i. Ifølge den nationaløkonomiske litteratur og den økonomisk-politiske debat eksisterer der en konflikt mellem de to mål fuld beskæftigelse og stabile priser. Denne konflikt udtrykkes undertiden ved hjælp af Phillips-kurver¹. Formålet med denne artikel er at pege på nogle forhold, som dels gør Phillips-kurver mindre relevante som grundlag for diskussion af økonomisk politik, dels motiverer nuancering af den opfattelse, at der eksisterer en absolut modsætning mellem de to nævnte mål.

2. Phillips-kurven angiver en statistisk forbindelse mellem arbejdsløshedsgradog Ved lav arbejdsløshed opnås stærk lønstigning og vice versa. For at man skal kunne oversætte denne empirisk iagttagelige forbindelsetil forbindelse mellem arbejdsløshed og inflation, antager man, dels at lønomkostningerne udgør en uændret andel af varernes pris, dels at produktiviteten vokser med uændret hastighed2. Hvis disse to betingelser er opfyldt, kan en forøgelse af lønstigningstakten direkte oversættes til en lige så stor forøgelse af prisstigningstakten: En forbindelse mellem arbejdsløshed

Resumé

summary. This paper discusses the premise that there is an absolute conflict between the two objectives, full employment and price stability. The methodological foundation of the Phillips-curve is questioned and it is shown that its existence can be the exclusive result of a cyclical variation in the rate of change of money wages. Secondly it is shown that an assumption which is of central importance for the transformation of the Phillips-relation into a relation between unemployment and inflation is violated: The rate of change of labor productivity seems to be dependent on the rate of unemployment not only in the short but also in the long run, where high employment can stimulate the growth of labor productivity.

---

1. Se f.eks. Lindbeck (1968), Meidner (1969), Phillips (1958) og Samuelson-Solow (i960).

2. Disse forudsætninger gøres ikke altid explicit, se f.eks. Phillips (1958, s. 299) og Samuelson-Solow (i960, s. 192). Derimod gives de explicit i Goldstein (1973, s. 683).

og lønstigningstakt under disse forudsætninger bliver til en sammenhæng mellemarbejdsløshed
inflationstakt. På en sådan måde kan konflikten mellem
målsætningerne fuld beskæftigelse og stabile priser udledes fra Phillips-kurven.

Der er anledning til at kritisere denne måde at ræsonnere på ud fra to
forskellige synspunktet:

(a) Phillips-kurven konstrueres på grundlag af års- eller kvartalsdata. Man kan ikke af Phillips-kurven udlede, hvor stor en del af en eventuel samvariation afhænger af, at lønstigningstakten i lighed med arbejdsløsheden er konjunkturafhængig henholdsvis hvor stor en del som udtrykker en mere ægte årssagssammenhæng. Som illustreret nedenfor gør dette forhold Phillipskurven anvendelig som grundlag for analyse af økonomisk-politiske alternative 3.

(b) De to forudsætninger som er nævnt ovenfor, kan der stilles spørgsmålstegn

Hvis der er formodning om, at lønningernes andel af vareprisen er afhængig arbejdsløshedens niveau, brydes den direkte sammenhæng mellem lønændring og prisændring. Hvis man kan påvise en sammenhæng mellem arbejdsløshed og produktivitetsudvikling, bliver konsekvensen den samme. Nedenfor skal først og fremmest demonstreres, at der findes en sammenhæng mellem arbejdsløshed og produktivitetsudvikling, og at denne sammenhæng synes at gøre sig gældende ikke bare som et konjunkturfænomen, men også som en mere langsigtet sammenhæng. Sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed den ene side og indkomstfordelingen mellem arbejde og kapital på den anden side, berøres i en afsluttende kommentar, hvor der også gøres et forsøg på at skitsere et alternativt og mere frugtbart perspektiv på forholdet mellem arbejdsløshed og inflation⁴.

Phillips-kurvens tidsperspektiv

3. En sammenhæng mellem arbejdsløshed og lønstigningstakt kan være et
udtryk for, at både lønstigningstakt og arbejdsløshed følger et bestemt konjunkturmønster.

