N. V. Skak Nielsen, red.: Udviklingslinier i statistikproduktionen. Udgivet af Danmarks Statistik og Københavns Universitets økonomiske København: Gad 1969. 181 pp. Pris: Kr. 27,00.

Denne bog er en forelæsningsrække om piaktisk statistik, der blev afholdt i foråret som led i efteruddannelsen af økonomer. Lærerkræfterne og dermed forfatterne hovedsagelig hentet fra Danmarks

Bogen indeholder følgende 15 artikler: N. V. Skak-Nielsen: Danmarks Statistiks forpligtelser og muligheder under den nye lov; Leo Meyer: Nationalregnskabsstatistik; Faurbye: Forbrugsundersøgelser; Bak Olesen og O. Zacchi: Kreditmarkedsstatistikken; Børglum Jensen: Den offentlige sektor; Helge Larsen: Befolkningsstatistik; C. Matthiessen: Problematikken befolkningsprognoser i 1969; C. J. Clemmensen: Arbejdsmarkedsstatistik; la Cour: Statistiske perspektiver de administrative registre; Aage la Cour: Produktions- oa erhvervsstrukturstatistik; Toft Nielsen: Problemer omkring og tællingsenheder; Olsen: Regnskabsstatistik; Rita Knudsen: Social- og retsplejestatistik; Kjeld Bjerke: Indekstal; Kjeld Bjerke: Konjunkturbarometret for industrien.

Som man ser, er der søgt at give en bred dækning af de områder, som Danmarks beskæftiger sig med, herunder de områder, hvor nye problemstillinger sig. Af væsentlige problemer jeg blot en redegørelse for, hvordan man agter at behandle de problemer, kommunalreformen medfører. Der vil let opstå brud i mange talrækker. Hvad gør man?

Bogen er et prisværdigt initiativ og udtryk for den udadrettede holdning, som præger Danmarks Statistik (DS). Efter gennemlæsningen sidder man med et vældigt digtgodt indtryk af, hvor DS står i dag, de mange nye muligheder og vanskeligheder.

I forelæsningerne har man naturligvis ikke givet de detaillerede specifikationer, som man søger i det kildekritiske arbejde; men bogen giver en række hovedsynspunkter det konkrete arbejde. Vægten lægges på bestræbelserne for at få en økonomisk relevant afgrænsning af statistikkens grupperinger og tællingsenhed. savner i nogen grad komplementet, redegørelse for erfaringerne med mulighederne for at få ønskerne opfyldt praksis med sandfærdige, entydige oplysninger.

Man har naturligvis ikke holdt offentlig storvask, hverken af interne eller externe problemer, og derfor får vi ikke helt fyldestgørende Det er således påfaldende, man har langt bedre statistik over den private erhvervssektor end den offentlige (Mens man 3 gange årligt i en lang årrække har statistik over landbrugsmedhjælpere, man ikke, hvor mange der er ansat i kommunerne, og man er kun lige begyndt at optælle de ansatte med hovedstilling i statens tjeneste).

Det nye lovgrundlag giver DS mange nye
beføjelser og forpligtelser, der dog foreløbigt
afpasses efter personalemanglen.

Endnu stærkere indvirker øjensynligt oprettelsen af de mange nye, centrale EDBregistre. vigtigste heraf er CPR, kildeskatteregistrene, og ATP-registrene. De skulle kunne tappes for mange relevante og bogen omtaler bestræbelserne Det skinner imidlertid igennem, at de administrative hensyn har fået forret for de statistiske, når de har kollideret, i hvert fald i en hektisk opbygningsperiode. advares således flere gange mod at vente hurtige forbedringer i statistikken.

Det må være deprimerende for DS, hvis
dag-til-dag ekspeditionerne helt skal tilgodesesfor

godesesforstatistikken, d.v.s. før underlagetfor i den generelle planlægning og administration. I princippet burde der være næsten lige så store muligheder,som der blev rullet op, da systemerne skulle sælges og bevilges!

Det skal som en sidebemærkning påpeges, DS kunne gøre meget for på en anden måde at udbygge statistikken, idet man kunne foretage en mere indgående bearbejdelse af det materiale, som man allerede får ind. Det er naturligvis rigtigt, at man altid kunne ønske andre specifikationer de foreliggende; men en række synes at være overset.

Bogen behandler ikke det videre perspektiv hvordan kan primære oplysninger eller mellemoptællinger stilles til rådighed for brugerne i en EDB-teknik, uden at væsentlige gås for nær? Kan der senere tænkes oprettet en databank? .

Bogen er en vigtig nyhed; den praktiskstatistiske er alt for beskeden, når vi bevæger os ud over de statistiske publikationers område. Der er et stort behov inden for følgende 3 områder:

1. Redegørelser for tilrettelæggelsen af tællinger og andre indsamlinger, nu og tidligere, herunder specificerede definitioner tællingsenhed, grupperinger og hedhed, samt en angivelse af den kvantitative af ændringer.

2. Redegørelser for hovedlinierne i nye fremstød, som den anmeldte bog, men fortløbende, jvf. det svenske Statistisk Tidsskrift.

3. En systematisk behandling af den praktiske metodik, en generel analyse, der kan danne baggrund for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse.

(1) og (2) må efter sagens natur udarbejdes statistikproducenterne, og jeg er ganske klar over, at der hermed er lagt op til et stort arbejde, som må afvejes med dagens og vejens krav. Flere publikationer fra de senere år har bidraget meget værdifuldt men i en lang række publikationer er tekstafsnit og redegørende bilag stadigvæk ned til et uholdbart minimum.

(3) må derimod være en opgave for institutter ved universiteterne og læreanstalterne, opgave, der i mange år har været meget forsømt.

Udviklingslinier i statistikproduktionen er derfor et særdeles velkomment bidrag til den praktisk-statistiske litteratur, og det bliver ikke mindre vedkomment, når det er velredigeret og artiklerne velskrevne.

---

* Lektor ved Aarhus Universitet.