Ny selskabsskat

I 1969 nedsattes en kommission, som under indtryk af de overvejelser, der foregår i udlandet en reform af selskabsbeskatninger, undersøge behovet for ndringer selskabsbeskatningen og eventuelt stille forslag til ændring af disse regler. Især kan det fra kommissoriet fremhæves, at der ønskedes en undersøgelse af, om den danske selskabsskat diskriminerer imod aktieselskaber andre virksomheder og selskaber i udlandet.

Betænkning om selskabsbeskatning (afgivet af den under finansministeriet nedsatte kommission beskatningen af aktieselskaber og aktionærer. Betænkning nr. 640. København: Trykningskontor, 1972. 177 pp.) udkom i al übemærkethed i 1972. Den indeholder en generel del, som sammenfattende to skitser til alternativer den eksisterende selskabsskat, som hver gennemgås ret detailleret i betænkningens følgende afsnit.

I den skattepolitiske litteratur har selskabsbeskatningen været diskuteret ud fra to synspunkter, dels om skatten er »retfærdig«, om den opfylder de lighedskriterier, indkomstskatten ideelt skulle hvile på, og dels om skatten forvrider størrelsen kapitaludbudet og dets anvendelse forskellige typer investeringer. Den danske betænkning kredser på sin vis om de samme problemer.

Økonomisk dobbelt beskatning. Det gældende danske system for selskabsbeskatning - som af uransagelige grunde i fagsproget kaldes det klassiske system - medfører, at selskabsindkomst to gange (den såkaldte økonomiske dobbeltbeskatning), idet al selskabsindkomst beskattes straks med en sats på omkring 34 pct. (i 1972), og udloddet herefter beskattes som al anden hos aktionærerne. Dette kunne på, at selskabsindkomst beskattes hårdere end anden erhvervs- eller lønindkomst, hårdere end selskabsindkomst i andre lande, hvor der ikke forekommer økonomisk dobbeltbeskatning.

Hertil bemærker den danske betænkning dog, at hvis indkomst indtj enes i et aktieselskab,men kommer til udbetaling og beskatning hos aktionærerne på et megetsenere ville der uden selskabsskatopstå fordel for aktionærerne. Denne fordel ville bestå af rentegevinsten ved udsættelse af skattebetaling. I betænkningenvises, hvis f. eks. udlodning finder sted 20 år efter indkomstens indtjening, reducererrentegevinsten trediedel, sker udlodning imidlertidefter år, er reduktionen i aktionærskatmindre 50 pct., og ved udlodningsamme er der selvfølgelig ingen udsatskattebetaling ingen gevinst. Der vil altså være en særlig fordel ved aktieselskabsformen,hvis kan foretage sin opsparing skattefrit i et selskab. Ideelt

måtte man søge en form for selskabsbeskatning,der neutraliserede denne fordel,kun afskaffes selskabsskattens ret tilfældigevirkninger. af de i betænkningento former for selskabsbeskatninger fra dette synspunkt, som det vil fremgå af det følgende.

Lempelse af den økonomiske dobbeltbeskatning. Som det fremgår af betænkningen, er der to veje, man kan gå, hvis man vil lempe den økonomiske dobbeltbeskatning. Dels kan den lempes på selskabsniveau ved at reducere eller fjerne beskatningen af den del af selskabets overskud, der udloddes til aktionærerne (de såkaldte fradragssystemer), og dels kan den lempes på aktionærniveau ved at give aktionærerne en godtgørelse for den selskabsskat, der allerede er betalt, hvorved selskabsskatten får karakter af en foreløbig skat (de såkaldte godtgørelsessystetner). indeholder en dybtgående beskrivelse af, hvorledes disse to metoder vil kunne fungere i Danmark.

Fradragssystemet, som kendes fra Norge og Tyskland, gennemgås i betænkningen i den norske version, som lemper ved at fritage udloddet selskabsindkomst for den statslige del af selskabsskatten, således at udloddet indkomst kun pålægges kommunal selskabsskat, gengæld beskattes aktionærerne kun med statsindkomstskat og ikke kommuneskat udbyttet. Det er et lidt indviklet der altså bygger på selskabsskattens i to komponenter. Betænkningen dette system, idet den peger på, at systemet ikke giver mulighed for en effektiv beskatning af udenlandske aktionærer. Dette er vel også grunden til, at det er foreslået at afskaffe systemet i Tyskland, og at det ikke indgår i de overvejelser, foregår i EF om gennemførelsen et fælles system for sklskabsbeskatning. er derfor i den aktuelle situation ret uinteressant system.

