i. Formålet med denne undersøgelse er for mellemkrigstiden at bestemme nogle af de forhold, der forklarer differensen mellem pengelønsændringen for på den ene side henholdsvis (i) faglærte murere, (2) faglærte smede- og maskinarbejdere, ufaglærte mandlige tekstilarbejdere og (4) kvindelige skotøjsarbejdere på den anden side det øvrige manuelle arbejdsmarked inden for anlægs-, bygge- og fremstillingssektoren (dvs. hele dette arbejdsmarked minus den gruppe, der i hvert enkelt tilfælde er genstand for sammenligning).

2. For en diskussion af de forsøgte forklarende variable og en redegørelse for
modellens specifikation henvises til Liittichau (1973, pkt. 2-8).

3. Hvor gode de estimerede regressionsligninger for mellemkrigstiden er til
atforecaste den afvigende lønudvikling for de fire fag uden for mellemkrigstiden

summary.

The purpose of this analysis, which is based on Danish data for the inter-war period, is to study the determinants of the difference between wage rate changes for the labour market as a whole and wage rate changes for respectively male skilled bricklayers, male skilled blacksmiths and fitters, male unskilled textile workers and female unskilled shoe workers. The regression results for the inter-war period demonstrate that apart from the equation for male skilled blacksmiths and fitters in the twenties and the equation for female unskilled shoe workers in the thirties the coefficients of determination are rather large.

---

Fremskaffelsen af undersøgelsens grundmateriale er foretaget af daværende stud. oecon. Jørgen S. Jørgensen, der også har foretaget en lang række beregninger. Endvidere har stud. oecon. B. Kragelund foretaget visse beregninger. Estimationen af regressionsligningerne er sket på Aarhus Universitets Regnecenter. Jeg ønsker at takke medarbejderne ved Økonomisk og Statistisk Institut for råd under udarbejdelsen. Endelig takkes Statens Almindelige for en bevilling på kr. 5.000 til aflønning af studentermedhjælp.

vil ikke blive undersøgt, da det næppe kan forventes, at de estimerede regressionsligningerfor vil være i stand til at forecaste lønudviklingentilstrækkeligt for de meget specielle år under anden verdenskrig. Hertil kommer, at mange af de nødvendige data mangier for krigsårene.

4. I det følgende vil nedennævnte symboler blive benyttet.

D.W. = Durbin-Watson-statistikken til måling af autokorrelation i residualerne

e = residualet

FM = faglærte murere

FSM = faglærte smede- og maskinarbejdere

KS = kvindelige skotøjsarbejdere

R2R2 = determinationskoefficienten korrigeret for frihedsgrader
r = den simple korrelationskoefficient

r = den simple korrelationskoei
T = antal observationer

t = tiden målt i antal måneder

U = den årlige gennemsnitlige arbejdsløshed udtrykt som decimal
UMT = ufaglærte mandlige tekstilarbejdere

U = den årlige, absolutte ændring i den årlige, gennemsnitlige arbejdsløshed
som decimal

u = den årlige, relative ændring i den årlige, gennemsnitlige arbejdsløshed
som decimal

w = den årlige, relative ændring i den gennemsnitlige pengeløn udtrykt
decimal

ØV = den øvrige del, dvs. bortset fra det betragtede fag

* = signifikant på 10% signifikansniveauet

** = » »5% >y

*** = » » i% »

Estimationsresultaterne for mellemkrigstiden

5. Den valgte undersøgelsesperiode for faglærte murere og for faglærte smedeogmaskinarbejdere
1922-19381. Denne periode er igen delt op i delperioderne1922-1930
1931-19382. Opdelingen er foretaget for at kunne afgøre, om

---

1. Den første afvigende lønændring, der er taget med i regressionsanalysen for de to faglærte grupper er ændringen fra april kvartal 1922 til april kvartal 1923, medens den sidst medtagne afvigende lønændring fra april kvartal 1938 til april kvartal 1939.

