PRISBEVÆGELIGHED OG PRISBEVÆGELSER: EN KOMMENTAR

1. Det er hensigten her at give nogle kommentarer til Paul Paulsens og Arne Mikkelsens prisundersøgelse fra 1968.¹ Undersøgelsen havde til hovedformål belyse, om forskydninger i de relative priser står i forbindelse med forskelle graden af prisbevægelighed«: (p. 9), idet dette begreb er karakteriseret ved begreberne prisændringskoefficienten og det gennemsnitlige prisudsving, jfr. under 2.

Materialet til undersøgelsen er 163 engrosprisserier fra januar 1948 til december 1962, som er indsamlet fra Monopoltilsynet, Danmarks Statistik og markedsnoteringerne. valget af undersøgelsesperiode har forfatterne lagt afgørende vægt på, at det anvendte materiale i videst mulig udstrækning afspejler rene prisændringer ikke kombinationer af pris- og kvalitetsændringer, hvilket har medført en meget væsentlig reduktion af det oprindelige materiale fra engros-pristallet.

Priserne refererer i alle tilfælde til samme tidspunkt på måneden og er som regel virksomhedernes salgspriser ved varens førstegangsomsætning. De er korrigeret for indenlandske omsætningsafgifter og i videst muligt omfang også for forskydninger rabat- og bonusydelser. Da det næppe er muligt at få registreret alle rabatter, forfatterne, at den ved undersøgelsen konstaterede prisbevægelse formentlig i en.vis udstrækning undervurderer den faktiske prisbevægelighed.

Undersøgelsens varesammensætning er ikke repræsentativ for engros-pristallet som helhed. For det første mangler en række vigtige varer, fordi kvaliteten ndres; gælder bl.a. mange beklædningsgenstande. For den andet er der ikke en ligelig repræsentation af markedsformer, hvilket bl.a. skyldes, at grundmaterialet et vist omfang som nævnt ovenfor er hentet fra Monopoltilsynet og markedsnoteringerne. Det tilføjes dog, at et uvejet gennemsnit af de pågældende varers prisbevægelser stemmer nogenlunde godt overens med engrospristallet.

Det fremgår, at forfatterne har lagt et meget stort og omhyggeligt arbejde i at tilvejebringe materialet, ligesom de har præsenteret det på en meget indbydende måde: Sproget er klart, tabelopstillingen god og hele råmaterialet er præsenteret i meget fyldige bilagstabeller.

Undersøgelsens metode er den descriptive med hovedvægten lagt på tabeller
og figurer; derimod er der som hovedregel ikke opstillet statistiske modeller til
beskrivelse af materialet.

2. I kapitel 2 behandles sammenhængen mellem prisændrigskoefficienten og det gennemsnitlige prisudsving. Prisændringskoefficienten er beregnet som forholdet mellem det faktiske antal prisændringer og antallet af mulige prisændringer og vil således kunne antage værdier mellem nul og én.

Det gennemsnitlige prisudsving er opgjort på grundlag af en indeksberegning, hvor prisen i den enkelte måned udtrykkes som en procent af den foregående. De derved fremkomne indekstals numeriske afvigelse fra 100 angiver de enkelte prisændringers størrelse, ved at summere fås den samlede prisændring og ved endelig at dividere den samlede prisændring med antallet af prisændringer fås det gennemsnitlige prisudsving.

---

1. Paul Paulsen og Arne Mikkelsen, Prisbevægelighed og prisbevægelser, Memorandum fra Københavns Universitets Økonomiske Institut, nr. 20, København 1968. Jeg takker professor H. Winding Pedersen for kritiske kommentarer til tidligere versioner af mit manuskript.

Til belysning af sammenhængen mellem disse to størrelser betragter forfatterne
først forskellige underopdelinger og senere materialet under ét.

Med en opdeling efter varens art fås de i tabel 1 viste resultater.

Til bedømmelse af tallene skal det anføres, at en prisændringskoefficient på 0,084 svarer til, at en vare i gennemsnit har ændret pris én gang om året; indenlandske har således ændret pris godt én gang året. Tabel 1 er af særlig ved at angive størrelsesordenen for de forskellige tal. Landbrugsvarer havde således en betydelig større prisændringskoefficient end de øvrige grupper.

