I de senere år er der i flere lande udviklet skattesimulationsmodeller. Den stadig mere udbredte anvendelse af makroøkonometriske modeller ved udformningen den økonomiske politik, registrering af data i maskinlæsbar form, de bedre databehandlingsmuligheder i øvrigt og skattetrykkets højde er hovedårsagerne til, at der netop i de senere år er udviklet en række skattesimulationsmodeller. er et karakteristisk træk ved skattesimulationsmodel-

lerne, at instrumenterne i skattepolitikken er ret detaljeret specificeret i modellerne.

At tidsfæste begyndelsen for en udvikling er naturligvis altid ret arbitrært. Balopoulos (1967) arbejde betegnes dog ofte som pionerværket i skattelitteraturen. den korte periode skattesimulationsmodellerne således har været under udvikling, kan der endvidere ses en klar udvikling fra anvendelse af grupperede data (tabeludskrifter) til data givet for de enkelte beskatningsenheder Anvendelse af individgivne data er ofte en forudsætning for en detaljeret specifikation af de skattepolitiske instrumenter i modellerne.

I tabel 1 er hovedtendenserne i skattemodellernes udvikling søgt beskrevet efter en række udvalgte kriterier, herunder karakteren af datagrundlaget. Oversigten i tabel 1 dækker langtfra samtlige skattesimulationsmodeller. Det er endvidere uundgåeligt, at en sådan tabellarisk sammenfatning må blive noget håndfast og dermed ret unuanceret.

Som det fremgår af tabel 1, anvendes skattesimulationsmodellerne også i
vid udstrækning ved analyser af indkomstfordelingen. SK-modellen har også
været anvendt til dette formål (Sørensen 1977 a-c), ligesom den har været

Resumé

summary : The development of tax-simulation models, basedon individually given data, has recently accelerated. This development reflects in part the parallel trend in the exploitation macro-econometric models in policy-making, the registration of data on tapes, better facilities for dataprocessing and a heavy tax-burden. In this paper different taxsimulation are compared. The essential theme in the paper is, however, how to employ tax-simulation models in specifying tax-functions in macro-econometric models. The parameters in the Danish Economic Council's macro-econometric model, SMEC 111, have finally been simulated.

anvendt til en undersøgelse af rentebeskatningen (Sørensen 1977 d). I denne forbindelse kan der måske være grund til at understrege, at anvendelse af data fra selvangivelsesmaterialer let fører til, at betydningen af beskatningen som fordelingspolitisk instrument overvurderes. Især synes rente- og kreditpolitikken ofte overset i denne sammenhæng. Disse anvendelsesmuligheder skal dog ikke nærmere diskuteres her, blot skal det fremhæves, at SK-modellens modulære opbygning gør modellen teknisk meget anvendeligt hertil.

Den første skattesimulationsmodel for Danmark er beskrevet i SMEC II rapporten fra 1974. Sigtet med denne model var primært at estimere parametrene indkomstskattefunktionen i SMEC 11. Begrænsningen i anvendelsesmulighederne især en følge af anvendelsen af grupperede data. Den i det følgende beskrevne skattemodel - benævnt SK-modellen - er imidlertid baseret på individgivne data, idet datagrundlaget for modellen er Selvangivelsesundersøgelserne.

I/S Datacentralen har ligeledes udviklet en skattemodel på basis af Selvangivelsesundersøgelserne til Skattedepartementet. Denne model er imidlertid offentligt tilgængelig, ligesom den primært er indrettet på faste tabelleringer.

Impulsen til udviklingen af SK-modellen har primært været et ønske om at kunne anvende en fleksibel skattesimulationsmodel i faget Skattepolitik ved Københavns Universitets Økonomiske Institut. Med den stigende anvendelse af edb kan det forudses, at administrationen fremover vil prøvekøre skattepolitiske ved hjælp af skattesimulationsmodeller og ledsage forslag om skattepolitiske ændringer med resultater fra prøvekørslerne¹. Behovet for uden for administrationen at kunne anvende en skattesimulationsmodel, bl.a. i undervisningen, er derfor åbenbart.

I det følgende er det især sammenspillet mellem skattesimulationsmodeller
og makroøkonometriske modeller, der er hovedtemaet2.

