summary.

In a three sector model (/. sector producing material goods for consumption or investment in this sector or the housing sector; 2. sector producing personal services; 3. housing sector) departures from initial golden age growth serve to bring out the effects on employment and net investment of changes in the structure and total flow of gross investment.

I de senere års økonomisk-politiske debat er boligbyggeriets stigende andel af den samlede investering hyppigt og med rette udpeget som en væsentlig, medvirkende årsag til underskuddet i Danmarks løbende transaktioner med udlandet. Tilsyneladende har imidlertid hverken myndigheder eller deres rådgivere over de enkle relationer, hvorpå de centrale sammenhænge mellem investeringsstruktur og betalingsbalance beror, og følgen har været foranstaltninger, der er både unyttige og skadelige, herunder navnlig arbitrære forringelser af vilkårene for ydelse af realkredit.

Med en simpel model som illustration skal i det følgende vises

(1) at ved uændret samlet nyinvestering resulterer en relativ forøgelse af
boligbyggeriet i en forringelse af de erhvervsmæssige beskæftigelsesmuligheder;

(2) at ved uændret samlet éruftøinvestering medfører en forøgelse af boligbyggeriets
af denne en forringelse af betalingsbalancen; og endelig

(3) at en forøgelse af bruttoinvesteringen — ved uændret opsparingstilbøjelighed i alle tilfælde medfører en forringelse af betalingsbalancen; men at denne forringelse bliver større, hvis det er boligbyggeriet, der øges, end hvis det er erhvervsinvesteringer (med kortere tidshorisont), der øges.

Disse konklusioner beror helt enkelt på to velkendte forhold:

(A) at boligbyggeri er et næsten perfekt eksempel på investering i automatisering;
færdigopførte boligs afkast af boligydelser fremkommer med
en minimal indsats af arbejdsydelser; og

(B) at på grund af beboelsesejendommes lange levetid sammenlignet med, hvad der gælder industriens og andre erhvervs realkapital, er kapitaldeprecieringensom af boligydelsernes værdi (huslejen) übetydelig sammenlignet med den andel, deprecieringen udgør af f.eks. industriel realkapitals bruttoafkast.Ved

afkast.Vedgiven samlet strøm af bruttoinvestering bliver nettoinvesteringen
desto større, jo større boligbyggeriets andel af bruttoinvesteringen er.

(A) og (B) forklarer også det velkendte forhold, at ved given vækstrate
i det samlede forbrug er de afledede investeringer desto større, jo større andel
boligforbruget udgør,af det samlede forbrug.

Det her sagte kan illustreres ved hjælp af en enkel økonomisk model.

Modellen har tre sektorer:

(1) en fremstillings- eller varesektor, der - ved samme teknik - frembringer
kapitalgoder til egen produktion og boliger. Byggevirksomihed
således en del af varesektoren;

(2) en servicesektor, der frembringer sine ydelser alene ved indsats af arbejdskraft;
I

(3) en boligsektor, der frembringer sine boligydelser fra boligbestanden
uden nogen indsats af arbejdskraft.

Nettoprofitraten er konstant og ens i boligsektor og varesektor; men realkapitalen meget hurtigere i varesektor end i boligsektor. Det samlede antal - fuldt beskæftigede - lønmodtagere er konstant, men i varesektoren deres produktivitet årligt med en konstant procent. Uanset om produktiviteten stiger eller ikke i servicesektoren, er timelønnen dér den samme som i varesektoren, hvor lønnen pr. effektivitetsenhed er konstant, således at timelønnen stiger proportionalt med effektiviteten i varesektoren. Inden for denne er forholdet mellem lønsum og profit konstant, således at kapitalen pr. arbejder vokser i takt med produktiviteten, medens kapitalen pr. arbejdereffektivitetsenhed konstant. Der er to befolkningsgrupper, lønmodtagere og kapitalister, de sidste med højere opsparingskvote end de første. Profit er kapitalisternes eneste indkomst.

Vi tager udgangspunkt i en situation, der er resulteret aflang tids konstant vækst med konstante størrelsesforhold mellem sektorerne. Da lønmodtagerne opsparer, ejer de en del af kapitalen¹. Under ligevægtig vækst vokser den af lønmodtagerne ejede kapital med den almindelige vækstrate g. Den årlige vækst i lønmodtagernes kapital Kw er deres opsparing, som er lig med deres opsparingskvote sw multipliceret med summen af deres løn W og profit. Altså

(1)

Profitraten at være den samme, uanset hvem der ejer kapitalen*

---

1. Det følgende resumerer de af Pasinetti (1962) påviste sammenhænge.

Kapitalisternes kapital Kk vokser ligeledes med den almindelige vækstrate.
Den årlige vækst er lig med opsparingen ud af kapitalisternes profit:

(2)

hvoraf man umiddelbart har, at vækstraten er lig produktet af profitraten og
kapitalisternes opsparingskvote. Ved anvendelse af dette resultat i (i) får man

(3)

Figur i illustrerer disse sammenhænge

Modellen benyttes til fremstilling af udviklingsforløb. Fælles forudsætninger
de i figur 2 viste forløb er - udover de allerede angivne - følgende:

Produktivitetsstigning (og ligevægtig vækstrate) 4 pct.; nettoprofitrate
6 pct.; deprecieringsrate i varesektor 30 pct., i boligsektor 3 pct. af kapitalværdienved

værdienvedhver delperiodes (års) begyndelse²; lønkvote 50 pct. i varesektor, 100 pct. i servicesektor og nul i boligsektor; opsparingskvote 2/3 af kapitalisternesindkomst 5 pct. af lønmodtagernes indkomst (både løn og kapitalafkast).

