Kapitlet om energiforsyning synes præget af, at den såkaldte energikrise er opstået relativt sent under arbejdet med PPII, idet der kun ganske kort antydes nogle mulige konsekvenser for el-forsyningen af f. eks. en varig kraftig forøgelse af priserne på brændsel, ikke gives nogen egentlig analyse af de mere væsentlige sammenhænge mellem priser og efterspørgselsudviklingen den mest hensigtsmæssige udbygning af produktionsapparatet.

Det anføres korrekt, at usikkerheden om forbrugernes reaktion på prisstigninger forøger ved en vurdering af den fremtidige forbrugsudvikling; men på trods heraf konstateres det:

Da benyttelsestiden er stigende, behøver den
installerede effekt på kraftværkerne dog ikke
at stige helt så hurtigt som forbruget [p.317].

Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor benyttelsestidenhidtil været stigende, ellerhvad er ensbetydende hermed, hvorfor afsætningsstigningen for elektricitethar stærkere udenfor de travle timerend disse? Forbruget af elektriciteti

tricitetide stille nattetimer er såvidt vides domineret af industriens forbrug, der igen ikke blot som udtrykkelig anført for så vidt angår forbruget af primær energi, men også specielt for el-forbruget, må være:

koncentreret på relativt få store virksomheder,
navnlig inden for sten-, ler- og glasindustrien,
næringsmiddelindustrien og jern- og metal-

industrien [p-315].

Svaret på det stillede spørgsmål må være, at man gennem de seneste år ved gennemførte i stigende grad har tilgodeset forbrug for den kendsgerning, at grænseomkostningerne ved el-produktion relativt lave i nattetimerne, og/eller at de danske el-priser bl.a. på grund af omfattende og internationalt samarbejde dygtig planlægning er lave i international målestok, således at Danmark fået en relativ kraftig ekspansion af visse former for industri, som er særligt omkostningsfølsomme med hensyn til elforsyning. nu den første del af forklaringen mest tungtvejende, vil den relativt kraftige tilvækst i natforbruget kun kunne fortsætte, såfremt man vedblivende kan differentiere priserne til stadig større fordel for natforbruget. Er det derimod den anden af forklaringen, der vejer til, vil en fortsat tidsmæssig udjævning af forbruget og dermed en fortsat stigning i benyttelsestiden på, om Danmark kan blive ved med at være lavprisområde for elektricitet, hvilket sidste formentligt kun vil kunne ske derved, at man her i landet hurtigere end i andre lande tilpasser sin produktionsstruktur nye relative priser på anlæg og brændstof.

PPII regner med:

at der i 15-årsperioden skal nybygges mere end
det dobbelte af den eksisterende kapacitet [p.

317],

så der skulle være gode muligheder for at opnå en ret hurtig tilpasning til en ny situation, at mærke såfremt væksten og dermed både stordriftsfordelene og tilpasningsmulighederne går til andre lande på grund af overdreven nølen hertillands. Hvad der i øvrigt kan accepteres som værende en hensigtsmæssig produktionsstruktur, hvor meget der står på spil i den her foreliggende forbindelse, kan måske antydes ved hjælp af nogle få forenklede for 1 kWh fremstillet under forskellige forhold (prisniveau 7% rente og 20 års levetid)

1. Produktion i den stille periode på et atomkraftværk med 7000 driftstimer og 2 årlige starter: 2,g0 øre, hvoraf 1,00 øre til brændsel og 1,68 øre til forrentning og afskrivning på anlæg.

2. Produktion i den stille periode på et konventionelt nyt anlæg med 7000 driftstimer og 2 årlige starter: 2,g0 øre, hvoraf 1,70 øre til brændsel (8 kr. pr. gcal.) og 0,97 øre til forrentning og afskrivning anlæg.

3. Produktion i den stille periode på et konventionelt nyt anlæg med 5000 driftstimer og 10 starter pr. år: 3,35 øre, hvoraf 1,70 øre til brændsel og 1,42 øre til forrentning og afskrivning på anlæg.

