KUNDSKAB SOM PRODUKTIONSFAKTOR: ET SVAR

Jens Lundes forslag om at anvende begrebet »menneskelig kapital« i stedet for kundskab står jo i modstrid med hans egen påstand om, at en adskillelse af arbejdskraft og menneskelig kapital er fiktiv. Hvis dette var tilfældet, ville der jo heller ikke være nogen mening i at tale om menneskelig kapital som et særligt begreb.

Man kan - ikke med fuldkommenhed, men med lige så god sikkerhed som
mange andre statistiske sondringer - adskille den del af en persons arbejdskraftværdi,
der skyldes visse uddannelser, fra det resterende. Det er det Denison og

Blomgren Hansen har gjort i de af mig citerede arbejder. Theodore W. Schultz,
som Jens Lunde henviser til, har jo da også skrevet en bog om The economic
value of education.

Man kan som antydet i Jens Lundes indlæg også forhøje menneskers arbejdskraftværdi ved bedre ernæring og motion. Der kunne derfor være noget der talte for også at udskille en indsats herfor som en særlig faktor, og dette kan være meningsfyldt f.eks. i relation til mange udviklingslandes ernæringssituation, hvor det indgår i de økonomiske overvejelser. Denne »faktor« er dog vanskeligere at udskille end kundskaben og af mindre generel betydning end denne.

løvrigt synes Jens Lundes hovedbetragtning at være den, at kundskab ikke kan have sin selvstændige eksistens uden for mennesket. Men det kan den jo. Den kan endog købes og sælges, som det sker ved patenter og licensproduktion. At der skal uddannede mennesker til for at udnytte den således købte kundskab forhindrer ikke, at denne har sin selvstændige eksistens. Der skal også uddannede mennesker til for at udnytte fysisk kapital som maskiner og skibe.

Det jeg kalder den eksisterende kundskab er et aktiv, der tilhører menneskeheden eller - for visse dele af kundskabens vedkommende - en større eller mindre del af menneskeheden. Den uddør derfor ikke med de enkelte mennesker, men kun med menneskeslægten som sådan.

Den vigtigste grund til i økonomien at udskille kundskab som en særlig produktionsfaktor er efter min mening denne: Det er til stadighed genstand for konomiske overvejelser, i hvilken grad man skal anvende de ressourcer, man råder over, til at producere kundskab i forskellige former, og i hvilken grad man skal anvende dem til at producere noget andet, f.eks. forbrugsgoder eller fysisk kapital.

---

* Professor, direktør for Instituttet for udviklingsforskning.