Specifikation af skattefunktioner i makroøkonometriske modeller

Indbygningen af de skattepolitiske instrumenter i skattefunktionerne i de
makroøkonometriske modeller stiller en række krav til skattesimulationsmodellerne,som

---

1. I Norge er der en både lang og grundfæstet tradition for en sådan fremgangsmåde.

2. Denne artikel er et sammendrag af blå memo nr. 66, Københavns Universitets Økonomiske Institut, 1978. I dette memo er der nærmere redegjort for instrumenterne i modellen, dens struktur og præcision.

dellerne,somher skal belyses med indkomstskatten for personligt skattepligtige
som eksempel.

Indkomstskatten for en vilkårlig skatteyder til en bestemt udskrivningsmyndighed ved at anvende udskrivningsreglerne på udskrivningsgrundlaget skattepligtige indkomst), der fremkommer, når bruttoindkomsten med de forskellige ligningsmæssige fradrag, jfr. figur i.

Ligningsreglerne omfatter ikke blot reglerne for beregningen af de forskellige fradrag, men også afgrænsningen af de fradragstyper, der kan tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt ikke mindst afgrænsningen og herunder opgørelsesreglerne for de indkomstarter, der indgår i den skattepligtige bruttoindkomst. Således defineret består instrumenterne indkomstskattepolitikken af lignings- og udskrivningsregler; regler, som alle indgår på det individgivne niveau, jfr. figur i.

Indkomstskatten til en given myndighed for en vilkårlig skatteyder kan
således udtrykkes ved følgende funktion:

011 i.ii lri lri

(O

hvor: t indkomstskatten

x ligningsoplysninger (en vektor)
t ligningsregler (en vektor)
y udskrivningsregler (en vektor)

Anvendelsen af et individbaseret datagrundlag som Selvangivelsesundersøgelsern
3 gør det muligt at opnå en meget præcis specifikation af de indkomstskattepolitiske

---

3. Datagrundlaget for den i det følgende opstillede skattesimulationsmodel er Selvangivelsesundersøgelsen indkomståret 1975. Til brug for arbejdet med skattesimulationsmodellen har Danmarks Statistik stillet et særligt uddrag af Selvangivelsesundersøgelsen for indkomståret 1975 til rådighed. (fodnoten fortsættes) I Danmarks Statistiks version af Selvangivelsesundersøgelsen indgår CPR-numrene for de udtagne skattepligtige. CPR-numrene indgår ikke i det uddrag, der er anvendt her. Om Selvangivelsesundersøgelsen indkomståret 1975, datamaterialets karakter, definitioner og resultater m.m. henvises Statistiske Efterretninger, serie A, nr. 48, 1976.

Da makromodellerne endnu ikke er mikrobaserede⁴, er det nødvendigt at transformere mikrofunktionen (i) til en makrofunktion, som angiver sammenhængen skattebeløb, ligningsoplysninger, ligningsregler og udskrivningsregler skatteydere under et.

Et hovedformål med at opstille en makromodel er at kunne simulere konsekvenserne af ændringer i instrumentsættet. Skal dette formål tilgodeses, må aggregeringen ske over hvert element i ligningsoplysningsvektoren. En simpel aggregering ved blot en summation over skatteyderne vil forskertse dette formål.

Betegner yj (x) hyppighedsfordelingen af skatteyderne med hensyn til
ligningsoplysningcrne x, er makrosammenhængen givet ved:

(2)

hvor B er antallet af skatteydere.

Funktionen (2) kan imidlertid ikke umiddelbart indbygges i en makromodel,
der for det første må etableres en sammenhæng mellem makroligningsoplysningerne
og makromodellens øvrige variable V:

(3)

og en sammenhæng mellem mikro- og makro-ligningsoplysningerne:

(4)

Indsættelse af (3) og (4) i (2) giver indkomstskattefunktionens udseende i
en traditionel makromodel:

(5)

Inden for rammerne af en partiel skattesimulationsmodel er det naturligvis

---

3. Datagrundlaget for den i det følgende opstillede skattesimulationsmodel er Selvangivelsesundersøgelsen indkomståret 1975. Til brug for arbejdet med skattesimulationsmodellen har Danmarks Statistik stillet et særligt uddrag af Selvangivelsesundersøgelsen for indkomståret 1975 til rådighed. (fodnoten fortsættes) I Danmarks Statistiks version af Selvangivelsesundersøgelsen indgår CPR-numrene for de udtagne skattepligtige. CPR-numrene indgår ikke i det uddrag, der er anvendt her. Om Selvangivelsesundersøgelsen indkomståret 1975, datamaterialets karakter, definitioner og resultater m.m. henvises Statistiske Efterretninger, serie A, nr. 48, 1976.

