NATIONALØKONOMISK FORENINGS GENERALFORSAMLING 1968

Tirsdag den 20. november 19G8 afholdt foreningen sin årlige generalforsamling.

Til dirigent valgtes professor H. Winding Pedersen.

Formanden, bankdirektør Kristian Møller, aflagde beretning for sæsonen 1967/ 68 og regnskab for 1967. Medlemstallet var ultimo 1967 1.465 mod 1.341 ved udgangen af 1966, og tidsskriftet havde ultimo 1967 1.517 abonnenter mod 1.374 året før. De tidligere års fremgang i medlemstal og abonnenter var fortsat i 1968. Antallet af abonnenter var desuden forøget ved en større tilgang af stud. oecon.'er, der stod som medlemmer af Jydsk Nationaløkonomisk Forening.

Foredrag i sæsonen 1967/68:

24/10 1967: Professor, dr. polit. Jørgen Pedersen:
Vore kaotiske kreditforhold.

7/11 1967: Økonomi- og markedsminister Ivar Nørgaard:
Kan det nytte at rationalisere den offentlige administration?

12/12 1967: Departementschef Erik Ib Schmidt:
Statsfinanserne og planlægningen.

31/1 1968: Professor Borjc Kragh:
Vil de statslige pensionsforhold bevirke en socialisering af kreditmarkedet?

27/2 1968: Professor John Vibe-Pedersen:
Landbrugets strukturproblemer.

Endelig fik medlemmerne lejlighed til at høre professor John Kenneth Galbraith
tale ved et møde, arrangeret af Studenterforeningen, og økonomisk støttet
af Det Udenrigspolitiske Selskab og Nationaløkonomisk Forening.

Videre meddelte formanden, at man var i gang med forberedelserne til Nordisk
møde i København i eftersommeren 1969.

Der var nedsat et firemandsudvalg bestående af:

Professor Poul Milhøj, Handelshøjskolen i København.

Professor P, Nørregaard Rasmussen, Københavns Universitet.

Nationalbankdirektør Svend Andersen og

Bankdirektor Kristian Møller.

Datoerne for mødets afholdelse var berammet til 28.-30. august. Det var tanken, at
emnekredsen skulle omfatte forskellige nuancer af begrebet »mobilitet«.

Endelig meddelte formanden, at foreningen den 4. november havde fået finansministeriets
endelige tilsagn om fritagelse for skatteansættelse.

Regnskabet for 1967, der var omdelt, viste et underskud på kr. 13.000. Korrigeredes der for overførslen fra Fonden til Nordisk Møde udgjorde det egentlige driftsunderskud kr. 18.000. I 1967 var der til sammenligning et overskud på kr. 1.G72. Denne dramatiske nedgang havde flere årsager.

På indtægtssiden måtte man konstatere en nedgang på ca. kr. 3.600. Det hang sammen med, at hæfte 1966 5-6 og dermed opkrævning af medlemskontingent og abonnement for året 1967 blev så forsinket, at der naturligt måtte posteres et større antal restanter ult. 1967. Kontingent- og abonnementsrestancer var således pr. 31/12 1907 kr. 5.800 eller ca. 3 gange større end 31/12 1966.

Herudover kom en nedgang i indtægter fra Danske Boghandleres Kommissionsanstalt
på kr. 3.400, som skyldtes en revision af D.B.K.'s lager. Det var tidligere
vurderet for højt. Korrigerede vi for disse ting, fik vi en indtægtsfremgang på ca.

kr. 5.600 i stedet for en nedgang på kr. 3.600. Det reelle underskud på de kr. 18.000
blev derved halveret.

Den stærke stigning i udgifterne på kr. 16.100 kunne delvis henføres til en større mødeaktivitet i 1967. Men herudover sprang det særligt i øjnene, at udgiften til papir, tryk og særtryk var steget med godt kr. 8.000. Også kontorudgifter og honoraret for regnskabsføring var gået stærkt i vejret.

Efter årets underskud var foreningens formue igen negativ, idet foreningen ved
udgangen af 1967 havde en gæld på knapt kr. 8.000 imod en formue ved udgangen
af 1966 på godt kr. 5.000.

Nationaløkonomisk Forenings Fond havde haft en renteindtægt på kr. 5.639, hvilket var en lille stigning i forhold til 1966 (kr. 5.460). På udgiftssiden havde tilskud til forskellige studie- og udvekslingsrejser udgjort kr. 3.000, ligesom i 1966. Fondens formue var derfor i året 1967 forøget med ca. kr. 2.500, og udgjorde ved udgangen af 1967 kr. 93.126.

Fonden til Nordisk Møde havde i 1967 haft en renteindtægt på kr. 5.500 eller
det samme som i 1966.

Da udgifterne var de kr. 5.000, der var overført til Nationaløkonomisk Forening,
var formuen gået frem med ca. kr. 500, til knapt kr. 78.000.

Bankdirektør Kristian Møller indvilgede på opfordring i at fortsætte som formand
endnu ét år af hensyn til det Nordiske Møde i 1969.

Åf bestyrelser; afgik efter tur direktør Bent Suenson og økonomidirektør Jørgen
Paldam (Bent Suenson kunne ikke genvælges).

Som nyt medlem af bestyrelsen valgtes direktør, professor K. E. Bredahl Sørensen.

Som revisor genvalgtes bankdirektør Svend Hansen.

Bestyrelsen består af: Bankdirektør Kristian Møller, nationalbankdirektør Svend Andersen, kontorchef Erik Nielsen, professor, dr. polit. Poul Nørregaard Rasmussen, økonomidirektør Jørgen Paldam, kontorchef Niels Ussing og direktør, professor K. E. Bredahl Sørensen.

Direktionssekretær i Andelsbanken, S. Herløv Hansen, er foreningens sekretær.

Formanden oplyste, at foreningens økonomi på trods af en lige afsluttet annoncekampagne var meget anstrengt. Det havde bl.a. været uundgåeligt at foretage visse honorarforhøjelser. Udgifterne ved trykningen af hæftet var også blevet betydeligt dyrere, trykningsomkostningerne pr. hæfte var således siden sidste abonnementsforhøjelse i 1963 steget med næsten 50 procent.

Da foreningen for 1968 med uændrede kontingenter og abonnementspriser budgetterede
med et underskud på kr. 21.000, foreslog formanden en forhøjelse, som
nedenfor anført.

Generalforsamlingen vedtog de foreslåede forhøjelser, som midlertidigt kunne
give foreningen et begrænset overskud.