i. I det følgende er opstillet en enkel model til analyse af pristalsregulering af arbejdslønnen iet åbent samfund.¹ Modellen er i udpræget grad en delmodel og består kun af nogle få relationer, som alle vedrører procentvise løn- og prisændringer. er søgt forenklet på en sådan måde, at de centrale sammenhænge skjuler sig i komplicerede matematiske udtryk, men forhåbentlig uden at ligheden med virkeligheden derved kompromitteres for stærkt.

2. I modellen opdeles den enkelte periodes samlede procentvise lønstigning, w,
i den lønstigning som skyldes pristalsregulering, d, og alle andre elementer i lønstigningen,
som altså omfatter overenskomststigninger og lønglidning

(O

3. Pristalsreguleringen kan beskrives med en relation, hvor det forudsættes, at kompensationsgraden er K, d.v.s. at der gives lønmodtagerne 100 • K procent kompensation for prisstigningerne i den private sektor.² Endvidere forudsættes, at denne kompensation gives med et timelag på 1 periode. Når den procentvise ændring i det lønregulerende pristal i perioden forud for den betragtede periode betegnes p-i, bliver relationen

(2)

Såfremt periodelængden fortolkes som et halvt år, kan denne relation opfattessom

Resumé

summary. The paper presents a model of percentage wage changes and price
changes in an open economy with indexation of all wages. The model is mainly
used to examine some of the implications of wage indexation for incomes policy.

---

1. En duplikeret tidligere version (september 1973) har været diskuteret med kolleger i Århus, Odense og København, som jeg skylder tak for kommentarer og forslag til forbedringer.

2. Der bortses fra, at der i det danske reguleringspristal indgår enkelte goder produceret i den offentlige sektor.

tessomen forenklet beskrivelse af den eksisterende pristalsregulering på det danskearbejdsmarked, f. eks. prisstigningen fra gennemsnit af maj, juni og juli (»juli kvartal«) til gennemsnit af november, december og januar (»januar kvartal«) udløser en dyrtidsportion fra begyndelsen af marts eller begyndelsen af april. Prisstigningen i periode -i bestemmer altså pristalsreguleringen i den følgendeperiode, betegnes o. I det danske system er pristalsreguleringen centreretnogenlunde i halvårene, såfremt disse afgrænses ved medio december og medio juni.

4. Endvidere indeholder modellen en forenklet teori om prisdannelsen. Det antages, stigningen i det lønregulerende pristal er bestemt dels af den udenlandske og dels af den samlede stigning i timefortjeneste minus effektivitetsstigning »hjemmemarkedsandelen« af den private sektor.³ Den udenlandske prisstigning antages at slå igennem uden forsinkelse, mens løn- og effektivitetsudviklingen at påvirke, priserne med et halvt års forsinkelse, d.v.s.

(3)

hvor pu betegner den sammenvejede procentvise ændring i de relevante udenlandske
B antages at være konstant, og e er den sammenvejede procentvise
effektivitetsstigning i den private hjemmemarkedssektor, jfr. fodnote 3.

5. Modellens mest vidtgående og problematiske antagelse er, at a, som betegner lønstigninger, der ikke skyldes pristalsreguleringen (altså overenskomststigninger lønglidning taget under eet), kan betragtes som en autonom størrelse eller rettere som exogen i forhold til modellen. Dette indebærer for det første, at en eventuel sammenhæng mellem aktivitetsniveau og lønstigningstakt (Phillipskurven) indgår i modellen, men naturligvis kan denne sammenhæng indgå ved valget af værdien af a. For det andet indebærer antagelsen, at overenskomststigninger lønglidning kan opfattes som uafhængige af pristalsreguleringen. Derfor begrænser denne antagelse modellens anvendelsesmuligheder. Det vil således være muligt at anvende modellen til at analysere spørgsmålet om pristalsreguleringens for inflationens styrke. Netop for dette spørgsmål er sammenhængen mellem a og d naturligvis helt afgørende.

---

3. Det er naturligvis ikke realistisk at sondre mellem erhverv, hvis priser alene er udlandsbestemte, erhverv hvis priser er bestemt af indenlandske forhold, d.v.s. hjemmemarkedserhverv. prisrelation må derfor snarere opfattes som en sammenvejning af forhold, der øver indflydelse på prisudviklingen. Derfor bliver det også vanskeligt at definere nøjagtigt, hvorledes effektivitetsstigningen i forskellige erhverv skal sammenvejes til brug for denne relation. problemer kan imidlertid skydes i baggrunden, så længe modellen ikke søges specificeret estimeret økonometrisk.