I tabel 1 gives et eksempel på et 4-årigt konjunkturforløb under hvilket lønningerne stiger hurtigere under højkonjunktur (år 2) og langsommere under lavkonjunktur (år 4). Man finder i tabellen en påfaldende sammenhæng mellem arbejdsløshed og lønstigningstakt. Spørgsmålet er nu, om man deraf

---

3. Dette synspunkt er tidligere blevet fremhævet i Gifford (1969).

4. En mere udførlig diskussion af sammenhængen mellem arbejdsløshed og funktionel indkomstfordeling i Lundvall (1974).

kan drage nogle slutninger om hvilke virkninger et gennemsnitligt højere
arbejdsløshedsniveau kan forventes at få på lønstigningstakten.

De slutninger som kan drages er: (1) Lønstigningen er konjunkturafhængig. At en formindskelse af amplituden i konjunktursvingningerne sandsynligvis formindske variationsbredden i lønstigningerne. Derimod kan man ikke med udgangspunkt i denne sammenhæng sige noget om, hvordan sammenhængen arbejdsløshedens niveau og lønstigningens niveau ser ud betragtet over en længere periode. For at kunne udtale sig herom, må man gå ud fra en anden type af data.

I tabel 2 er opgivet årlige gennemsnitlige tal for arbejdsløshed og lønstigning 4-års perioder. Tallene i tabellen er valgt således, at de illustrerer en udvikling hvor arbejdsløshed og lønstigning varierer sammen. Under den konjunkturcykel hvor arbejdsløsheden er lavest, finder man den laveste stigningstakt pengelønnen og vice versa.

Resultatet i tabel 2 angiver således en sammenhæng mellem arbejdsløshed
og lønstigning, som går i modsat retning af den i tabel 1.

Hvis man nu, hvilket i og for sig er en tvivlsom antagelse, forudsætter at alle øvrige faktorer som påvirker lønnen forbliver uændrede eller varierer tilfældigt de tre perioder, kan man ud fra tabellen læse en ægte rsagssammenhæng arbejdsløshedens niveau på den ene side og lønstigningstaktens på den anden. Det kunne hænde, at en sænkning af den gennemsnitlige fra 2,5% til 1,5 % medfører en sænkning af lønstigningstakten 3% til 2%.

For mere specifikt at illustrere de risici, som er forbundet med at lægge
Phillips-kurven til grund for økonomisk politik, skal vi gennemføre en regressionsanalysepå

sionsanalysepåtal, som forener sammenhængen som illustreres i tabel 1 med
den i tabel 2.

Den statistiske sammenhæng som opnås er ikke væsentlig svagere end den, som man plejer at lægge til grund for konstruktion af Phillips-kurver⁵. Det er meget normalt, at man med udgangspunkt i en ligning af den type, som ovenfor angivet, diskuterer hvilken grad af arbejdsløshed, som kan forenes med med en acceptabel inflationstakt⁶.

Man antager f.eks. at produktiviteten stiger med 2% i gennemsnit pr.

---

5. Det skal observeres at tallene er valgt på en sådan måde, at der fås en langsigtet sammenhæng som går i modsat retning af den kortsigtede. Hvis der i stedet for var blevet valgt tal, der overhovedet ikke resulterede i nogen langsigtet sammenhæng, var der opnået en betydelig stærkere korrelation. 6. Se f.eks. Lindbeck (1968, s. 171) og Rees (1970).

år. Under forudsætning af at politikerne ønsker et stabilt prisniveau, kan en
lønforøgelse med maximalt 2% pr. år tillades. Ifølge ligningen fås en lønstigningpå
pr. år ved en arbejdsløshed på 2,6%

Hvis et sådant ræsonnement virkelig gjorde indtryk på en finansminister
skulle man formode, at denne gjorde hvad han kunne for at fremkalde en
arbejdsløshed på 2,6%.

