1870. Brøduddeling til fattige. Den illustrerede situation skildrer brøduddelingen hos en af byens bagere. Flere af disse havde for skik »på en bestemt dag i ugen at uddele det gamle brød, som ikke er blevet solgt, til de fattige«. »Inden solen endnu har vakt livet i gaderne«, fortæller den oprindelige billedtekst, »kan man se de sammenkrøbne komme humpende med eller uden krykker den klamme morgentåge«.

1972. Køkkenet, De gamles By i København. Billedet illustrerer kun et enkelt lille udsnit af vore dages vidtforgrenede system, hvis differentiering påbegyndtes med Estrups socialreform i 1890'erne. 1970'ernes socialreform, sætter ind, efter at væsentligt større andele af samfundets ressourcer i det foregående tiår er reserveret formål, sigter navnlig på at opbygge en ny, klientvenlig struktur i den sociale forvaltning.

1870. Forretningslokale i Sparekassen for København og Omegn. Dette pengeinstitut fyldte da 50 år og havde i løbet af 1860'erne været inde i en stærk fremgang. Derfor købtes ejendommen på hjørnet af Store og Lille Helliggejststræde Valkendorfsgade og Niels Hemmingsensgade) senere den lige overfor beliggende ejendom. Dette sidste sted indrettedes det store og rummelige ekspeditionslokale, her findes afbildet, og som blev taget i brug 1868.

1972. Kontorlandskab, Landmandsbanken. Ekspansionen hos pengeinstitutterne har ikke været mindre kraftig end i iB7o'erne. Indførelse af lønkonti og udbredelse af checksystemet i de senere ar gjort stadig bredere udsnit af befolkningen til kunder i banker og sparekasser. Masseekspeditionerne ført til en voksende anvendelse af EDB-teknik og andre former for hjælpemidler ved ekspedition bogføring. Præget af effektiv teknik har i nogen grad afløst prestigepræget.

1872. Glattcrupgården ved Skive. Billedet viser en uanselig hedegård, et eksempel på de dårligt byggede bondegårde, der omkring 1870 var ved at forsvinde til fordel for nye grundmurede bygninger. Den ledsagende tekst i »Illustreret Tidende« giver udtryk for, at »de fleste sjællandske, for ikke at tale om fynske, gårdmænd er kommet så vidt, at de ville betakke sig for at bo i en sådan gård.«

197'^ • Husmandsbruget på vej ud. Det typiske danske husmandsbrug, hvis udvikling dansk jordpolitik siden 1899 på forskellig vis har begunstiget, er blevet offer for det sidste tiårs økonomiske udvikling. Brugstypen har under den tiltagende industrialisering ikke kunnet yde en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I løbet af 1960'erne 47.000 ejendomme under 10 ha nedlagt eller sammenlagt andre brug. Det er mere end det dobbelte af det antal, som siden 1899 er oprettet gennem statstilskud.

1872. Dampfærgen »Lillebælt«. Denne første danske dampfærge, bygget i Newcastle »hos de herrer Wigham, Ricardson & Co.«, indsattes 1872 til besørgelse af transporten Lillebælt mellem Fredericia og Strib. Færgen var en hjuldamper med et jernbanespor langs midten af dækket, på hvilket spor seks jernbanevogne kunne være opstillet. Først 1883 indsattes dampfærger på Storebælt og ikke før 1892 på Helsingør—Helsingborg overfarten.

1972. Broerne over Lillebælt. Færgerne over Lillebælt standsede 1935, da den første kombinerede vej- og jernbanebro i brug. Begivenheden indledte en hel serie af brobygninger, som lettede og fremmede trafikken mellem Efterkrigstidens stærkt voksende trafikbehov bygning af en supplerende vejbro, der toges i brug 1970.

1872. En drikkehal i Frederiksberg Allé. Billedteksten i »Illustreret Tidende« oplyser, at København i 1872 »var fulgt i de andre store stæders fodspor ved at indføre drikkehaller i det frie«. Dette år oprettedes fire sådanne etablissementer, hvorfra der udskænkedes 76.000 glas sodaog »og det uagtet hallerne først kunne åbnes i juli på grund af skrue i de fabrikker, hvorfra apparaterne leveres.«

1972. Drikkeautomater. Efterkrigstidens voldsomme økonomiske har gjort arbejdskraften til en knap og dyr faktor. Automatik og selvbetjening har derfor på mangfoldige områder afløst den personlige service. Automaten forskellige drikkevarer, den moderne, afløser af 1870'ernes drikkehal, er herunder blevet et almindeligt i dagliglivet.

1872. Roesukkerfabrikken »Lolland«. Grundstenen til denne fabrik ved Højbygård på Lolland lagdes 11. december »under levende deltagelse af egnens folk«. Fabrikken begyndte sin virksomhed i 1874 ligesom aktieselskabet danske Sukkerfabrikker, der i 1880 overtog Den oprindelige billedtekst oplyser, at virksomheden Lolland »sørgede for at erhverve en udsøgt stok af faste arbejdere ved at opføre en række smukke arbejderboliger, der ligger mellem småhaver på et større terræn nær ved fabrikken.«

1972. Fra sukkerfabrikkerne. Fremstilling af roesukker er stadig den vigtigste enkeltaktivitet for aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker, og selskabet har i teknisk henseende førende stilling på dette område. Men den samlede rækker i dag langt videre. Baseret på et intensivt forsknings- og udviklingsarbejde har selskabet opbygget en betydelig handels- og industrivirksomhed, omfattende eksport af sukkerroefrø samt maskiner og apparatur af egen konstruktion. Nettofortjenesten på disse øvrige aktiviteter er fordoblet i løbet af det sidste femår.