Derimod kan modellen benyttes til analyse af blandt andet samspillet mellem pristalsregulering og indkomstpolitik. Forudsætningen for en sådan anvendelse er dog, at man i hvert fald inden for et vist spillerum kan opfatte summen af overenskomststigning og lønglidning som instrumentvariabel.

6. Af relationerne (1) - (3) fås

(4)

Såfremt det videre antages, at den udefra kommende prisstigning er konstant, således at pp^u _-i = p^u, og at effektivitetsstigningen i »hjemmemarkedserhvervene« ligeledes er konstant, d.v.s. at e.₂ = f, er (4) en 1. ordens differensligning, som har løsningen

(5)

hvor A er lig med afvigelsen mellem w i initialsituationen og ligevægtsværdien
w ifølge (6) nedenfor. tJ2 antager kun heltallige værdier, d.v.s. t =. 2,4,6,8,

Ligevægtsværdien for w, som altså betegnes w, fås ved at lade t gå imod
uendelig, hvorved sidste led i (5) går mod o, hvis K{i -B) <1

(6)

Ved indsættelse i (3) uden hensyntagen til daterings-fodtegn fås den tilsvarende
for prisstigningerne

(7)

7. Der er her tale om en enkel dynamisk-komparativ analyse, og i analogi med statisk-komparativ analyse kan man af (6) udlede en slags multiplikator, der angiver dwjda, altså lønstigningsmultiplikatoren for den exogene lønstigning. Den bliver

(8)

På tilsvarende måde kan man opfatte

(9)

som lønstigningsmultiplikatoren for de udefra kommende prisstigninger.

Af (7)(7) fås prisstigningsmultiplikatoren for den exogene lønstigning

(io)

og prisstigningsmultiplikatoren for de udefra kommende prisstigninger bliver

(»)

Det tager naturligvis tid, inden disse inflations-multiplikatorprocesser slår igennem. Med plausible antagelser om størrelsen af K og B vil dog den overvejende af virkningerne slå igennem i løbet af et par år. Det fremgår af (5), at for K = 0,6 og B — 0,3 fås 58 procent af de afledede virkninger på lønstigningsraten løbet af 2 perioder og 82 procent i løbet af 4 perioder, d.v.s. 2 år.

8. Til belysning af modellen kan det være nyttigt at gennemregne et taleksempel. Antages det, at pristalskompensationen er 60 procent, d.v.s. K = 0,6, og at 30 procent af priserne er udlandsbestemte, d.v.s. B = 0,3, samt at effektivitetsstigningen periode, e, er 2 procent (d.v.s. 4 procent årligt), fås

og

Såfremt den årlige overenskomststigning plus lønglidning udgør 10 procent af timefortjenesten, d.v.s. a = 5, og de udlandsbestemte priser stiger 4 procent årligt, d.v.s. p^u = 2, fås heraf w = 7,8 og p = 4,65, altså ca. 16 procent årlig lønstigning og ca. Q^l/₂ procent årlig prisstigning.⁴

Antages i stedet den årlige overenskomststigning plus lønglidning at være
kun 3 procent. (d.v.s. a= 1,5 og pu = 2) fås w = 1,75 og ~p = 0,43, altså 3/2

---

4. Konsekvenserne for indkomstfordelingen (faktorindkomstfordelingen før skat) og for konkurrenceevnen for udlandet kan forholdsvis let inddrages. Det forudsætter dog, at der indføres om bytteforholdets udvikling og om effektivitetsudviklingen i de udlandskonkurrerende Såfremt f. eks. bytteforholdet antages uændret, og effektivitetsudviklingen i de udlandskonkurrerende erhverv antages at være omkring 6 procent p. a. (mod de forudsatte 4 procent p. a. i »hjemmemarkedserhvervene«), vil der i dette eksempel ske en fortsat forringelse konkurrenceevnen og en reduktion af profitmarginalerne i de udlandskonkurrerende erhverv. kan derfor ikke være en dynamisk langtidsligevægt i en mere omfattende model

procent årlig lønstigning og knap 1 procent årlig prisstigning, idet lønstigningsmultiplikatorenbliver
= 1,7 og prisstigningsmultiplikatoren i,2.5

Forløbet efter en sådan ændring i forudsætninger fremgår af tabellen, hvor
alle tal er omregnet til årlige stigningsprocenter (eller rettere halvårlige stigningsprocenter
med 2).

Selv om modellen på flere måder er noget urealistisk, giver dette taleksempe ⁶ forhåbentlig alligevel en vis illustration af, hvorledes en afdæmpning af overenskomststigninger lønglidning, som fastholdes over en længere periode, bevirker væsentlig stærkere dæmpning af inflationen på grund af pristalsreguleringens

9. Som et andet eksempel på modellens anvendelighed som tankeskema kan det analyseres, under hvilke betingelser en overgang til 100 procent pristalskompensation være inflations-neutral. For enkelheds skyld vises problemstillingen kun i et regneeksempel.

