IBEN SPLIID Og UFFE BUNDGAARD-JØRGENSEN: Skitse til en procedure for kommunalplanlægning. for Matematisk Statistik og Operationsanalyse (IMSOR), Danmarks Tekniske Højskole, nr. 21/22, København i974> 522 pp.

Afhandlingen er udarbejdet således, at Iben Spliid af afhandlingens 13 kapitler og appendix skrevet kapitlerne 1, 11, vi, ix, x, xii samt appendix a, e og f, mens Uffe Bundgaard-Jørgensen har udarbejdet kapitlerne ni, IV, v, vil, vin, xi og appendix b, c og d.

Afhandlingen falder i øvrigt i 4 dele samt
nogle appendices, der omhandler afgrænsede

Første del giver en kort introduktion til forfatternes planlægningsopfattelse, som tager i Kornais sondringer mellem beslutningsteoretisk og politologisk planlægningsfilosofi. Forfatterne især påvirket af den sidste, hvilket kettydelig markeres gennem hele afhandlingens til planlægningsproblemstillingen. omhandler første del en række eksisterende praktiske og teoretiske planlægningssystemer og -modeller, såvel fra lokalt niveau - bl. a. Lowry, New Haven, Cleveland og Per Holm modellerne - som fra nationalt - Frankrig, Ungarn, Danmark og Grønland.

Sigtet med gennemgangen er et forsøg på en vurdering af, hvilke elementer af disse modeller der forekommer relevante set i relation planlægningsproblemstillingen på kommunalt niveau. Specielt de teoretiske, decentraliserede planlægningsmodeller (ex. Malinvaud og Kornai) der også inddrager spørgsmålet om omfanget af og fordelingen af ressourceforbruget indenfor den offentlige har interesse set i relation til kommunalplanlægningsproblemstillingen. Ligeledes de erfaringer og den planlægningsprocesbeskrivelse, en gruppe forskere af Friend og Jessop) nåede frem til i Coventry interesse for denne problemstilling.

Andel del behandler vidt forskellige problemkredse,som idémæssigt er knyttet sammen. Der indledes med en diskussion af benefit-cost-analyser og deres mulige anvendelsei herunder gøresder del ud af at forklare selve metodenog angive nogle af dens begrænsninger.Der at den ikke kan anvendes ved den tværgående prioritering,eventuelt undtagelse af forsøg på en afdækning af implicitte politiske benefitsogdisbenefitsvurderinger. det følgende kapitelbehandles problem et og planlæggerensrolle, denne dels sidste kapitel omhandler korrespondanceanalyse. Korrespondanceanalysener fra teorien om

mønstergenkendelse, og er en metode, der kan anvendes, når megen information - i det konkrete tilfælde: mange planer med forskelligartedekonsekvenser skal overskues. Princippet går ud på at finde de indbyrdes forskelle mellem planerne, for dermed at lette beslutningstagerne (in casu: politikerne)overblikket mange alternative planer.

I tredie del behandles afhandlingens hovedemne, kommunale planlægning. Der stilles forslag til en ny procedure for denne planlægnings udførelse i en formaliseret søge-læreproces, som tager et operationelt hensyn til de faktiske politiske og administrative i danske kommuner, og til relationerne mellem statslige myndigheder, amtskommuner og primærkommuner. Der ligger væsentlige styringselementer indbygget i denne planlægningsproces, ligesom en meget og gennemskuelig prioritering søges hvor noget sådant er muligt. Ved udarbejdelsen af planlægningsproceduren er illustreret ved et gennemgående går forfatterne ud fra, at en operationel kriteriefunktion for resultatet af den kommunale virksomhed ikke vil kunne Målfastsættelsen lægges herved over i en rent politisk proces, hvorunder der finder en vis mål-middel-revision sted i planlægningsperioden. selve planlægningsproceduren der mellem aktive og passive hvor de passive planområder sådanne, som er fastlagt exogent, og som kommunalpolitikerne derfor ingen indflydelse på. Sådanne passive planområder i trendextrapolerende prognosemodeller.

Til slut beskrives en afbalanceringsprocedure
på anvendelsen af en L.P.model,
anvendes til at finde den kombination
nationaf sektorplaner, der kan benyttes som
udgangspunkt for de politiske forhandlinger
i kommunalbestyrelsen.

I fjerde del diskuteres kort et par mere teoretiske modeller (bl. a. en spilteoretisk), som synes at kunne videreudvikles, således at de vil kunne anvendes som hjælpeværktøj ved de politiske forhandlinger i kommunalbestyrelsen forbindelse med opstillingen af en totalplan for kommunen.

Konklusionen af afhandlingen er, at man i praktisk planlægning er tvunget til at vurdere planer på grundlag af disses konsekvenser udtrykt i fysiske, økonomiske og andre termer snarere end alene i økonomiske termer. Denne konklusion på en antagelse om, at de fra økonomien hentede metoder er utilstrækkelige praktiske beslutningssituationer til at beskrive den komplexe virkelighed, i hvilken kommunalplanlægning finder sted. Den i afhandlingen udviklede planlægningsprocedure opfattes som et forsøg på at opstille sådan systematisk servicebeskrivelses og konsekvensberegningsprocedure til at lette beslutningstagerne overblikket under den politiske prioriteringsproces.