Svar

Michael Møllers kommentar til min artikel består dels af nogle teoretiske indvendinger, dels af en række kommentarer til talmaterialet min behandling af dette. Når det tages i betragtning, at en væsentlig del af Michael Møllers kommentarer (den teoretiske), vidt jeg kan se, er affødt af en vis forskel i vurderingen af artiklens sigte, og når der samtidig tages hensyn til enkelte fejl og misforståelser i kommentarerne, mener at Michael Møllers indlæg er et udmærket til min artikel.

Den tilsyneladende divergens med hensyn til det teoretiske udgangspunkt skyldes hovedsagelig forskellig opfattelse af artiklens Pladshensyn gjorde, at artiklen særdeles komprimeret. Og det er netop diskussionen af de teoretiske forudsætninger, indvendinger og betænkeligheder, i et vist omfang enten er udeladt og/eller underforstået (omend der gennemgående tekst og noter er redegjort for de grundlæggende forudsætninger). Dette er ikke tilfældigt. Det primære sigte med min artikel er nemlig gennem en empirisk betonet at udnytte en statistik, der rent faktisk for første gang gør det muligt at beskrive den socioøkonomiske formuefordeling. indeholder mange begrænsninger og jeg mener i meget vid udstrækning have gjort opmærksom herpå. Disse begrænsninger gør, at det ikke er muligt teste en forfinet teori om formuefordelingen, der f. eks. tages hensyn til en bred specifikation af henholdsvis realaktiver pengeaktiver, løbetid, ansakffelsestidspunkt meget mere.

Når Michael Møller således mener, at mit teoretiske udgangspunkt er »uhensigtsmæssig«, det derfor på en meget prætentiøs af artiklens sigte. Jeg er nemlig store træk enig i de teoretiske momenter, Møller fremholder (dog er kommentaren med hensyn til den uventede inflationsændring formuleret på en sådan måde, at der kan opstå misforståelser. På side 285/286 har jeg rent faktisk påpeget problemstillingen). Men mit sigte har altså ikke været at give en gennemgang af det samlede teoretiske udgangspunkt - det er for øvrigt gjort mange gange før - men at belyse empirisk så godt som det nu er muligt, vel vidende at det kun kan være et første skridt ad denne vej.

Hvis vi herefter vender os til selve artiklen, det min opfattelse, at det er meget dristigt at påstå, at talmaterialet skulle være så spinkelt, at der ikke kan drages konklusioner det.

Først Michael Møllers kommentar til tabel1 tabel 4. Disse tabeller er udelukkendeaf karakter, og kan altså ikke, hvor mangelfulde de end måtte være,

blive afgørende for de endelige konklusioner.Tabel har fået en skæbne, som fuldt ud berettiger Michael Møllers kommentarer. De rigtige tal bringes her sammen med de underliggende absolutte talstørrelser.

Med hensyn til tabel 4 må jeg beklage, at min kildehenvisning er ufuldstændig. Tallene til 1965 stammer rent faktisk fra Ligningsdirektoratets publikation »Ejendomssalg«, Michael Møller foretrækker. Kilden her Betænkning nr. 421, Inflationens Årsager, Bilag 7 side 94, 95. Fra 1966 og frem er tallene som anført fra Danmarks Statistik. Det giver visse afvigelser for landbrugsejendomme parcelhuse set i forhold til Ligningsdirektoratets tal. Afvigelserne er ikke så store, at de fratager tabellen dens illustrative værdi. Jeg er enig i, at eventuelle beregninger i forbindelse med kapitalgevinster, hvor disse prisindeks direkte anvendes, mest hensigtsmæssigt kan baseres på Ligningsdirektoratets statistik.

Med hensyn til de mere alvorlige kommentarer nemlig dem, der vedrører de grundlæggende tabeller nummer 3 og 5-8, har Michael Møller specielt hæftet sig ved tabel 3. Her kan jeg berolige med, at den socioøkonomiske fordeling er korrekt. Nok er det rigtigt, at »far og søn« som anført kan »snyde« skattevæsenet ved at omdanne virksomheden til et aktieselskab. Men i Danmarks socioøkonomiske fordeling, som principielt er den samme uafhængig af, hvilket emne der belyses, placeres denne type direktører ind som selvstændige, også selv om de af skattetekniske grunde har omdannet virksomheden til et aktieselskab. Danmarks Statistik oplyser, at man for såvel 1972 som 1973-undersøgelsen har korrigeret dette forhold. Det bør dog nok understreges, at spørgsmålet om disse direktørcrs tørcrsindplacering er ret betydningsløs på grund af deres ringe antal. Det står altså fast, at når de højere lønnede funktionærer i min tabel 3 har en relativ stor aktieportefølje, dækker det de faktiske forhold.

Jeg er helt enig i, at det havde været en relevant ting at få netop de kapitalgevinsterog der knytter sig til aktiebesiddelseog den sags skyld også til realaktivernei nærmere belyst. Dette er imidlertid i høj grad et kapitelfor idet man jo netop her er inde i en integreret problemstilling hvor bl. a. realaktivets afkast, afskrivningssystemet og meget andet må inddrages (se bl. a. note 8 i min artikel). Specielt for det emne, jeg har behandlet, den socioøkonomiske formuefordeling,mener imidlertid ikke, at det er muligt under de herskende statistiske forholdat meget dybere uden at gøre en række heoriske forudsætninger, der alvorligt vil skade det foreliggende materiales værdi.

skelle,dergør det forsvarlit at fremlægge data og drage konklusioner heraf. Personligt finder jeg det ikke rimeligt at lade disse nye statistiske oplysninger ligge übenyttede hen til en fjern fremtid, hvor det ville være muligtbedre tilgodese de teoretiske krav.

Sparekassen SDS