En af nydannelserne i PPII er en nærmere analyse af samspillet mellem den offentlige og den private sektor. Dette sker med udgangspunkt en model, der omtales i kapitel Denne model er grundlaget for rapportens for de såkaldte samfundsøkonomiske

Da modellen i rapporten kun er beskrevet og forholdsvis ufuldstændigt, skal der først redegøres for, hvorledes man efter fremstillingen må formode, at den er bygget op. Udgangspunktet er en exogen udvikling i den samlede arbejdsstyrke samt en forudsætning om fuld beskæftigelse. Stigninger i arbejdsproduktiviteten skyldes dels tekniske fremskridt, dels en forøgelse kapitalapparatet pr. beskæftiget. Sådanne i arbejdsproduktiviteten i de enkelte erhverv og de heraf afledte behov erhvervsinvesteringer er exogene for modellen. Produktionsstrukturen er beskrevet hjælp af en input-output model med faste koefficienter. Grundlaget er Danmarks (1973) tabeller vedrørende 1966. Der anvendes en stærkt aggregeret struktur med kun seks indenlandske erhverv, importen formentlig behandles i datagrundlaget, d.v.s. deles i en med indenlandsk produktion konkurrerende en ikke-konkurrerende import. Den endelige efterspørgsel består foruden af konkurrerende import af ti komponenter.

Med en exogen relativ fordeling af den endelige efterspørgsel på indenlandsk produktionog import (jvf. s. 160) har man fastlagt de ni af efterspørgselskomponenterneog fundet den heraf fremkaldte produktion og ikke-konkurrerendeimport på erhverv. Ved anvendelse af arbejdsproduktiviteterne i

udgangsåret samt forudsætningen om produktivitetsstigningernei enkelte erhverv bestemmes den herved beskæftigede arbejdsstyrke.Den del af arbejdsstyrkener omvendt vis anvendt til at bestemme størrelsen af den sidste efterspørgselskomponent(og hertil svarendeimport).

Efterspørgselskomponenterne under ét sikrer derfor fuld beskæftigelse, samtidig med at deres indbyrdes størrelse i øvrigt kan fastsættes uafhængigt. Man får herved bestemt den samlede produktion og faktorindkomst faste priser.

Næste trin i modelarbejdet er en bestemmelse priserne uafhængig af den reale efterspørgsel. Udgangspunktet er en exogen prisstigning for ikke-konkurrerende og landbrugsvarer samt en ligeledes exogen lønstigning, der er ens for alle erhverv. Der forudsættes konstant relativ Ændringen i de enkelte byerhvervs lønomkostninger findes ved at korrigere den fælles lønstigningstakt med de forudsatte produktivitetsstigninger. Dernæst ved hjælp af input-output modellens faste koefficienter prisstigningen for produktionen i de enkelte erhverv, der igen omregnes til prisstigninger for de enkelte Prisudviklingen de tidligere nævnte reale størrelser herefter bestemt.

Den skitserede model er således en åben input-output model, som på grund af forudsætningen fuld beskæftigelse dog er lukket på et enkelt punkt. Modellen suppleres i6jff) med en bestemmelse af det private forbrug. Dette er en lineær funktion af den fundne faktorindkomst korrigeret for overførselsindkomster og direkte skatter. Da forbruget allerede er fastlagt exogent i input-output analysen, er det rigtigere at betragte forbrugsfunktionen som en sammenhæng, for givne overførselsindkomster skattetrykket. Den samlede model er derfor en decisionsmodel med følgende exogene variable: eksporten, importens af den endelige efterspørgsel, erhvervsinvesteringerne, boligbyggeriet, det private forbrug, de offentlige udgifter samt de tre nævnte priser.