Antages som i første del af eksemplet foran, at B= 0,3; e= 2; p^u = 2 og a = 5, kan det ved indsættelse i (6) beregnes, at en sådan forøgelse af K fra 0,6 til 1,0 kun vil give uændret w, såfremt a samtidig reduceres fra 5 til 3,15. Overgang til fuld pristalskompensation vil altså med de givne forudsætninger nødvendiggøre en nedsættelse af de autonome lønstigninger (overenskomststigningplus fra 10 procent p.a. til 6,3 procent p.a., hvis resultatet ikke skal blive stærkere inflation. Sker der ikke en sådan nedsættelse i a, stiger ligevægts-lønstigningsprocenten w til 14, altså fra 15,6 til 28 procent p.a. (eller snarere 30 procent, hvis der regnes korrekt efter rentes rente i stedet for at regne med den dobbelte halvårlige stigning). Dette er udtryk for, at pristalsreguleringensmultiplikatorvirkning stærkt. Lønstigningsmultiplikatoren for den

---

5. I dette tilfælde vil der med de samme forudsætninger som i fodnote 4 ske en forbedring af konkurrenceevnen og en forøgelse af profitmarginalerne i de udlandskonkurrerende erhverv.

6. De anvendte talstørrelser tilsigter kun en stiliseret lighed med aktuelle danske forhold, tilmed uden at inddrage olieprisforhøjelsen.

autonome (exogcne) lønstigning stiger således fra 1,7 til 3,3, og også systemets
følsomhed overfor ændringer i prisstigningstakten udefra forøges stærkt.

Der kan i denne forbindelse være grund til at tilføje, at en sådan forøgelse i
kompensationsgraden K samtidig medfører en lidt trægere tilpasning til nye ligevægtsværdicr
og p, som det fremgår af (5).(5).

10. Et andet spørgsmål, der kan belyses ved hjælp af modellen, er pristalsreguleringens såfremt man tænker sig frit fluktuerende valutakurs. Antages det, at valutakursen i så fald vil udvikle sig på en sådan måde, at konkurrenceevnen for udlandet opretholdes nogenlunde uændret, må det være rimeligt at forudsætte^ at de udefra kommende prisstigninger omregnet til indenlandsk valuta bliver lig med lønstigningstakten minus effektivitetsstigningen i de med udlandet konkurrerende erhverv. Da effektivitetsstigningen i disse erhverv må formodes at være lidt højere end i hjemmemarkedserhvervene, kan denne forudsætning til, at

hvor a er forskellen mellem de to effektivitetsstigninger.
Herved ændres (6) og (7)(7) til

(6a)

(7a)

Dette indebærer en forøgelse af pristalsreguleringens multiplikatorvirkning på
inflationstakten. Lønstigningsmultiplikatoren for den autonome (exogene) lønstigning
nu

(8a)

som for K = 0,6 og B = 0,3 er lig med 2,0 mod før 1,7.

Prisstigningsmultiplikatorcn for den autonome lønstigning bliver nu

(10a)

som for K = 0,6 og B = 0,3 bliver lig med 1,7 mod før 1,2.

11. Modellen kan også kaste lys over spørgsmålet om indkomstpolitiske »rammer«
for lønpolitikken, idet man kan undersøge hvilken størrelse af a, der vil være foreneligmed

eneligmeden given målsætning med hensyn til konkurrenceevnens udvikling.
Benyttes det velkendte ræsonnement fra den svenske EFO-model,7 kan en sådan
målsætning f. eks. formuleres på følgende måde:

Den ønskelige årlige stigning i timelønnen er lig med den forventede årlige stigning i de udlandsbestemte priser plus den forventede årlige effektivitetsstigning de med udlandet konkurrerende erhverv⁸ minus den ønskede forbedring i konkurrenceevnen.

Antages det, at der forventes uændret bytteforhold og en årlig stigning i de udlandsbestemte priser på 3 procent samt en årlig effektivitetsstigning i de udlandskonkurrerende på 6 procent (mod 4 procent i »hjemmemarkedserhvervene«), endvidere at målsætningen for konkurrenceevnen er, at lønomkostningerne produceret enhed i konkurrencesektoren efterhånden skal bringes til at stige med 4 procent mindre pr. år end de udlandsbestemte priser, fås den ønskelige årlige lønstigning som 3 -f- 6 - 4 — 5 procent. Forudsættes det stadig, at B = 0,3 og K = 0,6, fås ved indsættelse af w = 2,5 i (6), at a skal være lig med 2,0. Den søgte indkomstpolitiske »ramme« for årlig overenskomststigning lønglidning skulle altså være på 4 procent.