Godtgørelsessystemet kendes i Frankrig og Belgien, hvor aktionærer ydes en delvis godtgørelse for den selskabsskat, der allerede betalt af udbyttet. Systemet er nu også foreslået indført i Tyskland og blev i foråret 1973 indført i England. Det er på denne baggrund ikke usandsynligt, at vi vil komme til at indføre et godtgørelsessystem tilfælde af en EF-skatteharmonisering. er dette system, som betænkningen mest positiv overfor, selvom den advarer imod de administrative problemer, vil medføre.

For både fradrags- og godtgørelsessystemet det, at den ikke-udloddede indkomst pålægges selskabsskat, der, som sagt, ikke kan siges at neutralisere rentefordelen udsat skattebetaling på nogen særlig præcis måde. Begge systemer kan derfor ventes at have ret tilfældige virkninger.

I den skattepolitiske litteratur i udlandet har man derimod i de seneste år diskuteret et canadisk forslag til et konsekvent godtgørelsessystem,som medføre en egentlig afskaffelse af den økonomiske dobbeltbeskatning.Forslaget fremsat i 1966 i den såkaldte Garter-kommissions rapport (Report of the Royal Commission on Taxation.Toronto, 1966), hvor skattetekniskeog eksperter i et sjældent samarbejde for første gang demonstrerede,hvorledes fuldkommen sammensmeltningaf og indkomstskatkunne Forslaget går ud på en for skattemæssige formål konstrueret

100 pct. udlodning, uanset den faktiske udlodning.Hele overskud kommer således straks til beskatning hos aktionærerne,som gengæld får fuld godtgørelse for selskabsskatten. Der er altså under det canadiske system ingen forskel mellem skattenaf fra selskaber og fra andre virksomheder. Rapporten anviser detaillerede løsninger på de praktiske problemer,der kan opstå. Det må nok siges, at betænkningen, ved at overse den canadiske rapport, ignorerer de seneste års væsentligste bidrag til den skattepolitiske tænkning om selskabsbeskatning.

Overvæltning på priserne. I det neoklassiske økonomiske system overvæltes en skat, der diskriminerer imod aktieselskaber, på langt sigt ved, at kapitaltilstrømningen formindskes, at der sikres højere priser; dette et vist mål af fuldkommen konkurrence.

I USA har erhvervsfolk længe hævdet, at selskabsskatten væltes over på priserne i det korte løb, og derfor slet ikke er en skat på selskabernes indkomst. Denne hypotese om kort-tids overvæltning forudsætter, at markedet er af en særlig type, f.eks. vil den kunne forklares på et marked karakteriseret en prisfører-situation. Hypotesen har i de sene år vundet respektabilitet blandt økonomer.

Betænkningen godkender i en lidt indpakket (s. 10) langtidsovervæltning, siger om korttidsovervæltning, den næppe kan finde sted på grund af udenlandsk konkurrence. Det er måske rigtigt, men man bør gøre sig klart, at hvis man bruger som forudsætning, at konkurrence-evnen ikke kan forringes af skatten, så er konklusionen jo givet. Dette er uheldigt, først og fremmest fordi korttids jo selvfølgelig ville betyde, betænkningens lighedsbetragtninger føre til helt modsatte resultater. Kort-tids overvæltning vil endvidere betyde, en afskaffelse af en skat, der medfører overvæltning, kan give en varig Da kommissoriet nævner virkningerne for den internationale konkurrenceevne, havde dette nok været en kort diskussion værd. Lang-tids overvæltningens virkning for bytteforholdet overfor udlandet er uligt vanskeligere at analysere, her må kapitalens internationale mobilitet og en række andre forhold tages i betragtning. Indstrømning af udenlandsk kapital vil antageligt begrænse overvæltningen.

