Vedrørende ledighedens indflydelse. Relationer,
søger at bestemme ledighedens
indflydelse på betalingsbalancens løbende
poster, er ikke egentlige adfærdsrelationer.
Som argumenter i import- og eksportfunktioner
normalt indenlandsk efterspørgsel,
i den indenlandske efterspørgsel,
udenlandske efterspørgsel og
forskellige mål for konkuirpr>r^<=>vrien Men
o
ikke ledigheden. Ledigheden er i sig selv
en funktion af de argumenter, der indgår i
import- og eksportfunktionerne, den demografisk
tilgang til arbejdsstyrken
samt sådanne sociologiske og andre forhold,
der er bestemmende for, om en ikke-beskæftiget
betragter sig som (registreres
som) værende uden for arbejdsstyrken eller
ledig.

Det turde derfor være indlysende, at man ikke i simple betalingsbalance-arbejdsløsheds kan gøre sig håb om at afdække konstant trade off mellem arbejdsløshed betalingsbalanceunderskud. I Geltings terminologi, »positionen af betalingsbalancebeskæftigelse off« vil ndre dresig. Ikke med »tiden«, men med de forhold, er bestemmende for udviklingen i henholdsvis merimport og ledighed.¹

For overhovedet at være meningsfuld må en analyse af samvariationen mellem ledighedog indeholde sådanne supplerende forklarende variable, at ledigheden med rimelighed kan betragtessom mål for det indenlandske efterspørgselstryki til produktionskapaciteten.I analyse indgår som supplerendevariable størrelser, der er af betydning for konkurrenceevnen (relativløn, kronekurs, differencen mellemdet og det udenlandske renteniveauog midlertidige told 1971-73), priserne på ikke-konkurrerende råvarer og et mål for den indenlandske efterspørgselsstruktur.Derudover vi søgt at tage højde for

---

1. Tidens upålidelighed som forklarende variabel tydeligt ved at sammenholde forskellige analyser: I Gelting (66), side 73, finder han, at »tiden« isoleret set årligt bidrager med »en årlig reduktion af vars= og tjenestebalancens deficit med et beløb til mellem en trediedel og en halv procent af BNP«. Af Gelting (70), side 138, fremgår det, at »tiden« i perioden 1950 -60 årligt nedbragte merimporten med 0,486 pct. af BNP, men at der i 1965 skete et skifte, således at »tiden« i perioden 1965-69 årligt forøgede merimporten med 0,486 pct. af BNP. Herom skriver Gel ting (side 138): »De mest sandsynlige reale forklaringer herpå er 1960'ernes store lønstigninger sammenlignet udviklingen i andre lande og i 1950'erne, samt de senere års ændringer i erhvervsudviklingen særlig i investeringernes sammensætning«. I Gelting (78), side 15, hvortil Gelting henviser i ovenstående kommentar, der ikke noget trend-skifte. Her finder han, at »tiden« i begge delperioderne 195 7-65 og 1965-77 årligt forværrer vareog med 0,2 pct.

den udenlandske konjunkturudvikling og - som mål for ikke-beskæftigedes incitament til at lade sig registrere som ledige - et mål for arbejdsløshedsunderstøttelsen i forhold til beskæftigede arbejderes indkomst, men i begge tilfælde med negativt resultat.2

Af Gel tings seneste arbejde, Gelting (78), side 15, hvor han på tilsvarende måde tager højde for nogle af de forhold, der kan tænkes have påvirket trade mellem betalingsbalance ledighed, fremgår, at en stigning i ledigheden blandt fuldtidsforsikrede 25.000 i 1976 ville have forbedret dette års vare- og tjenestebalance med 4,7 mia. kr. Betalingsbalanceforbedringen er dog tildels kun midlertidig. Efter et år er den ifølge Geltings model reduceret til 3,1 mia. kr.

Dette resultat er stort set sammenfaldende de af os fremlagte beregninger, se NBH & JP, side 390. Disse indicerer, at en stigning i ledigheden på 25.000 på kort sigt (samme år) vil nedbringe betalingsbalanceunderskuddet ca. 4 mia. kr (årsbasis, 1976 niveau), at betalingsbalanceeffekten i det andet år vil være reduceret til omkring 3 mia. kr., og at den blivende effekt kun vil andrage omkring 1,3 mia. kr.