1872. Peder Madsens Gang. Billedet viser et kig fra Grønnegade ned ad denne gyde, som udsaneredes i begyndelsen af iByo:erne i forbindelse med en ombygning af Hotel d'Angleterre og en gadeudvidelse. Den oprindelige billedtekst betegner gyden som »hjemsted for bærmen af vort proletariat« og hilser velkommen, at »dette arnested for al smitsot, dette hjem for lasten og elendigheden i deres værste skikkelser jævnes med jorden«.

1972_• Slumstormer føres bort. Krigen og efterkrigstidens restriktioner har medvirket til at fremskynde forslumningsprocessen at hindre vedligehold og modernisering i takt med den almindelige vækst i boligkvaliteten. En ny lov om sanering af 1969 sigter på at forøge saneringstempoet, slumproblemet er i dag væsentligt mere modsætningsladet kompliceret end tidligere. Problemet kan ikke påregne samme enstemmighed, som da Peder Madsens blev fjernet.

1873. Brøndkuranstalten på Frederiksberg. Ved Maglekilde Roskilde havde der fra 1861 været drevet en fabrik til fremstilling af kunstige mineralvande. Brøndkuranstalten til afsætning af disse produkter. Bygningen var opført i en smuk have, »så at gæsterne i tilsyneladende landlighed kunne nyde deres beske morgendrik, foreløbig to gange om ugen, akkompagneret af et godt orkester.«

1972. Sundhcdsbevægelsen finder nye former. I vore dage vil man trække på smilebåndet ad 1870'ernes brøndkur. moderne kondibevægelse er derimod ramme alvor. Til efterkrigstidens velstandssymptomer hører et normalt højt fødevareforbrug, som i forening med en stadig mere aflastet arbejdsindsats øger behovet for et organiseret kalorietab.

1872. Fra Slotsholmsgade. Gaden er just blevet udvidet. Børsgraven, som tidligere strakte sig op på venstre side af bygningen, var blevet tilkastet, og Nationalbankens bygning, havde været tilbygget børsen i forgrunden af billedet, var blevet nedbrudt. Til venstre den Lercheske gård, der fra at være en adelsmands vinterresidens netop var »blevet forandret til kontorlokale for en skare ministerielle

1972. Fra Slotsholmsgade. Her er ændringerne til at overse. Sporvejsskinnerne er blevet fjernet, og det samme gælder huset, som dominerede 1872-billedets baggrund. På dets plads er den nye ministerialbygning, Tjæreborg, rejst, indeholdende kontorlokaler for nok »en skare ministerielle Dog ikke for tilstrækkelig mange. Efterkrigstidens intensivering af den økonomiske styringsproces ganske sprængt rammerne for Slotsholmen som sæde for den egentlige centraladministration.

1873. Foran »Dagstelegrafen«s vinduer om aftenen på valgdagen, den 14. november 1873. På avisens bygning i Store Kongensgade var der »opslået et stort shirtingstæppe, i så mange linierede rum, som landet har valgkredse; og så snart valgenes udfald blev bekendt, tilføjedes store og tydelige bogstaver den valgtes navn og partifarve.« Endvidere kastes smålister med valgresultater fra redaktionens vinduer.

1972. TV om aftenen for EF-afstemningen. Ved valget 1873 havde »Dagstelegrafen« gennem rundelige udlæg til jernbane og telegraf søgt at skaffe valgresultater hurtigt frem. En stadig effektivisering af det tekniske apparatur har sidenhen præget hvert nyt valg. Et foreløbigt højdepunkt perfekt nyhedsformidling i en valgsituation nåedes under TV-udsendelsen om EF-afstemningen 2. oktober 1972.

1873. Skænkestuen i logihuset »Holger Danske«. Logihuse denne type var en slags hoteller, der søgtes af »byens vagabonder eller dog sådanne personer, der ikke havde stadighed nok til at tage et fast logi«. Overnatningsprisen 12-16 skilling eller, når det kneb, 8 skilling. som lå i Farvergade, betegnes som et godt eksempel på de pågældende etablissementers niveau. »Det hører måske endog til de bedre af dem, hvad udstyrelsen angår.«

I97²- Interiør fra folkekøkkenet i Lyrskovgade. I logihuset Danske« betragtedes maden som en biting, thi »øl og brændevin veksler hele tiden med brændevin og øl«. I 1917 blev der i form af folkekøkkenerne taget et kommunalt initiativ for at skaffe dårligt stillede mad til rimelige priser. De få tilbageværende institutioner af denne art søges navnlig af ældre, enlige mænd. Herudover driver folkekøkkenerne imidlertid en mangesidig virksomhed som supplerende leverandør af madvarer til kommunale institutioner.

1873. Interiør fra firmaet Th. Wessel og Co., Kongens Nytorv (Magasin du Nord). Virksomheden, som var den første af de nuværende stormagasiner herhjemme, begyndte 87₁ som en manufakturforretning i Aarhus. Den betegnes i annoncen, hvorfra billedet stammer, som De Forenede Hvide Vare Forretninger. Virksomheden havde på daværende tidspunkt afdelinger i Aarhus, Odense, Nakskov, Aalborg, Horsens og Nykøbing F.

1972. Moderne supermarked. Selvbetjeningssystemer, anvendt et bredere varesortiment end i den traditionelle kolonialvarebutik har i efterkrigstiden ført til en udvikling af supermarkedet som butiksform. Denne forskydning i detailsalget har dels sin baggrund i knapheden på arbejdskraft, i kundernes ændrede indkøbsvaner. Den stigende og de gifte kvinders voksende erhvervsfrekvens har gjort det naturligt at foretage større, samlede indkøb. Takket være motoriseringen har butikscentre af den moderne også i voksende grad påført den traditionelle stormagasintype konkurrence.