Ser vi tilbage på tabel 3 finder vi, at finansministeren burde være mest tilfreds med konjunkturcykel 11, hvor vi har den gennemsnitlige arbejdsløshed som nærmest svarer til den ønskede, og det kan forventes, at finansministeren forsøger at styre økonomien med henblik på at genoprette denne cykel. Samtidig vi i tabellen, at det er den laveste gennemsnitlige arbejdsløshed, som giver den laveste gennemsnitlige lønstigningstakt. I konjunkturcykel 111 er den gennemsnitlige arbejdsløshed blot 1,5%, og under denne cykel får vi en lav gennemsnitlig lønstigningstakt, som svarer til den ønskede (2,0%). Vi finder således, at Phillips-kurven i dette tilfælde er vildledende og kan føre til en fejlagtig politik. Hovedårsagen hertil er, at den sammenhæng som fås ved en statistisk analyse stammer fra lønstigningstaktens konjunkturafhængighed og i vort eksempel ikke udtrykker nogen årsagssammenhæng.

Konklusionen af dette eksempel er ikke, at man kan udelukke eksistensen af en ægte og langsigtet sammenhæng mellem arbejdsløshed og lønstigningstakt. Tværtimod vil vi senere vise, at denne sammenhæng eksisterer, også når man ser bort fra den kortsigtede konjunkturelle samvariation. Derimod kan man af eksemplet konkludere, at Phillips-kurven ikke er et relevant udgangspunkt for en analyse af en sådan sammenhæng. Man kan desuden overføre resultatet fra dette eksempel til andre statistiske analyser, som går ud på en korrelering af to konjunkturafhængige variable og som bygger på kvartals- eller årsdato.

En sådan analyse kan give høje værdier på de statistiske karakteristika som måler styrken i deres indbyrdes sammenhæng, uden at der foreligger nogen som helst langsigtet årssagssammenhæng. For at finde ud af om dette er tilfældet, man analysere ændringerne i de gennemsnitlige størrelser beregnet for længere sammenhængende perioder. Finder man fortsat en samvariation og kan man udelukke, at der er nogen bagvedliggende variabel som påvirker begge de studerede variable, har man nærmet sig til en situation, hvor man kan hævde eksistensen af en egentlig årsagssammenhæng mellem to variable.

I et senere afsnit anføres faktiske tal for arbejdsløshed, lønstigning og inflation
som gennemsnit for hele konjunkturcykler.

Forinden skal imidlertid forudsætningen om at produktiviteten udvikles
uafhængig af arbejdsløsheden diskuteres nærmere.

Produktivitetsudvikling og arbejdsløshed

4. Sammenhængen mellem arbejdsløshed og produktivitetsudvikling er i overensstemmelse med, hvad der er anført ovenfor, opdelt i en konjunkturel og en langsigtet sammenhæng. Kan man konstatere en konjukturel sammenhæng, det, at Phillips-kurven, som i høj grad udtrykker at lønstigningerne konjunkturafhængige, i samme grad bliver mindre relevant for en analyse af inflationen.

I de senere år er der publiceret en hel del undersøgelser om produktivitetstilvækstens Hovedresultatet er, at der eksisterer en konjunkturafhængighed og at produktiviteten vokser hurtigere under konjuktopgang langsommere under konjunkturnedgang. Når konjunkturen nærmer sig toppen bremses produktivitetstilvæksten og når den nærmer sig bunden, begynder den påny at accelerere⁷.

I en anden type af undersøgelser har man indført produktivitetstilvæksten som argument i ligningen, der skal forklare iønstigningstaksten. De resultater som er opnået, har bestyrket, at der foreligger en sammenhæng mellem lønstigning produktivitetsstigningB. Mod disse analyser kan rettes samme type af kritik, som er rettet mod Phillips-kurvens metodiske grundlag. Resultaterne bygger på kvartals- og årsdata, og man kan ikke udelukke, at sammenhængen i hovedsagen kan henføres til at både produktivitets- og lønstigningen er konjunkturafhængige Samtidig indebærer dette resultat, at en mekanisk overføring af en kortsigtet lønændring, via konstant produktivitetstilvækst, til en tilsvarende ændring i prisniveauet fremtræder som tvivlsom. Hvis lønstigningstakten positiv korreleret med produktivitetstilvæksten, kan man ikke samtidig antage, at lønstigningstakten varierer og produktivitetstilvæksten er konstant.