Det er denne yderligere reduktion i ledighedens
efter det andet
år, som Gelting finder utroværdig.3

Som det fremgår af figur 1, er den blivendeeffekt størrelsesordenen 40 pct. eller mindre for alle estimationsperioder, med undtagelse af estimationsperioder, der ender i 1972-73.⁴ I disse år giver modellen relativtstore

---

2. Af Gelting (78), side 10 og 15, fremgår det at han heller ikke har kunnet påvise nogen signifikant effekt af den udenlandske på den danske betalingsbalance - et økonomisk-politisk resultat, ikke rigtig kommer til sin ret i ovenstående kommentar.

3. Den estimerede lagfordeling er bundet til at følge et 2.-grads polynomium. Det ville være nærliggende at mistænke det beregnede tilbageslag for at være en afspejling af denne binding. Som det fremgår af figur 1, er dette imidlertid ikke tilfældet. Beregninger uden restriktioner lagfordelingen giver for alle praktiske formål helt samme billede.

4. At det kraftige tilbageslag ikke er et nyt (fortsættes næste side) fænomen bekræftes af, at modellen i Gelting (70), side 142 — som følge af dens dynamiske egenskaber - indicerer, at ændringer i ledigheden i lønniveauet) kun har en ganske kortvarig og altså ingen varig effekt på merimporten.

tivtstoreuforklarede restled, muligvis som følge af vanskeligheder ved at fange forskydningeri i forbindelse med den midlertidige tolds ophør og Danmarks indtrædeni Disse i modellen uforklarede forskydninger i merimporten synes at medvirketil »vride« lag-strukturen f.s.v. angår arbejdsløshedsvariablen.

Estimationer over alternative perioder støtter således ikke Gel tings (og vor) forhåndsformodning at den beskedne blivende af øget ledighed de af os publicerede beregninger nok tildels skyldes »inflaterede« arbejdsløshedstal det seneste økonomiske tilbageslag eller manglende hensyntagen til den samtidige internationale lavkonjunktur. Geltings forslag om at supplere arbejdsløshcdsvariablen antallet af fuldtidsforsikrede vi ikke acceptabelt. Det forudsætter kausal sammenhæng løbende fra relativt understøttelsesniveau til medlemskab ledighed. Der er ikke basis for at postulere, at denne årsagskæde har været dominerende for udviklingen. Efter vores opfattelse (understøttet af en række foreløbige analyser) løber den primære fra ledighed til medlemskab. øget ledighedsrisiko ønsker man at forsikre sig. Under højkonjunktur har det mindre interesse. Ca. halvdelen af stigningen antallet af fuldtidsforsikrede kan forklares en retablering af den høje »forsikringsprocent« arbejdere og funktionærer byerhvervene i lavkonjunkturårene i midten af 50'erne. Hertil kommer så effekten antallet forsikrede (men ikke nødvendigvis udpræget grad på antallet af ledige) af oprettelsen af arbejdsløshedskasser akademikere og andre »nye« grupper.

I det omfang antallet af forsikrede er en funktion af ledigheden (ledighedsrisikoen), har det ikke megen mening at ville »korrigere« for udviklingen i antallet af forsikrede. Det eneste man opnår, er en uklar opsplitning af den totale ledighedsbetalingsbalance off på en komponent, der måles ved koefficienten til ledigheden, og en anden, der måles ved koefficienten til antallet af forsikrede multipliceret med en ukendt partiel afledet til ledigheden i den implicitte funktion til bestemmelsen af antallet forsikrede.

Endelig taler det ganske stærkt for ikke at supplere den i forvejen lange variabel liste med flere i realiteten endogene variable, koefficienten til antallet af forsikrede statistisk insignifikant på 5 pct. niveauet, variablen kun i mindre grad ndrer reaktionsmønster og er ganske betydning m.h.t. de på grl. af modellen policy-conclusions, jfr. figur 1 og tabel 1.

Vedrørende det relative renteniveaus indflydelse.Rentevariablen statistisk utilfredsstillende.Euro-dollarrenten utvivlsomtblevet stadig dårligere mål for det internationale renteniveau. Koefficienten til rentevariablen er ganske sensitiv over for ndringeri og estimationsperiode.

