K. G. Jungenfelt: Löneandelen och den ekonomiska Stockholm: Almqvist & Wiksell, 1966. 278 pp. Pris: 35 S Kr.

Som titlen siger, omhandler Jungenfelts bog den funktionelle indkomstfordeling. Udgangspunktet for behandlingen er en empirisk undersøgelse af udviklingen i nationalindkomstens og rest-indkomstandel Sverige i perioden 1870-1950.

Resultatet ;if denne undersøgelse er tilvejebringelse estimater at lønandele og restindkomster i den nævnte periode, dels på sektorniveau, dels globalt. Disse resultater og kommenteres i bogens første De følgende kapitler er rent teoretiske og gennemgår en del central teori for den langsigtede udvikling i den funktionelle indkomstfordeling. I bogens sjette kapitel belyses det tilvejebragte empiriske ved hjælp af den gennemgåede dog ikke i egentlig økonometrisk men således at teoriens ræsonnementer til at sandsynliggøre forklaringen de variationer, man observerer indkomstfordelingen.

For dem, der er vænnet til sekvensen litteratur,hypotese, og økonometrisk efterprøvelse, er Jungenfelts bog uortodoks og behagelig at læse. Han lægger sig ikke fast på bestemte hypoteser til forklaring af indkomstfordelingen, og han opbygger hellerikke specific model, han ville være villig til at forsvare med alle økonometriskemidler. er to væsentlige grundehertil. det første er talmaterialet åbenbart for svagt til, at en mere raffineretøkonometrisk ville give udbytte. Grænseudbyttet ville formentlig være stærkt faldende, blot man går et lille skridt ud over de enkleste former for indexberegninger. For det andet må man jo se på den makroøkonomiske indkomstfordelingsom så komplex og mangeartet størrelse, at man snarere skal betragte teoriensom instrumentarium af ræsonnementerog end som et sæt af mere eller mindre endegyldige modeller. Det er i hvert fald således, forfatteren anvenderteorien sin empiriske analyse. Dog,

til trods for at forfatteren så åbenbart ønskerat afbalanceret kombination af teori, empiri og common sense, kan man imidlertid ikke sige, at resultatet i denne henseende er helt vellykket. Bogens teoretiskeog afsnit hører lige som til forskellige verdener, og kun tæt læsning afslører de mange bånd, der faktisk er mellemforfatterens og empiriske, analytiske fremstilling. Men umiddelbart får man det indtryk, at bogen i virkelighedenindeholder afhandlinger, een om makroøkonomisk fordelingsteori, og een der redegør for en empirisk fordelingsundersøgelse.

I sin fremstilling af fordelingsteorien tager forfatteren i det væsentlige udgangspunkt den neoklassiske grænseproduktivitetsteori. centrale vanskeligheder ved denne lære er dels af kapitalteoretisk dels af pristeoretisk art. Forfatteren skitserer her nogle udvidelser af modellen, men disse udvidelser er mere antydet end egentlig gennemarbejdet. Navnlig synes det interessant vide, hvor langt man inden for den neoklassiske teori kunne komme med forskellige antagelser om konkurrencestrukturen. har jo også interesse for en udredning af forholdet mellem den neoklassiske og Kaldors fordelingsteori, som forfatteren diskuterer i et senere kapitel. teori er formentlig netop ment som en fordelingsteori, der ikke forudsætter konkurrence; men forfatteren samarbejder den med den neoklassiske under forudsætning af, at der hersker fuldkommen konkurrence, og at Kaldors teori derfor kun er udtryk for en speciel opsparingsadfærd og specielle forudsætninger om knaphedsforhold på udbudssiden. væsentligste indsats i de teoretiske afsnit er en undersøgelse af fordelingens under jævn vækst inden for en simpel makromodel med forskellige former for teknisk fremskridt. Fremstillingen ikke ganske klar, og man føler sig ikke overbevist om, at der med fornøden skarphed er skelnet mellem dynamisk ligevægtstilstand steady states - på den ene side, og bevægelse mellem disse på den anden. Sam anført skal man se godt efter for at se. hvor forfatteren egentlig benytter den udviklede - og ret indviklede - teori i sin empiriske analyse. Solow siger et sted, at man, selv for en tilsyneladende almindelig sense diskussion af empirisk materiale, har brug for at være særdeles velskolet i megen endog særdeles raffineret teori, uden at dette kommer egentligt til orde i den endelige fremstilling. Dette er tydeligvis også tilfældet her: forfatterens drøftelse af de svenske estimater i hans kapitel IV, bogens væsentligste og interessanteste, i virkeligheden, at man som baggrundsviden har et dybt kendskab teorien, uden at denne baggrundsviden at komme direkte frem til overfladen i selve teksten.

Forfatteren ser i den empiriske analyse først på lønandelens konjunktur-adfærd og kommer til det ikke helt uventede resultat, at andelen bevæger sig anticyklisk. Ved at se på den tilsvarende udvikling i realløn og produktivitet erkender han, at dette forholdikke forklares inden for en statisk ligevægtsmodel, især fordi produktiviteten synes at være konjunkturmedløbende. Han antyder en forklaring, der bygger på tilpasningstræghed,således reallønnen ligger under sin ligevægtige værdi i opgangen og under højkonjunkturen og først fanger det manglende ind under nedslaget. Det er dog klart, at dette må være en rent antydningsvisforklaring. det første består hans materiale jo af tal på årsbasis, for det andet kræver en forklaring som den anførte en dybere undersøgelse både af produktivitetsudvikling,men af lønbevægelser og prisbevægelser. Forfatteren går derpå over til at se på den langsigtede bevægelse i lønandelen. Denne ser ikke ud til, på længeresigt, store sektorforskydninger, kapitalakkumulation og tekniske forandringer,at forandret sig væsentligt. Det ser ikke ud til, efter en standardberegning,at isoleret set, influerer væsentligt på lønandelen. Forfatterengår over til at se på, hvor langt man kan komme med den neoklassisketeori, casu ved anvendelse af CES

produktionsfunktioner. Hans beregninger, hvis usikkerhed han understreger, giver ham en substitutionselasticitet på 0.6 i hver af sektorerne jordbrug, transport og industri. Denne størrelse benyttes nu til for hver af sektorerne at konstruere et index for de tekniske fremskridts arbejdsbesparendekarakter. hermed er at findefrem hvorledes arbejdsbesparende fremskridt i de forskellige sektorer har bidragettil neutralisere de fordelingsmæssigevirkninger kapitalakkumulationen. Forfatteren stiller sig skeptisk til, hvad der skal ligge i forestillingen om en konstant makroøkonomisk indkomstfordeling. Hans beregninger og ræsonnementer skal da hellerikke som forsøg pä en forklaring af indkomstfordelingen, men snarere som en redegørelse for, hvilke modsat rettede kræfter, der har været på spil. Hans analyseaf og teknisk fremskridt på sektorniveau må ses som et bidrag hertil.

Bogens fortjeneste ligger dels i, at den rapporterer om tilvejebringelse af estimater den makroøkonomiske indkomstfordeling Sverige, dels i en mængde inspirerende både i de teoretiske de empiriske afsnit. Dette er også svagheden. Thi hvert eneste af bogens kapitler tråde nok til en selvstændig og i flere af kapitlerne har dette til følge, at netop som læserne er blevet indstillet på at læse mere om emnet, så sluttes kapitlet af.

---

* Professor (kst.) ved Handelshøjskolen i København.