2. Estimationsresultaterne for disse delperioder er bestemt med forholdsvis stor usikkerhed, da antallet af observationer er lille.

der er væsentlige forskelle på løndannelsen i en periode, kendetegnet ved særdeleshøj for de fleste års vedkommende, som tilfældet var for 1931-1938,og løndannelsen i en periode med noget gunstigere konjunkturer som årene 1922-1930. Af datamæssige grunde er det kun muligt at studere løndannelsenfor mandlige tekstilarbejdere og kvindelige skotøjsarbejdere for perioden 1932-1938³.

6. De estimerede regressionsligninger er som følger for de fire mellemkrigsperioder.

ig22-i938

ig22-i930

---

3. For ufaglærte mandlige tekstilarbejdere og for kvindelige skotøjsarbejdere er den første afvigende lønændring, der er taget med i regressionsanalysen ændringen fra april kvartal 1932 til april kvartal 1933, medens den sidst medtagne er fra april kvartal 1938 til april kvartal 1939. Også her er estimationsresultaterne med forholdsvis stor usikkerhed, da antallet af observationer er lille.

I931~193$

1932-1938

7. For såvel faglærte murere, faglærte smede- og maskinarbejdere som for ufaglærte mandlige tekstilarbejdere var forskellen mellem ændringen i disse fags ledighed og ændringen i ledigheden for resten af arbejdsmarkedet den mest betydningsfulde variabel.

Variablen, der måles ved differensen mellem den laggede pengelønsændring de betragtede fag og den laggede pengelønsændring for den øvrige del af det manuelle arbejdsmarked viste sig kun signifikant for 1930erne. Lønafsmitningen således ikke at have været af betydning for lønudviklingen i 1920erne, hvor den danske industri var udsat for kraftig konkurrence fra udlandet. synes lønafsmitningen at have spillet en vis rolle for lønudviklingen 1930erne, hvor konkurrencen fra udlandet var ret begrænset på grund af den danske økonomis forholdsvis store isolation i disse år.

Regressionskoefficienten til differensen mellem den laggede lønstigning for faglærte smede- og maskinarbejdere og den laggede lønstigning for det øvrige arbejdsmarked er for perioden 1931-1938 fundet til —0,49. Dette implicerer, at hvis f. eks. lønstigningen for dette fag var 3 % for et år siden, medens lønnen steg 4% for resten af arbejdsmarkedet også for et år siden, vil lønnen et år senere alt andet lige stige 0,49% mere for faglærte smede- og maskinarbejdere end for det øvrige arbejdsmarked.

At det estimerede fortegn for regressionskoefficienten til dummy variablen vedrørende konkurrencen fra udlandet4 var positivt for murerne implicerer, at i forhold til resten af arbejdsmarkedet var lønstigningen relativt lille for murerne år med begrænset konkurrence fra udlandet 1931-1938, og relativt stor for år med stærk konkurrence fra udlandet 1922-1930. Dette resultat er netop det forventede for et hjemmemarkedsfag. For faglærte smede- og maskinarbejdere det estimerede fortegn for regressionskoefficienten til dummy variablen konkurrencen fra udlandet derimod negativt. Dette implicerer, at i forhold til resten af arbejdsmarkedet var lønstigningen for smede- og maskinarbejderne stor for år med begrænset konkurrence fra udlandet som følge af den danske økonomis forholdsvis store isolation i årene 1931-1938 og relativt lille for år med stærk konkurrence fra udlandet 1922-1930. Dette er det forventede resultat for et fag, der er udsat for stærk konkurrence fra udlandet.

Den estimerede regressionskoefficient til dummy variablen vedrørende konkurrencen fra udlandet viste sig at være meget tæt på signifikans for faglærte medens den fundne regressionskoefficient for faglærte smede- og maskinarbejdere mangler en del i at være signifikant. Der synes således at kunne lægges en vis vægt på de fundne resultater.

8. Determinationskoefficienten korrigeret for frihedsgrader er vist i tabel 1
for de fire fags.

Tabel 1 viser, at de forsøgte variable gennemgående synes at forklare
differensernes variation forholdsvis godt bortset fra faglærte smede- og maskinarbejderei
og især kvindelige skotøjsarbejdere i 1930erne. Den afvigendelønudvikling

---

4. Dummy variablen vedrørende konkurrencen fra udlandet er forsøgt for årene 1922-1938 for de to faglærte grupper. For ufaglærte mandlige tekstilarbejdere og for kvindelige skotøjsarbejdere er dummy variablen derimod ikke forsøgt, da disse to fags undersøgelsesperiode 1932-1938 alene omfatter år, hvor konkurrencen fra udlandet var ret begrænset.

