde ydet en afgørende indsats.

FORTEGNELSE OVER CARL IVERSENS SKRIFTER

I nedenstående liste er Carl Iversens trykte, økonomiske arbejder søgt registreret. Boganmeldelser, i dagspressen og den populære fagpresse er ikke medtaget. Det har heller ikke været praktisk muligt at afgrænse og medtage Carl Iversens bidrag til betænkninger og lignende materiale.

Fortegnelsen er udarbejdet af Thorkild Davidsen. Professorinde Estrid Iversen har ydet stor
hjælp ved udarbejdelsen.

1927

Nogle træk af den teoretiske økonomis udvikling i U.S.A. Nationaløkonomisk Tidsskrift 65:180-212.

1930

Efterspørgselens elasticitet. Nationaløkonomisk Tidsskrift 68:313^41.

1931

Landbruget og den økonomiske udvikling efter krigen. Jydsk Landbrug 13:221-24 og 244-48.

Sterlingkrone eller dollarkrone. Fyns Stifts Landbrugstidende 25: 583-87.

1932

Probleme der dånischen Wåhrungspolitik. Archiv fur Sozialwissenschaft und Sozialpolitik
67:641-69.

Den økonomiske verdenssituation. Tidsskrift for Landøkonomi, s. 205-42.

Den økonomiske verdenskrise 1929-32. Grundrids ved Folkelig Universitetsundervisning, 401.
København. 16 s.

Danmarks realkredit. I Det 10. skandinaviske erhvervskursus i Danmark 8.-16. juni 1932,
udg. Foreningen Norden, s. 93-120. København.

1933

Kreditor og debitor med særligt henblik på realkreditten. Fyns Stifts Landbrugstidende 27:665-69
og 681-86.

1934

Hvad giver pengene værdi? Gads Danske Magasin 28:647-56.

Rentesænkningsbestræbelserne i Danmark. Svensk Sparbankstidskrift, hæfte 4, s. 1-15.

Landbrugets gældskrise og midlerne til deres bekæmpelse. Aarsskrift fra Sydsjællands Landbrugsskole
s. 23-40.

Hvad kan det praktiske livs folk lære af nationaløkonomerne? Ledetraad ved Folkelig Universitetsundervisning,
København, s. 1-4.

Rentesænkning og valutakurs. Nationaløkonomisk Tidsskrift 72:306-11 og 437-41.

Fra vor videnskabs værksted (om Economic essays in honor of Gustav Cassel). Nationaløkonomisk
12:53-&).

Omkring udenrigshandelens teori. Nationaløkonomisk Tidsskrift 72:393^402

1935

Aspects of the theory of international capital movements. København. 552 s. 2. udg. 1936, 536 s.

1936

Die Probleme des festen Realkapitals. Zeitschriftfiir Nationalokonomie 7:145-60.
Danmarks pengepolitik efter 1931. Statsøkonomisk Tidsskrift, hft. 2:67-83.
Verdenskrisen og Danmark. Samfundets Krav 36:149-75.

Das Devaluationsproblem in Danemark. Weltwirtschaftliches Archiv 43:29-61.

1938

Nationaløkonomiens forhold til driftsøkonomi og handelsvidenskab. Nationaløkonomisk Tidsskrift

The importance of the international margin. Some lessons of recent Danish and Swedish
monetary policy. I Explorations in economics. Notes and essays contributed in honor of F. W.
Taussig, s. 68-83. New York.

Nogle renteproblemer. Fyns Stifts Landbrugstidende 32:693-99.

1940

Udenrigshandel på clearingbasis. Gads Danske Magasin 34:618-36.

1942

Danmarks pengepolitik. Handelsvidenskabeiigt Tidsskrift 6:99-108.

Clearingsystemet i udenrigshandelen. Ledetraad ved Folkelig Universitetsundervisning, 141.
København. 4 s.

Afsnittene »Bankvæsen« og »Sparekasser« i Danmarks kultur ved år 1940, bd. 3, red. Svend
Dahl, s. 213-32 og 233^7. København.

1945

Fremtidens valutasystem. Beretning fra Handelshøjskolen i København 1944/45, s. 5-26.

Løn og priser efter krigen. Ledetraad ved Folkelig Universitetsundervisning, 188. København.
4 s.

1946

Kan restriktionerne afvikles. Nationaløkonomisk Tidsskrift 84:58-

En disputats om bilateral clearingpolitik (Opponentindlæg ved forsvaret af P. Nyboe Andersens
Bilateral exchange clearing policy). Nationaløkonomisk Tidsskrift 84:126-38.

1948

Post-war economic problems in Denmark. Lloyds Bank Review, nr. 10, s. 22-38.

1951

De sidste års internationale bestræbelser for at ophjælpe mindre udviklede lande. I Axel Nielsen
til minde, s. 88-112. København.

Danmarks økonomiske problemer efter krigen. Ekonomiska Samfundets Tidsskrift, ser. 3, årg
4:146-61.

Nordisk økonomisk samarbejde. Vart Ekonomiska Låge 4:90-112.

Die dånische Wirtschaftspolitik in der Nachkriegszeit. I Vollbeschåftigung, Inflation und Planwirtschaft,
Schweizerisches Institut fur Auslandforschung, s. 217-45. Zurich.

Axel Nielsen 30.12.1880-22.5.1952. Nationaløkonomisk Tidsskrift 89:113-

Report of the United Nations Mission to Chile 1949-1950 (sammen med Simeon E. Leland og
Erik Lindahl). United Nations Publications. 1951.11.8.6. New York. 104 s.

1953

Dansk økonomisk politik efter krigen. Nationalekonomiska Foreningens Forhandlingar 1953:
67-93.

1954

A report on monetary policy in Iraq (assisteret af Poul Winding og P. Nørregaard Rasmussen).
København. 331 s.

Den økonomiske situation. Revision og Regnskabsvæsen 23:30-45 og 87-95.

1955

Ekonomisk utveckling och ekonomisk politik i Danmark. Skandinaviska Bankens Kvartalsskrift,
36, nr. 2, s. 40-49.

Fiscal policy in underdeveloped countries. I Finances publiques, stabilité financier e intérieure et
balance despaiements, s. 155-98. Paris.

Den økonomiske udvikling med særligt henblik på udbygningen af landets eksport- og valutamæssige
Jydsk Landbrug 37:817-25 og 845-52.

1957

En økonomisk disputats (Opponentindlæg ved forsvaret af Poul Windings Some aspects of the
acceleration principle). Nationaløkonomisk Tidsskrift 95:178-99.

1958

Lidt om vækstmodeller hos klassikerne. I Festskrift til Frederik Zeuthen, s. 154-76. København.

1959

En disputats om dollarknaphed (Opponentindlæg ved forsvaret af Erik Hoffmeyers Dollar
shortage). Nationaløkonomisk Tidsskrift 97F:55—70.

1961

Problems of inflation in developing countries. Statsøkonomisk Tidsskrift 75:213-36.

1963

Koordinierung der fur die Wirtschaftspolitik entscheidenden Kråfte in Danemark. Weltwirtschaftliches
91:179-98.

1966

Die volkswirtschaftliche Entwicklung Danemarks in den sechziger Jahren. Aushlirk Mitteilungsblatt
deutschen Auslandsgesellschaft 17:49-56.