Adela Adam Nevitt (ed.): The Economic Problems of Housing. Macmillan, London 1967. 329 sider. Pris 50 sh. (Proceedings of a Conference held by the International Economic

Bygge- og boligpolitikken synes at høre til de dele af samfundsøkonomien, som det er sværest at få styr på både i den praktiske og i den teoretiske modelbygning. indeholder så mange stærkt følelsesladede problemer, at den har vist sig lidet tilgængelig for rent rationelle vurderinger og koldsindige beslutninger. Det synes derfor også, som om de politiske beslutninger fattes på et grundlag og efter vurderinger, der gør det vanskeligt at opstille af de gængse økonomiske modeller til forklaring af byggeriets indflydelse på den øvrige økonomiske aktivitet og vice versa.

Hverken profitmaksimeringsantagelser, antagelser om den størst mulige økonomisering ressourcerne, indifferens- eller velfærdsvurderinger synes at kunne give fornøden forklaring på størrelsen af og ndringer udbud af og effektiv efterspørgsel efter boliger. I den vestlige markedsøkonomi boligproduktion og boligforbrug næsten steder bestemt af markedsforholdene. den østlige dirigerede økonomi har boliger tilsyneladende i visse perioder nærmest været prissat, som om man stod for at gøre dem til frie goder, og samtidig har boligforsyningen i hvert fald i byerne været overordentlig utilstrækkelig og utilfredsstillende.

I foråret 1965 afholdt International Economic nomicAssociation en konference i Ditchley Park ved Oxford om »The Economic Problems Housing«. Økonomer fra en række lande forsøgte her i fællig at finde frem til formulering af væsentlige teoretiske og praktiske problemer i boligpolitikken.

Konferencen behandlede først indlæg fra D. V. Donnison, R. F. Muth og J. B. Cullingworth de grundlæggende fysiske, institutioneilt' og demografiske vilkår, som ih er indflydelse pä mulighederne for at stille husrum til rådighed for de enkelte efterspørgere.

Boligernes stadig voksende størrelse og udstyrsstandard og deres produktionsteknisk karakter har medført, at man ingen steder i de udviklede lande har fundet metoder til en virkelig billiggørelse boligbyggeriet. Boligernes lange levetid betyder, at den i ejendommene investerede er meget stor i forhold til det løbende boligforbrug. Forholdet mellem den løbende produktion og den eksisterende boligmasse er naturligvis også påvirket af boligernes lange levetid. Årsproduktionen af boliger er sjældent mere end 2-4 % af bestanden. Udbuddet af boliger er derfor - i hvert fald for større regioner - kun meget lidt elastisk. De variable omkostninger ved at udbyde eksisterende boliger er meget små. Den omstændighed, at boligbestanden er tilvejebragt i løbet af mange år, og derfor meget forskellig standard, medfører, der er vidt spillerum for beslutninger afholdelse af vedligeholdelsesudgifter. er vanskeligt at determinere disse udgifters optimale størrelse.

I sit indlæg om »Slums and Poverty« gør R. F. Muth for U.S.A.'s vedkommende gældende,at opståen og udviklingikke forklares fra udbudssiden, men må anskues fra efterspørgselssiden. Saneringsmodne boliger er - kvaliteten tageti - som regel dyrere end de ikke- saneringsmodne boliger. Slumkvartererneer et resultat af fattigdom,og betyder, at saneringer stort set ikke løser slumproblemerne, fordi de ikke berører det væsentlige problem: Slumbeboernesfattigdom. vil derforkun

forkunmedføre, at man flytter slumkvartererne.Kun af fattigdommen kan føre til en varig løsning af slumproblemerne.Disse har muligvis især gyldighed i U.S.A., hvor boligforbruget og prisdannelsen på boliger er markedsbestemt i højere grad end i Danmark. Betragtningerneer i høj grad værd at have i erindring ved arbejdet med saneringsproblemerneher landet.