5. Det må erindres, at sammenligninger af de estimerede determinationskoefficienters størrelse er af tvivlsom værdi (se note 23, Liittichau 1973).

gendelønudviklingfor kvindelige skotøjsarbejdere er i 1930erne således udelukkendeforklaret trenden, da de forsøgte variable ikke er signifikante. De institutionelle forhold og andre ikke indgående faktorer synes for dette fag at spille en afgørende rolle for variationen i lønændringsdifferensen.

Diskussion af mellemkrigstidens residualer

9. Blandt de år, der indgår i mellemkrigstidens undersøgelsesperiode, er der
særlig grund til at diskutere følgende.

10. I årene 1925-1927 var den effektive obligationsrente forholdsvis høj, ligesom førte en stram belåningspolitik det meste af tide ⁶. Dette er uden tvivl en medvirkende grund til, at de faglærte mureres løn steg relativt lidt i forhold til lønstigningen for resten af arbejdsmarkedet, jfr. de fundne store negative residualer7 for faglærte murere for 1925-1926 og 1926-1927 fig. 1).

ii. I løbet af 1926 fandt der en gradvis revaluering sted af den danske krone i forbindelse med beslutningen om at vende tilbage til guldmøntfoden. Efter pariføringen i januar 1927 var den danske krone efter alt at dømme overvurderet, problemet lettedes dog af, at England, der var Danmarks vigtigste

---

6. Se Grue (1967, p. 52-54).

7. Resultatet viser samtidig, at arbejdsløsheden ikke er et tilstrækkeligt godt mål for efterspørgselspresset arbejdsmarkedet.

handelspartner samtidig havde en overvurderet valutaB. Sandsynligvis var de danske eksporterhverv og importkonkurrerende erhverv tilbageholdende med lønstigninger, da deres konkurrenceevne blev forringet ved pariføringen. Dette taler for, at faglærte mureres lønstigning skulle være relativt stor i forhold til lønstigningen for det øvrige arbejdsmarked for 1927-1928, altså for et positivt residual. Det fundne residual for faglærte murere for dette år er netop positivt (se fig. 1). Hvad angår faglærte smede- og maskinarbejdere må det forventes, at lønstigningen for dette fag var relativt lille i forhold til resten af arbejdsmarkedet 1927-1928, med andre ord et negativt residual. Det fundne residual faglærte smede- og maskinarbejdere er imidlertid positivt for 1927-1928 forholdsvis lille (se fig. 2).

12. Fra 1930 til 1931 fandt der en forholdsvis kraftig stigning sted i antallet af
fuldførte lejligheder. I hovedstaden og provinsbyerne steg antallet af fuldførte
lejligheder fra 11.356 til 13.763 eller med 21%, medens antallet af fuldførte

---

8. Se Danmarks Nationalbank (1968, p. 117 og 132-133).

lejligheder steg fra 14.310 til 16.633 e^er med 16% i byer og bymæssige bebyggelse
9.

Dette er muligvis en af grundene til det fundne positive residual10 for faglærte
murere for 1930-1931, der viser, at lønstigningen for dette fag var relativt stor
i forhold til stigningen i lønnen for det øvrige arbejdsmarked (se fig. 1).

13. Som led i det såkaldte Kanslergade-forlig blev der den 31. januar 1933 foretaget en devaluering af den danske krone med ca. 18% for at forbedre de danske eksporterhvervs og de importkonkurrerende erhvervs konkurrenceevne. Det må derfor forventes, at disse erhverv ville være mindre tilbageholdende med at indrømme lønstigninger.

