Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 107 (1969)

Jean Marchal and Bernard Ducros (eds.): The Distribution of National Income. Macmillan, 1968. 733 sider. Pris: 105 sh (Proceedings of a Conference held by the International Economic Association).

Ellen Andersen *

Side 95

Denne omfangsrige bog gengiver 26 enkeltforedrag The International Economic konference i Palermo i 1964 over emnet indkomstfordeling. Hver artikel efterfølges af et resumé af den diskussion, fandt sted ved konferencen efter foredragene. Herved har man opnået, at værket til trods for det store antal bidragydere alligevel ved læsning fremtræder en vis indre sammenhæng. De to redaktører har udarbejdet en introduktion, hvori de forsøger at sammenfatte de forskellige Imidlertid har de ikke begrænset opgave til det rent refererende, benytter lejligheden til at fremsætte egne meninger om de fremlagte indkomstfordelingsteorier og til en varm fortale for den såkaldte socio-økonomiske fordelingsteori. Introduktionen kan således ses som et 27. kapitel snarere end som en oversigt.

Bogen efterlader det hovedindtryk, at begrebet indkomstfordeling er overordentlig mangetydigt. Læserens orienteringsmuligheder dog lettet noget gennem den foretagne af indlæggene i fem dele.

I første del er samlet 6 empiriske undersøgelser indkomstfordelingen i udviklede, kapitalistiske lande. Undersøgelserne omhandler den funktionelle indkomstfordeling dennes udvikling gennem Der arbejdes i det væsentlige med to indkomstkategorier nemlig lønindkomst øvrige indkomst, idet man dog argumenterer frem og tilbage, om de selvstændiges skal udgøre en tredie kategori, eller om man ved imputationer skal foretage en fordeling af disse indkomster. man skal uddrage en fællesnævner disse undersøgelser, må det være, at den funktionelle indkomstfordeling er ret stabil på langt sigt med en mere eller mindre tendens til forøget lønkvote.

I anden del behandles indkomstfordelingen socialistiske lande ved bidrag fra Sovjetunionen, Ungarn og Czekoslovakiet. Anmelderen finder denne del af værket mindst interessant - de to sovjetiske økonomer sig fortrinsvis med nationalregnskabsdefinitioner øst og vest - men erkender sin manglende fagkundskab på dette område. Spørgsmålet om indkomstfordelingen udviklingslandene behandles fire kapitler, som udgør bogens tredie del. De fire indlæg er ikke knyttet til konkrete lande, men behandler spørgsmålet et generelt plan. Det gennemgående er anvendelsesmulighederne for de foreliggende indkomstfordelingsteorier udviklingslande. Fremstillingerne hviler i et vist omfang på empiriske undersøgelser.

Det mere generelle teorioplæg gives i bogens fjerde del. I de to indledende kapitlerfremlægges forskellige indkomstfordelingsteorieraf W. Krelle og R. M. Solow. Det fælles element i de to teorier er, at de giver såvel en korttidssomen til bestemmelse af indkomstfordelingen på de to funktionelle indkomstkategorier. Solows model må ses som en videreudvikling af den neoklassiske fordelingsteori derved, at konjunkturvariationeri forklares ved en profitmaksimerende'hoarding' arbejdskraft. Solows fremstilling er som sædvanlig prisværdigklar, ikke kan siges om Krelles;denne i en model at opnå en syntese ved at sammenbygge elementer fra forskellige indkomstfordelingsteorier. Forudendisse afrundede teorier indeholder fjerde del indlæg om mere specielle problemstillinger.Her kun nævnes M. Bronfenbrenners gennemgang af og forsvar for Cobb-Douglasproduktionsfunktionens rolle i neoklassisk fordelingsteori og P. Nørregaard Rasmussens indlæg om sammenhængenmellem

Side 96

menhængenmellemvækst og fordeling. Heri behandles dels en meget abstrakt model, som skal vise afskrivningernes betydningfor under vækst, men desuden berøres spørgsmålet om virkningerne af ændringer i produktionensfordeling sektorer og i priserne.

Femte og sidste del drejer sig om indkomstpolitik. del er mindre spændende, man skulle forvente set på baggrund emnets placering i debatten. De to centrale kapitler behandler indkomstpolitik Frankrig og England, men det førstnævnte, skrevet af H. Brochier, indeholder en gennemgang af de institutionelle rammer for den franske indkomstpolitik. samme gælder sådan set for R. C. Tress's indlæg om forholdene i U.K., men her er dog en interessant gennemgang arbejdet i National Income Commission i årene 1962-64 med analyser af lønoverenskomster ud fra indkomstpolitiske

Man kan vanskeligt forestille sig en læser, ikke ville finde mindst ét af kapitlerne relevans. På den anden side eksisterer der næppe mange, som vil føle trang til at arbejde sig gennem hele værket.



* Lektor ved Københavns Universitet.