4. ADAM- og SMEC-modellerne forudsætter f. eks., at der kun er én forbruger og nogle få producenter.

kun muligt at specificere (i) og (2) og den version af (5), der fremkommer ved
at indsætte (4) i (2):

(6)

Hovedemnet for dette papir er netop specifikationen af (1) og (6) funktionerne
indkomst- og formuebeskatningen.

Parametrene i skattefunktionerne er afhængige af skattereglerne. Heraf følger, at parametre i skattefunktioner må beregnes særskilt for hver periode. Herved adskiller skattefunktioner sig fra adfærdsrelationer, der jo netop bygger på en forudsætning om uændret adfærd gennem estimationsperioden, hvorfor parametre i adfærdsrelationer også har samme værdi gennem denne periode.

SK-modellens struktur

SK-modellen⁵, der anvendes til at simulere (1) og (6) funktionerne, er en edb-simulationsmodel, der består af et hovedprogram samt 19 underprogrammer, funktion er beskrevet i tabel 2. Hovedprogrammet indlæser en række skattepolitiske instrumenter og tallene fra en Selvangivelsesundersøgelse, styrer skatteberegningerne og udskrifterne m.m. Opbygningen af modellen i modulform via en række underprogrammer skulle gøre det forholdsvis enkelt at a:ndre modellen, så selv konsekvenserne af mere omfattende ændringer i skattesystemet kan beregnes.

Det er ligeledes teknisk meget enkelt at fremføre beløbsoplysninger fra en given Selvangivelsesundersøgelse til efterfølgende indkomstår. Fremføring af beløbsoplysninger til slutskatteberegninger for efterfølgende indkomstår sker stokastisk ved hjælp af en rektangulær fordeling⁶. Det er de nedre og øvre grænser i disse fordelinger, som anvendes som fremskrivningsfaktorer for slutskatteberegningerne.Sættes grænse lig øvre grænse, fås som specialtilfældeen fremføring. Fremføringen af beløbsoplysningerne til den automatiske forskudsregistrering er derimod übetinget deterministisk, jfr. reglerne for den automatiske forskudsregistrering. Når der er åbnet mulighed for en stokastisk fremføring af data til slutskatteberegningerne, hænger det sammen med, at der i modellen ellers ville blive en meget større overensstemmelsemellem og realiseret indkomst, end det faktisk er tilfældet.

---

5. Modellen er programmeret i NUALGOL og køres på RECKU.

6. Den anvendte rektangulære fordelingsrutine er: GOSABE fra NAG-biblioteket på RECKU.

Dette ville igen udelukke muligheden for en rimelig beskrivelse af fordelingen
af restskatter og overskydende skatter.

Skattefunktionernes udseende

Indkomst- og formueskattefimktionernes udseende for en vilkårlig skatteyder en given myndighed - (i)-funktionerne - er givet ved SK-modellen⁷. Skal de skattepolitiske instrumenter indføres i en makroøkonometrisk model, må skattefunktionerne imidlertid specificeres på den i (6) anviste måde.

Inden de enkelte makroskattefunktioners udseende specificeres, skal der imidlertid gives en oversigt over sammenhængen mellem de forskellige skattebegreber dermed de krav, der stilles til antallet og arten af direkte skattefunktioner en dansk makroøkonometrisk model. Udgangspunktet for denne oversigt er tabel 3, der må simuleres for hver skatteyderkategori.

Slutskattefunktionerne for indkomstskat og formueskat er opstillet, jfr. nedenfor. Da det vil være nærliggende at bestemme såvel særlig indkomstskat som ufordelt kildeskat eksogent, er slutskattefunktionerne efter skatteart specificeret.

De funktioner, der er opstillet på basis af den automatiske forskudsregistrering, anvendes til at bestemme indeholdt (A-skat) og opkrævet (B-skat) skat⁸. Da der i SK-modellcn ikke er taget hensyn til de ændringer i forskudsregistreringerne, den enkelte skatteyder tager initiativ til, må der indføjes en korrektionsfaktor i disse funktioner.

Idet § 55-beløb vil blive eksogent bestemt, er summen af frivillige indbetalinger,
og overskydende skat hermed givet. Kun to af disse tre skattebegreber
derfor selvstændigt specificeres.