---

4. At det kraftige tilbageslag ikke er et nyt (fortsættes næste side) fænomen bekræftes af, at modellen i Gelting (70), side 142 — som følge af dens dynamiske egenskaber - indicerer, at ændringer i ledigheden i lønniveauet) kun har en ganske kortvarig og altså ingen varig effekt på merimporten.

skellenmellemDanmark og udlandet på i procentpoint har samme effekt på konkurrenceevnensom stigning i det relative danske lønniveau på 1,2 procent. Antager man videre, at konkurrenceevnen påvirkes på samme måde af en stigning i omkostningerne,hvad stigningen skyldes en forøgelseaf eller en forøgelseaf implicerer modelberegningerne en forudsætning om, at den investerede kapital per ansat i konkurrencesektorenudgør gange årslønnen, altså omkr. ioo.ooo kr. Det synes under alle omstændigheder at være et beskedent skøn, når man betænker, at den investerede kapitalikke skal dække faste investeringer og lagre, men også investerede markedsføringsomkostningerog Ser man udelukkende på kapitalomkostningerneved anlæg, er det åbenbart urimeligt, at lagfordelingen er så meget kortereend i forbindelse med lønvariablen. Alt taler for, at tilpasning af kapitalapparater er endnu mere tidskrævende.

Der er imidlertid meget, der tyder på, at varekredit er en overordentlig væsentlig konkurrenceparameter. stramning af de indenlandske rammer danske producenter hårdt. Under stramme kreditforhold ordrerne til de leverandører, der kan tilbyde lange og billige kreditter. Problemet nok mindst for eksporten, idet det i betydeligt omfang vil være muligt at refinansiere i udlandet. Men det er dog besværligt - især for mindre virksomheder - og som følge af pengeinstitutternes ganske omkostningskrævende. i forbindelse med hjemmemarkedssalg kan derimod ikke refinansieres; her betyder en kreditstramning ningen meget kraftig svækkelse af indenlandske konkurrenceevne.

Tager man denne mekanisme i betragtning, det ikke helt så klart, at lagfordelingen så fejlspecificeret, som Gelting synes at mene. Empirisk er der i hvert fald ikke holdepunkt for at påstå, at renteforskelle påvirker betalingsbalancen på langt sigt.

Den væsentligste kritik mod at medtage rentedifferencen i betalingsbalancemodellen er derfor efter vores mening ikke renteeffektens eller lagfordelingen, men spørgsmålet om eurodollarrentens relevans, usikkerheden omkring den estimerede koefficient spørgsmålet om kausalsammenhængens Det kunne nok friste til at udelade renteudtrykket.

Af to grunde har vi alligevel fastholdt renteudtrykket i modellen, nemlig (i) modellen åbenbart misspecificeret, hvis man bortser fra kapitalomkostningernes betydning konkurrenceevnen, og (ii) de seneste pengepolitiske debat har i for høj grad været præget af det synspunkt, at man uforbeholdent burde acceptere (høj)rentekonsekvenseme den tilstræbte udvikling på valutamarkedet og i pengemængdestatistikken. højrentepolitik er ikke omkostningsfri. en afvejning af dens fordele og omkostninger må man anstændigvis forsøge at måle disse omkostninger, herunder omkostningerne konkurrenceevne og betalingsbalance ⁵

---

5- Det skal i denne forbindelse bemærkes, at for os at se er de populære realrentebetragtninger irrelevante, når bortses fra parcelhussektoren. inflation her i landet end i udlandet gavner ikke en virksomhed i konkurrence med udlandet - tværtimod. Hertil at en virksomhed må være i (fortsættes nestt sidt)

Vedrørende det relative lønniveaus ind-
flydelse. Også på dette punkt er der stor
overensstemmelse mellem vore og Geltings
beregninger. Af Gel ting (78), side 12 og 15
fremgår det, at en lønreduktion på 10 pct.
vil forbedre betalingsbalancen med ca. 8 mia.
kr. Det er næsten på øre det sarnrna, sorn
vi fandt, se NBH & JP, side 385.
Det er da heller ikke beregningernes rea-
lisme, Gel ting sætter spørgsmålstegn ved,
men deres pålidelighed og dermed berettigelse
at drage nogen konklusioner m.h.t
den reduktion af det relative lønniveau, det
vil kræve at opnå fuld beskæftigelse og ligevægt
betalingsbalancen,
For os at se er beregningerne tværtimod
overraskende robuste, både over for ændring
i estimationsperioden og over for de af Gelting
ændringer i specifikationen,
jfr. tabel 1.

Danmarks Nationalbank

Litteratur

gelting, Jørgen h. (1966): Vare- og tjene,
stebalancens saldo og beskæftigelsen. Nationaløkonomisk
Bd. 104, side 69-

gelting, Jørgen h. (1970): Om finans- og

gelting, Jørgen h. (1978): Om saldoen på betalingsbalancens løbende poster. Indlæg på Symposiet i anledning af Aarhus Universitetets jubilæum, Scanticon, rh _> 25--26. sept. 1978.