Dette taler for, at faglærte mureres lønstigning skulle være mindre end lønstigningen for det øvrige manuelle arbejdsmarked for 1933-1934 og 1934-1935, derimod lønnen for faglærte smede- og maskinarbejdere og for ufaglærte mandlige tekstilarbejdere begge må forventes at stige mere end for resten af arbejdsmarkedet for 1933-1934 og 1934-1935. De forventede residua-

---

9. Se Grue (1967, tabel 10, p. 54).

10. Se note 7.

ler er med andre ord negative for faglærte murere og positive for de to andre fag. For faglærte murere var det fundne residual for 1933-1934 negativt, hvilket er i overensstemmelse med det forventede resultat. For 1934-1935 var det fundne residual positivt i modstrid med det forventede resultat (se fig. 1). Residualerne faglærte smede- og maskinarbejdere for 1933-1934 og 1934-1935 er ikke i overensstemmelse med forventningerne, da de begge er negative, omend af beskeden størrelsesorden (se fig. 2). Derimod var de fundne residualer ufaglærte mandlige tekstilarbejdere i overensstemmelse med de forventede nemlig positive for såvel 1933-1934 som 1934-1935 (se fig. 3).

En anden medvirkende grund til de to positive residualer for 1933-1934 og 1934-1935 for ufaglærte mandlige tekstilarbejdere skal muligvis søges i virkningerne dels loven af 18. november 1931 om foranstaltninger til værn af den danske valuta, og dels loven vedrørende den i januar 1932 oprettede valutacentral. skulle føre direkte kontrol med importen gennem udstedelse valutaattesterll. Tekstil- og skotøjsindustrien nød uden tvivl i særlig grad godt af den beskyttelsespolitik, som valutacentralen førte i 1930erne¹².

14. Faglærte mureres residualer udviste en meget større variation end residualerne såvel faglærte smede- og maskinarbejdere som ufaglærte mandlige tekstilarbejdere (se fig. 1-3). Det er muligt, at den større variation for faglærte mureres residualer kan forklares ved det faktum, at mellemkrigsperiodens økonomiske fortrinsvis forsøgte at påvirke aktivitetenl3 i byggesektoren, når et bestemt beskæftigelsesniveau skulle nås, fordi det var forholdsvis lettere at øve indflydelse på byggeriets omfang end at påvirke aktiviteten i de andre sektorer.

15. Diskussionen af residualernes størrelse og mulige årsager er gennemført temmelig detaljeret, da der findes mange økonomiske og institutionelle faktorer, påvirker størrelsen af den afvigende pengelønsændring. Det er imidlertid muligt at medtage alle de nævnte faktorer som variabel i regressionsligningen, de i mange tilfælde vanskeligt lader sig kvantificere.

Sammenligning af mellemkrigstiden og efterkrigstidens resultater

16. De estimerede konstante led samt deres signifikansniveau, de estimerede
regressionskoefficienter samt deres signifikansniveau såvel som de fundne determinationskoefficienterer

---

11. Se Danmarks Nationalbank (1968, p. 162-169 og 176-178).

12. Se Dich (1939, p. 82).

13. Se note 7.

minationskoefficienterervist for mellem- og efterkrigstiden 14 15 for de fire fag
i tabellerne 2-5.

---

14. Det er af tvivlsom værdi at sammenligne de estimerede konstante led og regressionskoefficienter for de forskellige perioder, medmindre de sammenlignede regressionsligninger dels indeholder de samme variable, og dels udviser de samme timelags for de perioder, der sammenlignes.

15. Estimationsresultaterne for de fire fags afvigende lønudvikling er for efterkrigstiden diskuteret af Liittichau (1973).

17. Det, der først og fremmest falder i øjnene, når estimationsresultaterne for
den afvigende lønudvikling for faglærte murere betragtes, er:

(a) at forskellen mellem ledighedens ændring for faglærte murere og ndringeni for resten af arbejdsmarkedet er den mest betydningsfuldeforklarende for samtlige forsøgte perioder, med en enkelt undtagelseden signifikante forklarende variabel (se tabel 2). Denne variabeler nævnt før et mål for forventningerne hos arbejdsmarkedets parter angående forskellen mellem den fremtidige overefterspørgsel for faglærte murereog fremtidige overefterspørgsel for det øvrige arbejdsmarked. Til trods for at der kun blev fundet én signifikant forklarende variabel med den førnævnte undtagelse, er forventningsvariablen i stand til at forklare en forbavsendestor

bavsendestordel af variationen i de faglærte mureres afvigende lønudvikling.
Dette fund tyder på, at der ikke er sket afgørende strukturelle ændringer i
bygge- og anlægssektoren.