Restskatten for indkomståret t forfalder i år t-\-2, idet beløb på op til 2000 kr.⁹ automatisk overføres til indkomståret t-\-2 via forskudsregistreringen, og beløb på over 2000 kr. forfalder i januar, februar og marts i år t-\-2. Frivilligt skat skal være indbetalt inden 15. marts i år t + 1, ligesom udbetalingen overskydende skal skal finde sted i tiden fra 1. oktober til 1. december i år t -j- 1.

Endelig må der specificeres en funktion for indbetalt kildeskat eller for
vækst i restancerne. Kun en af de to funktioner kan specificeres selvstændigt i
den makroøkonometriske model.

Ovenstående gennemgang med udgangspunkt i tabel 3 har givet en oversigt
over de nødvendige direkte skattefunktioner i en dansk makroøkonomisk
model. I det følgende skal (6)-funktionernes udseende specificeres. Funktionememå

---

7. Underprogrammerne SUTABEL 1-5 har dog ingen betydning for (i)-funktionerne

8. Udbytteskat fastlægges eksogent.

9. Fra 1977 er de 2000 kr. forhøjet til 3000 kr.

nememåopstilles for hver skatteyderkategori, ligesom parametrene i de såledesopstillede funktioner må beregnes for hvert år i simulationsperioden.(6)-funktionerne i det følgende for alle udskrivningsmyndighederunder

De variable i (6)-funktionerne, som enten er eksogene, eller som det i
hvert fald vil være nærliggende at bestemme eksogent i den makroøkonometriske
vil i det følgende blive mærket med en (*) i variabellisten.

Slutskattefunktionen for en vilkårlig skatteyderkategori i et givet år

Indkomstskattefunktioner, slutskat. Slutindkomstskattefunktionen er her for
overskuelighedens skyld opdelt i seks funktioner. I den første funktion defineres
skattepligtig indkomst:

(S. i)

hvor

Ys skattepligtig indkomst for alle skatteydere i den udvalgte kategori
GTsi bruttoindkomst, type i

Dj ligningsfradrag, type j

GTsi og Dj er dels afhængige af ligningsoplysningerne og dels af ligningsreglern ¹⁰. Disse funktioners udseende vil ikke blive forsøgt fastlagt i denne artikel. Imidlertid vil den tekniske fremgangsmåde ved specifikationen af disse funktioner i hovedtræk svare til den fremgangsmåde, der i øvrigt er anvendt i artiklen.

Overgangen fra skattepligtig indkomst til positiv, afrundet skattepligtig
indkomst, svarende til antallet af skatteydere i det år, hvor hvilket den anvendte
vedrører, er fastlagt i:

(5.2)

hvor

Y positiv, afrundet skattepligtig indkomst svarende til antallet af skatteydere
Selvangivelsesundersøgelsesåret.

Yr* rentenedslag m.m.

Yn* ikke udnyttet negativ skattepligtig indkomst, d.v.s. ekskl. den del, der
er overført til evt. ægtefælle. Yn er negativ.

Ya* indkomst, der ikke beskattes, på grund af nedrunding til nærmeste
med ioo kr. delelige beløb.

SK* forholdet mellem antallet af skattepligtige i det aktuelle år og året for
den anvendte Selvangivelsesundersøgelse. Denne korrektionsfaktor må
fastsættes uden for skattemodellens rammer.

Sammenhængen mellem Y og de samlede slutindkomstskatter kan udtrykkes
ved:

(5.3)

---

10. I 1975 Selvangivelsesundersøgelsen sondres mellem 14 bruttoindkomstarter og ligeledes mellem 14 forskellige typer ligningsfradrag.

hvor:

Ty slutindkomstskatter til samtlige udskrivningsmyndigheder

KOR korrektionsfaktor, der opfanger effekten af, at den progressive statslige
indkomstskat nedsættes, når det marginale og det gennemsnitlige skatteloft

up* generel udskrivningsprocent for den progressive statslige indkomstskat.

upi* basisudskrivningsprocenterne på progressionstrinene i den statslige
udskrivningsskala.

Ai den andel af den skattepligtige indkomst, der ligger på det fte progressionstrin
den skattepligtige indkomst T.i= i,. .., max.

