ERIK GØRTZ Og JØRGEN DRUD HANSEN, red.: Indeksteori. Odense: Odense Universitetsforlag, 169 pp.

Med denne bog foreligger der nu en samlet fremstilling på dansk af indeksteoretiske skrevet med henblik på undervisning økonomi og samfundsbeskrivelse ved universiteter og andre højere læreanstalter. inkorporerer de væsentligste afsnit af den lille bog om indeksproblemer, der udkom 1959 under redaktion af Arne Jensen og Anders Ølgaard, men der er kommet 10 nye kapitler til - dels ajourført undervisningsmateriale, forskningsbidrag fra Odenseøkonomernes Som titlen angiver, er der tale om en overvejende teoretisk fremstilling: beskrivende stof om fremgangsmåder ved og resultater af praktiske indeksberegninger er stort set udeladt. Hovedvægten ligger på analyse forbrugsvareprisindeks.

Ølgaard lægger for med et (nyt) introduktionskapitel,hvor og problemstillinger præsenteres i en meget pædagogiskform. følger et par kapitler

om rangordning af indeks. Kapitel II er Frisch's forlængst klassiske fremstilling, der også var med i igsg-bogen. I kapitel 111 - også det en genganger - viser Ølgaard, hvorforman generelt kan regne med, at Laspeyres-prisindekset er en øvre og Paascheindekseten grænse for det indifferensbestemteprisindeks; afhængeraf nærmere form. Fremstillingen i dette kapitel kunne have været mere klar og pædagogisk og bliver det forhåbentlig i næste udgave. Han kunne have startet med en geometrisk illustration af det indifferensbestemte indeks i et indifferenskort(det kort(detmangler hos Frisch). Det havde også været let at vise - i stedet for blot at postulere - at Laspeyres- og Paasche-indekset begge må ligge på samme side af i, når præferencerneer Og en geometrisk bestemmelseaf som forhold mellem to linjestykker ville have lettet vejen til konklusionen(det først i kapitel IV).

Forholdet mellem Laspeyres- og Paasche-indekset nærmere op til behandling med benyttelse af substitutions- og indkomstelasticiteter - af Erik Gørtz i kapitel IV. Han viser, at homotetiske præferencer (udgiftsproportionalitet) er en nødvendig og ikke blot en tilstrækkelig betingelse for det »normale« tilfælde, at Laspeyres-indekset er større end eller lig med Paasche-indekset. Analysen er stringent nok; men her som andetsteds bogen efterlyser man en generalisering flere end 2 varer. I det næste kapitel (V) viser Gørtz, at det indifferensbestemte indeks altid er lavere end eller lig med Laspeyres-indekset, medens Paasche-indeksets placering i relation til de to andre er uvis. (De kvantitative forskelle mellem Laspeyresog på den ene side og den »sande« inflationsrate som udtrykt ved det indifferensbestemte indeks på den anden side tages op senere i kap. VIII, hvor Jørgen Drud Hansen beskriver dette »misvisningsproblem« specielle forudsætninger). Dette resultat er af praktisk relevans for valg af prisindeks ved dyrtidsregulering af lønningerne: La-indeks giver en sikker overkompensation prisstigninger, medens et Pa-indeks kan medføre større eller mindre fordel, mest sandsynligt dog direkte underkompensation. rokker ikke væsentligt ved disse konklusioner, om man - som Drud Hansen gør i kapitel VI - udvider problemstillingen at betragte fritid som et forbrugsgode.

Kapitel VII (af Per Andersen) behandler et beslægtet problem: hvilke allokeringsvirkninger af indekstype har for en virksomhed, hvor den af en monopolmyndighed pris indeksreguleres på grundlag af virksomhedens egne omkostninger.

Problemerne omkring tests til vurdering af forskellige indekstyper er omtalt i et historisk (IX) af Ølgaard. Det er optrykt 1959-bogen. Siden da er der sket mere på dette område; en nyttig oversigt i lys af nyere litteratur er givet af Gørtz i kapitel

Efter et kort kapitel (XI) af Per Andersenom nære sammenhæng mellem konsumentrentebegrebetog er vi nået frem til de vigtige, men übehagelige problemer omkring smags- og kvalitetsændringer.De taget under behandling af Niels G. Bolwig i kapitel XII, der giver et (overvejende verbalt) referat af nogle hovedsynspunkterfra & Shell's bog fra 1972. Han gør rede for, hvordan det sande (indifferensbestemte) leveomkostningsindeks i princippet kan defineres, når der skal tages

hensyn til ændringer i præferencerne eller varekvaliteterne - Laspeyres-indekset mister da sin relevans som approximation - men bortset herfra bliver man ikke så meget klogereaf korte fremstilling. Kapitlet trænger til en væsentlig udbygning i næste udgave, hvis det skal kunne »bruges til noget«.

Kapitlerne XIII-XV - om kædeindeks, bytteforholdet i udenrigshandelen og mængdeindeks, skrevet af Anders Ølgaard - går igen fra 1959-bogen, idet dog de interessante over kædeindeks som approximation er blevet uddybet. Nyt er det sidste kapitel (XVI), hvor Drud Hansen på klar og anskuelig måde behandler mængdeindeks nationalindkomstmålinger og herunder lejlighed til at trække nogle linjer tilbage i bogen for at påpege sammenhænge mellem de enkelte afsnit og deres sammenhæng.

Bogen som helhed må siges at være en værdifuld tilvækst til den økonomiske lærebogslitteratur: af hjælper et savn og vil forhåbentlig vinde indpas ved mange nordiske - helt eller delvis, for dens forfattere har sørget for, at dens enkelte hovedafsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen er velkomponeret og dækker mange indeksproblemer i god indbyrdes balance, der er ikke flere gentagelser end godt er, og de fleste afsnit er pædagogisk meget vellykkede. enkelte punkter bruger de mange forfattere dog forskellig terminologi (dualitet/faktorombytningskriteriet; - det sidste er i øvrigt ikke ordentligt defineret). Og bogen har én principiel mangel: flere væsentlige kapitler opererer kun med 2 goder. Det er der naturligvis gode pædagogiske grunde til, når det drejer sig om en lærebog. Men på den anden side bliver resultaterne ret uinteressante, når det er uvist, om de holder generelt for flere end 2 goder. I hvilket omfang er tilfældet, burde i det mindste have været oplyst i fodnoter med henvisninger beviser i speciallitteraturen.

Økonomisk Institut, Københavns Universitet