Foruden denne hovedopdeling er materialet blevet underopdelt i bearbejdede og übearbejdede varer, hvor de sidste viser sig at have en noget større prisændringskoefficient. er dog nok et spørgsmål, om bearbejdningsgraden giver et selvstændigt bidrag til forklaring af prisændringskoefficientens størrelse, eller om den konstaterede forskel blot afspejler det faktum, at übearbejdede varer fortrinsvis på konkurrenceprægede markeder.

Fra et teoretisk synspunkt er de mest interessante opdelinger følgende: (a) koncentrationsgrad, som den procentdel af den samlede omsætning, de fire største enkeltvirksomheder har, (b) monopolgrad, hvor man skønsmæssigt foruden koncentrationsgraden tager hensyn til graden af beskyttelse for konkurrence fra udlandet samt aftaleforholdene på det pågældende område, og (c) om varen har været under offentlig priskontrol. Det er klart, at de tre opdelinger er stærkt indbyrdes hvorfor de følgende bemærkninger stort set skal koncentreres monopolgraden. Der er derimod ikke forsøgt eller diskuteret mulighederne en opdeling efter markedsformer på linie med den økonomiske teori: Monopol, delvist monopol, oligopol etc.

Det er uundgåeligt, at det er forbundet med visse skøn at lave sådanne inddelinger, skal intet indvendes, men disse inddelinger bygger på oplysninger om markedsstrukturen på et bestemt tidspunkt, og forfatterne burde måske nok have diskuteret noget mere indgående, end tilfældet er, om f.eks. monopolgraden for alle varer kan antages at have været konstant i de 15 år, undersøgelsen spændes dette er således nok tvivlsomt for tekstilerne.

Forfatternes hypotese er nu i overensstemmelse med amerikanske forbilleder, at varer med høj monopolgrad vil have få prisændringer, men store prisudsving, medens omvendt varer med lav monopolgrad vil ændre prisen hyppigt, men da i små spring. Resultaterne blev som vist i tabel 2, hvor monopolgrad 1 svarer til »en meget høj grad af monopol«, medens omvendt monopolgrad 4 svarer til en ringe grad af monopol.

Forfatterne tager resultaterne som en bekræftelse af hypotesen, men med forbehold
grund af den meget store spredning, der er både for prisændringskoeffirionton
rM gennemsnitlige prisudsving. For ucunc kuiikiusinn kan godtages,

kan der dog være grund til at gore betragtninger af både statistisk og økonomisk
karakter.

3. Statistisk set opstår der et problem ved, at det gennemsnitlige prisudsving ikke er beregnet uafhængigt af prisændringskoefficienten. Vi må derfor undersøge for hver monopolgrad, om det gennemsnitlige prisudsving kan antages at være uafhængigt af prisændringskoefficienten. Dette kan gøres ved for hver vare at tegne den samlede prisændring og det faktiske antal prisændringer op imod hin-

onden. Nulsekantens hældning til et bestemt punkt vil da antage det gennemsnitlige
Hvis hypotesen om konstant prisudsving for hver monopolgrad
skal holde, må punkterne ligge omkring en ret linie igennem nulpunktet, se fig. 1.

En kontrol af hypotesen synes for alle fire monopolgrader at give til resultat, at fig. 1 faktisk giver en nogenlunde adækvat beskrivelse. En vares gennemsnitlige prisudsving synes således uafhængig af, hvor hyppigt den ændrer sig, men afhænger gengæld af monopolgraden. Denne kontrol skal dog tages med det forbehold, at observationerne, de enkelte prisserier, ikke er stokastisk uafhængige.² På den anden side kan kravet om uafhængighed formentlig også føre for vidt. Der er derfor meget andet at gøre end at sætte visse vilkårlige kriterier for, hvor meget prisserier må ligne hinanden.

