Sekretariatschef, cand. polit. Hans von Biilow, Atomenergikommissionen, har været venlig at gøre mig opmærksom på en fejl i min artikel »Er økonomisk vækst blevet umoderne ?« i foregående nummer af Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Artiklen indeholdt bl.a. en kortfattet beskrivelse af formeringsreaktoren. Her hed det, at »formeringsreaktoren formår ikke at bruge plutonium-239 som råstof«. Dette er forkert: Formeringsreaktoren holdes i gang og producerer elkraft ved hjælp af plutonium-239 samtidig med, at den ved at omdanne det i naturen rigeligt forekommende uran-238 til nyt plutonium-239 mere reaktorbrændsel, den bruger. I min artikels næste sætning hed det, at »noget uendeligt cirkulerende har vi ikke fået.« Dette er rigtigt: Tilførsel af friskt naturligt til systemet er nødvendig. Men da prisen herfor ville være uden praktisk signifikans for systemets økonomi, og da uran i små koncentrationer er et almindeligt grundstof, er der også selv med den af von Biilow påpegede korrektion god basis for uendelighedstegnet Cheney's tabel.

Herudover har von Biilow imidlertid peget på, at det i vækstproblematikken er af principiel betydning, hvor stor en formeringsrate, en formeringsreaktor kan opnå. Udover at kompensere for uundgåeligt i forskellige omdannelsesled

Endelig skrev jeg om fusionsreaktoren, at den ville »befri os for alle atomspaltningens Det ville den, men von Biilow gør opmærksom på, at den vil rejse sit eget sikkerhedsproblem: Den producerer rigeligt tritium. Her skulle mine optimistiske konklusioner altså været en anelse mindre optimistiske.

Hjertelig tak til von Biilow for at have fanget fejlen, for at have hjulpet mig ved udarbejdelse af denne rettelse og for at have godkendt samme.

Hans Brems