Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 107 (1969)

Tore Thonstad : Education and manpower. Theoretical models and empirical applications. London: Oliver & Boyd, 1969. 162 pp. Pris: 63 s.

Henrik Hassenkam *

Side 205

Tore Thonstad er docent ved universitetet Oslo. For de der herhjemme har interesseret sig for arbejdskraft- og uddannelsesprognoser, han næppe nogen nærmere præsentation. Han har i adskillige år arbejdet inden for dette felt og har skrevet artikler og indlæg. Nærværende bog er skrevet færdig under et studieophold på London School of Economics, hvor der drives en omfattende forskning inden for det stadig voksende felt, der betegnes »Economics Education«. Bogens empiriske materiale stammer fra Norge, og de modeller, optræder, er en videreudvikling af de modeller, der tidligere har været offentliggjort norsk side.

Thonstad ønsker at opstille en beskrivelse sammenhængen mellem uddannelsessystemets og arbejdsstyrkens sammensætning på uddannelseskategorier. Han betragter uddannelse som en produktionsproces elever og lærere som input og uddannet arbejdskraft som output. Derved han beskrive, hvorledes samfundets kommer til at se ud ved givet input og hvilke krav, der må stilles til uddannelsessystemet for at kunne producere vedligeholde en given nettoarbejdsstyrke. svarer til den samlede arbejdsstyrke - bruttoarbejdsstyrken minus den del af arbejdsstyrken, der arbejder i uddannelsessystemet. Han arbejder både med én-sektor modeller, hvor uddannelsessystemet betragtes som en samlet i forhold til samfundet, og med fler-sektor modeller, hvor principielt hvert trin i det formelle uddannelsessystem betragtes en sektor. Udover opstillingen af modellerne forsøger Thonstad at anvende på et empirisk materiale. Hovedsageligt at demonstrere modellernes opførsel men også for at vise, hvilke kommentarer et uddannelsessystem sådanne modeller kan danne grundlag for.

Formålet med Thonstads bog er først og fremmest at systematisere behandlingen af uddannelsessystemet som en produktionsproces derved at kunne bidrage til udviklingen redskaber til styring af denne sektor i samfundet. Thonstad beskæftiger sig alene med de formaliserede uddannelser.

Bogen indeholder fire hovedafsnit plus et
par appendiks.

I part I gives en kortfattet og klar oversigtover

Side 206

sigtoverde problemer resten af bogen vil behandle. De falder i tre hovedgrupper. For det første konsekvenserne af de nuværende tendenser i uddannelsessystemet. For det andet hvorledes skal uddannelsessystemet indrettes for at tilfredsstille et givet behov for uddannet arbejdskraft. Og for det tredie forholdet mellem mængden af forskellige typer uddannet arbejdskraft, lærerbehovtt og output-mønstret for uddannelsessystemet,når stadig ændres.

Derudover giver han i part I en summarisk over en række tidligere forsøg på at opstille modeller for uddannelsessystemet opgøre behovet for arbejdskraft. Denne oversigt over et ret nyt forskningsområde en værdifuld introduktion til videre studier inden for området. Men den er lidt for summarisk til at kunne fremtræde en oversigt over området, ligesom må suppleres f.eks. med OECD's udmærkede bibliografi: System for educational planning, Paris 1969.

I part II går Thonstad derpå igang med at opstille den første af sine modeller. Hovedformålet at illustrere konsekvenserne for den uddannelsesmæssige sammensætning output fra uddannelsessystemet ud fra de nuværende tendenser i uddannelsessystemet. vil sige under den forudsætning, det nuværende mønster for gennemløb uddannelsessystemet med hensyn tilgang af nye elever, med hensyn til lærerbehovet pr. elev, med hensyn til overgangssandsynligheder fra et trin i uddannelsessystemet det næste og fra uddannelsessystemet arbejdsstyrken o.s.v. er uændret. Han arbejder med andre ord med en almindelig gennemløbsmodel med konstante overgangssandsynligheder - en Markovkæde af første orden.

Modellen forsøges anvendt på et empirisk materiale, idet overgangssandsynlighederne estimeres ud fra overgangskvotienter mellem to skoleår.

