chr. HjORTH-andersen: Forureningsøkonomi. Københavns Universitets Økonomiske Institut, 1. København: Akademisk Forlag, 1975. 189 pp. Kr. 39,50.

Afhandlingen er i det væsentlige et systematiserende hvor der er lagt en betydelig vægt på at fremstille et generelt forureningsøkonomisk begrebsapparat. forhold til udenlandske fremstillinger er der lagt større vægt end normalt på empiriske af såvel økonomisk karakter som af specifikke danske forureningsforhold. I det indledende kapitel defineres forurening fysiske biprodukter af produktionseller der enten direkte eller deres indvirkning på naturen har negativ for mindst én udenforstående person. Derimod berøres spørgsmålene om arbejdsklima, naturfredning og tilsætningsstoffer fødevarer ikke.

I kapitel 2 er der i det væsentlige tale om en litteraturgennemgang af generelle formuleringer forureningsproblemet. Først omtales og anvendelsen input-output modeller relativt kortfattet, dernæst gives der en behandling af forurening betragtet som eksterne effekter. I kapitel 3 præsenteres det anvendte begrebsapparat. medfører udledning skadelige stoffer (emission) som normalt i vægtenheder pr. tidsenhed. Forskellige af emissionen som en funktion af produktionen diskuteres, hvortil slutter sig en gennemgang af de empiriske muligheder for at estimere disse funktioner. Herefter behandles overførselsfunktionerne, angiver, hvorledes emissionen bliver til immission, d.v.s. naturens koncentration af skadelige stoffer. Det pointeres, at immissionen en stockstørrelse måles på et bestemt og et bestemt sted.

Dernæst behandles skadesfunktioner, d.v.s. funktioner, som angiver sammenhængen mellem skader og immissionen, og forskellige ved skadesfunktionen diskuteres. afsluttes med en diskussion de metoder, man har forsøgt at anvende at måle de fysiske skaders konsekvenser penge.

I kapitel 4 gives der en ret kortfattet fremstilling af forureningsbekæmpelsens midler. Problemet i dette kapitel er: Hvordan det, at grænseomkostningerne ved at formindske emissionen med 1 enhed bliver for forskellige emitterende virksomheder? gives en praktisk betonet diskussion fordele og ulemper ved anvendelse henholdsvis skatter og reguleringer.

I kapitel 5, som er afhandlingens længste, luftforureningsproblemerne op til behandling. Fremstillingen bygger her på det i kapitel 3 opstillede begrebsapparat.

I kapitlet argumenteres der bl. a. for, at kollektivt trafik i form af busser ikke er en så stor gevinst fra et luftforureningssynspunkt, der ofte gives udtryk for i den offentlige debat. Det vises ligeledes, hvordan anvendelsen af skatter på luftforureningsområdet forbundet med store vanskeligheder.

I kapitel 6 behandles forureningen i en makrosammenhæng. Virkningerne på den økonomiske fordeling bliver diskuteret, og en dansk betænkning om afskrivningsregler til miljøinvesteringer bliver kritiseret. Dertil

kommer et afsnit om forureningens påvirkningaf og betalingsbalance, og et afsnit om dens afhængighed af samfundssystemet.Endelig der et afsnit om forurening og økonomisk vækst.

I det sidste kapitel gives indledningsvis nogle overvejelser om mulighederne for at fastsætte en målsætning for forureningsbekæmpelsen. dette kommer en gennemgang den danske miljølovgivning og af de konkrete foranstaltninger på luftforureningsområdet.

Det er konklusionen i kapitlet, at den hidtidige danske politik ikke synes at give nogen overbevisende garanti for, at målet om et renere Danmark ikke kunne opnås på en billigere måde.