Dette resultat - at det gennemsnitlige prissving synes at være uafhængigt af prisændringskoefficienten - får imidlertid konsekvenser for et senere afsnit, hvor forfatterne undersøger sammenhængen mellem det gennemsnitlige prisudsving og prisændringskoefficienten under anvendelse af hele materialet under et. De anvender en lineær regressionsanalyse og får en signifikant korrelationskoefficient -0,39, som de kommenterer med, at »sammenhængen er ikke alt for veletableret« 32). Forholdet synes nærmere at være det, at der inden for den enkelte ingen sammenhæng er.

4. Også fra en økonomisk synsvinkel kan der være grund til at komme med et
par kommentarer.

Den første vedrører spørgsmålet, om opspaltningen af den samlede prisændring

---

2. F.eks. optræder i bilagstabel 3a to prisserier for hhv. koks 1 og koks 2, som begge har sondret sig 29 gange, cg hvor de geuuexusuiiiige prisudsving var hnv. 8,88 og 3,06.

i en prisændringskocfficient og et gennemsnitligt prisudsving overhovedet har nogen mening for et fuldkomment konkurrencemarked. Empirisk vil man nok kunne måle, at prisen på et sådant marked har ændret sig f.eks. 6 % fra den ene måned til den næste, men det er umiddelbart klart, at hvis man havde målt ugentligteller ville man have fået helt andre tal for det gennemsnitlige prisudsving.Dette til spørgsmålet, om det er rimeligt at tage markedsnoteringernemed en undersøgelse af denne art, thi her ændrer priserne sig betydeligt mere end én gang om måneden. Når dette alligevel ikke har ført til en prisændrings, koefficient på hen imod én, skyldes det, at prisoplysningerne til en vis grad er gennemsnitstal for en periode.

Den anden drejer sig om sammenhængen mellem de fundne resultater og den ligevægt, som ville fremkomme med en kontinuert tilpasning til markedsforholdene. Det fremgår af definitionerne af prisændringskoefficienten og det gennemsnitlige prisudsving, at deres produkt giver et mål for den samlede prisændring for hver vare. Derfor må varer med en stor stigning eller et stort fald fra 1948 til 1962 nødvendigvis enten en stor prisændringskoefficient eller et stort prisudsving, helt uafhængigt af monopolgrad, markedsformer o.lign.

Nu viser det sig, at dette forhold ikke får den store selvstændige betydning. Tegner således den absolutte prisstigning fra 1948 til 1962 op imod den samlede prisændring, synes der ikke at være nogen sammenhæng, hvilket skyldes, at de fleste priser har svinget så meget i perioden. Problemet omkring ligevægtsprisen er imidlertid nok lettest at gennemskue for de priser, der har udvist stadig stigning eller fald, men er ikke koncentreret til disse.

På fig. 2a er indtegnet en vares hypotetiske ligevægtspris pt, og to typer af tilpasningtil

ningtilligevægtsprisen, en mere prisstiv A med få, men da store ændringer, og en mere fleksibel B med flere pristilpasninger og mindre prisudsving. Da figuren er tegnet således, at begge typer af tilpasning »følger med« hele tiden, vil - bortset fra visse summationsproblemer - den samlede prisbevægelse for de to typer af tilpasningvære lige store.

På fig. 2b er forudsætningerne de samme som på fig. 2a, blot er udsvingene større. Selv om pristilpasningen er den samme, må nødvendigvis enten det gennemsnitlige og/eller prisændringskoefficienten blive større end for fig. 2a. Spørgsmålet bliver da hvilken, jfr. nedenfor.

Det følger af ovenstående, at begrebet prisbevægelighed eller dets modstykke prisstivhed må defineres i relation til en bestemt ligevægtspris, og at det som følge deraf normalt ikke er muligt at sammenholde to varers prisstivhed, hvis de ikke refererer til samme ligevægtspris. Selv om man konstaterer, at det gennemsnitlige er større i gennemsnit og prisændringskoefficienten i gennemsnit mindre for f.eks. monopolgrad 1 end monopolgrad 2, kommer fortolkningen at afhænge af, om det kan antages, at bevægelserne i de hypotetiske ligevægtspriser gennemsnit har været ens for de to monopolgrader. I modsat fald vil man som før omtalt f.eks. kunne have, at stærkt prisstive varer har været underkastet stærke iluktuationer i ligevægtsprisen, at de alligevel får målt en høj prisændringskoefficient og/eller et stort gennemsnitligt prisudsving. Dette kunne f.eks. tænkes at være tilfældet for let fuelolie i monopolgrad 2, hvis samlede prisbevægelse 337, medens f.eks. de tilsvarende mål for håndvaske og dameunderkjoler hhv. monopolgrad 3 og 4 var 58 og 80.

