Harold Lydall: The Structure of Earnings. Oxford: Clarendon Press, 1968. 394 pp. Pris: 63 s.

Denne bog er et på mange måder interessant om den personlige lønfordeling. har altså begrænset sig til fordelingen af lønindkomsterne, hvilket muliggør, når han benytter det han kalder en standard fordeling, mere rationelle sammenligninger forskellige lande.

Bogen er veldisponeret. Efter en indledning i et vist omfang de eksisterende vedrørende den personlige indkomstfordeling (kapitel 2).

Derefter beskæftiger Lydall sig nærmere
med formen på lønfordelingerne og opstiller
standardfordeling (kapitel 3).

Da han er kritisk indstillet overfor de forskellige teorier han beskæftiger sig med, kommer han med et forslag til en delvis ny teori (kapitel 4).

I kapitel 5 foretager han internationale sammenligninger, medens han i kapitel 6 for en række lande belyser den udvikling, der er sket. I kapitel 7 forsøger Lydall at forene teorien med de europæiske resultater de forskellige lande.

Endelig har han et kapitel han kalder:
Some Thoughts on Policy (kapitel 8), hvor

han bl.a. tager spørgsmålet om en bedre
uddannelse op, som et middel til en mere
jævn indkomstfordeling.

Der er et omfattende appendiks og en
bibliografi, der omfatter 8 sider. Endelig er
der et indeks.

I indledningen fremhæver Lydall, at man ikke alene skal se på de enkelte fordelinger indenfor forskellige grupper; men man skal også se på, hvorledes gennemsnittene ffic grupperne fordeler sig. Dette har betydning den aggregerede fordeling.

I kapitel 2 betoner Lydall, at man kan gå to veje, når man vil forsøge en teoretisk forklaring på årsagerne til den generelle form som lønfordelingen har. Man kan starte ved at betragte de faktiske fordelinger derefter forsøge af forklare, hvorfor fordelingerne har fået den bekendte form, at de almindeligvis er højreskæve og topstejle. kan også a priori opstille visse forudsætninger om hvorledes enkeltiagttagelserne sig og derefter undersøge, om de givne forudsætninger kan tænkes at føre til dannelsen af de nævnte fordelinger. Jeg er enig med Lydall i, at den første fremgangsmåde er den mest givende. Ved gennemgangen af de forskellige teorier har Lydall hæftet sig ved tre fordelinger: Paretofordelingen, normale fordeling og den log-normale fordeling.

Han går nærmere ind på de mere teoretisk-statistisk teorier og mener ikke, at at man alene ud fra statistiske processer kan forklare opkomsten af lønfordelingerne.

Den tanke, at de individuelle indkomster skulle følge en Markovproces, anser han for at være en alt for enkel betragtning, idet der ikke tages hensyn til de konkrete forhold.

Forudsættes det, at indkomsten i t + 1 kan bestemmes som følger: y = y f£ hvor y er indkomsten i perioden t og £ en tilfældig varierende størrelse, vil man under nærmere givne betingelser få en fordeling, der nærmer sig til den normale

Hvis sammenhængen derimod tænkes at va?re følgende: y, , = e. • y, vil fordelingen lingenkonvergere med den log-normale fordeling. særlige forudsætninger om den stokastiske proces kan man for den øverste del af fordelingerne komme til en Paretofordeling.

Hans kritiske betragtninger i relation til disse problemer, som det vel vil føre for langt at komme ind på, synes som helhed overbevisende og falder i tråd med, hvad andre har betonet.

Som det understreges i det følgende kapitel, den standardfordeling, Lydall interesserer sig for, være en fordeling, som på det største interval skulle være lognormalt men topstejl - og for den øverste ende af fordelingen pareto fordelt. Han kommer nærmere ind på en begrundelse at formen skulle blive som anført. skal jeg komme tilbage til.

Han omtaler, at Hutherford (Income distributions:a model, Econometrica, 23, 1955) under visse forudsætninger om udviklingen af den stokastiske proces for cohorts kommer til en firam-Charlier A-fordeling og at denne fordeling i ikke ringe grad ligner de faktiske fordelinger. Lydall anfører følgende herom (s. 39-40): »A much more realistic approach to this problem is that of Rutherford (1955) who pointed out that, at least in some occupations,the of income tends to increasewith but that this factor is offset by the continual entry of new earners at the younger end and the exit of older ones through death. Thus, if we recognize that the population consists of cohorts, it is easy to reconcile steadily widening variance of income in each cohortwith of variance of the whole population. Rutherford assumes, again fairly realistically, that new entrants to the income distribution are distributed lognormally and that their 'income power', i.e. the logarithm of income, is subjected to additive independent stochastic shocks in successive years. On these assumptions, the distribution of income of each cohort will remain approximately lognormal, but its variance will increase with time. He assumesthat number of survivors in each

declines exponentially (without limit), that the mean and variance of income power of each cohort is the same at the date of entry, and that the shock system has zero mean and constant variance. He is then able to integrate over all cohorts and over all years from - oo up to the year of observation, and obtains a Gram-CharlierType distribution.