De viste forløb er følgende:

1 Uændret fortsættelse af ligevægtig vækst.

11 År 1 øges boligbyggeriets andel af bruttoinvesteringen, og boligbyggeriet derefter hvert år med de sædvanlige 4 pct. JVøtøøinvesteringen varesektoren bestemmes hvert år residuelt som forskellen mellem opsparingen og nettoinvesteringen i boligsektoren.

in Ligesom i det foregående tilfælde øges boligbyggeriets andel af år I's (uændrede) samlede bruttoinvestering, men i de følgende år vokser begge sektorers bruttoinvestering med de normale 4 pct. p.a. Nettoinvesteringen derfor her afvige fra opsparingen.

---

2. Man får kvalitivt tilsvarende resultater, men noget besværligere beregninger ved at forudsætte, at realkapitalgenstandene har konstant afkast i hele deres levetid, men at denne (ligesom bruttoafkast) er forskellig for bolig- og varesektor.

iv År i øges den samlede bruttoinvestering, idet større boligbyggeri
ikke modsvares af mindre investering i varesektoren. I de følgende år
vokser hver sektors bruttoinvestering med 4 pct.

v År 1 øges den samlede bruttoinvestering med samme beløb som i tiltælde
men nu ved større investering i varesektoren. Derefter vokser
hver sektors bruttoinvestering med 4 pct. p.a.

År 1 er tilfælde 11 og 111 helt ens og fra 1 adskiller de sig alene ved (nettoog) sammensætning. Men i de følgende år er 11 og 111 meget forskellige. I forløb 11 er ifølge forudsætningerne den samlede nettoinvestering år lig med den samlede indenlandske nettoopsaring, som udgør konstant procent af faktorindkomsten. (Forudsætningerne medfører, at både lønmodtageres og kapitalisters indkomst vokser med 4 pct. p.a. Da således indkomstfordelingen er konstant, bliver også den totale opsparingskvote Den samlede kapital vokser som hidtil med 4 pct. p.a., men med en faldende andel i varesektoren og stigende andel i boligsektoren. Beskæftigelsen derfor i varesektoren og den stiger til gengæld i servicesektoren. medfører en nedsættelse af den reale forbrugsstigning, hvis produktivitetsstigningen mindre i servicesektoren end i varesektoren.

I forløb ni derimod vokser bruttoinvesteringen i både vare- og boligsektor og derfor også den samlede bruttoinvestering med 4 pct. p.a. Men udgangspunktet væksten er det samme som i tilfælde 11: en øget bruttoinvestering år ii boligsektoren og en tilsvarende reduceret bruttoinvestering i varesektoren. mindre markant end i tilfælde 11 falder derfor også her varesektorens af den samlede kapital. Dette relative fald i varesektorens kapital indebærer en reduktion af den samlede kapitaldepreciering i forhold til både den samlede kapitalmængde og bruttoinvestering. Følgen er, at medens samlede bruttoinvestering ligesom opsparingen stiger med 4 pct. p.a., stiger nettoinvesteringen stærkere. Der fremkommer derfor et opsparingsunderskud, kan tænkes dækket ved låntagning i udlandet.

En anden mulighed, som ikke her skal drøftes nærmere, er - jfr. Kaldor
og Pasinetti - en ændring af indkomstfordelingen ved forhøjelse af profitraten,
hvorved den totale opsparingskvote vil blive øget.

Forløbet i tilfælde 11 minder meget om modellen i Ricardo's kapitel »On Machinery« - og gør det end mere, hvis man modificerer forløb 11 således, at de arbejdere, der forlader varesektoren, bliver arbejdsløse i stedet for at blive beskæftiget i servicesektoren. Uanset hvar der her forudsættes, gælder det, at i forløb 11 falder den beskæftigelse, som klassikerne betegnede som den produktive

I forløb iv og v øges år i's bruttoinvestering med ekstra 4 pct. (altså til ialt 8 pct. over det foregående års bruttoinvestering), i tilfælde iv i form af større boliginvestering, i tilfælde v ved større investering i varksektoren. Derefter 4 pct. årlig vækst af bruttoinvesteringen i hver af sektorerne.

I begge tilfælde indtræder allerede i år 1 et opsparingsunderskud lig den ekstra investering. Der er fuld beskæftigelse og fuld udnyttelse af kapitalapparatet. større del af varesektorens produktion anvendes nu til investering og mindre til forbrug. Modellen indebærer derfor, at den opsparingsunderskuddet kapitalimport finansierer import af forbrugsgoder. (Men man kunne naturligvis også have udformet modellen således, at merimporten udgjordes af investeringsgoder. Dette er her uvæsentligt).

I forløb iv vedbliver opsparingsunderskuddet at vokse, omend kun langsomt, det i forløb v aftager relativt hurtigt. Denne forskel beror naturligvis at i forløb v, hvor det er varesektorens bruttoinvestering, der er øget, medfører vækst i bruttoinvesteringen hurtigt også en stærk vækst i kapitaldeprecieringen dermed en tilsvarende afsvækket vækst i nettoinvesteringen sammenlignet med forløb iv.

På grundlag af en sammenligning af forløbene iv og v ses videre, at - i en lukket økonomi med ledige ressourcer - er den samlede afledede indkomsteffekt større af en given, varig forøgelse af bruttoinyesteringen boligbyggeri end af en lige så stor forøgelse af bruttoinvesteringen varesektoren beroende på det forskellige forhold mellem brutto- og nettoinvestering i de to sektorer.

Die Natur ist einfacher als irgendeiner Mensch begreifen kann.