1. Et centralt punkt ide alternative forløb dansk økonomi frem til 1977, som gennemregnes i kap. 24, er det private forbrugs som stødpude i efterspørgselsudviklingen. erhvervsmæssige investeringer eksporten er eksogent fastlagt under hensyn dels til opfyldelsen af en forudsætning hensyn til produktivitetsudviklingen, en forudsætning med hensyn den eksterne balance i økonomien. Konkret udmøntes det private forbrugs rolle som residual efterspørgselskomponent i en antagelse om en stigningstakt på 3,0-3,5% en stigningstakt i faktorindkomsten 4,2%. Modstykket til denne antagelse det gab, som opstår imellem disponibel minus opsparing og forbruget forudsætning af konstant skattetryk konstant opsparingskvote af disponibel jvf. tabel 24.8, p. 171.

2. Gabet mellem indkomst og forbrug. I kap. 24, pkt. 28-34 overvejes derefter alternative muligheder for udfyldning af gabet ved øget opsparingstilbøjelighed og/eller skattetryk.Erfaringerne

tetryk.Erfaringernefra de senere år tyder på, at en antagelse om en spontan stigning i opsparingskvoten af disponibel indkomst samtidig med en stigning i skattetrykket vil være overdrevet optimistisk. Den mest optimistiskemulighed lukning af gabet bliver derfor en konstant opsparingskvote kombineret med en stigning i skattetrykket. Formelt kan de gjorte antagelser udtrykkes i følgende model:

(O

(2)

(3)

hvor ex. og y (a > y) er de eksogene vækstrater indkomst og forbrug, og hvor Tt angiver de direkte skatter (idet der bortses fra forbrugsafgifter). Under det bånd, at skatterne skal udfylde gabet, d.v.s. Tt = Yt —Ct— St, kan modellen løses med hensyn til St

(4)

Man får altså samme vækstrate i opsparingen i forbruget, mens et konstant skattetryk havde resulteret i samme vækstrate i opsparingen som i indkomsten. Dette skal sammenholdes med, at stigningsraten de erhvervsmæssige investeringer antages at være mere end dobbelt så stor som stigningsraten i indkomsten.

I lys af de senere års erfaring er det mere realistisk at gå ud fra, at en stigning i skattetrykket blive ledsaget af et fald i opsparingskvoten. modellen (i)-(3) betyder dette, at opsparingsfunktionen kan erstattes

(3a)

I o1o1

hvor b >a. Løses igen med hensyn til St,
fås

(5)

hvor koefficienten til Tf er negativ. Opsparingen i dette forløb nå et maximum¹, hvorefter den absolut set vil falde. Det centrale denne sammenhæng er ikke, at opsparingen en vis periode begynder at falde, men at man sammenlignet med situationen det ovenfor omtalte forløb får en stadig faldende vækstrate i opsparingen.

I PPII går man ikke ind på disse mere dystre udviklingsforløb. I stedet lukkes gabetved kombination af stigende direkte og indirekte skattetryk og stigende opsparingskvoteaf indkomst, jvf. tabel24.9, 174. Argumenterne for en stigningi (p. 173) er dels en henvisning til en stigning i afdragsbyrden hos den store gruppe, der har købt egen bolig i 6o'erne og de første år i 70'erne, og dels en formodning om strammere afdragsreglerfor i fremtiden. Til det førstekan at dette ikke vil medføre en stigning i opsparingskvoten med mindre afdragenestiger et hurtigere tempo end den disponible indkomst. Til det andet kan siges,at kun vil have den forudsatte direkteeffekt opsparingskvoten, hvis en markant afkortning af løbetiderne i realkredittenvil uden virkning på folks valg mellem ejer- og lejerbolig. Desuden anføres det, at en forudset forskydning i retning af en større lønkvote i den betragtedeperiode vil stå i vejen for en vis

---

1. Maximum vil nås for den <-værdi, der er løsning ligningen /* ~ ?)* = —, hvor c₀ =• a(b — a) CojTo

stigning i opsparingskvoten. Hertil er blot at sige, at med de antagelser, man normalt gør om opsparingstilbøjelighederne for lønogrestindkomst, denne forskydning i indkomstfordelingen heller ikke virke fremmendepå stigning i opsparingskvoten. Alt i alt må det konkluderes, at lukningen af gabet beror på en svagt funderet optimismemed til en fremtidig stigning i opsparingskvoten.

