i. Til Peder J. Pedersens (1975) kommentar mine undersøgelser om pengelønsændringens vil jeg gerne knytte et par bemærkninger.

2. I artiklerne anfører P. J. Pedersen (se J 973. s- 33⁸ og 1975, pkt. 4), at en Phillipskurve på lønudviklingen bryder sammen et sted sidst i 60'eme, nærmere bestemt 1967/68. Der skal derfor foretages uddybning og nærmere undersøgelse af udviklingen efter 1966.

Af resultaterne i tabel 1 fremgår det, at bortset fra 1970-71, hvor der fandt såvel en arbejdstidsforkortelse mod lønkompensation, gældende fra 1. september 1970, som en helt ekstraordinær stor overenskomstmæssig lønstigning fra 1. marts 1971, er forecastevnen nøjagtig i de første fem år. I den forbindelse må det bemærkes, at »forecasting« én given estimeret relation ikke kan sidestilles med det sædvanlige begreb »unbiased prediction« (Se A. S. Goldberger (1964) side 170.). Afgørende er imidlertid, om afvigelserne er ensbetydende med strukturændringer arbejdsmarkedet i årene 1967-71.

3. I det følgende undersøges derfor stabilitetenaf for de to perioder1946-66 1967-71, d.v.s. om observationernekan at tilhøre en og sammestruktur. forsøgsvis vurdering af dette på et rent statistisk grundlag kan foretages. Til dette formål anvendes en procedure hos G. C. Chow og F. M Fisher. (Se G. C. Chow (i960, p. 595 og 598); F. M. Fisher (1970, p. 363-64) og J. Johnston (1963, p. 137)). Denne variant besidder storre

styrke end testet nedenfor i pkt. 6, idet der her findes et tilstrækkeligt antal frihedsgradertil foretage en estimation for begge delperioder. Optimumegenskaberne ved dette test kan vinder de sædvanlige forudsætningersammenfattes værende »uniformly most powerful among invariant tests with the same level of type I error«, (se D. W. Jorgensen mil. (1970, p. 218)). Resultaterne af denne fremgangsmåde ses i tabel 2.

Af tabel 2 ses det, at den fundne F-værdi endda ikke overskrider 0,70 fraktilen, hvor det normale krav til signifikans er 0,95. Man må heraf få det indtryk, at der ikke er sket nogen strukturændringer. Et test for eventuelle besidder større udsagnskraft et test af modellens forecastevne. mindre undervurdering — men dog også rimelige forecastevne — af pengelønsændringen, fremgik af tabel 1, er ikke ensbetydende med, at Phillips-kurven har ændret sig i perioden 1967-71. Det kan derfor ikke ad denne vej med nogen stærk vægt fremføres, at Phillips-kurven har skiftet i årene før 1970.

4. Endvidere viser en strukturtest efter helt samme principper for perioderne 1959-66 1967-70, at den fundne F-værdi ikke overskrider 0,70 fraktilen. Heraf fås også det indtryk, at der ingen strukturændringer er sket, når 1959-66 og 1967-70 sammenlignes. Dette bestyrker det synspunkt, at der ikke er sket større forskydninger i Phillips-kurven i løbet af 6o'erne.

5. I det følgende skal det analyseres, hvorledes
estimerede relation for 1946-71
klarer sig efter 1971.

Regressionsligning (1) synes at forecaste forholdsvis dårlig for 1972-1973 og især for 1973-74, (se tabel 3). Men også regression (2) synes at forecaste netop 1972-73 og 1973-74 relativt dårligt, (se tabel 1). Lønstigningerne for de sidste år synes da at afvige fra mønsteret i estimationsperioden, at Phillips-kurven kan formodes at være blevet forskudt til højre. 6. Selvom det ikke her er muligt på grund af mangel på data at foretage en egentlig reestimation på et efterfølgende selvstændigt vil i denne situation et omend svagt test kunne benyttes. Fremgangsmåden består i at sammenholde resultater fra den oprindelige estimation med de tilsvarende fra en estimation, omfattende hele perioden 1946-73. Man får herved nedenstående, se tabel 4, der kan benyttes til sammenligning med en tabel over F-værdier.

Af tabel 4 fremgår, at selv ved et signifikanskrav 0,99 vil årene 1973 og 1974 ikke kunne tolkes som tilhørende samme struktur som 1946-71. Dette resultat kan derfor i nogen grad tages som udtryk for, at i modsætning til 1960'erne synes der at være sket forskydninger i Phillips-kurven, eventuelt 1972.

7. En medvirkende årsag til den store
lønstigning for 1972-73 samt til den største

lønstigning 21,2 %, der nogensinde er registrereti året 1973-74, er uden tvivl Danmarks indtræden i EF fra 1. januar1973. virksomhederne som fagforeningernevar af den opfattelse, at virksomhedernes konkurrenceevne ville forbedresved Allerede fra det tidspunkt, hvor resultatet af folkeafstemningenforelå, i september 1972, begyndtestore at sætte ind, en tendens der fortsatte gennem hele 1973 og 1974. Hertil kommer, at fra 1972 til 1974 var stigningen i de personlige skatter ekstraordinærstor. steg således fra 33,4 mia kr. i 1972 til 39,9 mia kr. i 1973 og til 49,7 mia kr. i 1974. Det kan ikke udelukkes, at disse mærkbare stigninger i den personligeindkomstbeskatning et vist omfang er blevet overvæltet i lønnen og dermed muligvishar medvirkende til de store lønstigningerfor og 1973-74. (Se s. 34~35 * Økonomisk Oversigt, November 1974)-

Det kan med nogen ret hævdes, at der i de sidste par år; har gjort sig ekstraordinære gældende, således at spørgsmålet Phillips-kurvens fortsatte stabilitet er behæftet med usikkerhed. Dette spørgsmål imidlertid ikke resultaterne for de perioder, som har været genstand for undersøgelser mine artikler.

Litteratur

chow, g. c. i960. Test of equality between
sets of coefficients in two linear regressions.
28: 591-605.

fisher, m. f. 1970. Test of equality between sets of coefficients in two linear regressions: an expository note. Econometrica 38: 361— 366.

goldberger, A. s. 1964. Econometric theory.
New York.

Johnston, j. 1963. Econometric methods.
New York.

Johnston, J. 1972. Econometric methods.
New York.

JORGENSEN, DALE, W. J. HUNTER Og M. I. NADIRI. 1970. The predictive performance of econometric quarterly investment behavior. Econometrica 38: 213-224.

luttichau, k. 1972. Nogle resultater vedrørende determinanter for Danmark i efterkrigstiden. Nationaløkonomisk 110: 64-88.

luttichau, K. 1974. Pengelønsændringens determnianter
Danmark i efterkrigstiden.
Nationaløkonomisk Tidsskrift 112: 424—43.

Pedersen, p. j. 1973. Har finanspolitikken
mistet sin effektivitet? Nationaløkonomisk
Tidsskrift m: 327-41.

pedersen, p. j. 1975. Pengelønsændringens determinanter Danmark i efterkrigstiden: en kommentar. Nationaløkonomisk Tidsskrift 311-313-

DET ØKONOMISKE SEKRETARIAT. 1974. ØkonOmisk
København.

K. Lüttichau

Institut for Nationaløkonomi,

Handelshøjskolen i København