{b) at regressionskoefficienten til forskellen mellem ændringen ide faglærte mureres ledighed og ledighedens ændring for det øvrige arbejdsmarked er to til tre gange større efter anden verdenskrig end før¹⁶ (se tabel 2). Den afvigende for faglærte murere synes med andre ord at reagere kraftigere - efter anden verdenskrig end før - på en given ændring i differensen mellem ændringen i faglærte mureres ledighed og ledighedens ændring for resten af arbejdsmarkedet. Forventningerne synes med andre ord at have ændret sig. En mulig forklaring på denne ændring af forventningerne er at søge i det forskellige før og efter anden verdenskrig. For efterkrigstidens vedkommende murerne måske følelsen af, at kunne opnå lønstigninger uden at dette havde beskæftigelsesmæssige konsekvenser, fordi ledigheden gennemgående var meget lav for årene 1950-1966. Af denne grund vil murerne føle, at de kan tillade sig at presse forholdsvis hårdt for at opnå lønstigninger efter anden verdenskrig. For mellemkrigstiden følte murerne derimod, at hvis de prøvede at presse store lønstigninger igennem ville dette få konsekvenser for deres beskæftigelse, da ledigheden gennemgående var høj i denne periode. På grund af dette vil murerne føle, at de kun kan tillade sig at presse forholdsvis for at opnå en højere løn for mellemkrigstiden.

[c] at differensen mellem den laggede lønændring for faglærte murere og den laggede lønændring for det øvrige arbejdsmarked kun er signifikant for én periode, nemlig 1959-1966 (se tabel 2). Bortset fra denne periode synes lønafsmitningen således ikke at have haft betydning for de faglærte mureres afvigende lønudvikling. Det lyder plausibelt, at det netop er for perioden 1959-1966, at lønafsmitningen synes at have betydning, idet der fra sidst i 1950erne er sket en markant skærpelse af den indsnævringshensigt af lønmarginalerne de højere og lavere lønnede, som den solidariske lønpolitik er udtryk for¹⁷.

18. Det, der falder mest i øjnene, når estimationsresultaterne for den afvigende
lønudvikling for faglærte smede- og maskinarbejdere betragtes, er:

(a) at de to gennemgående mest betydningsfulde variable er differensen
mellem faglærte smede- og maskinarbejderes ledighed og ledigheden for resten

---

16. Se note 14.

17. Se Finansministeriet (1966, bilag ir, p. 163-66).

af arbejdsmarkedet, dette gælder især for efterkrigstiden, samt differensen mellem ændringen i smede- og maskinarbejderes ledighed og ledighedens ndringfor øvrige arbejdsmarked; dette gælder specielt for mellemkrigstiden (se tabel 3). Det lyder i øvrigt plausibelt, at forskellen mellem ledigheden for faglærte smede- og maskinarbejdere og ledigheden for resten af arbejdsmarkedetviste at være af forholdsvis stor betydning for efterkrigstiden, hvor ledighedengennemgående lav, og at være af relativ lille betydning for mellemkrigstiden,hvor gennemgående var høj.

(b) at regressionskoefficienten til differensen mellem faglærte smede- og maskinarbejderes ledighed og ledigheden for resten af arbejdsmarkedet er noget større efter anden verdenskrig end for mellemkrigstiden¹⁸ (se tabel 3). Den afvigende lønudvikling for faglærte smede- og maskinarbejdere synes således reagere kraftigere efter anden verdenskrig end før på en given ændring i differensen mellem faglærte smede- og maskinarbejderes ledighed og ledigheden resten af arbejdsmarkedet. Dette resultat kan måske skyldes, at smedeog i mellemkrigstiden, var tvunget til at interessere sig for de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af lønstigningen. Efter anden verdenskrig smede- og maskinarbejderne derimod bedre koncentrere sig om at gennemtvinge højere løn uden at behøve at frygte konsekvenserne for beskæftigelsen.

