III

Når en feltherre er på vej i kamp, vil han først søge at skaffe sig betydningsfulde allierede, og med denne rygdækning prøve at finde og angribe fjendens svage punkter. Præcis sådan er Paldams indlæg bygget op; imidlertid har han næppe fundet pålidelige allierede, og de punkter han angriber, er ikke svage.

I tvivlen om nytten af den økonomiske teori søger Paldam støtte hos Leontief og Phelps Brown. Disse artikler kan vi imidlertid ikke læse som et angreb på det, vi har lavet. Begge kritiserer teori, der bygger på ikke observerbare antagelser, og anbefaler at øge indsatsen for at skaffe primære data. Ingen af dem siger imidlertid, at man ikke ved behandlingen af disse data skal bygge på den økonomiske og statistiske teori; tværtimod finder f.eks. Leontief hos de amerikanske han stiller op som ideal »a healthy balance between theoretical and empirical analysis« og senere »in their hands, statistical inference became a complement to, not a substitute for, empirical research« (Leontief 1971, p. 5). Det kan jo heller ikke i den konkrete situation sløres, at de af os anviste metoder faktisk giver forbedringer (som ganske vist ifølge Paldams skøn er små).

Om de konkrete kritikpunkter kun følgende: En økonometrisk forudsigelse anvender nogle variable, der forudsiges udenfor modellen (instrumenter), og en model, der angiver forbindelsen mellem disse og de, der ønskes forudsagt. Valget af modellens størrelse må afhænge af ambitionsniveau og tilrådighedstående ressourcer. vi siger, er blot, at når størrelsen er valgt, bør den økonomiske teori anvendes på en fremtrædende plads ved formuleringen af modellen. Instrumenterne derimod enten skønnes ved ren tidsrækkeanalyse eller af folk med branchekendskab ved hjælp af oplysninger om ordrebeholdninger m.v. Ved forudsigelse af instrumenterne er en fast sæson et forholdsvis trivielt problem. Det egentlige problem er konjunktursvingninger, og det er derfor uforklarligt, hvorfor Paldam venter så afgørende forbedringer fra Danmarks Statistiks sæsonkorrektioner.

Fra en sådan model er det naturligvis ikke muligt at sige, hvordan og hvorfor
instrumenterne varierer; d.v.s. det er urimeligt af Paldam at kræve knækkene i
importudviklingen forklaret. Intet forhindrer, at disse kan forklares ud fra den

økonomiske teori, det kræver blot en større model, der forudsiger både Y og M, og
ikke kun Y ved M. Skal begge forklares, må inddrages andre instrumenter, der
så ikke forklares.

Hvad endelig modellen angår, påstår Paldam fejlagtigt, at de teoretiske argumenter, taler for at udelukke AX söm forklarende variabel, med lige så stor ret kan anvendes på AM. I Keynes-modellen er virkningen på Y af en ændring i X ved fuld beskæftigelse nul og ved lav aktivitetsniveau lig multiplikatoren, altså godt én, medens der er en sammenhæng mellem Y og M uanset aktivitetsniveauet. Der kan argumenteres for, at. importfunktionen er ikke-lineær omkring kapacitetsgrænsen, den marginale importtilbøjelighed er større, når en øget efterspørgsel kan tilfredsstilles indenlandsk. Imidlertid er den marginale importtilbøjelighed i lavkonjunkturer formodentlig omkring 3/4, og da den aldrig kan antages at stige til over én, er der i alle tilfælde kun ringe spillerum for variation.