4. Produktion i travl periode udenfor spidsbelastning på et såkaldt forenklet nyt dampkraftanlæg med 1700 driftstimer 200 starter pr. år: 5,50 øre, hvoraf øre til brændsel og 3,27 øre til forrentning og afskrivning på anlæg.

5. Produktion i spidsbelastning på en gasturbine 1000 driftstimer og 300 starter pr. år: 10,09 øre_' hvoraf 5,40 øre til brændsel (dieselolie å 14 kr. pr. gcal)

og 5,48 øre til forrentning og afskrivning
på anlæg.

Det fremgår af de opstillede forenklede kalkuler, at der var dødt løb mellem atomkraftværker nye konventionelle grundlastenheder de valgte forudsætninger, men vel at mærke dødt løb på atomkraftværkernes dvs. ved en benyttelsestid 7000 timer pr. år, hvilket kun kan opnås ved etablering af såkaldt forenklede dampkraftenheder til brug i den travle periode, vilkårene for en dansk grundlastenhed snarere er 5000 benyttelsestimer i kalkule 3.

Det fremgår endvidere, at atomkraftværkernes er langt mindre følsomme brændselspriserne end selv de bedste traditionelle enheders omkostninger, følger at de økonomiske tab ved ikke at etablere atomkraftværker i en tænkelig hvor alle brændselspriser er steget kraftigt, men hvor atombrændsel er steget mindst, kan være så betydelige, at det bl.a. vil kunne hæmme afsætningen i de stille perioder og dermed forringe produktionsvilkårene den øvrige produktion.

Imod etablering af atomkraftværker taler sikkerhedshensyn, der kan opdeles i langsigtede globale sikkerhedshensyn som følge af deponering af affaldsprodukter og i de mere kortsigtede sikkerhedshensyn over for atomkraftværkets naboer.

Såfremt Danmark på grund af førstnævnte af sikkerhedshensyn skulle afstå fra at bygge atomkraftværker for derved faktisk foreslået i debatten at foregå lande med et godt eksempel, er man formentlig så langt ude i naiviteten, at i hvert fald økonomer er udelukkede fra debatten.

Den anden risikokategori derimod er übestrideligt det naturlige midtpunkt i den politiske debat om betimeligheden af at bygge atomkraftværker i Danmark og måske mindst i debatten om, hvor det vil være rimeligt at placere sådanne værker.

PPII har i denne forbindelse et synspunkt, forekommer lige så rigtigt for en økonom, som det synes at være kontroversielt relation til miljøministeriets udspil i denne sag. Miljøministeriet synes kun at have taget 2 arter af hensyn nemlig beliggenhed besejlbar kyst og størst mulig afstand fra bymæssig bebyggelse. Her overfor så PPII:

En anden side af spørgsmålet om den bedst mulige udnyttelse er mulighederne for at nyttiggøre spildvarme, der ligesom i kul/oliefyrede værker udgør størstedelen den samlede energi. Dette motiverer overvejelser om at forberede mulige fjernvarmeleverancer værkerne, og det må indgå i placeringsovervejelserne [p. 319].

Der er næppe nogen tvivl om, at enhver chance for at kunne placere atomkraftværker tæt på de bymæssige bebyggelser som forsvarligt ud fra sikkerhedshensyn vil gå tabt, såfremt de arealer, der eventuelt vil kunne komme på tale, ikke omgående sikres mod anden anvendelse, og det kan bestemt ikke udelukkes, at relationerne mellem varmepriserne og risikoen ved at være nabo til et atomkraftværk kan blive sådan, at de fleste mennesker ligefrem vil ønske at stimle sammen i nabolaget. Får de lov til det, kan man yderligere drage fordel af den naturlov, der siger, at varmeledningens varierer med diameteren i anden potens, medens anlægsomkostningerne varierer med diameteren i første potens.

Det kan blive dyrt både på kort og på langt sigt, hvis atomkraftværkerne af overdreven holdes helt væk fra de større byers nærhed og for langt væk fra mindre bebyggelser.

Institut for Virksomhedsledelse,

Aarhus Universitet

Litteratur

Elsam-Kraftimportundersøgelsen, november
Kraftværksudbygningen i igyo'erne.
1965.