The principal difficulty with Rutherford's lies in the estimation of the parameters. But his model has, in my opinion, some excellent features, and it results in a distribution which is not unlike many observed distributions, especially being leptokurtic in the logarithm income. In Chapter 4 I shall discuss variation of income with age and consider how far Rutherford's model is necessary or useful in explaining the facts as we find them.«

Jeg skal komme tilbage til dette spørgsmål forbindelse med Lydall's teori. En ting som er mere end forbavsende er Lydall's manglende kendskab til Tinbergens artikel i Weltwirtschaft- Hches Archiv 1956: On the Theory of Income Denne artikel er af stor interesse, fordi Tinbergen betragter indkomstfordelingerne som resultat af udbud efterspørgsel efter evner. (Noget besynderligt er det vel også, at min artikel Weltwirtschaftliches Archiv i 1961: Some Income and Wage Distribution Theories; and Comments heller ikke omtales. At Lydall ikke kender min bog (på dansk) : Indkomst- og lønfordelinger (1965), forstår man bedre. De undersøgelser, er foretaget over ca. 220 lønfordelinger, nok have interesseret ham).

Lydall's kapitel om formen på fordelingen meget interessant. Han understreger, at de fordelinger, han er interesseret i, er, som nævnt, fordelinger af lønnen, og han fremhæves, at det skal være lønnen efter fradrag for skatter, også de indirekte skatter. anser han for ugørligt.

Der bør også tages hensyn til, at lønnen ikke uden videre på grund af prisforskelle kan sammenlignes efter geografiske områder. råder.Han kommer ligeledes ind på spørgsmålet deltidslønnens betydning for fordelingen desuden betydningen af en livsindkomstproblematik. Han nævner, at det vil være rimeligt at se på fordelinger for mænd og kvinder hver for sig. Den definition, han vælger for standardfordelingen, følgende (s. 60): »After careful consideration, I have chosen for my Standard the following combination characteristics:

Male adults, in all occupations, in all industries except farming, in all areas, working full-time and for the full period. income measured should be money wages and salaries only, and before tax.«

Han kritiserer sin standardfordeling.

Han mener i og for sig, at det er forkert at foretage en opdeling af fordelinger på henholdsvis mænd og kvinder, idet disse er medlemmer af samme arbejdsstyrke. Da som bekendt kvindelønnen ligger i et lavere niveau end mandslønnen, synes denne velmotiveret.

Han går også imod, at man ser på den aggregerede fordeling for alle erhverv (undtagen landbrug) under ét, bl.a. fordi der ikke er fri bevægelighed. Man burde nok se på undergrupperne; men ved sammenligninger lande behøves det måske ikke, mener Lydall dog.

Betydningen af at betragte undergrupper er et af de hovedsynspunkter, jeg har gjort mig til talsmand for i min bog ud fra den betragtning, at aggregeringen kan tilsløre problemerne.

Lydall har principielt ønsket at betragte lønnen med fradrag af skatter og er derfor utilfreds med, at han ikke kan gøre det. Jeg vil mene, at en analyse af lønnen bør foretages såvel med som uden skatter. Som bl.a. Bentzel har betonet, kommer det helt an på formålet med undersøgelsen.

Kapitel 4 synes det interessanteste bidrag,idet foreslår en ny teori, der kan forklare standardlønfordelingernes form, som gennemgående synes lognormale og topstejle; men dog således at den øverstedel

stedelaf kurven synes at være en Paretofordeling.

Lydall gennemgår meget omhyggeligt de
forhold, der fører til den nævnte form for
fordelingen.

Jeg skal først nævne de forhold, der fører til, at størsteparten af standard lønfordelingen tendere mod at være log-normal og topstejl. Han mener, at den medfødte intelligens nærmest er normalt fordelt, men allerede den intelligens, der kan males, synes at være en højreskæv fordeling, fordi den socialgruppe, man tilhører, mulighederne for evneudfoldelse.