Thonstad foretager selv en ret summarisk diskussion af den anvendte metode. Anvendelsen en første ordens Markovkæde, der indebærer, at der anvendes samme overgangssandsynlighedex gangssandsynlighedexuanset en persons hidtidige uddannelsesforløb, er en ret restriktiv der gør det tvivlsomt at anvende modellen, hvis adgangsvejene til en bestemt uddannelse ændres. Han kommenterer denne forudsætning med en bemærkning om, at man kan raffinere modellen at indføre Markovkæder af anden eller ved at indføre specielle aktiviteter for omgængere. Kt andet punkt i denne forbindelse, der kunne have været uddybet, er fortolkningen af overgangssandsynlighederne. som de anvendes modellen, gør Thonstad ganske rigtigt opmærksom på, er det en størrelse, der dels bestemmes af de uddannelsessøgendes ønsker og adfærd, dels af de begrænsninger som uddannelsesinstitutionerne selv sætter for adgangen til forskellige uddannelser. Dette begrænser modellens anvendelighed, hvis man f.eks. ønsker at studere konsekvenserne ændringer i de eksisterende adgangsbegrænsninger.

I part 111 går Thonstad ud fra en givet sammensætning af nettoarbejdsstyrken på uddannelseskategorier og forsøger derudfra under stationære betingelser som i part II at aflede kravene til uddannelsessystemet med hensyn til output af personer med forskellig når den givne sammensætning opretholdes og under hensyntagen at en del af uddannelsessystemets output bliver i uddannelsessystemet som lærere.

Han specificerer kravene til antal elever på forskellige uddannelsestrin, kravene til antal lærere og kravene til overgangssandsynlighederne uddannelsessystemets Han ønsker at beskrive en ligevægtssituation for uddannelsessystemet. situation hvor der ingen steder er mangler eller overskud af personer og udtrykker ligevægtsbetingelser i forhold til nettoarbejdsstyrkens fordeling på uddannelser.

Foruden forudsætningerne fra modellen i part II opererer han med konstante studietiderog levetider i arbejdsstyrkenfor forskellige kategorier af arbejdskraft. Når Thonstad tager udgangspunkti

Side 207

punktien given sammensætning af arbejdsstyrkenpå undgår han helt substitutionsproblemet. Han går ud fra, at det er muligt at opgøre samfundets arbejdskraftbehov på uddannelseskategorier.Netop ligger formentliget de største problemer ved udarbejdelseaf

På grund af betydelige mangler i den eksisterende statistik opgiver Thonstad at forsøge at anvende modellen på norske data. I stedet forsøger han med en stærk komprimeret udgave af modellen, komprimeret hensyn til uddannelseskategorier, illustrere metodens anvendelse ved diskussion af uddannelsessystemets dimensionering.

I part IV gør Thonstad sine modeller dynamiske. Han undersøger »the stock of each type of manpower, the teacher requirements the graduation pattern under non-stationary conditions.« Han er specielt interesseret i, hvorledes time-lag i uddannelsessystemet påvirker de forskellige størrelser, hvordan svingninger i tilgangen slår igennem, samt at få et indtryk af størrelsen de modifikationer, der bør anføres ved de statiske modeller.

Ved en konstant vækstrate i tilgangen til uddannelsessystemet finder han blandt andet, læreandelen af arbejdsstyrken er konstant, men at den er meget følsom overfor meget små ændringer i vækstraten.

De første analyser foretages i en énsektormodel. en multisektoral analyse undersøges virkningerne på tilgangen til andre uddannelser, på lærebehovet o.s.v. af en forøgelse af tilgangen til en bestemt uddannelse. belyses også konsekvenserne nettoarbejdsstyrken af, at flere søger en længere uddannelse fremfor at gå ud i arbejdsstyrken på et tidligere tidspunkt. nogle taleksempler finder han en meget betydelig reduktion af nettoarbejdsstyrken stigende tilbøjelighed til at søge langvarige uddannelser.

Hvad man savner i bogen er en mere systematisk diskussion af fordele og begrænsninger anvendelsen af sådanne modeller. alt savner man en grundig og udtømmende diskussion af de anvendte forudsætninger og de begrænsninger, disse lægger på konklusionernes anvendelighed. Der er tilløb til en sådan diskussion et par steder, f.eks. ved overvejelserne over fortolkningen konsekvenserne af de anvendte Mens derimod er meget stedmoderligt Det er muligt, at Thonstad har undladt at medtage betragtninger disse problemer, fordi man kan finde elementer af denne diskussion mange forskellige steder. Men det ville have gjort bogen interessant for en større kreds, hvis den også havde indeholdt en samlet diskussion af disse problemer.



* Amanuensis ved Handelshøjskolen i København.