Der er naturligvis meget store problemer forbundet med at anvende et sådant i praksis, deriblandt ikke mindst spørgsmålet om der er politiske praktiske muligheder for at styre overenskomststigning plus lønglidning i overensstemmelse med en sådan målsætning. Det vil afhænge af flere forhold, som imidlertid ikke skal diskuteres i denne sammenhæng.

Det kan være af interesse at videreføre eksemplet og spørge, hvilken forøgelse af overenskomststigning plus lønglidning der med uændret målsætning bliver plads for, såfremt den forventede udenlandske prisstigning er 5 procent i stedet for 3 procent. Den ønskelige årlige lønstigning bliver i så fald 7 procent. Ved indsættelse (6) fås, at dette muliggør, at a kan forøges med 0,4 til 2,4. En ekstra årlig stigning i de udlandsbestemte priser på 2 procent giver altså plads for en forøgelse i de årlige overenskomststigninger plus lønglidning med ca. 0,8 procent. Resten udfyldes af pristalsreguleringen.

12. En model af lignende type kan også tænkes anvendt til en forløbsanalyse af
løn- og prisvirkningerne af en engangsforeteelse som f. eks. en prisforhøjelse for

---

7. C. Edgren, K.-O. Faxen, C. E. Odhner, Lonebildning och samhdllsekonomi, Stockholm 1970.

8. Denne effektivitetsstigning formodes ofte at være desto højere, jo stærkere lønpresset er. Da denne sammenhæng må antages at være langt svagere end 1:1, medfører den (lidt paradoksalt), en ønsket forbedring af konkurrenceevnen nødvendiggør en stærkere afdæmpning af lønpresset, end hvis denne sammenhæng ikke fandtes.

olie eller en devaluering eller revaluering.9 Dette kan muliggøre, at analysen kan
inddrage samspillet mellem sådanne eengangsændringer af de udlandsbestemte
priser og den »normale« inflationsproces.

For en sådan analyse må det imidlertid anses for en afgørende svaghed ved
modellen, at overenskomststigning plus lønglidning indgår exogent. Endvidere er
den forenklede lag-struktur særlig tvivlsom for en sådan analyse.

13. Afslutningsvis kan der være grund til at vende tilbage til spørgsmålet, hvorledes alt i alt påvirker inflationens hastighed.¹⁰ En besvarelse dette spørgsmål måtte forudsætte en velbegrundet teori om, hvorledes lønudviklingen være uden pristalsregulering. Man kunne forestille sig, at der kan opstilles en relation, der viser sammenhængen mellem overenskomststigninger, pristalsregulering, faktisk prisudvikling og beskæftigelsesgrad. Ved given beskæftigelsesgrad og prisudvikling kunne en sådan relation forenkles til en funktionssammenhæng mellem a og d. Såfremt denne funktionssammenhæng alle forhold er en sådan, at større d medfører tilsvarende nedgang i a, er pristalsreguleringen uden betydning for inflationens hastighed. Det kan endda tænkes, at større d medfører endnu stærkere nedgang i a, i hvilket tilfælde pristalsreguleringen medføre, at inflationen bliver dæmpet, og dæmpet desto mere, jo højere kompensationsgrad. Hvis der omvendt ikke er nogen sammenhæng mellem a og d, vil modellen foran kunne anvendes direkte også på spørgsmålet om pristalsreguleringens betydning for inflationens hastighed. Derudover kan tænkes en række mellemtilfælde.

Imidlertid forekommer det ikke plausibelt, at en sådan relation eksisterer i blot nogenlunde stabil form, og pristalsreguleringens betydning for inflationen må derfor antages at være forskellig under forskellige omstændigheder. En tentativ af konsekvenserne af pristalsreguleringens afskaffelse måtte derfor formentlig baseres på yderligere forudsætninger om den fremtidige økonomiske og økonomisk-politiske udvikling.

Formålet med denne artikel er imidlertid kun at analysere konsekvenserne
af forskellige forudsætninger og betingelserne for bestemte forløb i et økonomisk
system med pristalsregulering af arbejdslønnen.

---

9. En analyse af denne karakter findes i bilag 3 til Betænkning om dyrtidsregulering, Betænkning 724, København 1974. En kombination af de i dette bilag anvendte prisberegninger baseret på input-output sammenhængene og den her foreslåede modeltype kan måske være et frugtbart udgangspunkt for en videregående analyse.

10. I betænkningen om dyrtidsregulering (jfr. fodnote 9) findes en behandling af dette spørgsmål den belgiske professor Jan Geluck.