Under skolegangen synes det milieu, man lever under, at have stor indflydelse på ens evners udfoldelse. Da den socio-økonomiske er højreskæv, medfører dette, idet der findes et vekselvirkningsforhold socialt milieu og skoleuddannelse, der fremkommer en skæv fordeling. videre uddannelse til et bestemt job forstærker tendensen til en skæv fordeling, kommer alderens indflydelse senere hen i livet. Om disse problemer siger Lydall bl.a. følgende (s. 134-135) : »If, within occupations, the distribution of ability is similar to the over-all distribution 'general educated ability', and the distribution of mean earnings between occupations is lognormal leptokurtic, then the overall distribution of full-time male earnings in the early years of work can be expected to be lognormal leptokurtic. But the variation of abilities and other traits with age results in a roughly parabolic of mean earnings over working life; and this factor tends to increase the skewness and kurtosis of the combined distribution of earnings of all employees, irrespective of age.«

Det er nævnt, at den øverste del af fordelingen synes log-normal; men derimod fordelt. Når dette er tilfældet, skyldes det en særlig form for aflønning af de bedst lønnede (topfolkene), som efter Lydalls mening ikke lønnes efter deres evner, men derimod efter den post, de indtager et hierarkisk system, d.v.s. lønnens størrelse fastsættes under hensyn til det ansvar, de nævnte personer har som ledere.

Jeg skal berøre Lydalls betragtninger lidt
nærmere.

Paretofordelingen har følgende form:
N—A-~~£—hvor N angiver antal personer
X
over et indkomstniveau X og A og a er konstanter.
man tager logaritmen, fås: log
V log A n log Y som giver udtryk for
en ret linie Bortspt fra en konstant, er
der altså proportionalitet mellem log X
og log N. Lydall forudsætter, når han vil
påvise, at den øverste del af kurven er
paretofordelt, at følgende er gældende inden
det hierarkiske system:

(1) Lederen i en bestemt klasse har et konstant antal personer i klassen, som han har ansvaret for, d.v.s. at man får følgende: +i = n, hvor gi er antallet i en bestemt {/,• +1 er antallet i klassen lige over og n en konstant. Der er altså proportionalitet.

(2) Den løn, lederen får, udgør en fast
andel af lønsummen i klassen lige under.

Disse forenklede forudsætninger om proportionalitet føre til en Paretofordeling. Betragtningen synes derfor ret banal. At man rent faktisk får Paretofordelinger for de vesteuropæiske lande, understreges af Lydall. Derimod får man det ikke for de østeuropæiske lande, hvor man ikke aflønner det hierarkiske system.

Det er nævnt, at Rutherford under visse nærmere angivne forudsætninger om en stokastisk proces inden for cohorts kom til en Gram-Charlier fordeling - og at flere faktiske fordelinger stemmer overens hermed. kunne være interessant at undersøge, Paretofordelingen og Gram-Charlier for den øverste del af fordelingerne er nogenlunde sammenfaldende.

På side 124 har Lydall anført forskellige argumenter mod at godtage Rutherfords teorier, bl.a. understreger han, at Rutherfordikke hensyn til alderens indflydelse.Lydall dog forsigtig i sine udtalelser,som fremgår af følgende

afsluttende bemærkninger: »Thus, although the data arc not entirely inconsistent with Rutherford's assumption that there is a stochastic process within cohorts, they do not give strong support to his theory, or at least to the practical importance of his theory in explaining the distribution of earnings from employment. ((2) Since the absolute and relative importance of propertyownership with age, and since a stochastic process theory of propertyincome to be more plausible, Rutherford's theory in the form in which he advanced it, namely to apply to total income, is not directly contradicted by the facts presented here.)«

Jeg har en noget mere positiv indstilling overfor de synspunkter, som Rutherford anfører, idet jeg i min bog (s. 25-26) bl.a. har udtalt følgende: »Rutherford indfører hermed realistiske forudsætninger om den indflydelse som uddannelse, evner, social placering og forældres indkomst, samt dødeligheden måtte have. Som Rutherford fremhæver vil grænseform og initialfordeling ganske godt overens. Dette synes interessant. For det kunne indicere, at den forenklede stokastiske proces, der er opstillet, synes at være virksom, forstået på den måde, at den også har været virkende således at initialfordelingen med al mulig forbehold kan opfattes som værende en mere eller mindre permanent grænseform, d.v.s. en stationær fordeling.«

Jeg vil mene, at Lydalls bog ville have vundet ved, at de forskellige faktiske fordelinger var blevet sammenholdt med Gram-Charlier fordelingen.

Det er omtalt, at Lydall tilsyneladende ikke kender Tinbergens artikel om den personlige Jeg kan ikke udover, hvad jeg allerede har anført, komme ind på Tinbergens tanker, men i forbindelse med omtalen af Rutherford jeg dog tillade mig at anføre følgende fra min bog angående relationen mellem Rutherfords betragtninger og Tinbergens »Afsluttende ville jeg mene, at det formentlig nok vil være muligt udbygge et system, hvor Rutherfords fordsoj? Tinbergens tanker forsøges indføjet baggrund af visse forudsætninger om de institutionelle forhold. Man ville herigennem få Rutherfords om end noget forenklede forudsætninger indbygget i Tinbergens teori, men således at modellen invendtes på et konkret samfund med visse givne institutioner. Jeg vil dog mene, at da man stadig vil stå over for virkelighedens mangfoldighed, vil dette medføre, at selv et elaboreret system kun kan give et fornemmelse af den kræfternes dynamik, som har virket og stadig virker ved dannelsen af den personlige indkomstfordeling.«

I de følgende 3 kapitler går Lydall ind
på en konkret analyse af lønfordelingerne
i forskellige lande.

