rolf norstrand: Statens økonomiske styring af kommunerne. Københavns Universitets Økonomiske Institut, Memo (gul serie), nr. 28. København 1974. 207 pp.

Afhandlingen består af tre dele samt et indledende
et konkluderende kapitel.

Første del giver en generel beskrivelse af problemstillingerne i forbindelse med økonomiskstyring en præsentation af det begrebsapparat, der lægges til grund. Ved definitionen af økonomisk styring lægges der vægt på, at der er tale om bindende direktiver,der virkning på realøkonomiskeprocesser. argumenteres endvidere for, at det er hensigtsmæssigt at klassificere de økonomiske styringsvariable efter, hvad direktiverne er rettet mod, og der gives konkreteeksempler anvendte styringsvariable.

---

Nye licentiatafhandlinger omtales i form af korte resumeer udarbejdet af afhandlingernes selv og gennemset af en af vejlederne eller et medlem af bedømmelsesudvalget.

styring af kommunerne, idet der tages udgangspunkti hvor informationerneer og hvor de økonomiskestyringsvariable ved en systematiskinformationsudveksling. gives en behandling af styringsproblemerne, både hvor beslutningerne er dekoncentrerede, og hvor de er decentraliserede. Hovedresultatet er, at styring af priser og budgetter er bedst egnet, hvis man lægger vægt på begrænsede planlægningsomkostninger.

I tredie del gives en empirisk undersøgelse kommunernes beskatning, udgifter og låntagning på grundlag af data fra perioden hvor der ved grafiske søges afdækket sammenhænge, der kan indgå i en aggregeret model for kommunalsektoren. Undersøgelsernes hovedresultat at udviklingen i ansat indkomst synes at kunne forklare udviklingen i samlet beskatning, at udviklingen i permanent ansat indkomst synes at kunne forklare udviklingen de samlede drifts- og anlægsudgifter, samt at bruttolåntagning er ret godt forklaret anlægsudgifterne. Det påvises endvidere, styringen ved hjælp af lånetilladelser har givet en samstemmende udvikling statens og kommunernes låntagning, hvorfor denne styring ikke som tilsigtet synes have bidraget til at skabe overensstemmelse statens og kommunernes økonomiske politik.

Konklusionen underbygger resultaterne fra anden del ved at modgå nogle af de argumenter, har været fremført for styring af kommunernes produktionsplaner. Endvidere der et konkret forslag til et enkelt men effektivt styringssystem, hvor de væsentligste er, at kommunerne skal udarbejde alternative budgetter, at kommunerne til at benytte Nationalbanken kensom eneste bankforbindelse, og at lånerenten bloktilskudene bliver de egentlige styringsvariable.