Det bliver derfor nødvendigt at skønne over, om Hgevægtspriscrne har svinget systematisk mere for varerne i én monopolgrad frem for i en anden. Og her må det nok antages, at varer underkastet fluktuationer på det internationale marked meget vel kunne tænkes at have større svingninger i ligevægtsprisen end varer på hjemmemarkedet. Specielt for denne undersøgelse får det betydning, at der i monopolgrad 4 indgår særlig mange af disse varer.

5. Den tredie kommentar vedrører, hvilken økonomisk fortolkning man kan tillægge i tabel 2 - med de modifikationer, der er givet ovenfor. Det synes ikke umiddelbart at være en selvfølgelig hypotese, at prisændringskoefficienten stige med faldende monopolgrad. Der kan således næppe opstilles nogen forhåndsformodning for, at et absolut monopol i monopolgrad 1 vil ændre prisen færre gange end f.eks. et delvist oligopol under prisførerskab, der formentlig vil befinde sig i monopolgrad 2. Det er derfor et spørgsmål, om man ikke snarere skulle se det samlede monopol-oligopol område som en modsætning til polypolområdet, se monopolgraderne 1-3 som en modsætning til monopolgrad 4. Nu viser det sig, at monopolgrad 4 praktisk taget udelukkende består af to varegrupper: og importerede råvarer, hvoraf de første ikke har nogen væsentlig prisændringskoefficient end de øvrige tre monopolgrader, medens dette er tilfældet for de importerede råvarer. Opfatter man derfor polypol-området bestående af monopolgrad 4, kan man formentlig sige, at det afgørende ikke så meget er markedsformen, men derimod om der er tale om importerede råvarer. Men resultaterne kan formentlig lige så godt opfattes på en anden måde, der er mere i overensstemmelse med den almindelige teori. Det kunne således tænkes, at tekstilgruppen ved et fejlskøn er blevet anbragt i monopolgrad 4, og i så fald får man, at varer under polypol - som så tilfældigvis her bliver identiske med importerede råvarer — liai" i-n !h-!vuciihl liujiml' jjrisænriringskoeffieient.

Der er i dette ræsonnement lagt afgørende vægt på begrebet prisændringskoefficienten mindre på det gennemsnitlige prisudsving, thi spørgsmålet er, i hvilken grad det karakteriserer varen, d.v.s. er konstant. Nu er det ikke muligt at kontrollere direkte, da af gode grunde ikke samtlige prisudsving er angivet. Derimod forfatterne gennemført en opdeling af den samlede periode i delperiodeerne 54-60 og 61-62. Tegner man således det gennemsnitlige prisudsving 1948-53 og op imod det gennemsnitlige prisudsving for 1954-60 for hver vare, viser det sig, at en vares gennemsnitlige prisudsving varierer så betydeligt periode til periode, så det er tvivlsomt, hvilken mening begrebet overhovedet tillægges. Konklusionen heraf går formentlig i retning af, at videre undersøgelser af disse sammenhænge for at være på sikker grund først må gå den besværlige vej at opstille en model til beskrivelse af prisudsvingene for den enkelte

6. Kapitel 3 omhandler sammenhængen mellem prisbevægelighed og prisbevægelser, tanken er »at belyse, om forskelle i udviklingen i niveauet for de enkelte undersøgte varepriser kan henføres til deres større eller mindre grad af prisbevægelighed« (pp. 46-47) - en problemstilling, der som anført i bogens forord rødder i Galbraith's teori om administrerede priser som en faktor i inflationsteorien.