Han foretager dels en sammenligning mellem landene dels en analyse af udviklingen. påviser, at rige lande gennemgående lønfordelinger med en mindre spredning end fattige lande og at spredningen mindst for de kommunistiske lande. Med tiden synes der gennemgående at være sket en udjævning. I det sidste af disse kapitler (kapitel 7) forklarer han, hvorfor inddelingerne ikke er ens, og hovedårsagerne at der findes forskelle, synes at være forskel i uddannelse og det forhold, at hvor en stor del (over 25 %) af den mandlige arbejdskraft findes i landbruget lønfordelingen for den mandlige arbejdskraft udenfor landbruget vise stor spredning. En høj landbrugsprocent er almindeligvis indikator for, at landet er fattigt. For de lande som USA og Canada, der har modtaget fattige arbejdere fra Europa, vil dette have medvirket til lønfordelinger stor spredning.

I det sidste kapitel: Some Thoughts on Policy, som beskæftiger sig dels med institutionelle og faktorer, der virker på kort sigt, dels med mere fundamentale og langsigtige faktorer, der har indflydelse på spredningen i lønfordelingerne, skal jeg komme ind på de mere langsigtige betragtninger.

Lydall indleder med at nævne de fire
faktorer, der bestemmer lønfordelingerne

foran, nemlig: (1) medfødte forskelle i evner, (2) indflydelse fra social status, (3) forskelle i uddannelse og (4) den hierarkiske struktur. Af disse fire faktorer kan man først og fremmest påvirke uddannelsenog socio-økonomiske struktur.

Lydall diskuterer indgående, hvad der er gjort og hvad der kan gøres for at forbedre og mener, at man ikke alene kan lade medfødte evner være den bestemmende faktor for den uddannelse, den pågældende skal have. der må ud fra mere velfærdsbetonede synspunkter gøres noget særligt for børn, der på forskellig måde er særlig handicappede, og det selvom evner ikke er særlig fremragende. Han nævner som eksempel the head start program i USA, som går ud på at tage sig af uddannelsen af negerbørn fra de socialt dårligt stillede samfundsklasser. Han kommer ind på de store vanskeligheder, som udviklingslandene står overfor med hensyn til at løse uddannelsesproblemet.

Det man bør stræbe efter fremgår af følgende udtalelse (s. 262): »But widespread enthusiasm for educational development is unlikely to be generated, still less to continue, unless the programme rapid expansion of education for all children at the primary level as well as more specialized education at secondary higher levels. Cold calculations since only a limited volume of resources is available, then these should be devoted mainly to developing secondary education, while primary provision is largely ignore the political aspects of the problem and take a very limited view of the welfare aspects.«

Det er smukt sagt; men løsningen af
problemerne ligger langt ude.

Den betydning for spredningen i lønfordelingen byerhvervene som Lydall har sat i forbindelse med om der findes en stor del af den mandlige arbejdskraft i landbruget munde ud i, når han diskuterer problemet om en jævnere lønfordeling, at der må ske en udvikling af byerhvervene på bekostning af landbrugserhvervet.

Jeg har ment det rimeligt at gøre så meget ud af bogen, fordi den behandler et spørgsmål, som både ud fra en mere konkiel og fra sociale og velfærdsmæssige er af stor interesse.

Det som man kan anke over ved bogen, er at Lydall til trods for at han taler om en ny teori vel alligevel ikke har kunnet opstille en overbevisende teori om dannelsen den personlige indkomstfordeling, hvilket vel nok står i forbindelse med, at man kan have sine tvivl om, hvorvidt en sådan teori overhovedet kan opstilles. Det synes at være en mangel ved bogen, at Lydall nok skyder Rutherfords chokteori for meget i baggrunden, og det er også helt utilgiveligt, at han tilsyneladende ikke kender - i alle tilfælde ikke er kommet ind på - de betragtninger, som Tinbergen har gjort sig til talsmand for.

Sluttelig kan man spørge om der er megen mening i at ville forklare en fordeling at stykke to fordelinger sammen nemlig den log-normale fordeling og Paretofordelingen. kan virke noget tilfældigt, mindst fordi forudsætningerne teorien vedrørende Paretofordelingen på forenklede antagelser, der ifølge sagens natur må føre til en Paretofordeling.

---

* Afdelingschef i Danmarks Statistik.