HARALD R. MARTINSEN Og CHR. ESTRUP: Fremmedarbejdere som faktor i dansk økonomi. En cost-benefit analyse. København: Management/Teknisk 1973. 49 pp.

Forordet indledes med en oplysning om, »at hensigten med dette arbejde er at forsøge skabe grundlag for en diskussion om den rolle, en tilgang af fremmedarbejdere i stor skala vil kunne spille i dansk økonomi«. Forfatterne skal gratuleres for, at de har villet gøre dette forsøg, som så vidt vides ingen andre hidtil har villet indlade sig på. Deter beklageligt, for der er et stort behov for en afklaring af, hvorledes det danske samfund skal forholde sig til dette spørgsmål. erhvervslivet harder været presset hårdt på for en vis liberalisering af importen fremmedarbejdere. LO stemmer imod, så godt de kan. Regering og folketing har nærmest været tilbøjelige til at lade spørgsmålet afgøre af arbejdsmarkedets hovedorganisationer, om det ikke vedkommer

Martinsens og Chr. Estrup's regnestykke
har til facit, at en masseindvandring på
100.000 fremmedarbejdere, ikke faglærte,

over en periode på 10 år vil kunne medføreen af betalingsbalancen på nærved fem milliarder kroner. Dette resultatkommer til ved blandt andet at antage,at gennem fremmedarbejdernes tilstedeværelse øgede værditilvækst svarer til en tilsvarende stigning i eksporten. Herfratrækkes stigning i importen som følge af fremmedarbejdernes forbrug og transfereringertil hjemlande.

Når forfatterne når til et så »gunstigt« resultat, beror det på nogle ret stramme forudsætninger. Man hæfter sig navnlig ved, at de ikke regner med nyinvesteringer, hverken i det kapitalapparat, som fremmedarbejderne knyttes til, eller i boliger infrastruktur. Dette er næppe en realistisk antagelse, når man går ud fra en tilgang af fremmerarbejdere »i stor skala«. Og det gør en ikke übetydelig forskel, som antydet i en tilsvarende beregning foretaget for England af Mishan og Needlemann (Economica, maj 1966). Forfatterne nævner selv denne undersøgelse, men mener, at den engel ike undersøgelse behandler »en helt anden kategori af indvandrede, der ikke kommer til England som midlertidige marginalarbejdere, men som regulære emigranter familie . .«, som ». . de engelske (har) pligt til at skaffe . . . arbejde og bolig på lige fod med de indfødte Det er muligt, at tyrkerne i Danmark er mere nøjsomme, hvad deres krav til forbruget angår, men kravet til investeringer i arbejdspladser er uafhængigt heraf.

Til støtte for antagelsen om, at der ikke skal foretages investeringer, henviser man blandt andet til et arbejde af Charles Kindleberger.Formentlig det Kindlebergers bog Europe's Postwar Growth, der henvises til

ningafden udenlandske arbejdskrafttilgangvil kun ramme de udenlandske arbejdere, med mindre man forudsætter »non competing groups«, en forudsætning, som næppe holder helt stik i forhold til ikkefaglærtedanske

Pointen i Martinsens og Chr. Estrups beregninger tydeligvis, at de som resultat får en gunstig virkning på betalingsbalancen. er jo som bekendt betalingsbalanbeproblemerne, i de kommende år må formodes at være den alvorligste bremse på væksten i den danske økonomi. Som tidligere er der imidlertid grund til stærkt at betvivle holdbarheden af beregningerne. synes kun realistiske, hvis man vil godtage en ret hårdhændet udbytning fremmedarbejderne, og det er næppe trods alt.

Institut for Udenrigshandel,

Handelshøjskolen i København