Som nævnt forudsætter man i input-outputanalysen, koefficienterne er konstante(s. 50). For at sikre dette må det antages,at i de relative input-priser og tekniske fremskridt ikke forekommer, eller at de ikke medfører substitution i råvareanvendelsen.Da regnes med tre former for oprindelige input med forskellig prisudvikling, vil de relative priser ændre sig. Det må således være ret restriktive forudsætningerom som sikrer, at koefficienterne er uændrede. Dette harmonerer dårligt med henvisningertil forholdsvis hurtig udskiftning og vækst i kapitalapparatet. Det høje aggregeringsniveauformindsker betydningen af de forskydninger, som herved overses.

sandsynligvis aftage. En uændret sammensætningaf strider i øvrigt mod henvisningerne til en forøget internationalarbejdsdeling. af inputoutput-modellenkræver at efterspørgselskomponenternessammensætningikke ningikkepåvirkes af de andre efterspørgselskomponentersstørrelse. vil f. eks. sige, at det private forbrugs sammensætning skal være uafhængig af størrelsen af boligbyggerietog offentlige ydelser. Tages endvidere hensyn til tidshorisonten, samt at koefficienterne er opgjort som forholdet mellem værdier og ikke mængder, kan forudsætningernefor koefficienter derfor almindeligvis ikke antages at være opfyldt. Hvorvidt man alligevel skal anvendeinput-output må være en skønssag.

De beregninger, der er foretaget under forudsætning af konstante koefficienter, viser, det kun er produktionen i fremstillingsvirksomhed øvrige byerhverv, der er forskellig i alle tre efterspørgselssituationer dette kun med ganske små beløb (tabel 24.4, s. 155). Den anvendte efterspørgsels og erhvervsopdeling og dermed aggregeringsgraden har således medført, at interdependensen i systemet er blevet kraftig Hermed formindskes betydningen at anvende en input-output model. har som bekendt sin styrke i analysen af forholdsvis mange data i en tilsvarende model. Resultatet har således ikke stået mål med anstrengelserne.

Med den anvendte modelformulering og tidshorisonten taget i betragtning er det således produktionens udvikling i de enkelte men efterspørgselskomponenternes afhængighed, som er interessant. ressant.Modellen burde derfor have indeholdt flere adfærdsrelationer, ligesom det havde været af værdi for dens anvendelse decisionsmodel, hvis der var redegjort virkningerne af nogle flere okonomisk instrumenter.

Den exogene prisudvikling sammenholdt med forudsætningerne om en exogen eksport om importen som en lineær funktion efterspørgselskomponenterne forudsætter, der foretages valutakurstilpasninger af prisudviklingen i udlandet. Valutakursen vil dog i decisionsmodellen være recursiv i forhold til den reale del af modellen. Eventuelt burde løndannelsen endogeniseres.

Fastlæggelsen af erhvervsinvesteringerne og dermed produktivitetsstigningerne forudsætter politisk afvejning af forholdet mellem nutidig og fremtidig forbrug. Endvidere herved implicit en realrente profitrate. Det fremgår ikke af modellen eller kapitel 34, om denne forudsættes være ens i alle erhverv. Hvis dette ikke er tilfældet, burde der have været redegjort hvilke forhold, der er årsag til afvigelserne. Noget tilsvarende gælder boligbyggeriet.

For en bedømmelse af det realistiske i det fatsatte, høje niveau for erhversinvesteringerne, det også været af værdi at få oplyst størrelsen af den implicitte realrente. Spørgsmålet skal dog ikke diskuteres da dette er gjort i et indlæg Hans E. Zeuthen. Det samme gælder som, afhængig af udviklingen i den private opsparing, må antages at blive drastisk ændret i den betragtede

Som tidligere nævnt er forbrugsfunktionenden
adfærdsrelation i modellen.

Samtidig er det private forbrug og boligbyggerietuafhængige selv om en huslejepost må antages at indgå i forbruget. Noget tilsvarende gælder fødevareforbruget,idet er exogen og landbrugsproduktionen må anses for bestemtaf exogene landbrugspriser. Selv om man opererer med alternative udbygningeraf offentlige sektor, har man ikke i modellen sammenhæng mellem denneog private forbrug eller erhvervsinvesteringerne(jvf. s. 64). Dette er så meget mere beklageligt, som det netop er dette sammenspil, der er hovedemnet for PPII.