Pr. definition er:

max* antallet af progressionstrin i den statslige udskrivningsskala incl. et trin for personfradraget, i. trin i udskrivningsskalaen er delt op på udnyttet personfradrag og indkomst til beskatning. Herigennem er der taget højde for, at udnyttelsen af personfradragene er konjunkturmedløbende.

af* sats for aim. folkepensionsbidrag.

sf* vejet sats for særligt folkepensionsbidrag11.
da* sats for dagpengebidrag.

ko* vejet sats for kommuneskattesatser11.
ki* vejet sats for kirkeskattesatser11.
am* vejet sats af amtskommuneskattesatser11.

Funktionerne (5.4), 5.5) og 5.6) afslutter slutindkomstskattefunktionerne:

(5.4)

---

11. Det særlige folkepensionsbidrag svares ikke af skatteydere, der er fyldt 67 år ved kalenderårets begyndelse. I SK-modellen indgår samtlige 275 kommune- og kirkeskattesatser samt de 14 amtskommuneskattesatser

hvor

DY relativ forskel mellem faktisk og forventet positiv, afrundet skattepligtig
indkomst.

ET* forventet positiv, afrundet skattepligtig indkomst. Kendes T sættes
ET=T.

(S-5)

hvor:

A®i* den andel af den skattepligtige indkomst, der ligger på det Vte progressionstrin
den skattepligtige indkomst ET. i= i,. . ? max.

Per definition er:

Aii* ændringen i A®( for hvert procentpoint Tafviger fra ET. i— i,. .., max.

Pr. definition er:

A2i* ændringen i Ait for hvert procentpoint Tafviger fra ET. i= i,. .., max.

Pr. definition er:

(5.6)

hvor:

KOR®* effekt af marginal og gennemsnitlig skatteloft for den progressive
statslige indkomstskat ved den skattepligtige indkomst ET.

KO Ri* ændringen i KOR® for hvert procentpoint Y afviger fra EY.

KOR2* ændringen iKORi for hvert procentpoint Y afviger fra EY.

Sædvanligvis approksimeres (6)-funktionen ved en Taylor-udvikling. Denne er også anvendt her, blot med den modifikation, at det er irerne og KOR, der approksimeres ved en 2-ordens Taylor-udvikling. Denne fremgangsmåde er valgt af hensyn til gennemskueligheden af den approksimerede

Formueskattefunktioner, slutskat. Da specifikationen af formueslutskattefunktionerne samme mønster som for slutindkomstskattefunktionerne, skal disse funktioner ikke opstilles her. Det skal blot bemærkes, at det gennemsnitlige (se SKATBEREGN i tabel 2) og nedslagsreglen for formueskat begrundet i relativ lav skattepligtig indkomst (se FOSKAT i tabel 2) betyder, at slutindkomstskattefunktionerne og formueslutskattefunktionerne må opstilles samtidigt, såfremt der skal tages fuld hensyn til disse regler.

Funktionerne for indeholdt og opkravet skat for en vilkårlig skatteyder kategori i et
givet år

Indeholdt A-skat afhænger af A-indkomstens størrelse. Selv om opkrævet B-skat er prædetermineret, er indeholdt og opkrævet skat derfor en endogen variabel. Funktionen for indeholdt og opkrævet skat kan imidlertid gives et meget enkelt udseende:

(F.i)

hvor:

Tfy indeholdt og opkrævet skat for alle skatteydere i den betragtede
kategori.

KORF* korrektionsfaktor, der justerer for de ændringer i forskudsregistreringen,
den enkelte skatteyder selv tager initiativ til. KORF må
fastsættes uden for skattemodellens rammer.

Tfya* indeholdt og opkrævet skat ved de indkomster og fradrag, der ligger
til grund for den automatiske forskudsansættelse. Omfatter både Aog

vtp* vejet trækprocent, hvor vægten for den enkelte skatteyder er den med
trækkortfradragene reducerede, positive A-indkomst.

YA summen af de med trækkortfradragene reducerede positive A-indkomster
alle skatteydere i den betragtede kategori.

YAa* TA svarende til de indkomster og fradrag, der ligger til grund for den
automatiske forskudsregistrering.

Differencen YA-TAa vil det givetvis være hensigtsmæssigt at approksimere
6
med E (GTsi — GTsai) i den makroøkonometriske model. GYsi i= (i,. .., 6) er
i - i
komponenterne i A-indkomsten i 1975-Selvangivelsesundersøgelsen. GTsai
i— (1,. . ? 6) er de A-indkomster, der ligger til grund for den automatiske
forskudsregistrering.

