Gensvar

I Hans Jørgen Rasmusens svar har vi noteret at vore kommentarer til opgørelsen behovet for undervisning anses for »lidt naive«. Dette skyldes nok, at vi som økonomer betragter behov som et relativt begreb, der ikke kan måles direkte, og iøvrigt har hørt om »formelle behov«. Når der i svaret stilles spørgsmålstegn ved selve behovsbegrebet samtidig med at det hævdes, at behovene kan »beregnes eller fastsættes efter ønske«, forekommer det uklart, rolle forfatteren tillægger behovsopgørelser. er endvidere vanskeligt forestille sig, hvordan fastlæggelse af outputkrav kan benyttes i universitetsplanlægning. baggrund for at diskutere normtals anvendelighed er netop de praktiske ved at måle output fra et universitet.

Når forfatteren i svaret fremhæver aldrig i sin »vildeste fantasi« at have forestillet sig, »at nogen skulle kunne finde på at bruge models beregningsresultater direkte ved en budgetfordeling«, må dette vist være et område, hvor holdningen er ændret mellem 197¹ og 1973. I artiklen hed det (p.291), »at det er en realistisk mulighed direkte at anvende modellen i en forhandlingssituation eks. via en edb-terminal«.

Vi finder ligesom forfatteren, at det er ønskeligt, at planlægningsmetoden giver hurtig konvergens, og at sektorerne har incitament at give korrekte informationer. Det må dog påpeges, at sådan som forfatterens nu foreligger beskrevet, er der intet, der sikrer konvergens, og intet, der kan sikre korrekte informationer fra sektorerne. Under de samme forudsætninger, hvorunder forfatteren arbejder, findes imidlertid adskillige planlægningsmetoder, hvor begge problemer er løst.

Derimod er vi helt uenige med forfatteren at man i »de traditionelle decentraliserede . . . forudsætter sektorerne kender og accepterer den centrale målsætning inden ressourcefordelingsprocessen Denne opfattelse må skyldes en misforståelse af store dele af litteraturen om økonomisk planlægning, herunder de af os tidligere nævnte arbejder, samt en manglende fortrolighed det for økonomer velkendte begreb Pareto-optimalitet. Det er kun inden den såkaldte team-teori, at man gør en så restriktiv antagelse.

Vi ser frem til artiklen i Swedish Journal of Economics og håber, at vore kommentarer kan medvirke til en afklaring af den foreslåede egenskaber.

Økonomisk Institut, Københavns Universitet