Modellen og tildels kapitel 14 anlægger ikke intertemporale overvejelser med hensyn privatpersoners beslutning om forbrug. en ligevægtssituation må man med et sådant udgangspunkt vente, at en væsentlig nettoopsparing kun opstår som følge af befolkningsvækst og tekniske fremskridt, idet de enkelte husholdninger må formodes at foretage en opsparing, som senere forventes nedsparet. Uden de nævnte vil en aldersgruppes opsparing modsvare en anden gruppes nedsparing. Tankegangen fremføres normalt forbindelse med diskussioner om fondsfinansiering af sociale pensioner, økonomisk med ret til udtrækning m.v., men er i rapporten hverken nævnt i denne sammenhæng eller i forbindelse med det private forbrug.

Samspillet mellem offentligt og privat forbrug kan ligeledes analyseres i en intertemporal Substitutionen mellem de to former for forbrug må formodes afhænge både af personens alder og af arten af den offentlige ydelse. Den enkelte private forbrugsfordeling over tiden og dermed opsparingen påvirkes derfor den offentlige sektor. Samtidig vil forskellige former for offentligt forbrug have forskellige virkninger på opsparingen. En forøgelse af ydelserne til de aldersgrupper, sparer op, må således formodes at medføre en større eller mindre substitution til fordel for fremtidig forbrug og vil derfor övergångsvis medføre en forøget privat opsparing. må ydelser til f. eks. pensionister medføre substitution fra fremtidig nutidig forbrug og dermed övergångsvis en nedgang i den private opsparing. I ligevægt og uden tekniske fremskridt og befolkningsvækst vil de offentlige ikke påvirke opsparingen. På samme måde kan man diskutere virkningerne fordelingen af skat og overførselsindkomster forskellige befolkningsgrupper. forekommer det teoretisk mindre velbegrundet, når det påstås at en passende størrelse og fordelingen af skatter i forhold til offentlige udgifter ikke permanent reducere det private forbrug (jvf. s. 153-54 samt 623). En reaktion over for omfanget af den offentlige sektor kan derimod via arbejdsudbuddet. Dette er et andet aspekt af samspillet mellem den offentlige og den private sektor, som der ikke er taget højde for i modelafsnittet, og som andre steder ikke er diskuteret i relation den samlede økonomi.

I forbindelse med diskussionen af det private må det nævnes, at en alt for skarp sondring mellem privatpersoners og selskabers opsparing ikke er formålstjenlig, idet disse selskaber almindeligvis ejes af husholdninger, som i nedsparingsfasen helt eller delvis kan afhænde eller belåne ejendomsretten selskabernes opsparing (s. 367)-

Man kunne rejse den indvending mod sådanne intertemporale betragtninger, at de forudsætter et perfekt kapitalmarked og at forbrugerne ikke har så lang en tidshorisont. behøver tidshorisonten ikke hele livsforløbet, men i princippet omfatte mere end én periode. Ligeledes det ikke nødvendigt, at der er fuld sikkerhed om de fremtidige ydelser og indkomstudviklingen, kun at befolkningen visse forventninger. Noget tilsvarende kapitalmarkedet. Størrelsesordenen omfordelingerne vil derimod naturligvis afhænge af disse forhold og kan derfor diskuteres.

Omtalen af prisstigningers opsparingshæmmende
tyder dog på, at sådanne
overvejelser forekommer.

Det må konkluderes, at overskuelighed skal opnås ved en for formålet passende valgt aggregering og ikke ved undertrykkelse adfærdsrelationer mellem aggregerede Hvis sådanne udeladelser foretages, vil substitutionsmuligheder og dermed ændringer i sådanne relative priser mellem de anvendte variable, som f.eks. realrente, realløn og valutakurs nemt blive overset. Som det er kendt fra andre områder vil prognosearbejde med en længere tidshorisont let ende i eksponentielle fremskrivninger, idet det selvfølgelig ikke nytter at henvise til ændrede relative priser inden for en aggregeret størrelse (s. 160).

Økonomisk Institut, Aarhus Universitet

Litteratur

Danmarks Statistik. 1973. Input-output tabeller
Danmark ig66. Bind 1. Statistiske
Undersøgelser nr. 30. København.