Opkrævet formueskat og særlig indkomstskat er endelig eksogent bestemt.

Funktionerne for frivillige indbetalinger, restskatter og overskydende skatter

Som nævnt ovenfor kan kun to af disse funktioner specificeres selvstændigt. Med udgangspunkt i Selvangivelsesundersøgelsen er det muligt at tabellere restskatter og overskydende skatter efter f. eks. beløbsstørrelse, jfr. tabel 6. Det skal bemærkes, at de i tabel 6 anførte beløb for restskatter/overskydende skatter ikke er reduceret/forhøjet med evt. frivillige indbetalinger. De frivillige indbetalinger givetvis af bl. a. likviditetssituationen og alternative renter sammenlignet med de anvendte procenttillæg til henholdsvis egentlige restskatter overskydende skatter. Funktionen for frivillige indbetalinger bør derfor givetvis specificeres som en adfærdsrelation. I betragtning af₅ at der ikke gives procenttillæg (5 pet.) for den del af den overskydende skat, som måtte hidrøre fra frivillige indbetalinger, vil det være rimeligt at henføre samtlige frivillige indbetalinger til restskatterne ved specifikation af skattefunktioner. De frivillige indbetalinger må desuden fordeles på størrelsesintervallerne på restskatter i tabel 6, idet restskatternes størrelse er af betydning for opkrævningsformen forfaldstidspunkterne, jfr. ovenfor¹². I dette papir vil det ikke blive forsøgt at specificere funktionerne for frivillige indbetalinger, restskatter og overskydende skatter udover den skitse, der er antydet ved tabel 613.6¹³.

Overgangen fra slutskatter efter opkrævningsform til kildeskat at betale

Betegner ax, t den andel af en given slutskat fra år t, der er at betale iårt,

---

12. I en årsmodel er denne opdeling dog sædvanligvis ikke nødvendig.

13. Det vil givetvis være mest hensigtmæssigt at specificere funktionerne for frivillige indbetalinger og overskydende skat. Det er imidlertid kun totalbeløbet for egentlige restskatter, der så er givet, hvorfor der også må gennemføres en størrelsesfordeling heraf med bl.a. udgangspunkt i tabel 6.

kan overgangsfunktionerne fra slutskatter efter opkrævningsform til kildeskat
at betale generelt udtrykkes ved:

(B.i)

hvor

Tbt kildeskat at betale i år t.
TsT slutskatter fra år t.
aT,*< den andel af en given slutskat fra år t, der er at betale i år /. Ses der
bort fra procenttillæg m.v. er:

ax, t vil givetvis som hovedregel blive eksogent fastsat, men på forhånd er det
ikke udelukket eventuelt at bestemme nogle af aT,j'erne endogent.

Funktionen for restanceforskydninger er på tilsvarende måde som funktionen frivillige indbetalinger en egentlig adfærdsrelation. Denne funktions udseende skal heller ikke forsøges fastlagt her. Blot skal det konkluderes, at en mulig fremgangsmåde til simulering af tabel 3 hermed er skitseret.

Parametrene i skattefunktionerne i SMEC III

Denne gennemgang af makroskattefunktionernes udseende skal for de specificerede funktioner afsluttes ved at fremlægge de i skattemodellen simulerede for disse funktioner. Skatteyderkategorierne svarer til de i SMEC 111 anvendte: selvstændige og andre skattepligtige. Tabel 4 giver en oversigt over slutskatteparametrene for disse skatteyderkategorier i treåret 1975-1977, mens parametrene i funktionerne for indeholdt og opkrævet skat for 1977 er anført i tabel 5. Tabel 6 viser som nævnt restskatternes og de overskydende fordeling på størrelsesintervaller for 1977.

Selv om tabel 4 viser en række nye aspekter af indkomstskatternes fordelingspolitiske skal disse aspekter ikke kommenteres her, fordi det i denne sammenhæng vil være yderst relevant i hvert fald at udskille lønmodtagerne en egen skatteyderkategori.

Foruden parametrene i funktionerne for indeholdt og opkrævet skat viser
tabel 5 også størrelsesordenen af det beløb, hvormed de indeholdte og opkrævedeskatter,
overstiger slutskatterne, Tya, svarende til indkomster og

fradrag ved den automatiske forskudsregistrering for 1977. {Tfja er 1,9 pct.
større end Tja). Årsagen til denne forskel er afrundings- og oprundingsreglerneved
af trækprocenterne.