Forfatterne når til den konklusion, at de administrerede priser er steget stærkere de øvrige priser. De tilføjer dog, at man ikke heraf kan udlede et rsagsforhold, »varer med »administrerede priser« gennemgående repræsenterer en højere forarbejdningsgrad end de øvrige varer, der indgår i undersøgelsesmaterialet, at de pågældende priser derfor i højere grad end de andre varers priser har været påvirket af de stærke lønstigninger, der er sket i den undersøgte periode« 59).³

Spørgsmålet er imidlertid, om »administrationsgraden« overhovedet kan betragtes en akceptabel teoretisk forklaring på prisstigninger. Dette kan formentlig i to delspørgsmål. Det første er, om der er grund til at antage, at prisen ved f.eks. en given omkostningsstigning vil stige mere ved monopol/oligopolitiske end på konkurrenceprægede markeder. Teorien giver intet svar på dette spørgsmål, men antager blot, at prisen i monopol/oligopoltilfældet ligger over grænseomkostningerne. Deraf følger imidlertid ikke, at f.eks. en omkostningsstigning vil forøge forskellen mellem pris- og grænseomkostninger; det modsatte kan blive tilfældet.

Det andet spørgsmåF er, om der er varer, der i løbet af perioden er overgået fra konkurrenceprægede forhold til mere monopolitisli prægede markeder. Dette ikke uinteressante spørgsmål lader sig imidlertid ikke besvare på grundlag af denne undersøgelse, hvor som omtalt under punkt 2 monopol/koncentrationsgraden hver vare på forhånd er antaget at være konstant i de 15 år.

Derudover gennemgås i kapitel 3 også meget omhyggeligt varigheden af de forskelligefaser prisudviklingen. Undersøgelsen viser, at tilpasningen af priserne i opadgående retning gennemsnitligt er forløbet væsentligt hurtigere end pristilpasningennedad. fremhæves dog, at der er så stor spredning omkring gennemsnitstallenefor

---

3. Forfatterne finder i øvrigt også, at varer under offentlig priskontrol er steget stærkere andre varer, hvorfor »tallene .... kan måske friste til den antagelse, at eksistensen offentlig priskontrol leder til forstærkede prisstigninger. En sådan slutning er der dog ikke grundlag for, idet .... !« (p. 56).

nemsnitstalleneforvarigheden af de forskellige prisfaser, at det er tvivlsomt,
hvilken betydning man kan tillægge sådanne gennemsnitstal.

7. I bogens fjerde og sidste kapitel behandles prisændringernes tidsmæssige fordeling for året. Forfatterne har således søgt at belyse, om der er tendenser til en ophobning af prisændringer på bestemte tidspunkter, f.eks. tiden omkring gennemførelsen af generelle arbejdsmarkedsoverenskomster. De tilføjer, med fuld rette, at en sådan belysning bl.a. ville være af interesse med henblik på den indkomstpolitiske

For lønningernes vedkommende får de, at lønstigningerne har været størst fra januar til april og fra juli til oktober kvartal. For prisændringerne får de, når de beragter dem alle under ét, en ret jævn fordeling på måneeder. Denne jævne fordeling imidlertid til en vis grad, når man betragter forskellige varegrupper. synes der at være et vist, men ikke særlig markant, tidsmæssigt sammenfal prisstigninger og lønstigninger for forarbejdede varer. Der kræves dog nok yderligere analyser, før man kan udtalce sig om signifikansen. Overhovedet kan man formentlig sige, at forfatterne skulle have været ret »heldige«, hvis de skulle have fået klare resultater på dette område. Thi selv om lønstigningerne var den egentlige grund til, at virksomhederne forhøjede priserne, ville ikke dermed være sagt, at de netop ville gøre det i samme måned som lønstigningen. Der kunne være tale om administrative besværligheder, eller de kunne have foruddiskonteret lønstigningen o.s.v.

8. Sammenfattende må man sige, at dette arbejde på en inspirerende måde lægger
til en lang række interessante problemstillinger uden dog i alle tilfælde at
give svarene. En videreførsel heraf på basis af tallene for 60'erne synes ønskelig.

---

* Kandidatstipendiat ved Kvbeuhaviis Uuiversiiei.