(c) at differensen mellem den laggede lønændring for faglærte smede- og maskinarbejdere og den laggede lønændring for resten af arbejdsmarkedet også er af en vis betydning som forklarende variabel, især for 1950-1966 samt for 1959-1966 (se tabel 3).

(öf) at det veksler stærkt fra periode til periode, hvilken af de forklarende variable, der har størst betydning (se tabel 3). Dette tyder på, at den afvigende lønudvikling for faglærte smede- og maskinarbejdere primært afhænger af den almindelige konjunkturudvikling.

19. Estimationsresultaterne viser, at den vigtigste variabel til forklaring af den afvigende lønudvikling for kvindelige skotøjsarbejdere er differensen mellem den laggede lønstigning for kvindelige skotøjsarbejdere og den laggede lønstigning for det øvrige arbejdsmarked (se tabel 5). Lønafsmitningen synes med andre ord at være den vigtigste grund til forklaring af den afvigende lønudvikling for lavtlønsfaget kvindelige skotøjsarbejdere især for perioderne 1950-1966 og 1959-1966.

---

18. Se note 14.

20. Afsmitningsvirkningen synes som lønstigningsårsag gennemgående at have spillet en forholdsvis mindre rolle for mellemkrigstiden end for efterkrigstiden. Dette resultat forekommer plausibelt på baggrund af eksistensen af den solidariske efter anden verdenskrig.

Afsluttende bemærkninger

21. De vigtigste resultater for mellemkrigstiden er som følger:

(a) Differensen mellem ændringen i det betragtede fags ledighed og ndringen ledigheden for resten af arbejdsmarkedet, dvs. forventningsvariablen, viste sig at være den vigtigste forklarende variabel for såvel faglærte murere, faglærte smede- og maskinarbejdere samt ufaglærte mandlige tekstilarbejdere.

(b) Lønafsmitningen synes at have været uden større betydning for 1920erne, den danske industri var udsat for en kraftig konkurrence fra udlandet. synes lønafsmitningen at have spillet en vis rolle for 1930erne, hvor konkurrencen fra udlandet var forholdsvis begrænset.

(c) Faglærte mureres løn steg tilsyneladende relativ meget (lidt) i forhold til lønstigningen for resten af arbejdsmarkedet for år med forholdsvis stærk (lille) konkurrence fra udlandet, medens lønnen for faglærte smede- og maskinarbejdere at stige relativ lidt (meget) i forhold til lønstigningen for det øvrige arbejdsmarked for år med forholdsvis stærk (lille) konkurrence fra udlandet. er netop de forventede resultater for henholdsvis et hjemmemarkedsfag for et fag, der er udsat for en vis konkurrence fra udlandet.

(d) Bortset fra faglærte smede- og maskinarbejdere for 1920erne og for kvindelige skotøjsarbejdere for 1930erne synes de forsøgte forklarende variable at forklare variationen i den afvigende lønudvikling forholdsvis godt for de fire fag.

(e) Faglærte mureres residualer udviste en betydelig større variation end residualerne for de andre fag udviste. Denne forskel skyldes muligvis, at den økonomiske politik i mellemkrigstiden fortrinsvis forsøgte at påvirke aktiviteten i byggesektoren, når et større eller mindre totalt beskæftigelsesniveau var ønsket, fordi det var forholdsvis lettere at øve indflydelse på aktiviteten i byggeriet, end det var at påvirke de andre sektorer.

Litteratur

Dahl, A. H. 1959. Lønstrukturen i Dansk
Industri siden 1946. Nationaløkonomisk
Tidsskrift.

Danmarks nationalbank. 1968. Dansk
pengehistorie igi4~ig6o. København.

Dich, j. s. 1939. Arbejdsløshedsproblemet i
Danmark ig^o-ig^. København.

finansministeriet. ig66. Inflationens rsager.
nr. 421. København.

grue, o. 1967. Byggevirksomheden og den

LUTTiCHAU, k. 1973. Pengelønsudviklingen fire udvalgte fag for Danmark i efterkrigstiden. Nationaløkonomisk Tidsskrift.

milhøj, p. 1954. Lønudviklingen i Danmark
igi^-ig^o. København.