Omkring 18 pct. af samtlige skatteydere indgiver imidlertid en individuel forskudsregistrering, hvilket f. eks. bevirker, at A-indkomsterne reduceres med ca. 7-8 pct. Tfya i tabel 5 overstiger da også de indeholdte og opkrævede skatter efter den ordinære forskudsregistrering med næsten 9 pct., hvilket der må tages hensyn til ved beregningen af KORF i (F. 1)- der endvidere er afhængig de ændringer i forskudsansættelserne, som der tages initiativ til efter den ordinære forskudsregistrering.

Endelig er fordelingen af restskat og overskydende skat fordelt efter beløbsstørrelse tabel 6. Som nævnt må forskudsskatteberegningerne korrigeres, inden der kan forventes en tilstrækkeligt god tilnærmelse til den faktiske fordeling restskatter og overskydende skatter. Herudover må ikke mindst praktiske vise, hvilke korrektioner der eventuelt yderligere vil blive nødvendige. vil herunder kunne blive aktuelt at anvende en anden fordeling end den rektangulære ved datafremføringen til slutskatteberegningerne.

SK-modellen er som nævnt ikke en én gang for alle færdigudviklet model.
Afslutningsvis skal der alene peges på, at det vil være meget fristende at forsøge

at samkøre Sclvangivelsesundcrsøgelserne og Forbrugsundersøgelserne og
dermed også inddrage de indirekte skatter og udvalgte serviceydelser m.m. i
en skattesimulationsmodel.

Litteratur

andersen, e. 1975. En model for Danmark
ig^g-ig6§ (adam). Københavns Universitets
Institut, København.

BALOPOULOS, E. t. 1967. Fiscal Policy Models
of the British Economy. Amsterdam.

biørn, e. 1972. Fordelingsvirkninger av indirekte
og subsidier. Artikler, nr. 42,
Statistisk Sentralbyrå, Oslo.

engebretsen, j. d. 1974. En modell for analyse utviklingen i de direkte skatter: Skattemodellen i MODIS IV, Artikler, nr. 72, Statistisk Sentralbyrå, Oslo.

garaas, e. 1977. En modell for analyse av skatter ved forskjellige definisjoner av inntekt, Artikler, nr. 94, Statistisk Sentralbyrå.

JAKOBSSON, u. og g. normann. 19/2. A Model of the Swedish System for Personal Income Taxation, European Economic Review, Vol. 3, December 1972.

JAKOBSSON, U. Og G. NORMANN. 1974. Inkomstbeskattningen
den ekonomiska politiken.
Uppsala.

Norge, Statistisk Sentralbyrå. 1976. Inntekts og forbruksbeskatning fra et fordelingssynspunkt En model for empirisk analyse. Samfunnsøkonomiske Studier, nr. 30 (af Biørn, E. og E. Garaas). Oslo.

pechman, j. 1970. The Use of Computers in
Tax Research, Public Finance, Vol. 25. No.
2, 1970.

PECHMAN, J. A. Og B. A. OKNER. 1974. Who
Bears the Tax Burden. The Brookings Institution.

recktenwald, h. c. 1972. German income
tax reform. A simulation model. Journal of
Public Economics. Vol. 2, January 1972.

ROSTED, J., A. SCHAUMANN Og C. SØRENSEN.
1974. SMEC 11. Måling af finanspolitikkens
aktivitetsvirkninger. København.

Sørensen, c. 1977 a. En skademodel og splitting
systemet. Stencileret notat af 27.4.1977.

Sørensen, c. 1977 b. Indkomstskatteudvalgets Betænkning: Den skattemæssige behandling af renteindtægter og -udgifter, Juristen og Økonomen, nr. 15, 1977.

Sørensen, c. 1977 c. Study of the Level, Structure
Distribution of Wealth in Denmark,
November 1977.

Sørensen, c. 1977 d. Rentebeskatning, Økonomi
Politik, nr. 3, 1977.

Sørensen, c. 1978. En indkomstskattemodel.
SK-modellen, Københavns Universitets Økonomiske
Blå memo nr. 66.

øiEN, a. og k. huseby. 1968. KFS. Et generelt program for beregning av inntektsskatter, trygdepremier og barnetrygd for ulike skattytere. Arbeidsnotater, Statistisk Sentralbyrå, 68/7. Oslo.