Mere interessant end denne kortsigtede variation i produktivitetstilvækstener eventuel langsigtet samvariation mellem arbejdsløshedsniveau og produktivitetstilvækst. Langsigtet produktivitetstilvækst analyseres som regel indenfor rammerne af neoklassiske produktionsfunktioner. Til grund for disse modeller ligger implicit en forudsætning om ligevægt. Forekomsten og virkningerneaf over- eller underefterspørgsel registreres ikke i disse modeller. Produktionsfunktionerne kan generelt kritiseres med udgangspunkt i, at de faktisk beskriver forskellige ligevægtssituationer og ikke kan anvendes til et studium af, hvordan en økonomi bevæger sig fra en af disse ligevægtssituationertil

---

7. Kuh. (1965) og Wilson-Eckstein (1964).

8. Kuh (1967).

situationertilen anden⁹. Det er også på denne baggrund, man skal se den temmelig skarpe grænse, som er blevet etableret mellem det langsigtede studiumaf og produktivitetsudvikling på den ene side og studiet af konjunkturudviklingen på den anden¹⁰.

I det første tilfælde arbejdes der med ligevægtsmodeller, i det andet er
studieobjektet hvordan økonomien faktisk bevæger sig mellem forskellige
situationer karakteriseret af uligevægt.

Hvilken effekt kan man forvente at en ændring i arbejdsløshedens niveau vil få på produktivitetstilvæksten ? På den ene side kan en extrem lav arbejdsløshed til knaphed på både varer og tjenester, til »overbevægelighed« hos arbejdskraften, til extrem knaphed på forskellige typer af specialiseret arbejdskraft er nødvendig for en fortsat udvidelse af produktionen etc. Med udgangspunkt sådanne ræsonnementer har man hævdet, at en alt for høj efterspørgsel arbejdskraft fører til en langsom produktivitetstilvækstll. På den anden side kan man konstatere, at en hel del af disse virkninger er kortsigtede kan ophæves eller mildnes gennem investeringer i uddannelse og realkapital. I en situation med mangel på arbejdskraft bliver incitamentet til arbejdsbejdsbesparende inovationer og investeringer stærke. Foretagendet bliver interesseret i at gennemføre intern uddannelse af personalet, sådan at mangel på specialister mindskes. Som regel vil mulighederne for at gennemføre type af rationaliseringer variere mellem forskellige brancher. Et sandsynligt resultat bliver derfor en hurtigere strukturrationalisering - dv.s. en hurtigere expansion af højproduktive foretagender og nedlæggelse af lavproduktive Man kunne således forvente, at en gennemsnitlig lav arbejdsløshed set i et længere tidsperspektiv kunne fremkalde en hurtigere tilvækst i arbejdsproduktiviteten, dels ved at eksisterende produktionsenheder gennemfører arbejdsbesparende innovationer og investeringer i uddannelse og realkapital, dels ved at produktionsstrukturen ændres, så at lavproduktive produktionsgrene stagnerer mens høj produktive expanderer.

Hvis der faktisk eksisterer en langsigtet negativ sammenhæng mellem produktivitetstilvækstog
vil denne modvirke den effekt, som
en hurtig lønstigningstakt kan få på inflationstakten. Ved en lav arbejdsløshedsgradvil

---

9. Dette er et af Joan Robinsons mest væsentlige kritikpunkter, når hun kritiserer den neoklassiske vækst- og kapitalteori, se f.eks. Robinson (1970).

10. En af de få økonomer som har integreret en kortsigtet konjunkturanalyse med en analyse af de langsigtede tendenser i udviklingen er M. Kalecki (1966). Empiriske studier i samme retning finder man i Lundberg (1968).