Per Holm opstiller en boligmarkedsmodel, han især beskæftiger sig med boligefterspørgselens to »dimensioner«: Størrelse og udstyrsstandard. På basis af svenske erfaringer oplyser han, at for husstande en given størrelse vil indkomststigningen lave indkomster i højere grad føre til øget efterspørgsel efter udstyrsstandard efter plads. Først når det drejer sig om indkomster omkring eller over meridianen, fører indkomststigninger til øget efterspørgsel efter plads.

Assar Lindbeck diskuterer huslejekontrol som et led i boligpolitikken og Ingemar Ståhl omtaler nogle aspekter af et blandet boligmarked med private bygherrer med profitmaksimeringsinteresser og almennyttige hvis udlejningspriser ikke bestemmes af markedsforholdene, men af de historiske byggeomkostninger og de aktuelle m.v. Jørgen Gelting rede for de økonomiske virkninger af huslejekontrollen i Danmark og - især - de sandsynlige virkninger af huslejerestriktionernes

Om de i disse indlæg behandlede emner kan det måske siges, at regeringerne ofte har erklæret, at de havde til hensigt at hæve boligstandarden, men lige så ofte har fundet, at deres boligpolitik i praksis er blevet til en regulerings- og rationeringspolitik, man har begrænset anvendelsen produktionsressourcer.

Hoffmeyer og Mordhorst har i et indlæg om årsagerne til svingninger i det danske boligbyggeris omfang i årene 1880-1940 ved en regressionsanalyse vist, at boligbyggeriets synes at have varieret i takt med ændringer i den lange rente i mellemkrigsårene, en tilsvarende sammenhæng hængikke med sikkerhed gjorde sig gældende 1914.

Grigsby, Netzer og Gillies behandler specielle i de vestlige landes boligpolitik, Andrzejewski, Przeciszewski, Musel, Kuminek og Nazarevsky behandler boligproblematikken i de østeuropæiske lande og boligpolitikken i en dirigeret økonomi. diskussionen om disse og andre papirer blev man ved med at vende tilbage til spørgsmålet, om de opstillede mål bedst kunne opnås ved en statsdirigeret boligpolitik ved tilvejebringelsen af et frit marked. Nogen enighed om dette spørgsmål kunne ikke opnås. Der var ganske vist bred tilslutning til at karakterisere den nuværende i mange lande som ulogisk irrationel. Nogle drog heraf den slutning, at det var bedre ikke at have nogen speciel boligpolitik, mens andre anså en national boligpolitik for at være helt nødvendig, og først og fremmest interesserede for at gøre boligpolitikken mere rationel. Disse og en række andre spørgsmål, som f.eks. virkningerne af frie priser som ressourceallokeringsmiddel i stedet for fysiske reguleringer, er sammenfattet et udmærket introduktionskapitel af Sherman Maisel.

Bogen slutter med indlæg af Pjanic, Turin Halevi om boligproblemer i udviklingslande -verdensdele, og til slut har redaktøren givet et sammendrag af konferencens Ligesom indledningskapitlet dette sammendrag læseren udmærket oversigt over de diskuterede Diskussionerne har været livlige, i de korte spørgsmål er der ofte fremkommet væsentlige udtalelser om og vurderinger af den hidtidige boligpolitik.

På et område, der hidtil har været lidt stedmoderligt behandlet af teoretikerne, men nærmest oversvømmet med artikler og indlæg fra praktikerne, giver The Economic Problems of Housing mulighed for at stifte bekendtskab med teoretikernes syn på en lang række aktuelle problemer. Disse aktuelleog boligpolitiske problemer har måske været så spændende, at de mere teoretiske modelopbygninger er trådt lidt i

baggrunden; men en interessant og væsentligbog
ikke kritiseres for det, der ikke
er der.

---

* Vicedirektør i Byggeriets Realkreditfond.