1. len række numre af Nationaløkonomisk Tidsskrift har Knud Liittichau offentliggjort resultaterne af sine undersøgelser vedrørende lønudviklingen her i landet i den periode, Arbejdsgiverforeningens lønstatistik dækker. Nærværende kommentar knytter sig til én af pointerne i K. Liittichaus artikel i tidsskriftets 3, 1974. Det hævdes her (pkt. 8, p. 428-29), at lønudviklingen i Danmark afviger den almindelige internationale tendens at den danske Phillips-kurve ikke forskydes mod højre omkring 1968, samtidig den øgede internationale inflation. jeg tidligere (Pedersen, 1973) har hævdet, at den danske Phillips-kurve følger det internationale mønster, d.v.s. bryder sammen forskydes mod højre omkring 1967/68, skal der i det følgende ses lidt nærmere disse to modstridende udsagn.

2. Indledningsvis skal der ses summarisk på udviklingen i tallene. Opdeler man periodenmed i to delperioder 1959-67 og 1968-71¹, får man de i tabel 1 viste gennemsnitsværdier. Lønstigningstaktenw målt som stigning i timeløn inden

---

1. Det sidste år, der indgår i regressionerne hos Liittichau (1974), er 1971.

lemdeto regressioner. Liittichau angiver (1974, pkt. 6, p. 428), at en regression med de forklarende variable, som anvendes i (1), klarer sig dårligt for perioden 1959-71, men at dette muligvis skyldes den manglende inddragelse af en prisstigningsvariabel. Dennemulighed afprøvet i regression (2), men resultatet er som venteligt, når både arbejdsløshedenog ligger højere i de år, som inddrages i estimationsperioden,at får insignifikante koefficienterog lav forklaringsgrad². I regressionerne(3)-(5) afprøvet 3 mekaniske hypoteser vedrørende ændringen i Phillipskurven.I indlægges en stigende trend samtidig med det postulerede sammenbrud. I (4) undersøges det, hvorvidt skiftet kan forklares med en ændring i Phillips-kurvens hældning. Dette sker ved at udvide de forklarendevariable klarendevariablemed en dummy-variabel D_h, som antager værdien 1 fra og med 1967. Endelig undersøges det i (5), hvorvidt skiftetkan som en ændring i Phillipskurvenskonstantled at tilføje en dummyvariabel _k, som antager værdien 1 fra og med 1967. En sammenligning mellem forklaringsgradernefor tre regressioner viser,at ikke gør det muligt at diskrimineremellem tre hypoteser, idet RR2-værdiernestort er ens. Regression (4) er den eneste, hvor alle tre forklarende variable får signifikante koefficienter. Resultaterne i tabel2 efter mit skøn, at Phillipskurvenændres omkring 1967/68, men regressionerne (3)-(s) giver naturligvisingen økonomiske forklaringpå En mulig forklaring er forsøgt (Pedersen, 1973) ved at inddrage udviklingeni som forklarende variabel,men er eventuelt blot ét blandt flere andre forhold.

---

2. Forsøg med laggede værdier for prisstigningstakten ikke bedre resultater.

3. Pointen om den danske Phillips-kurves stabilitet er baseret på en påvisning af, at koefficienterne i en regression mellem lønstigningstakt, niveau samt prisstigningstakten er robuste over for en udvidelse estimationsperioden fra 1946-66 til 1946-71, se Liittichau, 1974, regressionerne ₁) og (2).(₂).

Kritikken af denne pointe vedrører et forhold, Liittichau selv har peget på tidli gere, hvor det påvises, at man får en systematisk af lønstigningstakten fra 1968 frem ved ex ante forecasts fra en regression med 1946-66 som estimationsperiode, Liittichau, 1972, tabel 3, p. 82. Til uddybning af dette punkt er observerede og ex ante forudsagte værdier for årene 1968-74 vist i tabel 3. Beregningerne er foretaget brug af regressionen med estimationsperiode De tre første rækker er taget hos Liittichau, 1972, tabel 3, p. 82. Det fremgår klart, at regression (1)(₁) syste-

matisk undervurderer lønstigningstakten. Eller anderledes, tyder evnen til ex ante forudsigelse på, at den danske Phillips-kurve bryder sammen samtidig med, at noget tilsvarende svarendesker i en række andre lande. Udvides til 1946-71, fås regression Liittichau, 1974, p. 428. En. tilsvarende af denne er givet i tabel

4. Konklusionen er efter mit skøn, at den danske Phillip-kurve følger det internationale mønster med et sammenbrud omkring 1968. Liittichaus modsatte konklusion beror på 1974-artiklens anvendelse af et svagt test, inddragelse af de usikre år i estimationsperioden, stedet far 1972-artiklens stærke test i form af en vurdering af eventuelle systematiske i ex ante forudsigelser.

Økonomisk Institut, Aarhus Universitet

Litteratur

luttichau, k. 19 72. Nogle resultater vedrørende determinanter for Danmark i efterkrigstiden. Nationaløkonomisk 64-88.

luttichau, K. 1974. Pengelønsændringens determinanter
Danmark i efterkrigstiden.
Nationaløkonomisk Tidsskrift: 424—43.

pedersen, p. j. 1973. Har finanspolitikken
mistet sin effektivitet? Nationaløkonomisk
Tidsskrift: 327-41.