11. Fellner (1972).

hedsgradvillønningerne ganske vist kunne stige hurtigt men produktiviteten
kan også stige hurtig, og man kan således ikke a priori hævde, at en gennemsnitliglav
fører til en gennemsnitlig høj inflationstakt.

Langsigtede sammenhænge mellem arbejdsløshed og inflation i Sverige og Danmark i efterkrigstiden

5. For nærmere at illustrere dette synspunkt er nedenstående vist en tabel
over visse væsentlige konjunkturforløbsdata i Sverige i perioden 1949-71.

Som det fremgår af tabellen, fås den højeste prisstigningstakt i de perioder hvor arbejdsløsheden er højst og den laveste i de perioder, hvor arbejdsløshedener Det vil sige et resultat som direkte modsiger, hvad man kunne forvente, hvis man gik ud fra. at Phillips-kun/ens sammenhæng mellem arbejdsløshedog kunne oversættes i en direkte sammenhæng mellem arbejdsløshed og inflation. Den årlige gennemsnitlige lønstigningstakt varierer kun übetydeligt i perioden. Den størrelse som viser den mest markante samvariationmed er faktisk produktivitetstilvæksten. Den er

---

12. År 1957 indtræffer en overgang til en ny statistisk beregnings-metode for arbejdsløsheden. Tallene fra før dette år er omregnet sådan, at de modsvarer de senere tal.

størst i perioder med gennemsnitlig lav arbejdsløshed og mindst i perioder med gennemsnitlig høj' arbejdsløshed. Det er antageligvis her, man finder hovedårsagen til, at inflationstakten er lavest i de år, arbejdsløsheden er mindst omfattende.

Ofte antages, at det er den del af lønstigningerne som overskrider produktivitetstilvæksten, er inflationsskabende. Denne antagelse ligger som tidligere nævnt til grund for de inflationsmodeller, som går ud fra Phillipskurven. kan af den sidste kolonne i tabel 4 læse at denne størrelse er mindst i de to perioder, hvor arbejdsløsheden er lavest. Den svenske efterkrigstid giver således et eksempel på, at produktivitetstilvækstens variationer kan mere end ophæve variationerne i lønstigningstakten når arbejdsløsheden varierer.

I tabel 5 er opstillet en tilsvarende oversigt for Danmark i perioden 1950-72.

Arbejdsløsheden har i Danmark i 50'erne og 6o'erne gennemgående ligget
på et højere niveau end i Sverige. Arbejdsløsheden har også varieret betydelig

---

13. Det er sværere at adskille de forskellige konjunkturcykler i Danmark på grund af den fortløbende expansion som indtræffer ved overgangen fra halvtresserne til tresserne. Her er brugt samme periodisering for Sverige.

kraftigere i Danmark end i Sverige mellem de forskellige konjunkturperioderl4. På denne baggrund fremstår variationerne i inflationstakten som übetydelige. En halvering af arbejdsløsheden fra 9,76 til 4,16 giver sig udslag i en forøgelseaf fra 3,2 % til 4,0 %. Den tidligere omtalte sammenhængmellem og produktivitetsstigning gør sig gældende i Danmark og også her forekommer denne sammenhæng at være mere påfaldendeend mellem arbejdsløshedsniveau og inflationstakt¹⁵.

Differencen mellem lønstigningstakten og produktivitetsstigningen fremgår af den sidste kolonne i tabellen. Der findes ingen påviselig sammenhæng denne størrelse og arbejdsløshedens niveau. I perioderne 1 og 2 er arbejdsløsheden høj, i perioderne 3 og 4 lav. Differencen er stor i periode 1 og 3, lille i perioderne 2 og 4. Man kan næppe hævde, at disse tal bestyrker tesen om, at en høj arbejdsløshed skulle virke inflationsdæmpende.