3. Interdependens mellem sektorernes opsparing. I dette afsnit skal kort behandles problemer i forbindelse med en indbyrdes afhængighed opsparingen hos lønmodtagere, og det offentlige. PPI I nævner flere steder muligheden for en sådan men de centrale beregninger uden om disse yderligere komplikationer, jvf. ovenfor om lukningen af gabet mellem indkomst og forbrug ved en stigning i opsparingskvoten samtidig med en stigning i skattetrykket.

Et forsøg på at dække den private sektors opsparingsunderskud ved et øget offentligt opsparingsoverskud vil i sig selv påvirke den private opsparing negativt². Ide senere har man både i Danmark og andre lande (se f. eks. Wilkinson og Turner, 1972) kunnet iagttage en tendens til, at skattestigninger overvæltet på lønningerne. Den stigning i skattetrykket, som et øget offentligt opsparingsoverskud nødvendiggør, derfor med stor sandsynlighed resultere en stærkere tendens til skift i indkomstfordelingen gunst for lønmodtagerne de heraf følgende konsekvenser for opsparingen i den private sektor. Desuden vil overvæltningen alt andet lige resultere i en stigning i inflationstakten med den yderligere virkning, dette vil have for udviklingen i den private opsparing. Dette sidste vil desuden påvirke forsøget på at realisere et større offentligt opsparingsoverskud ugunstig retning på grund af den forstærkede pris- og lønstignings påvirkning de offentlige budgetters udgiftsside.

Konklusionen på disse kommentarer bliver,at af gabet mellem indkomst og forbrug ved en samtidig stigning i skattetrykog mere er et udtryk for ønsketænkning end en realistisk mulighed.Følgen dette er, at konsekvensberegningernefor økonomiske balance frem til 1977 bliver urealistiske. Enten vil det private forbrug stige hurtigere end antaget,eller vil opsparingen udvikle sig langsommere end antaget med konsekvenserfor forudsatte vækst i de erhvervsmæssigeinvesteringer. ovenfor omtalte mere pessimistiske udviklingsforløb for opsparingenprætenderer så lidt som PPIFsberegninger have prognose-karakter,alene den grund, at de på lidt længeresigt en fundamental forandringaf Det forekommer derforsandsynligt konklusion, at det med en horisont på fem år bliver den meget optimistiskemålsætning hensyn til betalingsbalanceudviklingen,som bliver opfyldt. For så vidt angår de sidste 1 o år af planperioden er det mere realistisk at forestillesig for enten et afgørende skift i den offentlige sektors dynamik, eller at det institutionelle grundlag skabes for at fremskaffe mere risikovillig kapital fra utraditionellekilder, fra offentlig opsparing,som

---

2. Der ses bort fra de problemer med hensyn til institutioner og investeringstilbøjelighed, der er knyttet til selve overførselen af det offentlige opsparingsoverskud den private sektor.

ring,somhidtil i alt væsentligt er blevet passivt placeret og fra en ØD-ordning indrettetpå måde, så den i mindst muligt omfang erstatter andre former for opsparing.

Økonomisk Institut, Aarhus Universitet

Litteratur

TURNER, H. A. Og F.WILKINSON. 1972. The Wage-Tax Spiral and Labour Militancy. I Do Trade Unions Cause Inflation? red. H. A. Turner, D. Jackson og F. Wilkinson. Cambridge.