Virkningerne for lighed i beskatningen af en Ændring i skattesystemet vil endvidere, som påpeget af Musgrave (R. A. Musgrave,»An of the report« Canadian Tax Journal (1968): 349-370), afhænge af, om der finder kort-tids overvæltning sted. Antag at en sådan forekommer med 100 pct. af skattens beløb. Selvom priserne steg, da skatten blev indført, er det ingenlunde sikkert, at priserne vil falde igen, når dobbeltbeskatningenafskaffes. man går over til et godtgørelsessystem, vil selskabets samlede skattebetalinger sættes i vejret for at finansiere godtgørelsen til aktionærerne. (Det er interessant at se, at kommissionen næsten beklagende har accepteret kommissorietstekst at de forskellige systemer skal give samme provenu. Hermed har kommissionen været tvunget til at anlægge en økonomisk respektabel differential-incidensanalyse). det endvidere kan forudsættes,at er selskabet, og ikke aktionærerne,der

nærerne,derfastsætter priserne, vil der ikke være grund til at vente en prisnedsættelse.Resultatet da en varig fordelingsgevinsttil

Det er en mangel, at betænkningen ikke tager spørgsmålet om prisvirkninger nærmere behandling. Den nøjes med at udtrykke om, at der kan ske kort-tidsovervæltning. betragtning af den usikkerhed, hersker om overvæltningsspørgsmålet, man måske ikke kunnet sige meget, men så var denne usikkerhed på et helt væsentligt punkt da bragt ind i betænkningen.

Kapitalstyringsproblemerne. Spørgsmålet om, hvilket system der giver den bedste anvendelse kapitalen, har delt skattepolitiske eksperter i to lejre. Det, der skiller disse, er deres synspunkter om, hvorvidt aktionærerne selskaberne er bedst kvalificeret til at vælge den rigtige anvendelse af kapitalen.

Den hollandske skatteekspert van der Tempel, som har udarbejdet EF's oplæg til en harmoniseret selskabsskat efter det klassiske siger herom, at hvis man iagttager daglige børshandler, får man ikke megen tillid til aktionærernes dømmekraft. De synes snarest motiveret af ønsket om korte, spekulative kursgevinster. (I Danmark man forestille sig, at højere udbytter ville finde vej til boligbyggeri og forbrug). Bliver overskuddet ikke udloddet, bestemmes kapitalanvendelsen derimod af de veletablerede virksomheder, som i alle tilfælde har bevist deres dygtighed. Det klassiske system med dets fulde dobbeltbeskatning udbytte giver en tendens til, at overskuddet ikke udloddes, og skulle herefter det bedste system.

Heroverfor hævder mange økonomer, at dette system rammer de nye vækstvirksomheder, netop appellerer til aktionærerne, at man derfor burde skifte over til et system, der straffer udlodning mindre.

For at vælge, hvilket system der vil være det bedste for Danmark, forudsættes altså en vurdering af de danske aktionærers dømmekraft sammenlignet med selskabsdirektionernes til at investere på den for samfundet bedst mulige måde. Om dette centrale emne holder kommissionen sig til generelle referater af de gængse synspunkter, og springer derfra direkte til konklusionen, at afskaffelse af dobbeltbeskatningen give »øget udbud af risikovillig og en kvalitativt bedre fordeling den kapital, der er til rådighed.« (s. 13).

Denne konklusion har videre implikationer.Der over de seneste år sket et skred i opfattelsen af, hvordan kapitalen bør anvendes. Hensynet til økonomisk vækst synes at være veget i forhold til hensynettil skabe et mere bekvemt og sundhedssikkert miljø for den almindelige borgers daglige liv. Der er således en voksendeforståelse at en tredie part, nemligsamfundet, have større indflydelse på kapitalanbringelserne. Ingen ved endnu,hvordan fonde, som f.eks. skabt under en Ø.D.-ordning, skal anbringes.Det dog indlysende, at den nemmeste måde at give samfundshensyn en større vægt på, vil være at lade disse fondekøbe samtidig med at sikre, at skattesystemet tilskynder til en større udlodning,således selskabsdirektionernes indflydelse svækkes. Det vil nok være ønskeligt,om videre virkninger på kapitalmarkedetundersøges før der

træffes beslutning om selskabsskatten. En
sådan undersøgelse kunne f.eks. foretages
af kapitalmarkedsrådet.

Et politisk problem. Tilbage står kun de politiske som vel indpakket antydes i betænkningen (s. 20). Hvorfor medførte godtgørelsesordningen Ghablan Delmas' fald som premierminister i Frankrig? hvorfor reagerede sidste års tyske socialdemokratiske kongres så skarpt imod indførelsen af en godtgørelsesordning? Fordi godtgørelsessystemet betyder, at alle aktie-ejere skal have udbetalt kontante skattegodtgørelser, som endda i visse tilfælde kunne overstige deres samlede indkomstskat. Selvom der intet odiøst er heri, er det nok vanskeligt at forklare offentligheden. er en politisk übekvem følge af godtgørelsessystemet, som nok i den nuværende situation vil veje tungt.

Budgetdepartementet