Sammenfattende synspunkter

6. De har vist sig nødvendigt at berøre flere forskellige nationaløkonomiske delområder i fremstillingen. Mens analyser af pengelønnens bestemmende faktorer normalt tager udgangspunkt i en eller anden slags Phillips-kurveanalyse, kortsigtede analyser af produktivitetsudviklingen i hovedsagen modeller til bestemmelse af realløn og den funktionelle indkomstfordeling. disse to typer af analyser går en temmelig skarp grænse i litterature ¹⁶. Den langtsigtede analyse af produktivitetsudviklingen hører normalt hjemme i vækstteorien. Som tidligere påpeget går der en skarp grænse også mellem vækstteoriens ligevægtsanalyser og konjunkturanalyser.

En sådan sammenblanding af forskellige teorielementer kan forekomme lovlig utraditionel, men den er ikke desto mindre nødvendig. Den tendens til partikularisering af emnet nationaløkonomi som gør sig gældende ikke mindst i efterkrigsperioden udgør en effektiv hindring for en forståelse af virkeligheden. for sofistikerede statistiske studier af kortsigtet samvarierende variable er betydelig mindre end behovet for mere totale analyser af den økonomiske miskeog politiske virkelighed.

---

14. For en sammenligning mellem svensk og dansk arbejdsløshedsstatistik se Hoffrneyer (i960, s. 69). 15. Af interesse kunne i denne sammenhæng være at relatere disse resultater til Kaldors (1966). Kaldor finder ved en sammenligning mellem forskellige lande at den faktor, der bedst forklarer forskelle vækstraterne er produktivitetstilvæksten indenfor industrisektoren.

16. I Gelting-Luttichau (1969) har de to forfattere f.eks. delt de to problemområder mellem sig. Efter en fælles indledning foregår analysen af pengeløn (Luttichau) og realløn (Gelting) hver for sig.

7. I den danske diskussion af Phillips-kurven er hævdet at:

Det er helt klart, at en relation, der som Phillips-kurven viser sammenhængen mellem
den ene side arbejdsløsheden og på den anden side inflationstakten, må være
af den største betydning for den økonomiske politik [Luttichau (196g,(196g, s. 99)].

Et af hovedresultaterne i denne artikel er at Phillips-kurven tværtimod har
en meget begrænset betydning for den økonomiske politik af to årsager:

(a) Man kan ikke ud fra Phillips-kurven læse i hvilken grad den negative sammenhæng mellem arbejdsløshed og lønstigning er triviel og udtrykker, at pengelønnens stigningstakt er konjunkturafhængig respektive i hvilken grad, der foreligger en ægte årsagssammenhæng.

(b) For at Phillips-kurvens negative sammenhæng mellem arbejdsløshed og lønstigning skal kunne overføres til en sammenhæng mellem arbejdsløshed og inflation kræves der, at man opstiller antagelsen om konstans i produktivitetstilvækst i lønomkostningernes andel af prisen.

Når det gælder produktivitetstilvæksten finder der flere undersøgelser som demonstrerer, at denne er konjunktur afhængig - d.v.s. at den på kort sigt varierer med arbejdsløshedsgraden. Data hentet fra forskellige af efterkrigstidens i Sverige og Danmark tyder på, at der også eksisterer en mere langsigtet sammenhæng mellem produktivitetstilvækst og arbejdsløshed. sammenhæng indebærer at en arbejdsløshed lavere end gennemsnittet en produktivitetstilvækst større end gennemsnittet. Data er beregnet sammenhængende 4- eller 5- årsperioder, og det ligger i sagens natur, at antallet af observationer bliver få. Skulle en nærmere analyse bestyrke betyder det, at Phillips-kurven relevans for den økonomiske yderligere reduceres og eventuelt at den giver en direkte fejlagtig vejledning.

Lad os overlade Phillips-kurven til sin skæbne og i stedet fokusere på det mere almene problem om en eventuel målkonflikt mellem fuld beskæftigelse og stabile priser. En generalisering af de empiriske resultater som her er anført bestyrker ikke forestillingen om, at der eksisterer en sådan målkonflikt. Dette kan også formuleres således, at man i hvert fald i efterkrigstiden i Sverige og Danmark ikke har nået et så højt beskæftigelsesniveau, at en eventuel konflikt er kommet til udtryk.

8. Den foregående analyse viser, at inflation, beskæftigelse, produktivitetsudviklingog
udgør et sammenhængende problemkompleks,
hvor man ikke uden alvorlige konsekvenser for resultaternes relevans kan udskilleog

skilleoganalysere nogle enkelte af disse variable. Inflationen er ikke blot et udtryk for kortsigtede ændringer i efterspørgsel og beskæftigelse. Den afspejler de langsigtede tendenser i kapitaldannelsen og styrkeforholdet mellem arbejde og kapital. Set i dette perspektiv og på baggrund af de resultater som tidligere er anført, kan en politik som tilstræber en varig forøgelse af arbejdsløsheden næppe fortolkes som inflationsbekæmpende. At den derimod kan få konsekvenserfor mellem arbejde og kapital er åbenbart¹⁷.

Litteratur

bodkin, Ronald. 1969. Real wages and cyclical variations in employment: A re- examination of the evidence. Canadian Journal of Economics, vol. II: 353-374.

fellner, w. 1972. Tensions at fuii utiiization.
Oeconomica, vol. 8:3-

gelting, Jørgen h. og Knud LUTTiCHAU. 1969. Beskæftigelse, pengeløn og realløn. Udviklingslinier i makroøkonomisk teori, red. Niels Thygesen og P. Nørregaard pp. 83-118. Københavns Økonomiske Institut, nr. 13. København.

GiFFORD, JOHN k. 1969. Critical remarks on the Phillips curve and the Phillips hypothesis. Weltwirtschajlliches Archiv, Bd. CII. 77-93.

GOLDSTEiN, morris. 1973. The trade-off between inflation and unemployment: A survey of the econometric evidence for selected countries. International Monetary Staff Papers: 647-695.

HOFFMEYER, E. 1969. Stabile priser og fuld
beskæftigelse. København.

kaldor, Nicholas. 1966. Causes of the
slow rate of economic growth of the
United Kingdom. Cambridge.

kalecki, m. 1943. Political aspects of full employment. Political Quarterly, vol. 14: 322-31. Optrykt i A critique of economic theory, red. E. K. Hunt og Jesse G. Schwarts, pp. 420-30. Bungay, Suffolk 1972-

kalecki, M. 1965. Theory of economic dynamics.
York.

kuh, ed win. 1965. Cyclical and secular labor productivity in United States manufacturing. The Review of Economics and statistics, vol. XLVII: 1-12.

kuh, edwin. 1967. A productivity theory of wage levels - an alternative to the Phillips curve. Review of Economic Studies:

lindbeck, Assar. 1968. Svensk ekonomisk
Stockholm.

Lundberg, erik. 1968. Instability and
economic growth. London,

lund vall, bengt-åke. 1974. Arbetslöshet, och exploateringsgrad. I Arbete, kapital och stat, red. Peter Dencik og Bengt-Åke Lundvall. Tema Teori 11, Stockholm.

luttichau, knud. 1969. Phillips-kurveproblematikken.
Udviklingslinier i makroøko-

nomisk teori, red. Niels Thygesen og P. Nørregaard Rasmussen, pp. 84-106. Kø- Københavns Universitets Økonomiske Institut, Studier nr. 13. København.

MEiDNER, rudolf. 1969. Active manpower and the inflation unemployment-dilemma. Journal of Economics, no. 3: 161-83.

Phillips, a. w. 1958. The relation between and the rate of change on money wage rates in the United Kingdom, 1861_-1957. Economica, Nov. 1958: 283-299.

ROBINSON, Joan. 1970. Capital theory up

samuelson,p.a.ogrobert m.solow. i960. Problems of achieving and maintaining a stable price level: Analytical aspects of anti-inflation policy. American Economic May i960: 177-94.

REES, albert. 1970. The Phillips curve
as a menu for policy choice. Economica,
August 1970: 227-37.

wilson, thomas og otto Eckstein. 1964. Short-run productivity behaviour in U.S. Manufacturing. Review of Economics Statistics, XLVI: 41-54.

28*